Også samarbejde fremmer forståelsen!

Også samarbejde fremmer forståelsen! Af Mathilde Beck, gymnasielærer på Egaa Gymnasium og Flemming Nygaard, formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen. I artiklen gives der en beskrivelse af tyskfagets placering i den sprogpolitiske sammenhæng netop nu. Herpå præsenteres fagets stilling i den reviderede folkeskolelov samt de forventninger, gymnasielæreren kan have til folkeskoleeleven. Afslutningsvis beskrives aktuelle brobygningsmuligheder mellem folkeskole og gymnasium. Temperaturen på tysk i uddannelsessystemet netop nu Lad os indledningsvis se på, hvorledes det forholder sig med tyskfaget netop nu: 5. februar 2016 udsendte regeringen via udenrigsministeriet Regeringens strategi for Tyskland. Heraf fremgår det blandt andet: Kendskabet til tysk er faldende. Og utilstrækkeligt kendskab til tysk er en barriere, når man vil ind på det tyske marked. Det vil vi gøre noget ved. Vi sætter ind med en langsigtet indsats for at sikre tilstrækkelige tyskkundskaber i Danmark. Vi vil også på kort sigt sætte ind med målrettede tiltag. Mange unge har kun basale tyskkundskaber med fra folkeskolen. Praktik og udveksling kan rette op på det. Under folkemødet på Bornholm juni 2016 udtaler udenrigsminister Kristian Jensen: "Tyskundervisningen i folkeskolen var ikke af den kvalitet, vi gerne ville have. Når den ikke er så interessant, er der færre, der vælger det videre i uddannelsessystemet. Kristian Jensen lover, at regeringen nu vil sætte ind for at efteruddanne tysklærerne og styrke undervisningen. Jf. også linket https://www.folkeskolen.dk/589760/udenrigsministeren-styrkelseaf-tysk-i-skolen-er-noeglen-til-eksportsucces Hertil kommer den af regeringen lovede kommende Strategi for fremmedsprog. Samlet set virker det lovende, at der nu rettes det berettigede fokus på faget tysk i hele uddannelsessystemet. Det er i grundskolen, grundlaget for tysk skal lægges, og det er her, kimen til interessen i det videre uddannelsesforløb dannes. Den reviderede folkeskolelov

Med den reviderede folkeskolelov, der trådte i kraft i 2014, er tysk blevet tilbudt fra 5. klasse i to år, og i 2018 vil gymnasiet derfor modtage de første elever, der har haft tysk i et femårigt forløb. Ganske vist er timetallet desværre kun forøget med samlet en ugentlig lektion i hele forløbet, men der håbes på, at den tidligere påbegyndelse også til den tid vil kunne læses i elevernes resultater. Ses det med folkeskolebriller, vil vi forvente, at den nye gymnasiereform medfører, at flere vælger fortsættersprog i gymnasiet, og at flere elever derfor fremover vil vælge tysk. Gymnasiets forventninger til eleverne fra folkeskolen Når eleverne har afsluttet folkeskoleforløbet, forventes det, hvad angår mundtlig kommunikation, at eleven kan kommunikere på mundtligt tysk i et forståeligt og sammenhængende sprog. Det forventes, at eleven kan forstå budskaber og holdninger inden for nære emner, og at eleven har viden om at afkode budskaber i forskellige situationer. Det forventes, at eleven kan udveksle budskaber og holdninger, og at han/hun har viden om kommunikationsstrategier bestemt af situation, afsender og modtager. Hvad læsning angår, forventes det, at eleven kan forstå forskellige typer af enkle tekster om nære emner, og at eleven har viden om konteksts og teksttypers betydning for læseforståelse. For skriftlig kommunikations vedkommende påregnes, at eleven kan kommunikere på skriftligt tysk i et forståeligt og sammenhængende sprog. Det vil sige, at han/hun kan skrive i et enkelt sprog under hensyntagen til situation, afsender og modtager, og at eleven har viden om sprogets funktion i forskellige situationer. Der arbejdes i udskolingen (7. 9. klasse) også med tekster og medier. Eleverne skal her kunne anvende digitale medier til kommunikation på tysk. Eleven har tilmed viden om kommunikationsformer i forskellige medier og genrer. Hvad angår den sproglige fokus, som Fælles Mål vælger at kalde det, der traditionelt betegnes som grammatikken, sættes der mål for, at eleven kan skrive udtryk og sætninger klart og forståeligt, og at eleven har viden om centrale sprogbrugsregler. Hvad kultur og samfundsforhold angår, forventes det, at eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur. Dette indebærer, at eleven kan beskrive tysktalende landes kulturer og levevis, og at eleven har viden om væsentlige elementer af tysktalende landes kultur, at han/hun kan anvende tysk i mødet med tysktalende fra

forskellige kulturer, og at eleven har viden om samtaleformer i tysktalende områder. Så langt så godt undervisningsministeriets forventninger til afgangseleverne i 9. klasse. Den interesserede læser kan finde ovenstående uddybet her: http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/tysk Europæisk sprogportfolio Der kan næppe herske tvivl om, at undervisningsministeriets rådgiver ved udarbejdelse af Fælles Mål har haft den Europæiske Sprogportfolio i tankerne. Den er et besøg værd, når man vil danne sig et overblik over, hvorledes elevernes udvikling af færdigheder inden for fagets forskellige discipliner finder sted. Der er tale om en graduering fra A C, hvor C henviser til det højeste niveau. Gymnasiets forventninger ligger således også inden for denne skala. Den Europæiske Sprogportfolio kan findes inden for dette link: http://europass.cedefop.europa.eu/da/documents/european-skillspassport/language-passport/templates-instructions Målstyret undervisning Den målstyrede undervisning har været genstand for megen debat i Folkeskolen. Der skal ikke herske tvivl om, at alle undervisere i tysk hen ad vejen, og i det mindste siden Fælles Mål blev publiceret første gang, har haft undervisningens mål for øje. Det har gennemsyret mange undervisningsmaterialer herunder lærebogssystemer. Det er der ikke noget nyt i. Det er pædagogiske vinde, der har blæst med blandt andre John Hatties Synlig læring i front. Diskussionen i de seneste år har i langt højere grad drejet sig om, hvorvidt den målstyrede undervisning er et indgreb i lærernes metodefrihed. Det er således ikke alt i tyskundervisningen, der kan måles og vejes, og undervisningen skal ikke kun blive et spørgsmål om, hvorvidt elevernes færdigheder kan testes ned til mindste detalje. Ønskes der indblik i, hvorledes opgavetilbud, der tilgodeser den målstyrede undervisning i tyskforløb i folkeskolen, ser ud, kan der henvises til ww.emu.dk eller mere konkret via dette link: http://www.emu.dk/soegning/tysk?f%5b0%5d=field_omraade%3 A5464 Et er et søkort at forstå et andet skib at føre

Nogle læsere vil sikkert tænke, at ovenstående billede af, hvad eleverne forventes at kunne, ikke står i forhold til de erfaringer, de som modtagere (gymnasieundervisere) af elever fra grundskolen kender til. Andre vil nikke genkendende til den forventede erfaring og den viden, eleverne møder op med. Alt er afhængigt af elevernes forudsætninger, når de begynder på gymnasiet. Et er, at elevernes udbytte er ligefrem proportionalt med det engagement, læreren lægger for dagen. Den fagligt dygtige lærer er ofte engageret i sit fag, og det smitter af på elevernes udbytte. Noget andet er, om undervisningsforholdene i den pågældende klasse har været optimale for de på papiret fine krav. Når eleverne starter i gymnasiet har nogle elever valgt at have tysk i en studieretning, hvor faget bliver 3-årigt, og hvor niveauet bliver A. Det almindelige er dog, at eleverne vælger fortsættertysk på B- niveau i et toårigt forløb. De fleste hold er samlet af elever fra flere klasser, og det vil ofte være en udfordring at starte 1.g hold, alene af den årsag, at der er så meget på spil for eleverne. En teenagehjerne tænker som en teenager, og hvad hjertet er fuld af, løber munden over med. Man oplever derfor som underviser, at eleverne har langt flere dagsordner i spil end den tyskfaglige. Ikke nok med at eleverne lige er startet i gymnasiet, og derfor skal vænne sig til nye bygninger, nye lærere og nye klassekammerater, men nu kommer de også på valghold, som ofte udvider det sociale netværk med elever fra andre klasser. Det sociale spiller en overordentlig væsentlig rolle, og det er oplagt, at underviseren inddrager dette aspekt i sin undervisning. Elevernes alder til trods, er brug af spil, sange, sociale medier, konkurrencer mv. på ingen måde spild af tid eller folkeskoleagtigt. Tværtimod. At inddrage en stirrekonkurrence eller at lægge arm, når det skal afgøres, hvem der skal være A og B i et gruppearbejde, kan være givet overordentlig godt ud, fordi man både tilfredsstiller teenagerens behov for social kommunikation med andre, samt tilfredsstiller behovet for faglig tyngde, som der så er skabt plads til efterfølgende, netop fordi første behov er kortvarigt opfyldt. I al ydmyghed skal her gøres opmærksom på materialet Ein neuer Anfang fra L&R Undervisning, der netop arbejder med ovenstående problematik. Gymnasiets tyskundervisning er anderledes end den undervisning, eleverne modtager i grundskolen. Der er andre krav, og det er godt sådan. Det er dog yderst vigtigt som underviser at vide, hvilke undervisningsformer eleverne kommer fra, og hvilke typer af

tekster de har været vant til at læse. Der er risiko for, at eleverne ikke kan forstå gymnasiets måde at gå til tyskfaget på, og så tales der om på lærerværelset, at eleven endnu ikke har knækket koden. Derfor er det måske slet ikke så skidt, hvis nogle elementer i undervisningen bliver folkeskoleagtige. Det er gymnasielærerens fineste opgave at hjælpe eleven med at forstå, hvilke krav og ønsker, der er i den tyske gymnasieundervisning, men naturligvis baseret på den ballast, den enkelte elev kommer med fra grundskolen. For at kunne møde eleven, der hvor han/hun er, er det vigtigt, at grundskolelærere og undervisere på gymnasiet samarbejder. Der findes glimrende eksempler på lærere, der besøger hinandens undervisning eller blot mødes til en samtale om, hvad der rører sig i de forskellige undervisningsinstitutioner. En mulighed, en af forfatterne til denne artikel har benyttet sig af, er at lade en 2.g undervise en 9.klasse fra en af ophavsskolerne en lektion i tysk. Gymnasieholdet havde i et forudgående modul forberedt i grupper at undervise 9.klassen efter Stationenlernen-princippet: Hver gruppe forberedte at undervise en mindre gruppe 9. klasseselever i et givent emne (fx Landeskunde) i 10 min. Da grundskoleeleverne kom på besøg, blev de inddelt i grupper og besøgte hver station i løbet af lektionen. Gymnasieeleverne underviste altså i samme opgave flere gange i træk og oplevede, at det kan være forskelligt at undervise, alt efter hvilken gruppe man har foran sig. 2.g erne lærte både noget om pædagogik og fik en stor bekræftelse i at opdage, at de har flyttet sig vældig meget, siden de selv gik i 9. klasse. Grundskoleeleverne fik en oplevelse ud af huset på en eventuelt kommende ungdomsuddannelse og blev fagligt udfordret. Mens eleverne knoklede, gik grundskolelæreren og gymnasielæreren stille rundt og iagttog og havde rig lejlighed til at tale om forskelle og ligheder mellem folkeskolens og gymnasiets undervisningsformer. Dette møde er på alle måder win-win for alle involverede. Denne artikels anden forfatter har oplevet, hvorledes der har været et årligt møde mellem lærere fra gymnasiet og folkeskolen. På mødet er blevet drøftet undervisningsformer og forventninger begge steder, og det årlige møde har ført med sig, at gymnasielærerne har besøgt folkeskolens 9. klasser og deltaget aktivt i undervisningen nogle timer, og omvendt har folkeskolelærerne været med i tyskundervisningen i 1.g. Der er ingen tvivl om, at det har været til stor fornøjelse for begge parter.

Det er mest af alt et spørgsmål om at tage initiativet. Er samarbejdet først i gang bliver det oftest så udbytterigt, at der skal meget til at stoppe det. Vi ønsker god fornøjelse.