Institut for Psykologi

Institut for Psykologi STANDARDFORSIDE TIL EKSAMENSOPGAVER Modultitel: Konsulterende psykologi inkl. Dataanalyse (a) Eksamensnummer: Evt. i gruppe med: Uddannelse: (BA. Tilvalg eller cand.) Termin: (f.eks. S11) Bachelor i psykologi B06 Underviser/vejleder: Antal sider og anslag inklusiv mellemrum: 4 sider, 8965 anslag Afleveret: (dato og klokkeslæt) Modtagers underskrift: 1

Indledning I det følgende vil jeg redegøre for forskningsdesign og metode i hhv. DeBoard-Lucas & Grynch og Kousholt teksten. Desuden vil jeg diskutere Deres valg af design og metode i forhold til studiernes forskningsspørgsmål og resultater, samt hvilke muligheder og begrænsninger der er med de valgte metoder. Indbefattet er også en vurdering af kvaliteten af de to studier. Metode Jeg har valgt at bruge en tjekliste til analyse af de to tekster, som forkortet hedder COREQ (Consolidated criteria for reporting qualitative research). Den kan bruges til at evaluere interview studier og fokusgrupper. (Tong, Sainsbury, & Craig, 2007) mine mellemregninger kan ses i bilag 1-3. COREQ er brugt som et værktøj til at slå hul på analysen af de to studier, men med øje for de svagheder der er ved en sådan tjekliste, har jeg som supplement brugt Tabel 3 A summary of key issues to consider when evaluating the quality of qualitative research (Fossey, Harvey, McDermott, & Davidson, 2002) se bilag 4. Redegørelser og resultater DeBoard-Lucas & Grynch studiet er et kvalitativt design med en struktureret tilgang. som gør det lettere at sammenligne data på tværs af individer, tidspunkter, kontekst og forskere. Især brugbar når der er tale om spørgsmål som skal afdække forskelle, og gør i det hele taget analyse arbejdet lettere. (Maxwell, 2005) Metoden er fænomenologisk og gør brug af semi-strukturerede interviews med mulighed for åbne spørgsmål. Kousholt gør også brug af et kvalitativt design, men med en ustruktureret tilgang som tillader fokus på det specifikke fænomen som man vil undersøge, intern validitet og en forståelse af sammenhæng. (Maxwell, 2005). For begge studiers vedkommende kan man tale om et deskriptivt og eksplorativt design. Metoden som Kousholt bruger er etnografisk inspireret deltagende observation med rødder i feltarbejde, etnografi og deltagerobservation, der traditionelt bestod af længerevarende ophold i felten eller fokuserede korte hyppige ophold i felten; det er den sidste som tages i brug af Kousholt. (Green & Thorogood, 2009). Hun bruger også interviews, men der er ikke oplysninger om 2

hvorvidt de er semi-strukturerde eller åbne, men kun at de foregår face-to-face. Hun observerer børnene fra 13 familier i børnehaven og laver døgn observationer af 6 udvalgte familier, hvor hun bor i hjemmet i et enkelt døgn. Ifølge Kousholt har hun valgt sin metode med udgangspunkt i et børnecentreret perspektiv det er børnenes engagementer og bevægelser, der har været styrende for min nysgerrighed og udforskning og for metodiske valg undervejs Kousholt s.41. DeBoard-Lucas & Grynch kommer frem til en indsigt i børns subjektive reaktion på vold i familien. De fremhæver at dette studie i.f.t. andre studier har undersøgt børns bestræbelser på at forklare hvorfor volden forekommer i familien. DeBoard-Lucas & Grynch finder det også betryggende at ingen af børnene anklagede sig selv eller Deres mødre for den vold som børnene var vidner til. Et mere bekymrende fund er at en betydelig minoritet fokuserede på offerets provokationer som en årsag til familie volden. Kousholt s resultater fremgår ikke så entydigt og logisk præsenteret i teksten som hos DeBoard- Lucas & Grynch. Jeg vil derfor opstille dem i punktform for en bedre overskuelighed: 1)Nutidens centrale intime fællesskaber, som vi alle dannes i som børn, ikke bare er kernefamilier, men decentrerede netværk, der i høj grad også rummer forskellige institutioner. 2)Case analyserne viser hvorledes børnehavehverdagen influerer på børnehavebørns hverdag derhjemme og på forældrenes forventninger til Deres børn. 3)Familien er et konfliktuelt fællesskab med udvikling og overskridelse af forskelle og konflikter. 4)Forældreskab er en praksis der rækker udover familien og må inddrage forhold andre steder, hvor børnene befinder sig. 5)Familielivet er kønsopdelt i praksis er der en kønnet fordelt organisering af familiens hverdag. Diskussion DeBoard-Lucas & Grynch overordnede forskningsspørgsmål på artiklens side 343,: Why do so many children exposed to intimate etc own relationsships?. Når jeg kigger på forskningsspørgsmål, resultater og diskussionen i artiklen hænger de godt sammen på en overskuelig måde. De underordnede temaer med tilhørende spørgsmål som går igen som (a)forskningsspørgsmål, (b)resultater og 3

(c)diskusion kan nævnes e.g.: (a)thoughts about violent interactions (b)children s reports of their thoughts (c)children s thoughts about interparental violence. De underordnede temaer og spørgsmål kommer rundt om det overordnede forskningsspørgsmål ved at belyse det fra forskellige vinkler. Kontinuiteten i teksten og den logiske fremstilling efterlader et indtryk af struktur, overblik og professionalisme. Design og metode er efter min mening det rigtige valg til et studie af denne karakter. Dette skal også ses i lyset af den målgruppe som undersøges en blanding af børn og voksne. Der kunne imødeses vanskeligheder hvis man udsatte børn i alderen 7 til 12 år for et spørgeskema, da De ikke er fuldt udviklet kognitivt. Det ville betyde at man kun undersøgte det felt som spørgeskemaet indrammede og dermed kunne udelukke data. I det semi-strukturerede interview med plads til åbne spørgsmål er det større mulighed for at skrælle flere lag af fænomenet man undersøger og komme ind til kernen. Der bliver også brugt et par kvantitative tilgange så som Revised Conflict Tactics Scale(CTS2) til mødrene og en Chi Square test til undersøgelse af om børnenes reaktioner havde relation til køn, alder og Deres relation til den voldelige mandlige gerningsmand. Der kunne derfor argumenteres for at studiet er et mixed methods design, i så fald er de kvantitative undersøgelser embedded i det kvalitative design. (Cresswell, 2003) En narrative tilgang til dette studie kunne være interessant; at analysere kvindernes og børnenes fortællinger om sig selv i den voldelige kontekst kunne åbne op for nye data og på sigt gradvist forandre Deres fortællinger om sig selv og Deres livssituation. Begrænsningerne i dette studie er det lille sample som er brugt, hvilket begrænser styrken og validiteten. Også den ændring som er sket over tid siden kvinderne sidst blev udsat for vold i hjemmet og børnenes genkaldelse af de tanker, følelser og reaktioner i voldsøjeblikket har indvirkning på resultaterne. Hvis jeg skulle give dette studie en score på en VAS skala fra 0 til 10 vil det blive et 9-tal for den strukturerede, logiske og gennemskuelige opbygning og tilgængelighed. Kousholt er interesseret i børneperspektivet som gør valget af det kvalitative design og metodevalget i form af interviews og deltager observation til en rigtig beslutning i mine 4

øjne. Netop denne kombination er en styrke ved Kousholt s studie en såkaldt metodetrinangulering (Maxwell, 2005). Det er sværere at se en entydig sammenhæng imellem forskningsspørgsmål og resultater. De fremkommer som overraskende bump på vejen igennem teksten som resultater af Kousholt s fremadskridende teoretisering og argumentation. Casen om Torben, Rebekka og Andreas bliver jævnligt brugt til at kick-starte Kouholt s teoretiske overvejelser og fungerer som sådan både som data, analyse og resultater. Tilgang til den oprindelige Ph-D afhandling ville formentlig kaste lys over resultaterne i relation til forskningsspørgsmålene, men det ligger uden for rammerne af min opgave. Jeg synes Kousholt fremkommer med nogle interessante slutninger, men at man let farer vild i teksten og mister fodfæstet. Design- og metodevalg er efter min mening rigtig; man kunne ønske sig at Kousholt havde været mere struktureret i sin fremstilling og at hun havde gjort brug af kodning til at omskrive interview data og observationer for at gøre studiet mere gennemskueligt. Metode fremgangsmåden med døgnobservationerne kunne være udført v.h.a. AV-udstyr for at undgå bias ved forskerens tilstedeværelse. Man kunne installere AV-udstyr i hjemmene hos tre familier og de andre tre familier kunne observeres ved deltagerobservation af forskeren. En sammenligning kunne foretages for at se om der er væsentlige forskelle i data. Metode begrænsning er som allerede nævnt bias i.f.m. forskerens tilstedeværelse under døgnobservationerne. Derudover er de data som Kousholt kan uddrage fra observationer foretaget i løbet af et enkelt døgn begrænsede og ikke særlig valide. Mit samlede indtryk af Kousholt s artikel er en svær tilgængelig, rodet og ustruktureret fremstilling. Man mister let overblikket og sidder tilbage med en følelse af manglende informationer, som er synd når man tager det interessante og vigtige emne i betragtning. En samlet VAS score på 3.0. Det er muligt at jeg også udgør en bias i min vurdering af de to studier. Det er let at falde hen og hvile i den kvantitative tankegang. Den er velkendt og overskuelig sammenlignet med den kvalitative. Det er tankevækkende at begge studier er kvalitative og alligevel så forskellige i Deres måde at gribe design og metoder af på. 5

Referencer Cresswell, W. J. (2003). 10. Mixed methods procedure. I W. J. Cresswell, Research design: qualitative, Quantitative, and mixed methods approaches 2 edition (s. 203-210). Thousand Oaks: Sage publications. Fossey, E., Harvey, C., McDermott, F., & Davidson, L. (2002). Understanding and evaluating qualitative research. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 36, s. 717-732. Green, J., & Thorogood, N. (2009). 6.Observational methods. I J. Green, & N. Thorogood, Qualitative Methods for Health Research 2nd edition (s. 147-172). London: Sage publications Ltd. Maxwell, A. J. (2005). Methods. I A. J. Maxwell, Qualitative research design - An interctive approach 2nd edition (s. 79-103). Thousand Oaks, California: Sage Publications Inc. Tong, A., Sainsbury, P., & Craig, J. (14. September 2007). Consolidated criteria for reporting qualitative research (COREQ): a 32.item checklist for interviews and focus groups. International Journal for Quality in Health Care; Volume 19, Number 6, s. 349-357. 6

Bilag 1 7

Bilag 2 - Artikel: Renee L. DeBoard-Lucas & John H. Grych 1.Domæne 1) interviewene blev udført af enten to kandidatstuderende i klinisk psykologi eller en kandidatstuderende + 1 bacholorstuderende i psykologi. 2) de er enten bacholor eller kandidatstuderende. 3) det samme som nr 2 4) fremgår ikke 5) samme som nr 2 6) deltagerne var udvalgt fra kommunale voldscentre. Ansatte fra stedet udleverede flyers hvor studiet var beskrevet og de som var interesseret udleverede telefonnummer og navn til forskerne 7) det fremgår ikke om deltagerne vidste noget om forskerne før start, men de havde fået forudgående information vedrørende selve studiet. 8) forskerne ønsker en vurdering af tanker og følelser af 34 børn I alderen 7-12 år hvis mødre modtog hjælp fra voldscentre. 2. Domæne 9) Der tages udgangspunkt i et fænomenologisk perspektiv. Interviewet er semistruktureret med åbne spørgsmål. 10) Det er en formålsorienteret udvælgelse. Deltagerne er rekrutteret på offentlige institutioner for voldsramte kvinder. 11) Personalet på institutionerne uddelte flyers der beskrev projektet. Kvinder der var interesserede i at deltage, kunne så angive deres navn og telefonnummer. Kvinder der havde indgået i et voldeligt forhold inden for de sidste 3 år, og som havde et barn mellem 7 og 12 år, kom i betragtning til undersøgelsen. 12) 34 mor/barn-par deltog i undersøgelsen. 13) Det fremgår ikke af artiklen, hvorvidt nogle faldet fra. 14) Data er indsamlet ved interview af hhv. kvinder og børn i de voldsramte forhold. Det fremgår ikke hvor interviewene rent fysisk er foretaget. 15) Det fremgår ikke at artiklen. 16) Etnografisk sammensætning: Afro-amerikaner 41,2%, Latino 41,2%, Kaukasier 14,7%, Blandet race 2,9%. Gennemsnitlig årlig indkomst for kvinderne ligger på 10-15.000 $ Børnenes alder spreder sig fra 7 til 12 år, med et gennemsnit på 10,26. Der er ca. ligelig fordeling af drenge og piger (18 piger). For 15 af pigerne vedkommende var deres partnere barnets biologiske far. På tidspunktet for undersøgelsen boede 8 af deltagerne sammen med deres partnere, mens 26 ikke gjorde. 17) Det fremgår ikke, hvem der har formuleret spørgsmålene, men det var et semi-struktureret interview. Mødrene udfyldte desuden et spørgeskema der skulle afdække omfanget af volden i hjemmet. Deltagerne besvarede ligeledes andre måleskemaer der var del af en større undersøgelse som denne artikel ikke omhandler. 18) Det fremgår ikke. 19) Det fremgår ikke. 20) Det fremgår ikke. 21) Det fremgår ikke af teksten, hvor lang tid undersøgelsen strakte sig over. Interviewet af børnene varede ca. 30 45 minutter. 22) Nej, ikke en grounded theory. 23) Det fremgår ikke af teksten. 8

3.Domæne 24) Der var to som kodede børnenes interviews. Den ene kodede alle interviews og den anden kodede halvdelen af alle interviews. Dette blev gjort for at sikre pålidelighed imellem de to kodere. Uoverensstemmelser blev løst ved diskussion af den specifikke kode. (s. 346) 25)Koderne som er blevet brugt til at bestemme hver enkelt kategori er beskrevet i tabel 1, 2, 3 og 4. Et decideret kode træ er der ikke omtalt. (s.346) 26)Temaerne blev fastlagt på forhånd 27)Ingen info om brug af software i data behandlingen. Der bliver brugt en chi square test til at undersøge om børnenes svar var påvirket af deres køn, alder og deres relation til den mandlige voldelige gerningsmand. (s.349) 28)Ingen info om deltager feedback. 29)Ja, der bliver brugt citater i teksten, men der er ikke nogen referencer til deltagerne e.g. i form af et nummer (e.g. på citat s.346 - første kolonne øverst) 30)Ja e-g Children`s exposure to intimate partner violence (s. 347) 31)Ja se tabel 1, 2, 3 og 4 (s. 346, 347), hvor resultaterne præsenteres på en overskuelig måde. 32)Der var en åbenhed for at børnene kunne svare uden for kategorierne/temaerne. Dette fremgår både i både metode afsnittet og i resultaterne. E.g. metode (s. 347 linje 3) hvor en kategori other blev brugt til de tilbagesvar som ikke umiddelbart kunne lægges ind i de andre kategorier og således at der kunne tages beslutning om der skulle laves yderligere kategorier. E.g. i resultater (s. 349 første kolonne linje 30). 9

Bilag 3 Artikel: Dorte Kousholt 1. Domæne 1) Dorte Kousholt 2) Dorte Kousholt er uddannet psykolog. ph.d fra Roskilde uni fra 2007 efterfølgende lektor ved institut for læring PDU Århus Universitet. Forfatter til Børnefællesskaber og familieliv: børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem. 3). 4). 5). 6) Vi formoder ikke der har været kontakt til informanterne inden studiet, men det fremgår ikke præcist. 7) Ved vi ikke kun at hun var forsker og at hun ville have fokus på en alm. Hverdag i en problemfri familie. 8) Hun ønsker at se familieliv fra et børneperspektiv hun tager udgangspunkt i børnenes hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjemmet (tværkontekstuel sammenhæng). Undersøge om børnenes liv er opdelt i 2 verdener et liv i institutionen og et liv derhjemme eller om de hænger uløseligt sammen. ( de rolle de påtager sig, har de begge steder både hjemme og i inst) 2. Domæne 9) Etnografisk inspireret deltagende observation. 10) Formålsorienteret udvælgelse. Det skulle være familier der var uproblematiske og som havde børn mellem 4-6 år i institution. 11) Tilgangsmetoden er personlige samtaler i form af interviews, døgnobservationer hvor hun bor i hjemmet i et enkelt døgn og deltagerobservationer. 12) 13 familier/13 børn med særligt fokus på 6 børn i beskrivelserne er der fokuseret på Andreas og hans familie. 13) Fremgår ikke i artiklen 14) Data er samlet ud fra besøg der hvor børnene har deres dagligdag i deres hjem og i institutionerne og ved samtaler med de 13 familier. 15) Fremgår ikke i artiklen 16) Artiklen er udgivet i 2007 forsvaret på Roskilde universitetscenter i august 2007. Det fremgår ikke i artiklen hvorfra i landet familierne kommer. 17) Fremgår ikke i teksten 18) Fremgår ikke i teksten 19) Fremgår ikke 20) Fremgår ikke 21) Data indsamlet over en periode på 1,5 år 22) Skal ikke med her da det ikke er en grounded theory 23) Fremgår ikke 3. Domæne 24) fremgår ikke 25) fremgår ikke 26) temaer : fx.1:at se familielivet set i forhold til børns hverdagsliv på tværs af institution og hjem. Og 2: familielivet som konfliktuelle organiseringsprocesser man har som udgangspunkt forskellige interesser om man er barn eller voksen, mor eller far, hustru eller mand. Alligevel ser hun familien som en samlet enhed for fællesskab, intimitet og samhørighed.3: børnefællesskabers betydning for børneliv og familieliv :hvilke roller påtager børnene sig og hvilken indflydelse har det på hvilket syn forældrene har på deres børn. 4: børnefællesskaber som organiseringer af deltagelsesmuligheder. 10

27) fremgår ikke 28) fremgår ikke 29) hun har citater fra Andreas familie. 30) Fremgår ikke af teksten 31) Hun kastede en masse bolde op i luften som hun ikke formåede at gå i dybden med. Men muligvis ville det fremgå af den samlede afhandling som vi kun får et uddrag af( nordisk udkast hedder tidsskriftet tidsskrift for kritisk samfundsforskning). 32) Samme svar som nr 31 11

Bilag 4 12