Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary

Relaterede dokumenter
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August De lokale uddannelsesudvalg summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Skolens udstyr, værktøj og materialer summary

Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge

Presserende behov for en kvalitetsreform. Skoletilfredshedsundersøgelse, september 2013 Kvaliteten halter på erhvervsskolerne

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Del 1: Virksomheder, som uddanner lærlinge

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Regionerne indsats i forhold til udbuddet af erhvervsuddannelser fra 2017 status januar 2016

Referat af LUU Produktion & udvikling 14. januar 2014

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Mange ældre skifter til privat hjemmehjælp

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Skitse Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport

Virksomhedernes kendskab til euv

Det faglige udvalg for veterinærsygeplejeruddannelsen PRAKTIKERKLÆRING

Baggrund, mål og indsats v. Steen Nielsen d. 5/ FFI og IAK - en del af DI

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning

Juni 2016 Kun hver 10 ende SMV er bruger den offentlige erhvervsservice.

Det lokale uddannelsesudvalg for Entreprenør-

Virksomhedernes syn på finansieringsklimaet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

BAGGRUND FORMÅL AMBITION


Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Uddybende tal til Region Sjælland

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium

Mesterskaber i Skills for unge elektrikere

Til godkendelse i regionsrådet 12. december 2011

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

Sammenhænge mellem godkendelser til at udbyde grundforløbets 1. del og grundforløbets 2. del.

Benchmarking. eud hovedforløb

Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold

Rundspørge om konjunkturer og rammebetingelser

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1.

SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Sandheden om indkøbskurven

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik

Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Hvor udbydes 10. klasse?

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Fremtidens kommunale 10. klasse

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Den typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Regional konjunkturanalyse, juni 2015

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Fakta om frie skoler

Overblik over programmet Faglært til vækst UNGE mellem 15 og 30 år er hverken i job eller har en erhvervskompetencegivende

EJERSKIFTEANALYSE Metode og databeskrivelse

En skole af elever- For elever

Forbrugerundersøgelse: Brug af håndværkerydelser. Wilke

Små og mellemstore virksomheder. Konjunkturvurdering. 2. kvartal 2018

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Gevinsten ved lærlinge

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING SEPTEMBER 2014 ISSN:

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet november 2015

E-handelspanel E-handelspanel. Survey blandt DI Handels medlemmer November 2017

Kommuneundersøgelse Børneulykkesforsikring

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

Offentligt ansattes frokostpause

Dansk-Tysk Handelskammers

Udvikling og erhvervsfremme for SMV er

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Transkript:

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del af undersøgelsen. Svarene viser, at der overordnet set er tilfredshed blandt virksomhederne med antallet af erhvervsskoler og afstanden til dem. En meget stor del af virksomhederne anfører, at færre skoler vil medføre lang transporttid for lærlingene ifm. skoleopholdene. Samtidig ses det, at de virksomheder, der faktisk ønsker færre skoler, begrunder dette med, at færre (evt. større) skoler giver bedre økonomi for den enkelte skole til fx indkøb af udstyr og materialer. Der er således et skisma mellem det praktiske (kort transporttid for lærlingen) og kvaliteten (bedre fagligt niveau), når virksomhederne vurderer antallet af erhvervsskoler. Da de små og mellemstore virksomheder er meget afhængige af kvaliteten af de skoleophold, deres lærlinge gennemfører, mener Håndværksrådet, at det er nødvendigt at diskutere, om bekvemmeligheden ved et stort antal udbudsskoler kan retfærdiggøre risikoen for, at et stort antal (hovedforløbs-) skoler kan give kvalitetsproblemer i form af et lavere fagligt niveau eller problemer med at skabe ordentlige faglige miljøer blandt underviserne. For mange skoler om et udbud kan blandt andet medføre, at holdene på uddannelsen bliver for små, at skolerne mangler ressourcer til indkøb af det nødvendige udstyr, og at det faglige niveau på den enkelte uddannelse dermed falder. Virksomhedernes vurdering af antallet af erhvervsskoler skal derfor ses i tæt sammenhæng med de dele af undersøgelsen, der på brancheniveau analyserer den kvalitet, som skolerne leverer særligt ift. den konkrete undervisning, skoleopholdenes generelle kvalitet og skolernes udstyr, maskiner og materialer. Disse dele af undersøgelsen peger nemlig grundlæggende i retning af, at der er behov for branchespecifikke diskussioner af antallet af hovedforløbsskoler. Og her er lærlingens bekvemmelighed ikke nødvendigvis et parameter. Håndværksrådet mener, at der på langt de fleste uddannelser skal være et stort antal grundforløbsskoler, fordi den geografiske nærhed er afgørende for erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft ift. de unge, der forlader folkeskolen. Hvad angår hovedforløbsskoler bør det i højere grad være kvalitetsparametre, der afgør, hvilket antal skoler der er passende. For de uddannelser, der udbydes på mange hovedforløbsskoler, er

det derfor vigtigt at tage med i vurderingen, om skolerne leverer en ordentlig kvalitet på alle parametre. 52 pct. af virksomhederne er tilfredse med antallet af skoler, både ift. hovedforløbet og grundforløbet på deres lærlings uddannelse. Dette hænger fint sammen med, at langt størstedelen af virksomhederne finder afstanden passende til den eller de hovedforløbsskole(r), som de samarbejder med. 74 pct. af virksomhederne bruger desuden den nærmeste erhvervsskole i forbindelse med deres lærlings skoleophold. Heraf følger, at 26 pct. reelt vælger at sende deres lærling længere væk end den nærmeste erhvervsskole, og dette vil typisk være et spørgsmål om at vælge kvaliteten til og bekvemmeligheden fra. Andelen af virksomheder, som mener, at der er for mange eller for få skoler, varierer stort set ikke fra branche til branche, selv om der er stor forskel på antallet af skoler, der tilbyder de enkelte uddannelsers hovedforløb. Antal skoler, som udbyder grundforløbet og hovedforløbet 52 pct. finder antallet af grundforløbsskoler passende, mens 56 pct. af virksomhederne finder antallet af hovedforløbsskoler passende. 6 pct. vurderer, at der er for mange grundforløbsskoler, og 8 pct. vurderer, at der er for mange hovedforløbsskoler. Kun 4 pct. af virksomhederne vurderer, at der er for få grundforløbsskoler, og ligeledes vurderer 4 pct., at der er for få hovedforløbsskoler. Mere end hver tredje virksomhed har svaret ved ikke. 2

Hvordan vurderer du antallet af skoler, der udbyder grundforløbet/hovedforløbet på din(e) lærlinges uddannelse? 60% 50% 52% 56% 40% 30% 37% 34% 20% 10% 8% 6% 4% 4% 0% For mange skoler For få skoler Passende Ved ikke Grundforløbet Hovedforløbet Antal respondenter (grundforløbet): 1362 Antal respondenter (hovedforløbet): 1329 Er der for mange erhvervsskoler? De virksomheder, som vurderer, at der er for mange skoler, peger på følgende: Der er for mange elever til for få lærepladser. Der er ikke elever nok til alle skolerne, og derfor bliver nogle klasser for små. Det er bedre at samle ressourcerne på få steder og dermed øge kvaliteten af undervisningen og udstyret. Det faglige niveau er for lavt. Der burde kun være skoler, som udbyder både grundforløbet og hovedforløbet. Citater: Det burde kun være hovedforløbsskolerne, som udbyder grundforløbet, da jeg synes, at de lærer for lidt på de andre skoler. (Medlem af dofk) Der bliver for stor spredning på kompetente lærere. Det ville være bedre at samle kompetencerne og dermed højne kvaliteten. (Medlem af Danske Anlægsgartnere) 3

Er der for få erhvervsskoler? De virksomheder, som vurderer, at der er for få skoler, mener generelt, at de store byer burde have flere skoler, samt at afstanden til skolerne er for lang. Desuden påpeger virksomhederne, at der er for lidt konkurrence blandt skolerne, hvilket kan medvirke til at sænke kvaliteten af undervisningen. Citater: Der er for langt til skolerne. Så er det nemmere af gå på handelsskolen eller i gymnasiet. (Medlem af DS Håndværk & Industri) Der er ikke den store konkurrence på området, og det gavner ikke branchen. Det ødelægger chancen for at få gode folk ud på den anden side. (Medlem af DS Håndværk & Industri) Blikkenslager-faget er blevet nedprioriteret. (Medlem af DS Håndværk & Industri) Er antallet af erhvervsskoler passende? De virksomheder, som finder antallet af skoler passende, mener overordnet set, at skolerne ligger godt spredt ud over hele landet. De ønsker ikke flere skoler og begrunder det med, at det hjælper med at opretholde kvaliteten af skolen, når antallet af udbydere af uddannelsen begrænses. De virksomheder, som finder antallet af skoler passende, begrunder det bl.a. således: Faget har for få lærlinge til, at flere skoler giver mening. Virksomheden er geografisk godt placeret tæt på erhvervsskolen. Det er vigtigt, at der er skoler i lokalområdet. Det er rart at have flere skoler at vælge imellem. Selvom der er langt til skolen, er det ok, for det er nødvendigt, at skolen har en vis størrelse for at have et højt fagligt niveau. Transporttiden skal ikke være for stor. Citater: Der er lang afstand til skolen, men vi vurderer, at det er nødvendigt, at skolen har vis størrelse, for at det faglige niveau er godt nok. (Medlem af Danske Anlægsgartnere) Der skal være en god spredning af skoler, så der ikke er for langt til en skole, som tilbyder grundforløbet. (Medlem af dofk) 4

Er afstanden til hovedforløbsskolerne passende? 88 pct. af virksomhederne finder afstanden til de benyttede hovedforløbsskoler passende. Kun 8 pct. anfører, at afstanden er for lang. 74 pct. af virksomhederne bruger desuden den nærmeste erhvervsskole i forbindelse med lærlingens skoleophold, mens 26 pct. ikke bruger den nærmeste erhvervsskole. De virksomheder, som finder afstanden for lang, begrunder det med, at lærlingen får for lang transporttid til og fra skole. Hvordan vurderer du afstanden til den eller de hovedforløbsskole(r), som du samarbejder med? 8% 4% 88% Antal respondenter: 1362 Passende For lang Ved ikke 5

Fakta Undersøgelsen er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 35 pct. 53 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 55 pct. har 1 lærling, 36 pct. har 2-3 lærlinge, 8 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 16 pct. i Region Hovedstaden, 18 pct. i Region Sjælland, 29 pct. i Region Midtjylland, 11 pct. i Region Nordjylland og 26 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, ser medarbejderstaben således ud: 3 pct. har 1 ansat, 38 pct. har 2-4 ansatte, 34 pct. har 5-9 ansatte, 15 pct. har 10-19 ansatte, 7 pct. har 20-49 ansatte og 3 pct. har mere end 50 ansatte. Følgende organisationer har deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 100 lærlinge har også deltaget i undersøgelsen. Heraf gik 90 på hovedforløbet og 10 på grundforløbet. Håndværksrådet, august 2013 6