SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan MODUL 3 SOA16 Somatisk sygdom og lidelse Sygepleje Anatomi og fysiologi Sygdomslære Ernæringslære University College Lillebaelt 1
Indholdsfortegnelse Studie- og læringsaktiviteter på... 4 Studieaktivitetsmodellen for modul 3... 5 Beskrivelse af modulet... 6 Modulets opbygning... 6 Sygepleje... 8 Intro til sygepleje... 8 Teorier om lidelse... 9 Holdninger til ældre... 11 Case 1: At udskille kroppens affaldsstoffer... 12 Teori om mestring... 14 Case 2: At spise og drikke.... 16 Rehabilitering og lindring af svækkede ældre (Rehab. af ældre)... 19 Case 3: At bevæge sig og indtage de rigtige stillinger.... 21 Smerter.... 23 Sår... 25 Sygeplejefaglig problemstilling (Problemstillinger)... 27 Præ- og postoperativ sygepleje... 30 Case 4. Lindrende sygepleje ved døden.... 32 Anatomi og fysiologi... 34 Nyrer og urinveje... 34 Fordøjelse og stofskiftet... 37 Katabolsk stress... 40 Bevægeapparatet... 41 Dissektion... 43 Genetik... 44 Sygdomslære... 46 Sygdomme i nyrer og urinveje... 46 Sygdomme i fordøjelsessystemet... 47 Diabetes Mellitus type 1 og 2... 48 Sygdomme i bevægeapparatet... 49 Cancersygdomme... 50 Ernæringslære og diætetik... 51 University College Lillebaelt 2
Intro til ernæring... 51 Kostregistrering... 52 Ernæringspolitik... 53 Kost til specielle grupper... 54 Kost og kultur... 56 Diætbehandling.... 57 Ernæringsscreening... 58 Enteral og parenteral ernæring... 60 Modul 3... 61 Intro til nye basisgrupper... 61 Gruppesamarbejde... 62 Litteratursøgning... 63 Orientering til eksamen... 64 STUD_PULS. Feedback... 65 Evaluering... 67 Bilag... 68 Bilag 1 Præsentationsportfolie, Modul 3... 68 Bilag 2 Portfolio til anvendelse i Simulationscenteret.... 70 Bilag 3 Sygeplejefaglige problemstillinger... 71 Bilag 4 Studenteraktivitet i relation til ernæring. Udarbejdes mellem lektionerne kostregistrering og kost til specielle grupper.... 73 University College Lillebaelt 3
Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandart ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. De enkelte modulers læringsmål omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studie- og læringsaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af alle studie- og læringsaktiviteter på de enkelte moduler. Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskelige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver i overensstemmelse med ECTS-systemet et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen Det enkelte moduls studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanerne og på skemaerne. Da den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i modulernes læringsplaner er tilrettelagt, så det for den studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge, svarer det til, at et modul, der består af ca. 10 uger, tilstræber ca. 400 timer i tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter. Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med modulernes læringsmål og dermed angive vægtningen og progressionen fra modul til modul mellem de samlede studieaktiviteter. K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. University College Lillebaelt 4
K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med udarbejdelse af eksamensopgaver m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne er ikke skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v.. Aktiviteterne vil være skemalagt. Studieaktivitetsmodellen for modul 3 PBL/Dialogbaseret/Forelæsning/Kl. øvelser/vejledning/workshop Klinik Feedback på PP/eksamen Eksamen Initieret af: Undervisere Casearbejde Projekt og gruppearbejde Udarbejdelse af PP/fagtlagt studieaktivitet/eksamensopgave Deltagelse af: Underviser & Studerende K1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 120 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende K2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 87 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 192 timer Deltagelse af: Studerende 1 timer Møde med faglige organisationer/tutorer Karrieredag/BA-fremlæggelse Evaluering STUD_PULS Studietid - egen forberedelse Forberedelse til eksamen Initieret af: Studerende University College Lillebaelt 5
Beskrivelse af modulet Modul 3 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje somatisk sygdom og lidelse. Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende og rehabiliterende karakter. Modulet retter sig ligeledes mod anatomiske, fysiologiske og patofysiologiske forhold. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg danner udgangspunkt for studieplanen. Modulplanen findes på Fronter. Modulets opbygning Modul 3 indeholder følgende fag: Sygepleje, ernæringslære, anatomi og fysiologi herunder genetik samt sygdomslære. Sygeplejefaget er det styrende fag. De øvrige fag er placeret løbende i modulet så de støtter op om sygeplejefaget, arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger og den eksterne prøve. Med afsæt i modulplanen for modul 3 er undervisningen opbygget i forhold til følgende centrale elementer: 1. At udskille kroppens affaldsstoffer 2. At spise og drikke adækvat herunder oplevelsen af kvalme og opkastning. 3. At bevæge sig og indtage rigtige stillinger 4. Sygeplejefaglige problemstillinger 5. Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom Undervisningen kan foregå i 1, 1½ eller 3 basisgrupper og er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Problembaseret læring (PBL) er den bærende pædagogiske metode i sygeplejefaget. I sygeplejefaget arbejdes med cases, herunder sygeplejefaglige problemstillinger, diskussion, refleksion og videndeling samt simulation. Casene medbringes af underviser til caseopstart Portfolio På modul 3 udarbejdes der en præsentationsportfolio under det andet caseforløb (se bilag 1). Præsentationsportfolien skal afleveres på fronter i afleveringsmappen præsentationsportfolio. Der gives individuel tilbagemelding på præsentationsportfolien ved basisgruppevejlederen. Desuden forventes det, at den enkelte studerende arbejder med portefolio løbende i modulet. Det forventes bl.a det at alle studerende før lektioner med simulation har udfyldt og arbejdet med portefolio (se Bilag 2). På fronter under samarbejdsmapper opretter hver basisgruppe arbejdsmapper. Det aftales med basisgruppevejleder og medstuderende, hvordan man nærmere ønsker at anvende disse arbejdsmapper. Litteratur på modulet På modulet vil der forekomme modullitteratur, der forventes læst til undervisningen. Enkelte steder vil der være angivet hvilket litteratur der skal være læst til hvilke lektioner. Der hvor der ikke er angivet noget forventes modullitteraturen læst til de første lektioner. Endvidere vil der i studieplanen være eksempler på supplerende litteratur, som den studerende kan inspireres ud fra. En stor del af det faglige indhold på modulet tager udgangspunkt i den enkelte studerendes og basisgruppens egen søgning af praksis- udviklings- og University College Lillebaelt 6
forskningsbaseret viden og anvendelse af dette i bearbejdningen af de sygeplejefaglige problemstillinger. De studerende vil af K2-aktiviteterne under de enkelte undervisningsforløb kunne se hvor det som minimum forventes at de studerende selv har søgt litteratur. Ekstern prøve Modulet afsluttes med udarbejdelse af den eksterne skriftlige prøve, hvor der tilbydes individuel vejledning. Prøvekriterierne ligger på Fronter og på ucl.dk. Husk at der er mulighed for at få feedback på karakteren på den eksterne prøve. Der er følgende læringsudbytte for modulet: At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion herunder genetiske aspekter At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske herunder ernæringsmæssige sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis University College Lillebaelt 7
Sygepleje Intro til sygepleje Læringsaktivitet Forberedelse før lektionen: Det forventes du har læst modulplan og studieplan for modul 3 (K3). I lektionen: En lektion, hvor de studerendes spørgsmål vedrørende sygeplejefaget og modulet drøftes. I lektionen vil I ligeledes blive præsenteret for justeringer iværksat på baggrund af på baggrund af evalueringer og Stud_Puls undersøgelser fra det forrige modul 3 (K1). University College Lillebaelt 8
Sygepleje Teorier om lidelse Lektionen knytter sig til de centrale elementer Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig intervention i forhold hertil. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). I og mellem lektionerne: Teori om lidelse 1: 1 lektion tilrettelagt som forelæsning, hvor begrebet lidelse udfoldes med afsæt i teori om lidelse (K1). Mellem forelæsning og undervisning i basisgrupper læser de studerende en udvalgt forskningsartikel (K2). Teori om lidelse 2: 2 lektioner i basisgrupper hvor de studerende i grupper arbejder med udvalgte forskningsartikler om lidelse ud fra studiespørgsmål. Lektionerne afsluttes med opsamling i plenum, hvor der perspektiveres til forskellige sygeplejeteorier (K1). Teori om lidelse vil blive inddraget i arbejde med case 1. Modullitteratur Til Teori om lidelse 1: Eriksson, K. 1995. Det lidende menneske. Munksgaard, Kbh. S.22-30 & S.76-93. University College Lillebaelt 9
Til teori om lidelse 2: Rydahl-Hansen, Susan 2005. Hospitalized patients experienced suffering in life with incurable cancer. Scandinavian Journal og Caring Science 2005; 19, s. 213-222 Rydahl-Hansen, Susan 2010. Lidelsens udtryksformer og vilkår som beskrevet af uhelbredeligt kræftsyge patienter. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 12, s. 75-95 Supplerende litteratur Spile, Marianne 2011. Palliativ sygepleje. I: Nielsen, Birthe Kamp (red.). Sygeplejebogen 4. 3.udgave, Gads Forlag University College Lillebaelt 10
Sygepleje Holdninger til ældre Lektionen knytter sig til de centrale elementer At spise og drikke adækvat Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionen: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). I lektionen: 1 lektion der er tilrettelagt som forelæsning med dialog (K1). Modullitteratur Glasdam S. og Esbensen B.A. 2009. Gerontologi, Livet som ældre i det moderne samfund. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. København. S. Kap. 1, 2 og dele af kap. 3. (Lægges på fronter). University College Lillebaelt 11
Sygepleje Case 1: At udskille kroppens affaldsstoffer Lektionen knytter sig til de centrale elementer At udskille kroppens affaldsstoffer Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Beskrive naturvidenskabelig viden om det grundlæggende behov: at udskille kroppens affaldsstoffer Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig intervention i forhold hertil. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patienten/borgerens grundlæggende fysiologiske behov. Med afsæt i sygeplejeprocessen analysere én udvalgt sygeplejefaglig problemstilling, der har betydning for patientens udskillelse af affaldsstoffer. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur. Desuden forventes det at den studerende forud for simulationslektioner har anvendt Bilag 2 (K3). Undervisningen omfatter Case 1. Åbning: 2 lektioner i basisgrupper til åbning af case hvor patientens problemer i forhold til det centrale element; at udskille kroppens affaldsstoffer udledes. Der udarbejdes endvidere læringsmål (K1). Det forventes at den studerende mellem åbning af case og videndeling er aktiv i bearbejdning af problemstilling. Desuden forventes det at den studerende selv har søgt litteratur i forhold til eget læringsspørgsmål. De studerende opfordres til at benytte de databaser de er introduceret til på modul 1, 2 og 3 (pubmed og cinahl) (K2). Case 1. Simulation: 3 lektioner til simulation og refleksion i forhold til afhjælpning af patientens problemer med udskillelser, herunder forslag til sygeplejeinterventioner (K1). University College Lillebaelt 12
I én af de K2-lektioner, der ligger mellem simulation og videndeling reflekterer gruppen der har arbejdet sammen i simulationslektioner over følgende spørgsmål: Hvordan vurderer I det det faglige niveau i gruppens udførelse af de forskellige øvelser i simulationen? Hvordan organiserede og strukturerede I i gruppen de forskellige øvelser? Oplevede/opdagede I i gruppen at I manglede viden (fx fra støttefag eller fra tidligere moduler) i forhold til de øvelser I skulle udføre? Hvordan håndterede I i gruppen den manglende viden? I hvilket omfang bidrog I med ideer til gruppen i forbindelse med øvelserne? I hvilket omfang lyttede I til og reflekterede over de andre gruppemedlemmers ideer og observationer i forbindelse med øvelserne? Case 1. Videndeling: 2 lektioners videndeling i basisgrupper. I videndeling diskuteres og reflekteres i forhold til nyerhvervet sygeplejefaglig kundskab, samt evaluering af i hvilken grad kundskabstilegnelsen har bidraget til opfyldelse af læringsmål. Det forventes at den studerende medbringer refleksionsspørgsmål til videndeling (K1). Modullitteratur Case 1. Åbning: Frederiksen, A. & Arneberg, M.H., Vandladning. I: M. Hjortsø red. 2012. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, s. 267 302. Viborg, A.L. & Torup A.W., 2013. Sygdomslære. Hånden på hjertet. København: Munksgaard, s. 264-265 & 319-327 (Repetition). Øverlie, A., Defækation. I: M. Hjortsø red. 2012. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, s. 239 266. Case 1. Simulation: Bergstrøm, G., Vandladning. I: K.M. Maglekær & P.V. Veje red. 2015. Sygeplejebogen 5 Procedure og teknikker. København: Gads Forlag, s. 147 162. Bergstrøm, G., Udskillelse af fæces. I: K.M. Maglekær & P.V. Veje red. 2015. Sygeplejebogen 5 Procedure og teknikker. København: Gads Forlag, s. 163 177. Supplerende litteratur Graubæk, AM. & Hall, E.O.C., Teorier om at være syg. I: AM. Graubæk red. 2013. Patientologi- at være patient. København: Gads Forlag, s. 71-87. University College Lillebaelt 13
Sygepleje Teori om mestring Lektionen knytter sig til de centrale elementer Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Beskrive eksempler på naturvidenskabelig videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). I og mellem lektionerne: Teori om mestring 1: 1 lektion tilrettelagt som forelæsning, hvor begrebet mestring udfoldes med afsæt i teori om mestring. Som forberedelse læses Reitan s kap. om mestring med fokus på følgende refleksionsspørgsmål: Hvordan kan mestring forstås ifølge Reitans kilder? Hvilke faktorer/forhold har betydning for menneskes evne til at mestre livets udfordringer? Hvad kendetegner h.h.v. problemorienteret og emotionsorienteret mestring? (K1). Teori om mestring 2: 2 lektioner i basisgrupper hvor de studerende i grupper arbejder med den udvalgte forskningsartikel om mestring ud fra studiespørgsmål. Lektionerne afsluttes med opsamling i plenum, hvor der perspektiveres til forskellige sygeplejeteorier (K1). Teori om mestring vil blive inddraget i arbejdet med case 2 Modullitteratur Teori om mestring 1: Reitan A. M. 2009 Mestring. I: Pedersen S. Sygeplejebogen 1, 1. del. 3.udg. Patientologi - sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. Gads Forlag, kap.14. (Lægges på fronter) University College Lillebaelt 14
Teori om mestring 2: Tjelta M & Holsen I. 2013. Det går an å mestre ved at gå på sånne kurs som dette. Nordisk sygeplejeforskning nr.3, s.193-205. (Lægges på fronter) Supplerende litteratur Antonovsky A. 2000. Helbredets mysterium. At tåle stress og forblive rask. Hans Reitzels Forlag, Benner P. Wrubel J. 2002. Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. København: Munksgaard, Kap 1-3 Husøy, G. 2005. Livet etter trafikkkulykken. En fenomenologisk studie av stress og mestring hos personer med nakkeslengskade som følge av en trafikulykke. Vård i Norden; vol 75, 25 (1): 16-20. University College Lillebaelt 15
Sygepleje Case 2: At spise og drikke. Lektionen knytter sig til de centrale elementer At spise og drikke adækvat herunder oplevelsen af kvalme og opkastning. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Beskrive naturvidenskabelig viden om det grundlæggende behov: at spise og drikke adækvat. Beskrive eksempler på naturvidenskabelig videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patienten/borgerens grundlæggende fysiologiske behov. Med afsæt i sygeplejeprocessen analysere én udvalgt sygeplejefaglig problemstilling, der har betydning for patientens indtagelse af mad og drikke. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur. Desuden forventes det at den studerende inden lektioner med simulation har anvendt Bilag 2(K3). I og mellem lektionerne: Case 2. Åbning: 2 lektioner i basisgrupper til åbning af case, hvor der er fokus på observationer i forhold til syge ældres behov for at spise og drikke, når den ældre har problemer med kvalme og opkastning. Der udarbejdes en sygeplejefaglig problemstilling og individuelle læringsmål udarbejdes (K1). Det forventes at den studerende mellem åbning af case og videndeling er aktiv i bearbejdning af problemstilling. Desuden forventes det at den studerende selv har søgt litteratur i forhold til eget læringsspørgsmål. De studerende opfordres til at benytte de databaser de er introduceret til på modul 1, 2 og 3 (pubmed og cinahl) (K2) Case 2. Simulation: 3 lektioner til simulation og refleksion i forhold til sygeplejeinterventioner til patienter/borgere med kvalme og opkastning, herunder forslag til dokumentation (K1). University College Lillebaelt 16
I én af de K2-lektioner, der ligger mellem simulation og videndeling reflekterer gruppen der har arbejdet sammen i simulationslektioner over følgende spørgsmål: Hvordan vurderer I det det faglige niveau i gruppens udførelse af de forskellige øvelser i simulationen? Hvordan organiserede og strukturerede I i gruppen de forskellige øvelser? Oplevede/opdagede I i gruppen at I manglede viden (fx fra støttefag eller fra tidligere moduler) i forhold til de øvelser I skulle udføre? Hvordan håndterede I i gruppen den manglende viden? I hvilket omfang bidrog I med ideer til gruppen i forbindelse med øvelserne? I hvilket omfang lyttede I til og reflekterede over de andre gruppemedlemmers ideer og observationer i forbindelse med øvelserne? Case 2. Videndeling: 2 lektioners videndeling i basisgrupper. I videndeling diskuteres sygeplejeinterventioner, der kan tilgodese den syge ældres problemer i forhold til behov for at spise og drikke, når den ældre har kvalme og opkastning (K1). Det forventes at den studerende efter videndeling er aktiv i bearbejdning af problemstilling og udarbejder præsentationsportfolio (Se bilag 1). I præsentationsportfolien reflekteres der over eget læringsudbytte (K2). Feedback på præsentationsportefolio: Der laves aftale med basisgruppeunderviser om individuel feedback på præsentationsportfolio (K1). Hver studerende har 15 minutter til feedback. Modullitteratur Case 2. Åbning: Hougaard, L. & Birkeland, M. Kostforplejning. I: Hjortsø red. 2012. Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov.4. Udgave. København: Gads Forlag, s.127-168. Knutstad, U. Kvalme og opkastning. I: Hjortsø red. 2012. Sygeplejebogen 2. Grundlæggende behov.4. Udgave. København: Gads Forlag, s. 106-126. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister - Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. http://www.sst.dk/publ/publ2008/cff/ernaering/bmts_vejl_dan_05mar08.pdf Case 2. Simulation: Villasen, D. B. 2015. Væske og ernæring. I: K.M. Maglekær & P.V. Veje red. 2015. Sygeplejebogen 5 Procedure og teknikker. København: Gads Forlag, s. 191-197. Villasen, Dorte B. 2015. Sondeernæring. I: K.M. Maglekær & P.V. Veje red. 2015. Sygeplejebogen 5 Procedure og teknikker. København: Gads Forlag, s. 179-190. University College Lillebaelt 17
Supplerende litteratur Beck, M., Jensen, G. S. & Martinsen, B. Måltidets æstetik. I: Kia Halschou-Jensen red. 2015. Ernæring. København: Munksgaard, s. 251 259. Kristensen, T. & Strømfeldt, A., 2015. Den kostansvarlige er vendt tilbage for at blive. Sygeplejersken, 12, s. 62. Miljø- og fødevareministeriet: De officielle kostråd. Tilgængelig fra http://altomkost.dk/raad-oganbefalinger/de-officielle-kostraad/ University College Lillebaelt 18
Sygepleje Rehabilitering og lindring af svækkede ældre (Rehab. af ældre) Lektionen knytter sig til de centrale elementer At spise og drikke adækvat Lindrende og rehabiliterende sygepleje. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig intervention i forhold hertil Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udled sundhedsrelevante konsekvenser. Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patienten/borgerens grundlæggende fysiologiske behov. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes desuden, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). Basisgruppearbejde vedrørende fysiologiske aldersforandringer. Studiespørgsmål og gruppedannelse til gruppearbejdet lægges på fronter. Grupperne besvarer de givne studiespørgsmål i det dertil oprettede dokument i Google docs (K2). I lektionerne: I 1. lektion introduceres I til lektionerne. Herefter anvender I Old Age sæt med afsæt i jeres aldersfysiologiske viden (K1). I 2. lektion er der fokus på lindrende og rehabiliterende sygeplejeinterventioner til ældre (K1). Modullitteratur Andersen-Ranberg, Karen 2009. Aldringsfysiologi. I: Stinne Glasdam og Bente Appel Esbensen (red) Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. s.138. Mundhulen. (Lægges på fronter) Barthel Indeks: http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2006-19-42-1-funktionsevne.aspx University College Lillebaelt 19
Kirkevold M. m.fl 2014. Geriatrisk sykepleie. God omsorg til den gamle pasienten. Gyldendal Akademisk. Oslo, kap. 8 og 9. Nielsen, Oluf Falkenberg og Bojsen-Møller, Mette Juel 2012. Anatomi og fysiologi - Hånden på hjertet. Munksgaard. København s. Kap.16. Normal aldring. s.491-501. Puggaard, Lis 2009. Det ældre menneske og den veltrænede krop. I: Stinne Glasdam og Bente Appel Esbensen (red) Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. København. s. 203-204. Sanser og Balance.(Lægges på fronter) Avlund, Kirsten 2007. Funktionsevnens betydning for dagligdagen I: Christine Swane, Anne Leonora Blaakilde og Kirsten Amstrup. Gerontologi - Livet som gammel. Munksgaard. Kbh. 2. udg. s. 238. Funktionsevnetab/færdighedstab. (Lægges på fronter) Supplerende litteratur Oplyses i forbindelse med undervisningen University College Lillebaelt 20
Sygepleje Case 3: At bevæge sig og indtage de rigtige stillinger. Lektionerne knytter sig til det centrale element Bevæge sig og indtage rigtige stillinger Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Beskrive naturvidenskabelig viden om de grundlæggende behov: At bevæge sig og indtage de rigtige stillinger. Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige intervention i forhold hertil. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Anvender sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patienten/borgerens grundlæggende fysiologiske behov. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). I og mellem lektionerne: Case 3. Åbning: 2 lektioner i basisgrupper til åbning af case. Der arbejdes med at udlede problemstillinger af casen og der opstilles læringsmål til videre forløb (K1). Det forventes at den studerende mellem åbning af case og videndeling er aktiv i bearbejdning af problemstilling. Desuden forventes det, at det at de studerende inden videndelingen har været i simulationslokalerne og afprøvet old age-sættene samt har udfyldt ark med refleksioner over, hvordan det opleves at være fysisk begrænset. Simulationslokalerne er booket i nogle af K2-lektionerne til afprøvning af old age-sæt. Endelig forventes det at den studerende selv har søgt litteratur i forhold til eget læringsspørgsmål. De studerende opfordres til at benytte de databaser de er introduceret til på modul 1, 2 og 3 (pubmed og cinahl) (K2). University College Lillebaelt 21
Case 3. Videndeling: 2 lektioner i basisgrupper til videndeling. Her videndeles og diskuteres den viden som den studerende har arbejdet med ud fra de udledte problemstillinger. Hver studerende medbringer refleksionsspørgsmål til det materiale, man har arbejdet med (K1). Modullitteratur Maglekær K. M., Aktivitet og immobilitet komplikationer til sengeleje. I: Hjortsø M. red. 2012 Sygeplejebogen 2 grundlæggende behov. Gads forlag. 4 udgave. S. 345 373. Sundhedsstyrelsen: Den ældre medicinske patient. I: Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan. (2011). Kap 2. s. 17 27. Online: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/a6d89e8b22c94177be440b734fc36e53.ashx Supplerende litteratur: Bliddal H.,Olesen J., Christensen L. 2010. Tryksårspolitik der virker. Sygeplejersken, 2010, (2) : 44-45 University College Lillebaelt 22
Sygepleje Smerter. Lektionen knytter sig til de centrale elementer Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom. At bevæge sig og indtage de rigtige stillinger Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Beskrive eksempler på naturvidenskabelig videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig intervention i forhold hertil. Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patienten/borgerens grundlæggende fysiologiske behov. Med afsæt i patienten/borgerens oplevelser og reaktioner i relation til sygdom, lidelse og/eller forestående død: Identificere og præsentere sygeplejefaglige problemstillinger. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). I lektionerne: Smerter 1: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med fokus på patientens reaktion og oplevelse af smerte, smertefysiologi, samt forståelsen af smerter både ud fra den naturvidenskabelige, human og samfundsvidenskabelige tradition. Herefter vil vi sætte fokus på generelle perspektiver i forhold til sygeplejefaglige interventioner relateret til patientens smerteoplevelse (K1). Smerter 2: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning, hvor omdrejningspunktet er sygeplejefaglige interventioner i relation til smerteoplevelser, herunder de særlige forhold der gør sig gældende for den ældre patient i forbindelse med lindrende sygepleje (K1). University College Lillebaelt 23
Modullitteratur Smerter 1: Bjøro Karen og Torvik Karin 2014. Smerte. I: Marit Kirkevold.et.Al. (red). Geriatrisk Sykepleie - god omsorg til den gamle patienten. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS kap.28. Pickering, Anne 2015. Smerter hos ældre. I: Høg et al (red.). Smertebogen. Munksgaard. København. Kap. 15. Smerter 2: Jensen, Niels-Henrik 2015. Kroniske ikke-maligne smerter. I: Høg et al (red.). Smertebogen. Munksgaard. København. Kap. 11. Skytt Anne-Marie (2014) Sygepleje til patienter med smerter. I: Nielsen Kamp Birthe (red). Sygeplejebogen 3. 4 udg. Teori og Metode København: Gads Forlag. Kap.12. Supplerende litteratur Bache, N., Schmelling, W og Tei, R. 2013. Smerter og sygepleje. I: Jensen I. T. et al (red.). Smerter baggrund, evidens og behandling. 3. udgave. København. FADL Forlag. Dansk smerteforum. http://dansksmerteforum.dk/iasp/ International Association for the Study of Pain. http://www.iasp-pain.org//am/template.cfm?section=home Nortvedt F., Nortvedt P., (2004). Smerte- fænomen og forståelse. København: Gads Forlag WHO definition of Palliative Care 2002: http://www.who.int/cancer/palliative/definition/en/. University College Lillebaelt 24
Sygepleje Sår Lektionen knytter sig til de centrale elementer At bevæge sig og indtage de rigtige stillinger. Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Beskrive naturvidenskabelig viden om de grundlæggende behov: at spise og drikke adækvat, at indtage de rigtige stillinger og at udskille kroppens affaldsstoffer. Beskrive eksempler på naturvidenskabelig videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). Desuden ligger der på fronter en test om sår (K3). I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med oplæg og dialog (K1). Fokus i undervisningen er: Teori omkring huden, sår og vurderingsredskab til evidensbaseret sårbehandling Sårtyper: Venøse, arterielle, (diabetisk neuropatiske), decubitus, (immunologiske sår og traume), cancersår. Vurdering af sårtyper og overblik over mulige behandlingsinterventioner Modullitteratur Viborg, A.L. og A. Walsøe Torup 2013. Sygdomslære. Hånden på hjertet. Munksgaard. København. S 46-49. Dansk selskab for sårheling. Såralgoritme. http://www.saar.dk/default.aspx?id=429 (september 2015) University College Lillebaelt 25
Dansk selskab for sårheling. Sårheling. Mobile. http://www.saar.dk/default.aspx?id=500 (september 2015) Dansk selskab for sårheling. Tryksår. http://www.saar.dk/default.aspx?id=398&print=tree&printerfriendly=3&insertbreaks=true (september 2015) Müller K.S. og Lund-Nielsen, B. (2014) Sårbehandling. I: Kamp Nielsen, B. Sygeplejebogen 3. 4.udgave. Gads Forlag. Kbh. Kap.14. Supplerende litteratur Nielsen, Oluf Falkenberg og Bojsen-Møller, Mette Juel 2014. Huden. I: Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet. Munksgaard. S. 273-286 University College Lillebaelt 26
Sygepleje Sygeplejefaglig problemstilling (Problemstillinger). Lektionen knytter sig til de centrale elementer Sygeplejefaglige problemstillinger Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Beskrive naturvidenskabelig viden om de grundlæggende behov: at spise og drikke adækvat, at indtage de rigtige stillinger og at udskille kroppens affaldsstoffer. Beskrive eksempler på naturvidenskabelig videns bidrag til udvikling af sygeplejeteori og sygeplejepraksis Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig intervention i forhold hertil. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Med afsæt i patienten/borgerens oplevelser og reaktioner i relation til sygdom, lidelse og/eller forestående død: Identificere og præsentere en sygeplejefaglig problemstilling mundtlig og skriftlig og med anvendelse af fagsprog. Med afsæt i sygeplejeprocessen analysere én udvalgt sygeplejefaglig problemstilling, der har betydning for patientens indtagelse af mad og drikke, at indtage de rigtige stillinger samt udskillelse af affaldsstoffer. Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patienten/borgerens grundlæggende fysiologiske behov. Læringsaktivitet Forløbet er tilrettelagt som en kombination af basisgruppeundervisning, individuelle studier og gruppearbejde med vejledning og videndeling. For nærmere beskrivelse se Bilag 3. Forberedelse før lektionerne: Modullitteraturen læses (K3). Undervisningen omfatter: Problemstillinger. Intro: 2 lektioner i basisgrupper med introduktion til sygeplejefaglige problemstillinger og skriftligt gruppearbejde samt opstart af arbejdet (K1). University College Lillebaelt 27
Arbejde med sygeplejefaglige problemstillinger i grupper. Desuden forventes det at de studerende søger litteratur i forhold til gruppens problemstilling. De studerende opfordres til at benytte de databaser de er introduceret til på modul 3 (pubmed, cinahl og swemed) (K2). Problemstillinger. Vejl.: 2 lektioners vejledning. Lektionerne skal fordeles mellem grupperne (K1). Problemstillinger. Videndeling: 3 lektioner i basisgrupper med videndeling, hvor der er fokus på de valgte problemstillinger og begrundede sygeplejefaglige interventioner i forhold til disse (se Bilag 3) (K1). Modullitteratur Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg. S. 112-117. Vær opmærksom på, at det vi kalder en problemstilling, er det, Rienecker & Stray Jørgensen kalder en problembeskrivelse (s. 117). Supplerende litteratur Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. 2012, Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg. Om opponance se evt her: Hjortkær P. (2014) Hvad kan vi med spørgsmål? Lynguide til Karl Tomms spørgsmålstyper. [online] http://pe3a.dk/hvad-kan-vi-med-spoergsmaal-introduktion-til-karl-tommsspoergsmaalstyper/ identificeret 19.02.16 Nyttige links: UCL Learning. Informationskompetence. Forbered informationssøgning. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/tema/ucl-learning-informationskompetence-1/ UCL Learning. Informationskompetence. Søgning. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/tema/ucl-learning-informationskompetencer-2/ UCL Learning. Informationskompetence. Vurder og udvælg. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/tema/ucl-learning-informationskompetencer-3/ UCL Learning. Informationskompetence. Dokumentation. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/tema/ucl-learning-information-4/ UCL Learning. Opgaveskrivning. Fremstillingsformer. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/opgaveskrivning/ucl-learning-opgaveskrivning-1/ UCL Learning. Opgaveskrivning. Argumentation. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/opgaveskrivning/ucl-learning-opgaveskrivning-2/ UCL Learning. Opgaveskrivning. Referencer. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/opgaveskrivning/ucl-learning-opgaveskrivning-3/ UCL Learning. Opgaveskrivning. Akademisk sprog. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/opgaveskrivning/ucl-learning-opgaveskrivning-dybdegaende-materiale/ University College Lillebaelt 28
UCL Learning. Arbejdsformer. Gruppearbejde. http://stud.ucl.dk/ucllearning/studiekompetencer/arbejdsformer/ucl-learning-arbejdsformer-gruppearbejde/ University College Lillebaelt 29
Sygepleje Præ- og postoperativ sygepleje Lektionen knytter sig til de centrale elementer At spise og drikke adækvat herunder oplevelsen af kvalme og opkastning At udskille kroppens affaldsstoffer At bevæge sig og indtage de rigtige stillinger Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv Kan redegøre for sygeplejefaglige interventioner i forbindelse med præ- og post operativ sygepleje Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige intervention i forhold hertil. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). I og mellem lektionerne: Præ/postopr. Simulation: 2 lektioners øvelser i simulationslokalerne i præ-og post operativ sygepleje. Der lægges program på Fronter. Mellem simulationslektionerne og opsamling arbejder de studerende i grupper med forskningsartikler om præ- og postoperativ sygepleje, som basisgruppevejlederen fordelt mellem grupperne. Afsættet for gruppearbejdet er studiespørgsmål udarbejdet af basisgruppevejlederen. Studiespørgsmål og forskningsartikler er lagt på fronter forud for gruppearbejdet (K2). Præ/postopr. Videndeling: 2 lektioners opsamling i basisgrupper. I opsamlingen diskuteres og reflekteres i forhold til nyerhvervet sygeplejefaglig kundskab, samt evaluering af i hvilken grad kundskabstilegnelsen har bidraget til opnåelse af målene (K1). University College Lillebaelt 30
Modullitteratur Maglekjær, Karen M. 2014. Præ-, peri- og postoperativ sygepleje. I: Nielsen, Birthe, K. red. Sygeplejebogen 3. 4. udgave. Gads Forlag. Kap. 15 Viborg, A.L og A. Walsøe Torup 2013. Sygdomslære. Hånden på hjertet. Munksgaard. København. S 516-518 Supplerende litteratur Udvalgt materiale om præ- og postoperativ sygepleje. Underviserne lægger materialet på fronter. University College Lillebaelt 31
Sygepleje Case 4. Lindrende sygepleje ved døden. Lektionen knytter sig til de centrale elementer Lindrende og rehabiliterende sygepleje ved somatisk sygdom Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for intervention af lindrende og rehabiliterende karakter i forhold til somatisk sygdom, med udgangspunkt i patientperspektiv. Søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig intervention i forhold hertil. Beskrive fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge relateret til den ældre patient/borger og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. Med afsæt i patienten/borgerens oplevelser og reaktioner i relation til sygdom, lidelse og/eller forestående død: Identificere og præsentere en sygeplejefaglig problemstilling. Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patienten/borgerens grundlæggende fysiologiske behov. Læringsaktivitet Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at den studerende har forberedt sig ud fra modullitteratur (K3). Undervisningen omfatter: Case 4. Åbning: 2 lektioner i basisgrupper til åbning af case. Der arbejdes med at udlede problemstillinger fra casen og der opstilles læringsmål for det videre forløb (K1). Arbejde med case 4. Det forventes at den studerende mellem åbning af case og videndeling er aktiv i bearbejdning af læringsmål (K2). Case 4. Videndeling: 2 lektioner i basisgrupper til videndeling. Her videndeles og diskuteres den viden som den studerende har arbejdet med ud fra de udledte problemstillinger. Hver studerende medbringer refleksionsspørgsmål til det materiale, man har arbejdet med (K1). University College Lillebaelt 32
Modullitteratur Illkjær, I. Sygepleje til den døende og døde patient. I: M. Hjortsø, red. 2012. Sygeplejebogen 2. Kbh., Gads Forlag, s. 423-453. Supplerende litteratur Schnabel, L., 2014. De færreste hospitaler har tid til døende. Kristeligt Dagblad, 19. februar 2014. http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/de-f%c3%a6rreste-hospitaler-har-tid-til-d%c3%b8ende Spile, Marianne 2011. Palliativ sygepleje. I: Nielsen, Birthe Kamp (red.). Sygeplejebogen 4. 3.udgave, Gads Forlag University College Lillebaelt 33
Anatomi og fysiologi Nyrer og urinveje Studieplan Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Lektionerne knytter sig til det centrale element udskillelse af affaldsstoffer. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i og forståelse for anatomien og fysiologien i forhold til nyrerne og urinvejene. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold: Beskrive nyrer og urinvejenes opbygning og funktion Redegøre for de hormoner, der har betydning for nyrer og urinveje Redegøre for, hvordan nyrer og urinveje kan reagere ved normale påvirkninger Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 7 lektioner. Lektionerne er tilrettelagt som forelæsning og undervisning i basisgrupper. I undervisningen indgår oplæg og evt. gruppearbejde. Der kan lægges supplerende opgaver til studiegrupperne. I det følgende skitseres forberedelsen til og indholdet af de enkelte lektioner. Nyrer og urinveje 1: Urinvejene og nyrers anatomi Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. Kap. 7. S. 229-233 og 242-252. I lektionerne: 2 lektioner som forelæsning med fokus på nyrernes opbygning, nyrernes funktioner og kontrol af vandladning. (K1). Nyrer og urinveje 2: Urindannelse Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. Kap. 7. S. 233-241. I lektionerne: 2 lektioner som forelæsning med fokus på nyrernes filtration, reabsorption og sekretion. (K1). Nyrer og urinveje 3: Reguleringsmekanismer i relation til nyrerne Forberedelse før lektionen (K3): University College Lillebaelt 34
Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. Kap. 7. S. 252-271. I studiegrupperne arbejdes der med de områder i nyrefysiologi, som man har fået tildelt (se fil i fronter; vedr. væske- og elektrolytbalance, ADH, aldosteron, angiotensin II, ANP, PTH, calcitonin og andre nyrefunktioner). I lektionen videndeles, hvor vi sidder så alle kan se alle. Videndelingen skal være illustrativ, dvs. vha. figurer, billeder, skitser eller grafer mm. OBS der skemalægges 1 K2 lektion inden denne lektion. Hver studiegruppe skal desuden agere opponenter, dvs. stille nysgerrige spørgsmål til en anden gruppes videndelte materiale. I lektionen: 1 lektion i basisgrupper. Hver studiegruppe får 8 min til at fremlægge resultatet af deres gruppearbejde og der er 3 min til opponence (K1). Nyrer og urinveje 4: Nyrer og urinveje. Studenteraktivitet Forberedelse før lektionen (K2): Studenteraktivitet, hvor de studerende arbejder med studiespørgsmål, spørgsmål i Ibogen og/eller en selvevalueringstest. I lektionen: 1 lektion med opsamling af/ afklaring af emnet nyrer og urinveje på baggrund af K2 aktiviteter (K1). Nyrer og urinveje 5: Nyrer og urinveje i relation til case 1 i sygepleje I lektionerne: 1 lektion, hvor der med fokus på casen om Niels Nielsen ses på de studerendes læringsmål, hvad er baggrundsviden i relation til læringsmålet og hvad er forgrundsviden? (K1). Modullitteratur Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. Supplerende litteratur Springborg, Anni. Nielsen, Oluf. (2011). Biokemi og genetik. Nyt nordisk forlag. KBH. Kap. 21 www.nucleus.dk/fysiologibogen (viser billederne fra fysiologibogen)(juni 2016) www.dbhome.dk/aogf/ (Opgavesamling til sygeplejestuderende lagt ud af Palle Hougaard)(juni 2016) www.innerbody.com (Human Anatomy Online by MyHealthScore.com)(billeder af anatomien og forklaringer af de enkelte strukturer på engelsk, juni 2016) www.bioweb.dk (dansk side om biologi, med spørgsmål, leksikon og links til andre sider, niveauet er lavt, men der er links til gode sider, juni 2016) www.quia.com/pages/anafysgen.html (dansk side med spørgsmål/ svar til anatomi, genetik og fysiologi udarbejdet af studerende, men tjekket af undervisere, juni 2016) University College Lillebaelt 35
http://msjensen.cehd.umn.edu/webanatomy/ (engelsk side, her finder man billeder, samt flere forskellige slags quiz - meget spændende side juni 2016) University College Lillebaelt 36
Anatomi og Fysiologi Fordøjelse og stofskiftet Lektionerne knytter sig til det centrale element fordøjelsen. Under dette centrale element skal du skaffe dig indsigt i anatomien og fysiologien i forhold til de organer, der er forbundet med mavetarmkanalen samt forståelse for kroppens stofskifte og reguleringen af blodsukkerniveauet. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Redegøre for nedbrydningen af proteiner, fedt og kulhydrater Beskrive optagelsen af aminosyrer, monosakkarider, fedtsyrer og B 12 vitamin Redegøre for, hvordan nervesystemet og det endokrine system regulerer aktiviteten i fordøjelseskanalen Redegøre for reguleringen af hormonudskillelse fra skjoldbruskkirtlen og beskrive hormonernes rolle i forbindelse med energistofskiftet Redegøre for reguleringen af hormonudskillelse og beskrive hormonernes rolle i forbindelse med reguleringen af blodsukkerniveauet. Læringsaktivitet Undervisningen omfatter 8 lektioner. Lektionerne er tilrettelagt som dialogbaseret undervisning i basisgrupper og som forelæsning med dialog. I undervisningen indgår oplæg og evt. gruppearbejde. Den enkelte underviser kan lægge supplerende opgaver til sine basisgrupper. I det følgende skitseres forberedelsen til og indholdet af de enkelte lektioner. Fordøjelse/stofskifte 1: Stofskiftet og blodglukoseregulering Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. Kap. 6. S. 213-225. I lektionerne: 2 lektioner i basisgrupper med fokus på regulering af blodglukose, samt energistofskiftets regulering. (K1). Fordøjelse/stofskifte 2: Nedbrydning og absorption af næringsstoffer Forberedelse før lektionerne (K3): Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J. (2012). Anatomi og fysiologi. Munksgaard. KBH. Kap. 5. S. 173-195. University College Lillebaelt 37