ANALYSERAPPORT - NORDJYLLAND 2014

ANALYSERAPPORT - NORDJYLLAND 2014 Januar 2014

ANALYSERAPPORT 2014 Beskæftigelsesrådet Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Januar 2014 Layout: Wanek & Myrner Oplag: 500

2014 3

ANALYSERAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. De vigtigste udfordringer og muligheder... 6 2. Er det nordjyske arbejdsmarked i bedring?...12 3. Arbejdsstyrke og kvalifikationer... 20 4. Et politikområde i forandring - reformer, nye rammer og fokus på kvalitet... 28 5. Færre skal være på offentlig forsørgelse... 32 6. Flere unge skal have en uddannelse...38 7. Færre personer på førtidspension... 44 8. Det er nødvendigt at forebygge langtidsledighed... 52 9. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 56 10. Litteraturliste... 60 4

2014 INDLEDNING Beskæftigelsesindsatsen skal hjælpe de ledige i job. De fleste finder selv hurtigt et nyt job. Andre har brug for mere hjælp, det kan for eksempel være lidt opkvalificering og træning. Nogle har også personlige og andre problemer, hvor der er behov for at gøre noget ved det, før det er muligt at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er også at hjælpe de unge i gang med en uddannelse og hjælpe dem til at gennemføre den. Virksomhederne kan have brug for hjælp, når de skal rekruttere arbejdskraft, og arbejdskraften skal have de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Derfor er efteruddannelse, erhvervsuddannelse med videre også temaer, som drøftes i beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesindsatsen handler om job og kompetencer, og Beskæftigelsesrådet har en vision for denne indsats frem mod 2018: Et dynamisk arbejdsmarked i balance som bidrager til vækst og rummelighed. Forudsætningen, for at opgaven kan løses, er, at vi samarbejder. I Nordjylland har vi en lang tradition for at samarbejde på tværs af det beskæftigelses-, uddannelses-, erhvervs- samt social- og sundhedspolitiske område, og samarbejdet giver resultater. Det er vigtigt, at vi fastholder og udbygger dette samarbejde. Det er jobcentrene, som har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Det er blandt andet Beskæftigelsesrådets og Beskæftigelsesregionens opgave at diskutere, understøtte og hjælpe jobcentrene med viden og med netværk, hvor indsatsen kan drøftes og udvikles. Det er vigtigt, at vi drøfter og udveksler erfaringer om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen. Vi bliver stadig klogere på, hvad der skal til for at skabe gode resultater, og den viden skal bruges. Det er vigtigt, at borgeren inddrages og engageres i planlægningen af, hvordan de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Engagement og motivation hos den enkelte, og troen på at det kan lykkes, har afgørende betydning. I Analyserapporten præsenterer Beskæftigelsesrådet Nordjylland de vigtigste udfordringer og muligheder på det nordjyske arbejdsmarked også i forhold til de fire mål, som ministeren har sat for indsatsen. På Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside, www.brnordjylland.dk offentliggøres løbende statistik og rapporter om situationen på det nordjyske arbejdsmarked og om indsatsen. Det er Beskæftigelsesrådets håb, at denne analyserapport kan give nyttig viden og inspiration til de beskæftigelsespolitiske diskussioner i kommunerne. Vi håber også, at rapporten kan bidrage til at understøtte indsatsen i jobcentrene og hos en bred kreds af øvrige aktører. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde for at opnå de bedst mulige resultater til gavn for de nordjyske ledige og det nordjyske arbejdsmarked. God læselyst! 5

ANALYSERAPPORT 1. DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Der er flere tegn på, at det går bedre på det nordjyske arbejdsmarked. Alligevel er der mange udfordringer, der skal arbejdes med i de kommende år. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig arbejdskraft, og at arbejdskraften kan dét, som virksomhederne har brug for. For eksempel kommer vi til at mangle faglært arbejdskraft. Alt for mange unge har ikke en uddannelse. Der er for mange, som har været uden job i mange år, og en del har også andre problemer end ledighed. Dagpengeperioden er sat ned til to år, så det er blevet endnu vigtigere at modvirke langtidsledighed. Der er nok at tage fat på. Dertil kommer reformer med et nyt syn på udfordringerne, nye tilgange i indsatsen og nye redskaber. For at kunne handle i forhold til disse udfordringer og skabe resultater er det nødvendigt at samarbejde såvel strategisk som praktisk. Det strategiske samarbejde mellem det beskæftigelses-, uddannelses-, social- og erhvervspolitiske område er en forudsætning for vækst og for at fastholde og skabe arbejdspladser i Nordjylland. I Nordjylland har vi en lang tradition for at samarbejde, og vi ser resultater af samarbejdet. Når forskellige systemer og personer samarbejder, er der mulighed for utraditionelle ideer og nye initiativer. Det er vigtigt, at vi fastholder og udbygger dette samarbejde. Nogle praktiske eksempler. Samarbejdet internt i kommunen på tværs af forvaltninger og på tværs af faggrupper har betydning for, at jobcentrenes daglige arbejde kan lykkes. Samarbejdet mellem jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne skal bidrage til, at flere begynder på og gennemfører en uddannelse. Samarbejdet med sundhedsvæsenet og psykiatrien er en forudsætning for, at personer med nedsat arbejdsevne kan udvikle arbejdsevnen. Samarbejdet omkring bygge- og anlægsområdet skal sikre, at vi har den rigtige arbejdskraft, når de store infrastrukturprojekter går i gang. Tegn på, at det nordjyske arbejdsmarked er i bedring Der er nu tegn på, at det nordjyske arbejdsmarked er i bedring. Fra 2009 til 2012 har det nordjyske arbejdsmarked på grund af finanskrisen været igennem store udsving. Arbejdsstyrken er faldet, beskæftigelsen er faldet, og ledigheden er steget. Senest fra 2011 til 2012 er disse udsving dog blevet væsentlig mindre, og ledigheden er begyndt at falde. Der er tegn på, at beskæftigelsen så småt begynder at stige. Der er tendens til, at flere ledige stillinger bliver slået op, og blandt andet Nordjysk Konjunkturbarometer melder om positive signaler i den private beskæftigelse. Vi kan også konstatere, at det nordjyske arbejdsmarked er dynamisk og ikke fastlåst. Der er stor bevægelse i gruppen af ledige ind og ud af beskæftigelse, uddannelse og andre offentlige ydelser. Også arbejdsstyrken udvikler sig dynamisk. Det positive er, at denne dynamik er blevet stærkere det seneste år. Der er flere bevægelser ind og ud af ledighed og beskæftigelse. Udviklingen i arbejdsstyrken er dog fortsat en udfordring. Arbejdsstyrken har været faldende gennem hele finanskrisen, faldet fortsætter, og prognoser over udviklingen i befolkningen peger på, at arbejdsstyrken vil blive ved med at falde. Dette er en af de væsentligste årsager til, at ledigheden falder. Når arbejdsstyrken falder, falder udbuddet af arbejdskraft, og risikoen for flaskehalse stiger. Det kan blive vanskeligt for virksomhederne at få arbejdskraft med de kvalifikationer, der er brug for. De seneste tal for beskæftigelsen viser, at faldet er ved at klinge af, og særlig inden for brancherne industri, bygge og anlæg samt hotel og restauration er der tegn på stabilisering og begyndende vækst. I forhold til landsgennemsnittet er den nordjyske erhvervsstruktur stadig karakteriseret ved en lille overvægt i beskæftigelsen inden for industri, bygge og anlæg samt landbrug. Der er forskelle mellem de nordjyske kommuner med hesyn til hvilke udfordringer, der skal håndteres. Landkommunerne har haft det største fald i beskæftigelsen. I mange af disse kommuner må de unge rejse 6

2014 til Aalborg eller andre storbyer for at få en udddannelse, og kun et fåtal af de unge vender tilbage, når de har gennemført uddannelsen. En veluddannet arbejdsstyrke er forudsætning for vækst og udvikling Forudsætningen for vækst og udvikling er blandt andet, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for, og at denne arbejdskraft er veluddannet. Muligheder for vækst må ikke blive bremset af flaskehalse. Statistikken over arbejdsstyrkens uddannelsesniveau viser, at vi her har store udfordringer. Beskæftigelsen for personer uden en kompetencegivende uddannelse er faldet kraftigt. Selvom mange ufaglærte varetager komplicerede og specialiserede opgaver, er det ikke sikkert, at disse kompetencer kan anvendes i et andet job, og mange kortuddannede har mistet deres job i løbet krisen. Omvendt er beskæftigelsen for personer med en videregående uddannelse steget. Og det forventes, at der vil blive brug for endnu flere med videregående uddannelse, blandt andet fordi opgaverne i den private og offentlige sektor bliver stadig mere komplekse. Beskæftigelsen for personer med en erhvervsfaglig uddannelse er også faldet lidt, alligevel er der risiko for, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft fremover. Årsagen er, at mange med en faglært uddannelse forlader arbejdsmarkedet, og samtidig forventes det, at der vil blive en større efterspørgsel efter personer med faglærte kvalifikationer blandt andet på grund af de kommende investeringer i infrastrukturen. Opkvalificering og uddannelse skal derfor ind på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. For mange er forudsætningen for at få et job og fastholde det stærkere kvalifikationer. Det er en vigtig men ikke en let opgave at løfte. Det kræver viden om hvilke kvalifkationer, virksomhederne efterspørger. Der skal tænkes nyt, og der skal tænkes strategisk. Det er en opgave, som kræver samarbejde på tværs af de uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitiske aktører. Det er en indsats, som skal favne meget forskellige målgrupper og gøre brug af mange forskellige ordninger. Omkring hver femte i arbejdsstyrken er kortuddannet. Det er arbejdskraft, som skal blive på arbejdsmarkedet mange år. Samtidig stiger virksomhedernes krav til de ansattes kvalifikationer. For mange er det svært at gå tilbage på skolebænken, men hvis man kan se, at nye kvalifikationer er en forudsætning for at kunne beholde sit job, vil det være lettere at tage dette skridt. Arbejdsgivernes efteruddannelse af de ansatte er med til at løse den enkelte virksomheds behov for kvalificeret arbejdskraft, og efteruddannelse er også vigtigt for at styrke den nordjyske arbejdsstyrkes kompetencer og fleksibilitet. Derfor er det positivt, at jobrotation har fået stor udbredelse i Nordjylland også inden for den private sektor. Her sker der en målrettet opkvalificering af de ansatte, samtidig med at ledige får praktisk erfaring. Mulighederne for opkvalificering skal bruges. For mange kortuddannede er ledighed en god anledning til at få et kompetenceløft. Erfaringer fra blandt andet projektet Kvalificering til nye job viser, at mange kortuddannede allerede har kompetencer, som kan give merit i voksen- og efteruddannelsessystemet. Vejen fra kortuddannet til faglært er ofte ikke særlig lang. Derfor er det vigtigt, at jobcentrene overvejer kompetenceafklaring og mulighederne for opkvalificering, når de drøfter aktiveringsstrategier. Dagpengeperioden er kort, det er nødvendigt at gå i gang tidligt, og være realistisk også med hensyn til jobmuligheder, når der aftales en handlingsplan. Hvis virksomhederne fremover skal kunne få den arbejdskraft, de har brug for, er det nødvendigt, at de unge får en uddannelse. Langt de fleste unge tager en uddannelse, men der er en gruppe, som ikke kommer i gang. Mange af disse har vanskeligheder, som gør det svært at vælge en uddannelse og gennemføre den. Kontanthjælpsreformen giver nye redskaber til at hjælpe disse unge. Det er en udfordring, at så få unge søger ind på erhvervsuddannelserne, og at der er mange, som ikke gennemfører. Der skal gøres en indsats for, at de unge synes, at erhvervsuddannelserne er attraktive. En særlig udfordring er manglen på lærepladser. Det er vigtigt, at virksomhederne stiller lærepladser til rådighed. Den unge får mulighed for at gennemføre sin uddannelse, og virksomheden sikrer sig, at de også kan få faglært arbejdskraft fremover. 7

ANALYSERAPPORT Uddannelsesmulighederne er mange, og for mange unge som voksne - er mulighederne uoverskuelige. Derfor er der brug for en sammenhængende vejledningsindsats, hvor der er kendskab til de ordinære uddannelser og mulighederne i voksen- og efteruddannelsessystemet. Store krav til jobcentrene Jobcentrene er den helt centrale aktør, når udfordringerne på arbejdsmarkedet aktuelt og fremover skal håndteres. Det gælder indsatsen for at få de ledige i gang på arbejdsmarkedet igen, få de unge i gang med en uddannelse, forebygge at nogle ledige bevæger sig mod kanten af arbejdsmarkedet og hjælpe virksomhederne med at få kvalificeret arbejdskraft. Jobcentrene skal arbejde med mange forskellige målgrupper fra ledige som hurtigt selv finder et nyt job, til personer der måske aldrig har været på arbejdsmarkedet, og som har mange andre problemer end ledighed. Det er en vigtig opgave, men den er ikke let. Store reformer skal implementeres. Nye dagsordener for beskæftigelsespolitikken diskuteres. Der er nye arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer, og midlerne til beskæftigelsesindsatsen er ofte knappe. Opgaverne stiller store krav til jobcentrenes kompetencer og omstillingsevne. Der skal være kvalitet i den indsats jobcentrene yder, og der skal være fokus på mulighederne på arbejdsmarkedet. Det er forudsætningen for, at indsatsen har effekt. Derfor skal indsatsen være differentieret og tage udgangspunkt i den enkelte lediges konkrete behov. Mange finder selv hurtig et nyt job. Andre har måske brug for et kort kursus eller praktisk erfaring i et løntilskudsjob. Nogle har brug en langsigtet helhedsorienteret indsats også for at få styr på personlige og sociale problemer. Samtalen er et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen. Det er i dialogen, at der skabes motivation, behov afklares og mål og retning bliver sat. Det er vigtigt, at de midler, kommunerne får til beskæftigelsesindsatsen, også anvendes til beskæftigelsesindsatsen. Aktiveringsindsats med kvalitet og effekt er en langsigtet investering. Både fordi den nedbringer kommunens udgifter til offentlig forsørgelse, og fordi indsatsen er med til at sikre, at vi også fremover har en tilstrækkelig stor og kompetent arbejdsstyrke. 18 procent af befolkningen modtager offentlig forsørgelse Det er en stor opgave. De seneste tal viser, at omkring 18% af befolkningen i Nordjylland modtager en offentlig forsørgelsesydelse. Antallet er steget i løbet af krisen, men på det seneste er antal personer på offentlig forsørgelse begyndt at falde. Også her er der store forskelle i Nordjylland. Der er kommuner, hvor en større del af befolkningen er på offentlig forsørgelse end gennemsnittet, og hvor faldet ikke er så stort som i hele Nordjylland. Den største gruppe blandt de offentligt forsørgede er førtidspensionisterne. Kontanthjælpsmodtagerne er den næststørste gruppe, og den er steget hen over det seneste år. Dette skyldes delvis, at dagpengeperioden er sat ned til to år. Det er også en del af årsagen til, at der nu er væsentligt færre dagpengemodtagere end for et år siden. Kontanthjælpsreformen stiller også krav om, at alle, der kan, skal arbejde. Lykkes det ikke at komme i job inden for tre måneder, vil man blive mødt med et krav om at arbejde og gøre nytte for sin kontanthjælp et nyttejob. En stor del af kontanthjælpsmodtagerne kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Men der er en gruppe, som forbliver på offentlig forsørgelse i mange år. Senest var der godt 9.000 personer, som havde modtaget offentlig forsørgelse i tre år eller mere. Heraf havde knap 2.800 været på offentlig forsørgelse i seks år. Det er en stor opgave for jobcentrene at forebygge, at personer forbliver på offentlig forsørgelse, og det er en opgave, som kræver mange forskellige faglige kompetencer hos medarbejderne her i blandt evnen til at arbejde tværfagligt. Kontanthjælpsreformen sætter fokus på, at disse borgere skal have en tidlig og grundig afklaring, de skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De har ret til en koordinerende sagsbehandler, og hvis det er nødvendigt, skal de have tilknyttet en mentor. Personer med ikke-vestlig herkomst og på offentlig forsørgelse er fortsat hårdt ramt af finanskrisen. I modsætning til gennemsnittet stiger antallet af offentligt forsørgede med ikke-vestlig herkomst. Mange i 8

2014 denne gruppe har sammensatte problemer, også sproglige problemer. Også her er det vigtigt, at indsatsen tilrettelægges efter den enkeltes konkrete behov. Det er vigtigt at samarbejde med kolleger og andre, som har indsigt i de særlige problemer, som for eksempel flygtninge skal håndtere. MINISTERENS FIRE MÅL Ministeren har fastlagt fire mål for indsatsen i 2014, det vil sige områder, som jobcentrene skal have særlig fokus på i deres indsats. Det er ministerens mål, at de unge skal have en uddannelse. De unge har været hårdere ramt af finanskrisen end gennemsnittet. Siden 2007 er der kommet 2.600 flere unge på offentlig forsørgelse. Heldigvis er antallet nu så småt ved at falde, men ikke nær så meget som gennemsnittet. Dertil kommer, at antallet af unge, som er længere væk fra arbejdsmarkedet, er mere end fordoblet siden 2007. En stor del af disse har kun folkeskolen med i bagagen. Nogle er måske startet på en uddannelse, men er af forskellige grunde faldet fra igen. Der er mange, som slås med manglende skolekundskaber, psykiske og sociale problemer. Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, sætter særlig fokus på de unge. Når de unge melder sig ledige, er forventningen, at de skal tage en uddannelse, og at de skal have den nødvendige hjælp. Forebyggelsen herunder samarbejdet med blandt andet skole- og familieforvaltningen skal styrkes. Ved at være i uddannelseslignende miljøer skal de unge forberedes til uddannelse. Når de starter på en uddannelse, er der nogle, som har brug for støtte i en kortere periode. Andre har brug for støtte gennem længere tid, så de også gennemfører uddannelsen. Ministerens andet mål er, at tilgangen til førtidspensionn skal mindskes. 6,8% af den nordjyske befolkning er på førtidspension. Med førtidspensionsreformen har jobcentrene fået nye redskaber i arbejdet for at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. Reformens hovedtanke er, at den enkeltes arbejdsevne ikke er statisk, men kan udvikles. Tværfaglighed og samarbejde er vigtigt i dette arbejde. Rehabiliteringsteam, hvor personer med forskellige faglige baggrunde mødes med borgeren, er et omdrejningspunkt i indsatsen, og ressourceforløb skal hjælpe den enkelte med at udvikle sin arbejdsevne. Men den væsentligste indsats er stadigvæk en tidlig forebyggende indsats. Tilgangen til førtidspension er allerede faldet kraftigt, og antallet af personer på førtidspension er så småt begyndt at falde. Som en del af reformen kan der nu etableres fleksjob på få timer. Selvom arbejdsevnen er lille, er det muligt at bevare og udvikle tilknytningen til arbejdsmarkedet. Også her ses der allerede resultater. Antallet af personer ansat i fleksjob er steget. Der er mange forskellige beskæftigelsespolitiske ordninger, som har til formål at fastholde udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal anvende ordningerne balanceret, men indsatsen kan kun løftes, når virksomhederne er rummelige. Socialøkonomiske virksomheder er en af flere muligheder for at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet, og det er en mulighed, som fortsat skal udvikles. Ministerens tredje mål er, at langtidsledigheden skal nedbringes. Langtidsledighed giver risiko for, at kompetencer og kvalifikationer går tabt, og fremover er der risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Langtidsledigheden er faldet kraftigt, men kun for dagpengemodtagerne. For kontanthjælpsmodtagerne er langtidsledigheden derimod steget kraftigt. Denne udvikling skal også ses i lyset af, at dagpengeperioden er blevet afkortet. Knap 2.500 nordjyske dagpengemodtagere har mistet dagpengeretten fra januar til og med juli 2013, og en stor del af disse er gået over på kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse. En tidlig forebyggende indsats er vigtig, og indsatsen skal afpasses efter den enkeltes behov og muligheder. Der er mange muligheder. Ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse har særlig risiko for at blive langtidsledige, og her er det blandt andet vigtigt at overveje kompetenceafklaring og muligheder for at gennemføre en faglært uddannelse. De faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder med flere er vigtige samarbejdspartnere i dette arbejde. 9

ANALYSERAPPORT Endelig er det ministerens fjerde mål, at samarbejdet med de lokale virksomheder skal styrkes. Det er igen en prioriteret opgave, at jobcentrene skal servicere de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende til virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, og når der er brug for det, hjælpe virksomhederne med at finde arbejdskraft. Alle jobcentre skal have et serviceberedskab og hjælpe virksomhederne med blandt andet rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af sygemeldte og jobrotation. Beskæftigelsesregionen skal med paradoksberedskabet understøtte, at samarbejdet på tværs af kommunegrænser koordineres. Virksomhederne bidrager til beskæftigelsesindsatsen ved at ansætte ledige, som ikke er klar til uddannelse eller job. Det kan blandt andet være i praktik eller job med tilskud. For at løfte opgaven er det nødvendigt, at jobcentrene har et grundigt kendskab til virksomhedernes dagligdag samt behov nu og i fremtiden. En lille læsevejledning Denne analyserapport kan selvfølgelig læses i sammenhæng, men afsnittene kan også læses enkeltvis, hvis man kun er interesseret i nogle af temaerne. Derfor vil der være nogle gentagelser i løbet af rapporten. Det første afsnit tager temperaturen på det nordjyske arbejdsmarked, og her er der fokus på de store udviklingstendenser. I det næste afsnit drøftes arbejdsstyrkens kvalifikationer, virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og de udfordringer, dette rejser for beskæftigelsesindsatsen. I afsnit fire forsøger vi at give et overblik over et politikområde i forandring. Jobcentrene skal i disse år håndtere store reformer, og det stiller krav til jobcentrenes kompetencer og omstillingsevne. I afsnit fem gives et overblik over hvor mange personer, der modtager offentlig forsørgelse, og hvordan udviklingen har været for de forskellige ydelsesgrupper. I de sidste fire afsnit sættes der fokus på de områder, hvor ministeren har fastlagt mål for jobcentrenes indsats. Det drejer sig om indsatsen for, at flere unge tager en uddannelse, indsatsen for at mindske tilgangen til førtidspension, indsatsen for at forebygge langtidsledighed, og endelig at jobcentrene skal styrke samarbejdet med de lokale virksomheder. Sidst i rapporten er der en litteraturliste for hvert hovedafsnit, som henviser til egne og andres analyser, som kan give inspiration og dokumentation i forhold til de temaer, der behandles i denne rapport. Som nævnt kan der også findes analyser, statistik og anden information på Beskæftigelsesregionens hjemmeside, www.brnordjylland.dk. Samarbejde mellem politikområderne er vigtigt Sundhedspolitik Uddannelsespolitik Beskæftigelsespolitik Socialpolitik Erhvervspolitik 10

2014 11

ANALYSERAPPORT 2. ER DET NORDJYSKE ARBEJDSMARKED I BEDRING? Det nordjyske arbejdsmarked har været gennem store udsving siden finanskrisen i 2008. Det har påvirket udviklingen i beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke. 1 Samtidig med et fald i både ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke er der stor dynamik på det nordjyske arbejdsmarked. Der er hele tiden store bevægelser mellem de beskæftigede, gruppen af ledige og personer, som står uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken falder Arbejdsstyrken er et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på hele arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken omfatter både de beskæftigede og de ledige og er dermed udtryk for det samlede udbud af arbejdskraft. Figuren viser udviklingen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen fra 1981 og frem. Gabet mellem arbejdsstyrke og beskæftigelse er ledigheden. Den faldende arbejdsstyrke kan i sig selv trække ledigheden ned, uden at beskæftigelsen behøver at stige. Den tendens har vi set i de seneste år. Arbejdsstyrken er faldet med 10,5% siden 1989. Det betyder, at der i dag er omkring 34.000 færre personer, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at prognoser viser, at befolkningen i Nordjylland i aldersgruppen 16-64 år vil falde med 5% frem mod 2026. 2 Det sætter arbejdsstyrken og dermed udbuddet af arbejdskraft under fortsat pres. Det kan blive en udfordring, når aktivitetsniveauet i virksomhederne stiger, og virksomhederne får brug for flere folk. Figur 1. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdsløshed i Nordjylland 1981-2012. 330.000 320.000 Antal personer 310.000 300.000 290.000 280.000 1981 28.129 1994 41.619 2007 11.977 2008 7.043 270.000 260.000 2012 12.974 250.000 240.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statistikbanken Beskæftigede Arbejdsstyrken 1 I dette afsnit ser vi hovedsagelig på nordjyske tal. På Beskæftigelsesregionens hjemmeside, www.brnordjylland.dk er der statistik for de enkelte kommuner. 2 Statistikbanken, FRLD113, egne beregninger. 12

2014 Fra 2005 til 2008 steg beskæftigelsen markant, og arbejdsstyrken steg også en smule. Det førte til udbredte flaskehalse. Virksomhederne kunne ikke få den arbejdskraft med de kvalifikationer, som de havde brug for. Denne situation med flaskehalse kan opstå igen - både hvis arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at stige. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt fastholdes i arbejdsstyrken, og at arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer, der passer til virksomhedernes behov. Finanskrisen i to etaper De største udfordringer på arbejdsmarkedet har vi oplevet i perioden 2009 til 2012. Her faldt beskæftigelsen i Nordjylland med 18.628 personer - et fald på 6,7%. Arbejdsløsheden steg dog kun med 5.838, men det svarer til en stigning på hele 81,8%. Arbejdsstyrken tog samtidig et kraftigt dyk nedad, et fald på 4,5%. Det er årsagen til, at ledigheden ikke steg lige så meget, som beskæftigelsen faldt. Figur 2. Udviklingen i befolkningen i Nordjylland fra 2009-2012 og 2011-12 (16-64 år). Antal personer 10.000 5.000 0-5.000-10.000-1.297 5.838-923 -2.220 7.802 821-4.988-1.399-15.000-12.790-20.000-18.628 Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning Kilde: Statistikbanken, RasU33 2009 til 2012 2011 til 2012 I perioden 2011 til 2012 var eftervirkningerne af finanskrisen blevet væsentligt mindre. Beskæftigelsen faldt med 1.297 personer, et fald på 0,3%. Arbejdsløsheden begyndte også at falde med 923 personer, et fald på 6,6%. Men også arbejdsstyrken faldt med 2.220 personer, hvilket svarer til et fald på 0,8%. Tendensen var den samme på landsplan. Nye udfordringer efter finanskrisen Faldet i beskæftigelsen er den største udfordring i kølvandet på finanskrisen. Men også faldet i arbejdsstyrken er en markant udfordring, og faldet forventes at fortsætte i de kommende år, dog ikke så kraftigt, som vi tidligere har set. Der kan opstå flaskehalse, beskæftigelsen kan blive presset ned, og ledigheden kan falde, uden at det skyldes en stigende beskæftigelse. Arbejdsløsheden har derimod været faldende i de seneste år. Selvom arbejdsløsheden stadig er væsentligt højere end bundrekorden i 2008, så har der været en lang række af uafbrudte fald i arbejdsløsheden siden 2010. Beskæftigelsessystemet kan bidrage til at øge beskæftigelsen, og dermed nedbringe arbejdsløsheden, ved at understøtte, at hele arbejdsstyrken har de rette kompetencer, som passer til virksomhedernes nuværende og fremtidige efterspørgsel. 13

ANALYSERAPPORT Hvornår kommer opsvinget? Det går væsentligt bedre på det nordjyske arbejdsmarked nu, men der er endnu ikke grund til for stor optimisme. I de sidste 24 måneder har beskæftigelsen, målt i antal fuldtidspersoner, været stigende i ni måneder, når man sammenligner med samme måned året før, og været faldende i 15 måneder. Antallet af jobordrer i de nordjyske virksomheder målt på Jobnet.dk har været stigende i 16 ud af de sidste 24 måneder, og der har generelt været en stigende tendens på antal opslåede job det seneste år. Nordjysk Konjunkturbarometer viser desuden positive signaler for den private beskæftigelse i 3. til 4. kvartal. 2013. Der er altså positive indikatorer for udviklingen i beskæftigelsen, men det har endnu ikke vist sig markant i statistikken. Figur 3. Udvikling i beskæftigelsen i forhold til den samme måned året før. Beskæftigelsen steg i ni ud af de sidste 24 måneder. 6.000 4.000 2.000 Antal fuldtidspersoner 0-2.000-4.000-6.000-8.000-10.000-12.000-14.000-16.000 Januar 09 April 09 Juli 09 Oktober 09 Januar 10 April 10 Juli 10 Oktober 10 Januar 11 April 11 Juli 11 Oktober 11 Januar 12 April 12 Juli 12 Oktober 12 Januar 13 April 13 Juli 13 Kilde: Jobindsats.dk Ledigheden er faldet Sammenlignet med den samme måned året før er ledigheden faldet uafbrudt i de sidste 35 måneder. Fra september 2011 til 2013 er antallet af fuldtidsbruttoledige faldet med 1.896 til 13.377 personer, et fald på 12,4%. På landsplan faldt ledigheden med 5,9%. I Nordjylland er arbejdsløshedsprocenten (fuldtidsbruttoledige i % af antal forsikrede) i september 2013 nede på 5,1%. På landsplan er den 5,2%. Hvor bliver de ledige af? Når beskæftigelsen falder, er det relevant at spørge, hvor de ledige så bliver af? Nedenstående graf viser, hvor de 16.700 personer, der var ledige 3 i den sidste uge i august 2012, var ydelsesmæssigt et år senere. 3 Det vil sige både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere match 1. 14

2014 Figur 4. Hvor bliver de 16.700 ledige i Nordjylland af - fra uge 31 i 2012 til uge 31 i 2013. Andel af de 16.700 ledige 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18,3% 13,7% 34,9% 7,5% 6,5% 6,2% 6,1% 3,6% 2,8% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Dagpenge Kontanthjælp (jobklar) Selvforsørgende med beskæftigelse Sygedagpenge Uddannelse Selvforsørgende uden lønmodtagerbeskæftigelse Ferieledighed fra beskæftigelse, ikke i Danmark, servicejob, rotationsvikar Folkepension, efterløn, fleksydelse Kontanthjælp (ikke jobklar) Ledighedsydelse Revalidering Fleksjob Føridspension Tæller stadig med i ledighedstallene et år senere. 5.349 personer / 32% Kilde: Dream, egne beregninger Tæller ikke med i ledighedstallene et år senere. 11.351 personer / 68% 32% var stadig enten dagpengemodtagere eller jobklare kontanthjælpsmodtagere efter et år. 35% var i beskæftigelse, og 33% lavede noget andet. 7,5% var på sygedagpenge, mens 6,5% var i gang med en SU berettiget uddannelse. 6,2% modtog ingen offentlige ydelser og var heller ikke lønmodtagerbeskæftiget 4. Figuren vidner om et meget dynamisk arbejdsmarked, hvor størsteparten af de ledige forsvinder ud af ledighedstallene i løbet af et år. Dette er en klar forbedring sammenlignet med en tilsvarende måling af bevægelserne fra 2010 til 2011. Her var 39% stadig dagpengemodtagere eller jobklare kontanthjælpsmodtagere efter et år, og kun 31% var i beskæftigelse. 4 De kan dog godt have arbejde som selvstændigt erhvervsdrivende og stadig være i denne kategori. 15

Dagpenge ANALYSERAPPORT Men hvor bliver arbejdsstyrken af? Nedenstående figur giver et billede af bevægelserne i arbejdsstyrken. Figur 5. Hvor bliver de 221.421 personer i arbejdsstyrken i Nordjylland af fra uge 31 i 2012 til uge 31 i 2013. Andel af de 221.421 personer i arbejdsstyrken 82% 4% 3% 2% 1% 0% 3% 1% Kontanthjælp (jobklar) 82% Selvforsørgende med beskeftigelse Tæller stadig med i arbejdsstyrken et år senere Bemærk skift i skalaen 4% 3% Sygedagpenge Uddannelse 3% Selvforsørgende uden lønmodtagerbeskæftigelse 1% Ferieledighed fra beskæftigelse, ikke i Danmark, servicejob, rotationsvikar 2% Folkepension, efterløn, fleksydelse 0,3% Kontanthjælp (ikke jobklar) Tæller ikke med i arbejdsstyrken et år senere 0% 0% 0% 0% Ledighedsydelse Revalidering Fleksjob Førtidspension Kilde: Dream, egne beregninger Figuren viser, hvordan det er gået de knap 221.500 personer, som var i arbejdsstyrken i uge 31 i 2012. Når man ser på arbejdsstyrken, er der fokus på tre kategorier. De beskæftigede, dagpengemodtagerne og kontanthjælpsmodtagerne match 1. Altså alle der enten er beskæftigede, eller som står til rådighed for at kunne tage et job. Alt i alt var 86,7% fortsat i arbejdsstyrken efter 1 år. Heraf var 82% i beskæftigelse. En del var ikke længere i arbejdsstyrken (de blå søjler), i alt 13,3%. Blandt andet var 3% gået i gang med en uddannelse, 2% var gået på pension med videre, og 4% var på sygedagpenge. Alt i alt var der 29.470 personer, som forlod arbejdsstyrken fra 2012 til 2013. Men denne figur viser ikke tilgangen til arbejdsstyrken i perioden. Unge kommer ind på arbejdsmarkedet. Studerende afslutter deres uddannelse og indgår i arbejdsstyrken, og en del går fra for eksempel sygedagpenge tilbage i job. Arbejdsstyrken udvikler sig altså meget dynamisk. Erhvervsstrukturen i Nordjylland Tabellen nedenfor viser, hvordan beskæftigelsen i Nordjylland fordeler sig efter branche, og hvordan beskæftigelsen har udviklet sig. Det nordjyske erhvervsliv har en lidt anden sammensætning end landsgennemsnittet. I Nordjylland er der en overvægt af beskæftigede inden for industrien og landbruget. Der er også en større andel, som er beskæftiget inden for byggeri. Til gengæld er en mindre andel beskæftiget blandt andet inden for vidensservice samt information og kommunikation. Der er også en mindre andel, som er beskæftiget inden for handel og transport. Sundhed og socialvæsen er den største branche i Nordjylland. Knap 20% af de beskæftigede arbejder i denne branche. Dernæst kommer handel med 15% og industri med 14%. Samlet set betød finanskrisen, at 5,8% af de nordjyske arbejdspladser forsvandt fra 2009 til 2012. Der er fortsat et fald fra 2011 til 2012, men langt mindre end i årene før. Finanskrisen har været lidt hårdere ved arbejdspladserne i Nordjylland end gennemsnittet i hele landet. Fra 2009 til 2012 var faldet på landsplan 5,1%. 16

2014 Særlig industrien har været hårdt ramt af finanskrisen. Fra 2009 til 2012 faldt beskæftigelsen i industrien med 17,7%. Også bygge og anlæg har været hårdt ramt et fald på 16,5% fra 2009 til 2012. For begge brancher ser det nu lysere ud, og fra 2011 til 2012 har der været en mindre stigning i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg. TABEL 6. ANTAL BESKÆFTIGEDE MED ARBEJDSSTED I NORDJYLLAND I 2012. PROCENTVIS FORDELING PÅ BRANCHER I NORDJYLLAND OG HELE LANDET. UDVIKLINGEN FRA 2009 TIL 2012 SAMT UDVIKLINGEN FRA 2011 TIL 2012 I NORDJYLLAND OG HELE LANDET. Nordjylland Hele landet Antal i 2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011 til 2012 Andel i 2012 Udvikling 2009 til 2012 Udvikling 2011 til 2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri 12.915 4,8% -7,8% 0,0% 2,6% -9,8% -0,4% Råstofindvinding 426 0,2% -5,8% -4,9% 0,2% 6,6% 10,3% Industri 37.405 13,9% -17,7% -1,0% 11,0% -18,3% 0,0% Energiforsyning 1.155 0,4% -6,3% -5,3% 0,4% -12,2% 0,1% Vandforsyning og renovation 1.580 0,6% 12,2% 4,0% 0,4% -1,8% 3,8% Bygge og anlæg 16.914 6,3% -16,5% 1,4% 5,8% -13,9% 2,5% Handel 40.298 14,9% -7,0% 0,0% 15,6% -6,0% 0,2% Transport 9.729 3,6% -10,0% -0,7% 4,8% -11,8% -2,0% Hoteller og restauranter 9.276 3,4% 1,7% 4,9% 3,3% 2,5% 5,0% Information og kommunikation 6.199 2,3% -8,1% -4,3% 3,7% -2,8% 0,3% Finansiering og forsikring 6.002 2,2% -11,0% -5,2% 3,0% -6,8% -1,5% Ejendomshandel og udlejning 4.289 1,6% 7,8% 1,9% 1,7% 7,8% 1,5% Vidensservice 10.176 3,8% -2,3% -1,8% 5,4% -2,0% 0,8% Rejsebureauer, rengøring mv. 10.787 4,0% -7,5% 3,6% 4,7% -4,9% 1,2% Offentlig adm., forsvar og politi 14.617 5,4% -1,1% -0,2% 5,3% -1,6% -2,8% Undervisning 22.829 8,5% 3,9% -1,6% 8,2% 4,0% 0,1% Sundhed og socialvæsen 53.544 19,9% 2,6% -0,8% 18,9% 1,1% -1,8% Kultur og fritid 3.977 1,5% 2,7% 0,1% 1,8% 3,6% 1,3% Andre serviceydelser mv. 6.228 2,3% 0,0% -1,2% 2,6% -0,6% -0,6% Uoplyst aktivitet 1.394 0,5% -10,8% 1,5% 0,6% -6,5% 5,6% I alt 269.740 100% -5,8% -0,4% 100% -5,1% -0,1% Kilde: Statistikbanken, RasA11 (beskæftigede efter arbejdssted) Geografisk mobilitet øger chancen for job Sammenlignet med de øvrige regioner er nordjyderne de næstmest flittige pendlere målt på afstanden mellem bopæl og arbejde. De pendler i gennemsnit 21,9 km. til arbejde og en tilsvarende afstand hjem igen. Samlet set pendler nordjyderne over 11 mio. km til arbejde og hjem igen. 5 Muligheden for at få og fastholde et job er større, når man er villig til at pendle 6, og krydser en kommunegrænse. Pendlerne har klaret faldet i beskæftigelsen bedre end ikke pendlere. Beskæftigelsen efter bopæl 7 faldt markant fra 2009 til 2012 med hele 18.536 beskæftigede. Det interessante er, at udpendlerne står for 26,6% af beskæftigelsen efter bopæl, men de blev kun ramt af 14,6% af faldet i beskæftigelsen. Både personer, der pendler ind til eller ud 5 Statistikbanken, AFSTB1, AFSTB2 og egne beregninger. 6 Her er pendlere personer, som krydser en kommunegrænse for at komme på arbejde. 7 Beskæftigede efter bopæl er personer, som bor i en given (nordjysk) kommune, og som har et arbejde, men arbejdet kan godt være i en anden kommune end bopælskommunen også uden for Nordjylland. 17

ANALYSERAPPORT af en kommune i Nordjylland for at arbejde, har klaret sig relativt bedre end personer, der bor og arbejder i den samme kommune. Geografisk mobilitet er vigtig for beskæftigelsen, og mobilitet øger muligheden for at finde et job. Landkommuner er hårdere ramt end gennemsnittet Fra 2009 til 2012 faldt beskæftigelsen efter bopæl i Nordjylland med 6,4%. Aalborg, Rebild og Brønderslev kommuner har klaret sig bedre end gennemsnittet. Læsø og Morsø har været hårdest ramt af nedgangen i beskæftigelsen med et fald på henholdsvis 13,9% og 9,7%. Også Frederikshavn og Vesthimmerland har været hårdt ramt af faldende beskæftigelse, et fald på henholdsvis 9,2% og 9,1%. Senest fra 2011 til 2012 faldt beskæftigelsen med 0,4%. I samme periode faldt arbejdsløsheden med 6,6%, men som vi så tidligere, er det ikke en stigende beskæftigelse, der trækker arbejdsløsheden ned, men derimod en faldende arbejdsstyrke. Det er kun Aalborg, der skiller sig ud blandt de nordjyske kommuner. Her steg beskæftigelsen en smule, arbejdsløsheden faldt, og arbejdssstyrken steg. Dette viser, at der er store forskelle mellem kommunerne i Nordjylland, og at der derfor også er forskel på de udfordringer, som skal håndteres. 18

2014 Hvem efteruddannes i Nordjylland Personer med videregående uddannelse får mest efteruddannelse, faglærte får mindst. Analysen af den 19

ANALYSERAPPORT 3. ARBEJDSSTYRKE OG KVALIFIKATIONER Nordjyllands mulighed for vækst og udvikling beror blandt andet på en veluddannet arbejdsstyrke, og en arbejdsstyrke der til stadighed formår at højne og udvikle sit kompetenceniveau. Figuren viser udviklingen i den nordjyske arbejdsstyrke og dens uddannelsesniveau set over de sidste 10 år. Arbejdsmarkedets efterspørgsel efter personer uden kompetencegivende uddannelse er faldet markant - der er 23.000 færre beskæftigede i denne gruppe. Efterspørgslen efter faglærte er også faldet i perioden, hvor der er ca. 4.000 færre beskæftigede end for 10 år siden. Men samtidig er godt 6.500 personer forsvundet ud af arbejdsmarkedet. Denne udvikling vil efter alt at dømme fortsætte og vil have som konsekvens, at der bliver mangel på faglærte. Endelig stiger efterspørgslen efter beskæftigede med en eller anden form for videregående uddannelse. I 10-års perioden er beskæftigelsen for dem steget med 9.000 personer. Figur 7. Udvikling i arbejdsstyrke og uddannelsesniveau i Nordjylland 2003-2012. 15.000 10.000 5.000 Antal personer 0-5.000-10.000-15.000-20.000-25.000 Grundskole og gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Videregående uddannelser Uddannelse uoplyst Arbejdsløse -1.744-121 336 28 Beskæftigede -22.862-4.073 9.164 2.126 Uden for arbejdsstyrken 4.214 6.571 4.086 2.849 Kilde: Jobindsats.dk Arbejdsløse Beskæftigede Uden for arbejdsstyrken Færre, men dygtigere Det er derfor en stor udfordring at opretholde en tilstrækkelig arbejdsstyrke. Der er to hovedforklaringer på, at arbejdsstyrken falder. Den ene er, at en større andel af en ungdomsårgang tager en uddannelse, hvilket jo er positivt. Der er også tendens til, at de unge tager længere uddannelser end tidligere. Den anden hovedårsag er den demografiske udvikling. Der bliver flere ældre i befolkningen og færre yngre. På trods af tilbagetrækningsreformen, der blev gennemført i 2011, er initiativerne ikke tilstrækkelige til at forhindre, at arbejdsstyrken skrumper. Derfor er det afgørende at kompensere for, at der er færre til rådighed ved at hæve den enkeltes kompetenceniveau. 20