DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

DREJEBOG Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING 5 2. PIZZA-MODELLEN 6 3. PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN 9 3.1 SKOLESKAK THE CLASSIC WAY TRIN 1 9 3.2 SKOLESKAK THE PIZZA WAY TRIN 2 15 3.3. FORANKRINGEN AF SKOLESKAK PÅ SKOLEN TRIN 3 20 4. SKOLESKAK SOM STEP TIL FORENINGSLIVET 23 3

1. INDLEDNING Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark er et 2-årigt (2009-2011) integrationsprojekt, der er gennemført på tre københavnske folkeskoler; Amager Fælled Skole, Klostervængets Heldagsskole og Peder Lykke Skolen. Det overordnede mål har været at udvikle en model for skoleskak på udfordrede folkeskoler med høj andel af tosprogede elever. Projektet, som var støttet af Social- og Integrationsministeriet (tidl. Integrationsministeriet), handlede om at introducere foreningslivet, som det er repræsenteret i Dansk Skoleskak, til nydanske børn og unge i områder af Københavns Kommune, hvor kun få tager del i et forpligtende fællesskab i foreningslivet. STEPPING STONE ER ET SUPER GODT INKLUSIONSPROJEKT Anne Merete Jensen, pædagogisk afdelingsleder/souschef på Amager Fælled Skole Projektets omdrejningspunkt har været at involvere nydanske elever samt deres forældre i skoleskakkens foreningsliv. Dette er søgt opnået igennem et samarbejde mellem skolerne og Dansk Skoleskak. Skolerne har fået et tilbud om undervisningsforløb i skoleskakklubber samt råd og vejledning i forhold til undervisning i skoleklasserne. Der har ydermere været skoleskakaktiviteter og events på og udenfor skolerne, hvilket har været med til at integrere skoleskakklubberne i lokalområdet og bygget bro på tværs af alder, køn, religion og etnicitet. Erfaringerne fra projektet er samlet i denne drejebog, der skal inspirere og hjælpe andre skoler til at komme i gang med skoleskak i almindelighed, udfordrede skoler i særdeleshed. Drejebogen vil således give nye skoler idéer til og indsigt i arbejdet med opstart af en skoleskakklub på deres skole. Ikke ulig dette skal den samtidig være med til at inspirere til det bestående arbejde med skoleskak på skolen. For yderligere information omkring skoleskak, kontakt Dansk Skoleskak og klik ind på www.skoleskak.dk. /DANSK SKOLESKAK MARTS 2012 5

2. PIZZA-MODELLEN Pizza modellen - i daglig tale kaldet Skoleskak-Pizzaen - er en idealmodel for ressourcerne i en skoleskakklub. Skoleskak-Pizzaen er kommet til verden i kraft af erfaringer, Stepping Stone projektet har ført med sig og har undervejs i projektforløbet fungeret som ramme for de tre skoleskakklubber. Dansk Skoleskak erfarer, at andre skoleskakklubber på både udfordrede og ressourcestærke skoler har taget modellen til sig i udviklingen af skoleskak. Pizza modellen deler skoleskakklubben op i 6 slices, forskellige grupper, og visualiserer derved de involverede i en succesfuld og bæredygtig skoleskakklub: Lærere/pædagoger, elever, forældre, kredsen/dansk Skoleskak, lokale skakspillere og øvrige frivillige. 2.1 LÆRERE & PÆDAGOGER Skoleskakklubben og øvrig skoleskakundervisning organiseres af lærere og pædagoger, hvilket er med til at sikre den pædagogiske faglighed og forankre skoleskakken på skolen. En del af disse lærere og pædagoger er uddannet på Dansk Skoleskaks skoleskaklærer-uddannelse 1, der formidler pædagogiske metoder, planlægning af UV-forløb og alternative læringsaktiviteter. 2.2 ELEVERNE Alle elever kan være med til skoleskak lige fra 0.-10. klasse, hvilket er med til at bygge bro og skabe venskaber på tværs af alder. Alle elever kan hjælpe til med opstilling og oprydning i skoleskakklubben. De ældre elever (12-18 år), som kan uddannes til hjælpetrænere på Dansk Skoleskaks årlige hjælpetrænerkursus 2 i Sorø, Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter, kan desuden hjælpe til med begynderundervisning og organisering af aktiviteter i frikvarterer. 2.3 FRIVILLIGE Kendetegnet ved den gruppe, der betegnes frivillige, er, at de ikke nødvendigvis kan spille skak, men gerne hjælper til med det praktiske fx transport, stævner, lejre og netværksdannelse i Dansk Skoleskak. Det kan fx være pensionister, der finder glæde ved at bidrage til anderledes og meningsfulde læringsaktiviteter for børn fra deres nærområde. 2.4 LOKALE SKAKSPILLERE Lokale skakspillere kommer ofte fra den lokale skakklub og hjælper til med konkret skakviden, fx via undervisning af eleverne, deltagelse ved særlige arrangementer i skoleskakklubben og kobling til skakdanmark. 2.5 KREDSEN/DANSK SKOLESKAK Organisationen sørger for information og er primus motor bag turneringer i den enkelte kreds, der formidler dette videre til den enkelte skoleskakklub. Desuden holder kredsen minimum 2 møder årligt heraf en årlig generalforsamling. De enkelte skoler har mulighed for at være med til at sætte dagsordnen i kredsene og på den måde være med 6 7

til at få indsigt i samt skabe rammerne for skoleskakken i lokalområdet. 2.6 FORÆLDRE Forældrene er en vigtig ressource i skoleskakken. Især for elever i de yngste klasser er det vigtigt, at deres forældre støtter op om deres fritidsaktiviteter. Forældrene kan hjælpe med transport til turneringer, stævner o. lign, samt forplejning til skoleskakklubben. Skakkyndige forældrene kan ligeledes hjælpe til med undervisning ved særligt store arrangementer i skoleskakklubben. Med udgangspunkt i Pizza modellen kan skolen/skoleskakklubben lokalisere, hvilke udfordringer de står overfor og heraf se, hvilke grupper (slices) skolen/skoleskakklubben bør gøre noget særligt for at tilknytte skoleskakklubben. 1 Skoleskaklærer-uddannelsen præsenteres på Trin 3 s. 20 2 Hjælpetrænerkurset præsenteres på Trin 3 s. 20 3. PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN På baggrund af Pizza modellen præsenteres her en 3 trins guide for opstart og forankring af skoleskak. Trin 1 skoleskak the classic way præsenterer forudsætninger for, at skoleskakklubben kommer godt fra start. Trin 2 skoleskak the pizza way præsenterer aktiviteter til fastholdelse af de ressourcer en skoleskakklub optimalt set består af. På trin 2 inddrages frivillige, forældre, SFO, hjælpetrænere m.fl., mens trin 3 præsenterer aktiviteter til udvikling og yderlig forankring af skoleskakklubben, fx gennem samarbejde med øvrige skoleskakklubber i nærområdet. 3 trins guiden er tænkt som en trappe, skolerne kan bevæge sig op ad. Det er altid op til skolen om og hvornår, man vil bevæge sig fra et trin til et andet. Mange skoleskakklubber bliver således længe på trin 1 og fungerer fint her, mens andre skoler hurtigere bevæger sig op af de 3 trin på trappen mod en fast forankring af skoleskakklubben. 3.1 SKOLESKAK THE CLASSIC WAY TRIN 1 SKOLESKAK, TRIN 1 Skoleskak The classic way Medlemskab af Dansk Skoleskak Interesse for skoleskak Synlighed fx på skolens hjemmeside Materiale, lokale og faciliteter Ordensregler i skoleskakklubben Undervisning i skoleskakklubben Trin 1 skoleskak the classic way er der, hvor skolen finder ressourcerne til at starte skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med her. 3.1.1 Medlemskab af Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak har eksisteret siden 1960 og bygger således på over 50 års erfaringer og viden om skoleskak i Danmark. Organisationen er inddelt i 14 kredse (nogenlunde svarende til de gamle amter), og et medlemskab af Dansk Skoleskak koster op til 700 kr. 8 9

pr. skoleår for en skole i alle kredse. Når skolen er medlem af Dansk Skoleskak står skoleskakkens specialister klar med råd og vejledning samt information om møder, turneringer, undervisning m.m. Desuden får skolens elever tildelt Skoleskakbladet, der udkommer fire gange årligt. 3.1.2 Interesse for skoleskak både fra ledelse, lærere og elever DET, AT LEDELSEN ER MED, ER RIGTIG VIGTIGT. DET ER DET I ALLE PROJEKTER Anne Merete Jensen, pædagogisk afdelingsleder/souschef på Amager Fælled Skole Opbakning fra ledelsen er vigtig, da det er afgørende for, om skolen vil prioritere ressourcer til skoleskakken. Derudover skal der være interesse hos en lærer, som har lyst til at stå for skoleskakklubben, og som skolen aflønner. Dansk Skoleskak anbefaler et minimumstimeantal på 40 timer til skoleskak på et skoleår. Typisk fordeles timerne fra efterårsferien til forår. Det er en god idé at indlægge timer til turneringer eller venskabskampe med naboskolen, da det er vigtigt for eleverne at komme ud og møde elever fra andre skoler. ALFA OMEGA ER, AT LEDELSEN BAKKER DET OP. DET ER DET ALLERVIGTIGSTE VI SYNES SKAK ER EN FANTASTISK GOD TING TIL AT TRÆNE NOGLE BØRN I AT KONCEN- TRERE SIG, DER ER OGSÅ NOGLE BØRN, SOM PROFILERE SIG MEGET AF DET HER, VI KAN ENDDA SE NOGLE DER HAR MEGET KRUDT I BAGDELEN, DER LIGE PLUDSELIG KAN SIDDE OG KONCENTRERE SIG OM NOGET, SOM DE NORMALT IKKE VILLE KUNNE KONCENTRERE SIG OM - Lennart Kjellerup, skoleleder på Peder Lykke Skolen. Karen Margrethe, skoleleder på Klostervængets Heldagsskole Udover opbakning og interesse fra ledelse og lærere skal der være en interesse hos eleverne. Er interessen der ikke i udgangspunkt, kan en temauge eller en workshop være en måde at introducere eleverne for skoleskak. Det har i Stepping Stone projektet vist sig, at når først interessen for skoleskak er skabt, er det i højere grad end ved mange andre aktiviteter nemmere at sikre et stabilt fremmøde. 10 11

3.1.3 Synlighed Det er rigtig godt med en internetside på skolens egen hjemmeside, der fortæller om skoleskakklubben (location og tidsrum). Derudover anbefales det, at der ligger et fast kalenderprogram, så forældre og elever kan se, hvilke aktiviteter der foregår i skoleskakklubben og i skoleskakken i øvrigt. 3.1.4 Godt i gang materialer, lokaler og faciliteter Dansk Skoleskak har en webshop (www.skakshoppen.dk), hvor man bl.a. kan købe materialer til skoleskakklubben. Når skoleskakklubben er blevet medlem af Dansk Skoleskak, kan der købes klub-start-pakker 3. Rammerne er vigtige for, at skoleskakken kan trives på skolen. Et fast lokale er det første skolen skal sikre, sådan eleverne ved, hvor skoleskakklubben hører til. I lokalet sættes bordene op på en lang række, sådan eleverne sidder overfor hinanden, da det er den mest hensigtsmæssige måde at overskue alle eleverne. Når lokalet er på plads besluttes en fast tidsramme typisk 1-1,5 time pr. uge. Tidspunkt og ugedag for skoleskakklubben fastsættes, så flest elever har mulighed for at deltage i aktiviteterne. Det er en god idé at lægge skoleskakklubben, så indskoling og mellemtrin kan deltage, da erfaringer viser, at den målgruppe har størst interesse for skoleskak på sigt. Hvis skolen har en SFO, hvor størstedelen af eleverne er indskrevet, er det en idé at lave et samarbejde med denne, så pædagogerne i samlet flok kan tage eleverne med til skoleskakklubben. 3.1.6 Ordensregler i skoleskakklubben Der bør være nogle gængse ordensregler i skoleskakklubben. Eksempelvis at eleverne skal deltage i hele timen, da det er forstyrrende, når elever kommer og går midt i timen, ligesom eleverne er med til at sætte brikker, bræt og ur frem. De deltager desuden i oprydningen, inden de forlader klubben. På den måde skabes der tilknytning til skoleskakklubben blandt eleverne. Skak er et gammelt og ædelt spil, der altid spilles med dyb respekt overfor sin modstander, så derfor gives der altid hånd og ønskes god kamp/takkes for kampen før og efter et parti. Det lærer eleverne at respektere sin modstander uanset, om man vinder eller taber. 12 3 En god begynderpakke koster kr. 1245,- (klub-start-pakke small). Prisen er inklusiv moms. Begynderpakken beskæftiger 12 elever samtidig og indeholder følgende materialer: 6 skaksæt, 1 skakur, 5 skakplakater (med skakreglerne på), 1 opbevaringskasse. 13

3.1.7 Undervisning i skoleskakklubben En skoleskaktime bør bestå af både undervisning og spil. Der er vigtigt, at undervisningen ikke bliver alt for lang, da eleverne oftest er kommet for at spille. Nedenfor ses et modul af 50 min., som er den tid, mange skoleskakklubber har til rådighed. Hvis der er mere tid, kan modulet udvides. UNDERVISNINGSMODUL 5 MIN. - SKAB RAMMERNE Borde og stole på en række (overblik). Stille brikker op - uden at spille. 10 MIN. - FÆLLES UNDERVISNING Begynder: brikkernes gang, rokade regler, én passant osv. Mat opgaver, kombinationsøvelser, opgaver med forskellige temaer, bindinger, springergaffel, ofringer osv. Mat teknik gennemgås. Åbningsprincipper udvikling, centrum. Lære at notere et skakparti. 20 MIN. - SÅ SKAL DER SPILLES GANG I BRIKKERNE Birgers Bommerter, spille med ur, løse opgaver, teknikmærker, actionskak (Peters hjul), kondiskak osv. 10 MIN. - AFRUNDING EVT. MED ET STYKKE FRUGT Eleverne spiller turnering: Nybegyndere spiller bondeskak evt. udbygget med tårn og løber. Eleverne spiller fx to spil: Et med hvid og sort. Vinderen giver sin dronning i andet spil. 5 MIN. - OPRYDNING Alle hjælper til. 3.2 SKOLESKAK THE PIZZA WAY TRIN 2 SKOLESKAK, TRIN 2 Skoleskak the pizza way Inddragelse af forældre, frivillige og lokale skakspillere Samarbejde med den lokale SFO Eleverne hjælper til Forældreaktiviteter og venskabskampe Klubturnering i skoleskakklubben Regionale og landsdækkende turneringer På trin 2 er fundamentet for skoleskakklubben lagt, således at skolen nu kan fokusere på at tiltrække ressourcer, fra pizza-modellens slices, hvilket er med til at styrke forankringen af skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med på trin 2. 3.2.1 Inddragelse af forældre, frivillige og lokale skakspillere Forældrene er en rigtig stærk ressource at have med i skoleskakklubben og bør prioriteres på skolen. Kendetegnende for forældrene er, at de gerne vil gøre noget for deres egne og andres børn. Frivillige kendetegnes ved, at de ikke nødvendigvis kan spille skak, men ofte drives af personlige relationer og har et ønske om at gøre en forskel. Lokale skakspillere vil ofte gerne give tilbage af de oplevelser, de selv har haft og tiltrækkes af at kunne formidle deres viden om spillet til eleverne. Nedenfor ses, hvad grupperne fx kan hjælpe med: FORÆLDRE Forplejning til skoleskakklubben/ turneringer 4, transport, undervisning i skoleskakklubben, simultan, afholdelse af turneringer og forældrearrangementer. FRIVILLIGE Forplejning til skoleskakklubben/turneringer, transport og praktiske gøremål. LOKALE SKAKSPILLERE Undervisning i skoleskakklubben, afholdelse af turneringer, simultan. 14 15

3.2.2 Samarbejde med den lokale SFO Jo flere skoleskakledere der er i skoleskakklubben desto bedre. Det er derfor en god idé at have et samarbejde med den lokale SFO, hvorfra en pædagog kan deltage som endnu en ressource til skoleskakklubben. Man kan evt. lave en aftale om, at en pædagog skal gå med, hvis SFO en sender over 10 børn hen til skoleskakklubben. 3.2.3 Eleverne hjælper til Det er en god idé at få de ældste elever til at hjælpe i skoleskakklubben, da det giver skoleskaklederen bedre mulighed for at have overblikket og sikre, at eleverne har ro til at spille. Eleverne kan fx hjælpe de andre elever med, hvordan brikkerne skal rykke samt give råd om gode og dårlige træk. Det er dog ikke altid de stærkeste spillere, der er de bedste hjælpere, det kan også være ældre elever med gode sociale kompetencer, der kan give en hånd med. 3.2.4 Forældreaktiviteter og venskabskampe Prioritering af forældreaktiviteter er en god idé, da det giver anledning til, at forældrene mødes og socialiserer. Når der via skoleskakklubben er skabt personlige relationer forældrene imellem, er afstanden til at blive en frivillig ressource og deltage i skoleskakklubben oftest kortere. Forældreaktiviteterne kan fx ligge i forbindelse med opstart og afslutning af sæsonen eller i forlængelse af turneringer i skoleskakklubben. Relationer blandt eleverne på tværs af skoler skabes bl.a. via venskabskampe med naboskolen eller en anden skole længere væk. Venskabskampe giver eleverne mulighed for at komme lidt væk fra nærmiljøet og deltage i sunde fællesskaber. 16 JEG SYNES, DET GIVER DEM NOGET FÆLLES- SKAB. DET GIVER DEM NOGET ANDET, END DE ER VANT TIL. SKAK ER JO FULDSTÆNDIG MODSAT DE FRITIDSAKTIVITETER, JEG HAR VÆRET VANT TIL MED FYSISK AKTIVITET OG BEVÆGELSE. DET GIVER DEM EN RO OG OGSÅ EN FORDYBELSE, OG DET HAR DE BRUG FOR DET KAN GIVE DEM BEDRE KONCENTRATION OG VENSKABER PÅ TVÆRS AF KLASSERNE Frank Madsen, skoleskakleder/lærer på Peder Lykke Skolen 4 Det er en rigtig god idé at tilbyde eleverne frugt, kiks, saftevand m.m. efter afholdelsen af skoleskaktimen, da nogle af børnene er sultne efter en lang dag i skolen. Det er en god idé at vente med forplejningen til slutningen af skoleskakklubben, så man undgår saft og frugt på skakmaterialerne. Alternativt kan det foregå i en pause midtvejs. 17

3.2.5 Klubturnering i skoleskakklubben En klubturnering kan være med til at sikre et stabilt fremmøde i skoleskakklubben, fordi den løber i længere tid fx 2-3 måneder, hvor elever kæmper om point. I Stepping Stone projektet har der været forsøg med en såkaldt XP turnering experience Points 5 som er et begreb, der er hentet fra rollespil/computerspil. I XP turneringen tæller alle point lige meget, og eleverne samler både point ved at stille brikker op, rydde op efter skoleskakklubben, lave skakøvelser, være en god kammerat, skakrelaterede lege, når de spiller almindeligt mod hinanden og ved at møde op i skoleskakklubben 6. DET ER INGEN TVIVL OM, AT XP TURNERIN- GEN VAR ET HIT. DET FANGER HOS DEM Hans Nikolaj Nielsen, skoleskakleder/lærer på Peder Lykke Skolen 3.2.6 Regionale og landsdækkende turneringer Når eleverne er kommet godt i gang med skoleskakken, er det en god idé at deltage i de store skoleskakstævner, da det både er en sjov oplevelse og en god udfordring for eleverne. De store stævner i skoleskak er henholdsvis DM individuelt og DM for hold. Stævnerne starter begge med en kvalifikationsrunde, hvor eleverne skal klare sig godt for at blive inviteret med. Til de store stævner oplever eleverne at være en del af skoleskakkens fællesskab, hvilket især er en positiv oplevelse for udfordrede elever, der på den måde har mulighed for at blive en del af sunde og givende fællesskaber. 5 Erfaringspoint 6 Læs mere om systemet og downloade turneringsskemaet på www.skoleskak.dk under Få hjælp og viden. DET ER LYKKEDES I HØJERE GRAD MED SKAK AT FÅ BØRNENE TIL AT KOMME FORHOLDSVIS JÆVNT, OG DET ER IKKE KUN MIG SOM SIGER DET. DE SIGER DET ALLE VEGNE. RESURSECENTRE HAR HAFT SAMME PROBLEM. DE HAR 350 UNGE, OG DET ER DET MED AT VORES MÅLGRUPPE ALTSÅ VORES ELEVGRUPPE MELDER SIG IKKE BARE TIL TING, FORDI DET ER IKKE NOGET, DE ER OPVOKSET MED. SÅ DET VIL SIGE, AT DET ER DEN FØRSTE AKTIVITET, HVOR VI HAR KUNNET FÅET BØRNENE TIL AT KOMME REGELMÆSSIGT. OG HVORFOR, GODT SPØRGSMÅL? Karen Margrethe, skoleleder på Klostervængets Heldagsskole 18 19

3.3. FORANKRINGEN AF SKOLESKAK PÅ SKOLEN TRIN 3 20 SKOLESKAK, TRIN 3 Forankring af skoleskak på skolen Skoleskaklærer-uddannelse og Skak + Mat Hjælpetrænerkursus og Skakstyrke og pædagogik Gæstetrænere og arrangementer Turneringsdeltagelse i og udenfor skoleskakklubben På trin 3 fokuseres der på yderlig udvikling og forankring af ressourcerne i og omkring skoleskakklubben. Visualiseringen viser nogle af de punkter, der kan arbejdes med på trin 3. 3.3.1 Skoleskaklærer-uddannelsen og Skak + Mat Mange skoler bliver medlem af Dansk Skoleskak, idet de sender lærere, der skal stå for skoleskakken på skoleskaklærer-uddannelsen 7. Skoleskaklærer-uddannelsen er en efteruddannelse, hvor der undervises efter walk the talk princippet, hvilket gør uddannelsen særdeles operationel og konkret. Det betyder bl.a., at man på efteruddannelsen lærer at planlægge et undervisningsforløb. På efteruddannelsen undervises der ud fra en pædagogisk tilgang til skakspillet, sådan at både lærere og elever bliver fortrolige med spillet. Det faglige indhold tager udgangspunkt i matematikbogen Skak + Mat 8, der præsenterer en anderledes tilgang til matematik, som med fordel kan bruges som supplement til matematikundervisningen i folkeskolen. De elever, der ellers ikke har haft succesoplevelser med matematik, præsenteres for en ny vinkel til faget. 3.3.2 Hjælpetrænerkursus og Skakstyrke og pædagogik Dansk Skoleskaks afholder årligt hjælpetrænerkursus i Sorø, Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter. Det anbefales, at skolen vælger at sende nogle af de ældste elever (12-18 år) på kurset, da de her får redskaber til, hvordan de kan undervise andre elever i skoleskakklubben. Ved at deltage på hjælpetrænerkurset bliver eleverne en god ressource for skoleskakklubben samtidig med, at de lærer at tage ansvar og får ledelseserfaring, de kan bruge senere i livet. INDDRAGELSE AF DE STÆRKE SKAKSPILLERE, DER HAR EN VIS ALDER, TIL AT MÅSKE VÆRE HJÆLPETRÆNERE, MÅSKE OVERTAGE, DET KUNNE MAN JO GODT, HVIS DE ER RIGTIGE DYGTIGE OG GIDER DET, SÅ KUNNE ÆLDRE ELEVER SAGTENS KØRE DET Sukil Fernando, skoleskakleder/lærer på Amager Fælled Skole Udover hjælpetrænerkurset kan det være en rigtig god investering at sende frivillige, lokale skakspillere, forældre samt lærere og pædagoger på kurset Skakstyrke og Pædagogik. Her lærer deltagerne mere om skak samt den pædagogiske tilgang til spillet og bliver således opdateret på de nyeste redskaber til undervisning i skoleskakklubben. 3.3.4 Gæstetrænere og arrangementer Når der er kommet godt gang i skoleskakken, kan det være en god ide at etablere et samarbejde med den nærmeste skakklub, så lokale skakspillere kan komme og være gæsteundervisere eller spille simultan imod eleverne. På flere skoler, hvor nogle forældre har et fornuftigt skakniveau, kan de også hjælpe til som gæstetrænere i skoleskakklubben. En måde at komme i kontakt med forældrene kan være via skolens intranet eller til forældremøder. Udover besøg fra gæstetrænere kan det være en god idé at have særlige arrangementer i skoleskakklubben, da det er med til at fastholde eleverne og samtidig tiltrække forældre og potentielle frivillige. Eksempelvis kan der holdes forældreturneringer, mini turneringer eller venskabskampe med skoler fra nærområdet. 21

3.3.5 Turneringsdeltagelse i og uden for skoleskakklubben Mange elever i skoleskakken er glade for konkurrenceelementet i turneringerne. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for at blive bedre og konkurrere imod hinanden både i skoleskakklubben og via turneringer med andre skoleskakspillere. Udover konkurrenceelementet bidrager turneringsdeltagelsen med et vigtigt socialt element, da det er her eleverne møder børn fra andre skoler. Det er her venskaber på tværs af alder, baggrund og boligområde kan skabes. På www.skoleskak.dk/kalender kan man finde sæsonens planlagte turneringer. Det er også en mulighed, at skolen selv kan være vært ved en turnering, hvor kredsens skoleskakklubber inviteres til at deltage 9. Skolen vil i så fald få sparring fra Dansk Skoleskak og kredsen, så turneringen kan afvikles fornuftigt. Hvis skolen har lysten og ressourcerne, er det en god idé at afholde en turnering, da det skaber positiv opmærksomhed om skoleskakklubben, tiltrækker potentielle frivillige og kan være med til at udvikle og forankre samarbejdet med øvrige skoleskakklubber i nærområdet. 4. SKOLESKAK SOM STEP TIL FORENINGSLIVET 7 Se mere om efteruddannelsen på www.skoleskak.dk/uddannelse. 8 Matematikbogen er udgivet af Dansk Skoleskak i samarbejde med forlaget Matematik. Bogen tager udgangspunkt i Fælles mål for matematik og indeholder bl.a. 6 lektioner, der introducerer skakreglerne på en pædagogisk måde, hvor brikkerne læres en ad gangen. 9 Der har været afholdt to juleturneringer i stepping stone projektet, hvor alle skoleskakelever i Københavns Kredsen er blevet inviteret. Første gang deltog mere end 100 børn og voksne, og året efter var tallet oppe på over 150. Det er ikke alle nydanske familier, der har en forståelse for eller viden om det danske foreningsliv. Nogle nydanske familier har en forståelse af, at kontingentbetaling er lig med, at man modtager en service/ ydelse tilbage, mens andre anser det som passiv deltagelse, der ikke forpligter til anden deltagelse i det frivillige arbejde, med mindre man selv vælger det. Deltagelse i frivilligt arbejde er jo netop frivilligt. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellige opfattelser af det at deltage i foreningslivet, når man skal have fat i de nydanske forældre. 4.1 GRATIS DELTAGELSE Gennem Stepping Stone projektet er det erfaret at gratis deltagelse, forældreaktiviteter og aktiviteter i familiernes nærområde er afgørende for nydanske familiers introduktion til foreningslivet. Idet aktiviteterne har været gratis, har forældre kunnet få et indblik i, hvad foreningslivet er for dem og deres børn uden, at det koster 22 23

dem noget. Med gratis deltagelse har man således kunne imødekomme udfordringerne ved nogle nydanske familiers opfattelse af kontingentbetaling, ligesom man ikke har ekskluderet eventuelt underbemidlede familier fra aktiviteterne. 4.2 FORÆLDREAKTIVITETER En god måde at komme i kontakt med nydanske forældre er igennem familie- eller forældreaktiviteter i skoleskakklubben. Det kan fx ske i forbindelse med årlige skoleskakaktiviteter, hvor der er åbent hus for forældrene. Her kan forældrene fx inviteres til at stå for maden og herigennem få en fornemmelse af, hvad det vil sige at hjælpe til i skoleskakklubben. 4.3 AKTIVITETER I NÆROMRÅDET Når man skal introducere foreningslivet til nydanske familier, er det vigtigt at møde dem i deres omgivelser og have dialogen med dem der. I Stepping Stone projektet har Dansk Skoleskak sammen med Lejerbo i boligområdet Den grønne trekant og Klostervængets Heldagsskole afholdt en festival, der havde til hensigt at bygge bro imellem skole og boligområde. Det var en succes, idet man mødte de nydanske familier i kendte og trygge omgivelser, hvor dialog med forældrene faldt naturligt, mens eleverne deltog i skoleskakturneringer 10. Festivallen har samtidigt medført et samarbejde mellem Klostervængets Heldagsskole, 10 Lejerbo (Den grønne trekant) og Dansk Skoleskak. Her har en skoleelev fra Klostervængets Heldagsskole sammen med hans far. startet en skakklub i Lejerbos medborgerhus hver tirsdag fra kl. 17:00-18:30. Her kan børn og forældre fra boligområdet komme og spille skak imod hinanden. Den første dag dukkede 15 børn og 5 forældre op. 24 25