Ung og sund Du bestemmer

Relaterede dokumenter
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Kommunikation dialog og svære samtaler

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016

Den Motiverende Samtale og børn

VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017

Den svære samtale. En forpligtigelse

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

DAG 4. Kommunikation

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

Roskilde d. 28 marts

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Det uløste læringsbehov

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Systematik og overblik

Årsplan for SFO Ahi International school

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Fokus på det der virker

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Værdighedspolitik

Vejledere Greve Skolevæsen

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn D Fonden Sparta

Calgary-Cambridge Guide

Vejledning til opfølgning

BASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

K V A L I T E T S P O L I T I K

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Det brændende spørgsmål

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Psykisk arbejdsmiljø

Børne- og Ungepolitik

Demensrejseholdet Læring på arbejdspladsen et praksiseksempel

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Spørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Kognition betyder: tænkning / erkendelse

Kerneydelse i Rehabilitering Ung i Job og uddannelse

Compagnie Cnops i samarbejde med. Byder velkommen til temadagen om vejledermetoder

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Løsningsfokuseret samtale

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Bekymringssamtalens struktur i Tilværelsespsykologiens optik.

Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Børnehave og Fritidsklub. Ingrids vej og Anne Maries vej

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende.

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

FACILITERING Et værktøj

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Forord. og fritidstilbud.

Facilitering af grupper

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Transkript:

Ung og sund Du bestemmer

Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret Modtagerperspektiv Underlægger sig ekspertisen Føler sig skamfuld, bliver modvillig Ikke med i beslutningen

Viden og adfærdshandling Jo mere forklaring, jo bedre viden Jo mere viden, jo større chance for holdningsændring og jo bedre mulighed for ny handling ifølge KAP modellen Følelsesmæssige faktorer har betydning Relevant, meningsfuldt, forståeligt Passe ind i den enkeltes univers Person/patientcentreret tilgang

Du bestemmer Deltagercentreret sundhedspædagogisk vejledningsmetode Mål At inspirere den enkelte til at klargøre sit eget forhold til sundhed og livskvalitet samt drage konsekvenser heraf At styrke den enkelte persons self efficacy til at mestre forskellige udfordringer At styrke sociale færdigheder gennem en aktiv social gruppeproces, hvor der er gensidig respekt, rummelighed, omsorg og kritisk refleksion.

Indhold Deltageren lægger en strategi for, hvordan et selvvalgt problem kan løses og bestemmer selv målet for den proces, han/hun vil arbejde med Strategien og udviklingen støttes, følges og guides af en vejleder Vejlederens opgave er at lytte, være anerkendende og stille spørgsmål Man kan bruge uddrag af metoden i samtaler

Omfang 3 enesamtaler pr. deltager 3 gruppesamtaler Vejlederen styrer emner og sørger for, at diskussionen foregår ligeværdigt mellem deltagerne 21 timer pr. gruppe på 6 personer Tidsrum er 2 3 måneder Konkret kronologisk forløb med konkrete arbejdspapirer

Deltagercentreret tilgang Hvad kræver det af os? Personens selvbestemmelse i centrum Se og forstå hele personen den enkeltes univers lytte til helheden Undersøge den rygsæk, som personen bærer på Relevant dialog og vejledning Spørgsmål Lytte og anerkende Undgå at finde færdige løsninger for personen At lade den enkelte person træffe sin egen beslutning

At se på helheden Relevant vejledning med udgangspunkt i deltagerens hverdag. Det er i deltagerens egen verden, det daglige arbejde skal gøres mht. ændringer. Ved at spørge opnår man uden at behøve at være terapeut, at få indblik i deltagerens verden. Spørge til, hvilke muligheder deltageren ser. Ved at lytte, opnår man, at deltageren føler sig taget alvorlig og hørt i forhold til sin evt. bekymring, overvejelser mv.

Teorier bag Du bestemmer metoden Den sociale kognitive teori Sense of Coherence, coping strategier Den transteoretiske model (TTM) Stages of change Spørgeteknik

Den sociale kognitive model Personlige og sociale elementer har betydning for menneskers adfærd og evt. ønske om adfærdsændring Menneskers subjektive opfattelser og omgivelserne er gensidigt i stand til at påvirke hinanden til ny adfærd Self efficacy er troen på, at man kan udføre en bestemt handling, ud fra de forestillinger man har om det resultat, der vil komme ud af handlingen. De fleste grunde til handling formes i tankerne.

Sense of Coherence oplevelse af sammenhæng (OAS) Begribelighed er udtryk for, at mennesker kan sætte deres oplevelser ind i en forståelig, forklarlig og ordnet sammenhæng Håndterbarhed er udtryk for at kunne mobilisere ressourcer til at møde de krav, tilværelsen stiller enten i sig selv eller med hjælp fra andre Meningsfuldhed er udtryk for at opleve livet forståeligt rent følelsesmæssigt og at anse visse problemer og krav som værd at investere energi i. Man finder med andre ord udfordringer i de opgaver og vanskeligheder, livet byder.

Problemfokus Løsningsfokus Vurdering af problemer Opstilling af mål Forklaring på problemer Forklaring på fremgangen Undersøge fortidens nederlag Undersøge fortidens succeser Fokus på svagheder Fokus på ressourcer og kompetencer Placering af skyld og ansvar Anerkendelse af dem, som har hjulpet

Den transteoretiske model (TTM) Stages of Change. Før overvejelsesstadiet. Overvejelsesstadiet. Forberedelsesstadiet. Handlingsstadiet. Vedligeholdelsesstadiet. Afslutningsstadiet. Evt. tilbagefaldsstadiet. Genoptagelse af cyklus med overvejelse, forberedelse, handling og vedligeholdelse.

Systemisk teori og metode spørgeteknik Hensigt med spørgsmålene, er at deltageren hjælpes til at folde sit eget univers ud, reflektere, opnå ny forståelse ny bevægelighed mod nye handlemuligheder Interviewer indtager en nysgerrig ikke vidende position. Minus hen imod en bestemt retning eller løsning for deltageren hen imod en bestemt form for adfærdsændring. To ligeværdige parter, der mødes i en samtale Deltageren er ekspert på sit univers, intervieweren ekspert på at få deltageren til at brede dette univers ud og reflektere over nye mulige forandringer.

Spørgsmålstyper Afklarende spørgsmål Vil du fortælle lidt mere om det? Hvad er problemet? Udforskende spørgsmål. I hvilke situationer opstår problemet? Hvordan viser det sig? Hvem reagerer hvordan? Refleksive spørgsmål skalaspørgsmål undtagelsesspørgsmål tankelæserspørgsmål mirakelspørgsmål.

Du bestemmer Mål at tage udgangspunkt i deltagerens ressourcer uanset baggrund, evner og social status at arbejde med disse ressourcer og dermed bidrage til en følelse af sammenhæng at styrke den enkelte persons self efficacy og evne til at mestre forskellige udfordringer at styrke sociale færdigheder gennem en aktiv social gruppeproces

De individuelle samtaler Der arbejdes konkret på at stimulere følelsen af og forventningen til at man har styr på sin tilværelse på de punkter, der er vigtige for én at man kan håndtere de situationer, man kommer ud for at man kan udføre de handlinger, der skal til, for at opnå det, man gerne vil evt. ved at bryde større opgaver op i mindre steps.

Gruppesamtalerne Der arbejdes konkret på at man aktivt deltager og udveksler erfaringer at man lærer, at min mening er ligeså meget værd som din at man observerer, hvordan andre reagerer og handler i forskellige situationer at man lærer at lytte til og være rummelig overfor andre synspunkter.

Mit liv Enormt godt Godt Mindre godt Dårligt

Mit mål er Her vil jeg gerne nå til Her står jeg nu

Dette får mig til at føle mig fri Dette får mig til at føle mig låst fast

Hvem/hvad påvirker mig og min måde at leve på og hvem/hvad kan jeg selv påvirke?