Nye veje i beskæftigelsespolitikken Udspil fra 6-byerne 1
1. Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Overordnet set er der behov for at skabe et stærkt og engageret nationalt ejerskab til beskæftigelsesindsatsen blandt de involverede aktører; herunder at få skabt klarhed over aktørernes roller og ansvar. Dermed sikres det, at endnu flere ledige hurtigere får fodfæste på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne kan få den arbejdskraft de efterspørger. Jobcentrene skal sikre, at ledige hurtigst muligt kommer tilbage på arbejdsmarkedet og samtidig forhindre, at ledige falder ud af dagpengesystemet. Jobcentrene skal desuden bidrage til, at ledige job anmeldt af virksomhederne til jobcentrene, bliver besat. I øjeblikket rejses der i pressen kritik af jobcentrene fra både arbejdsmarkedets parter, politikere, virksomheder og ledige borgere. Kritikken af jobcentrene ligger imidlertid langt udover, hvad der er rimeligt set i forhold til den rolle og det ansvar, som jobcentrene har i dag, ligesom kritikken ofte savner et sagligt belæg. Ny videnskabelig forskning fra blandt andet KORA viser eksempelvis, at jobcentrene er bedre end private aktører til at skaffe ledige i arbejde 1. En forudsætning for et velfungerende beskæftigelsessystem er, at der er tillid til kommunernes opgaveløsning på området. 6-byerne oplever, at kritikken har en form, der i sig selv fungerer som en barriere for, at jobcentrene kan udføre deres arbejde. 6-byerne gør opmærksom på, at en stor del af kritikken bunder i rammer, der er fastlagt centralt i lovgivningen. De forventninger til jobcentrene, der udtrykkes fra såvel arbejdsmarkedets parter, regering og folketing, står ikke mål med det ansvar og de opgaver, som jobcentrene har i dag. På den baggrund opfordrer 6-byerne Regering og Folketing til at gennemføre de nødvendige ændringer for at opnå en hensigtsmæssig beskæftigelsesindsats. Efter 6-byernes opfattelse er der behov for på nationalt niveau at skabe et fælles ejerskab til beskæftigelsessystemet blandt de involverede aktører for at sikre en effektiv allokering af arbejdskraft, og at endnu flere ledige hurtigere får fodfæste på arbejdsmarkedet. En central forudsætning i den forbindelse er, at kommunerne får bedre mulighed for en skarpere prioritering og tilpasning af indsats og ressourcer. Samspillet mellem beskæftigelsesindsatsen og uddannelsestilbuddene bør også ses efter i sømmene. Anvendelse af ordinær uddannelse bør opprioriteres og i højere grad målrettes arbejdsmarkedets behov. Dette er særligt vigtigt i perioder med recession. 1 http://www.kora.dk/nyheder/private-aktoerer-er-langsommere-end-jobcentre-til-at-skaffe-ledige-i-job/ 2
Derfor foreslå 6 byerne konkret: Mere rammelovgivning At beskæftigelsesindsatsen styres ud fra et princip om rammelovgivning frem for den eksisterende detaillovgivning. Serviceloven kan i den forbindelse tjene som et godt eksempel på en lovgivning, der i højere grad sætter en ramme, som kan udfyldes hensigtsmæssigt lokalt. De økonomiske rammer skal understøtte lokale prioriteringer og ansvar At de samlede økonomiske rammevilkår på beskæftigelsesområdet bygger på, at samfundet som helhed tager ansvar for konjunkturudviklingen, således at det ikke er kommunerne, der kommer til at stå med regningen for en udvikling, man lokalt ingen indflydelse har på. De samlede økonomiske rammevilkår bør være gennemskuelige og forudsigelige, så lokale politikere i højere grad kender rammerne og kan foretage politiske prioriteringer af indsatsen lokalt. Navnlig beskæftigelsestilskuddet til kommunerne omkring de forsikrede ledige er et eksempel på et ugennemskueligt tilskudssystem, og det skal derfor ændres. En national kompetencestrategi At der opereres med én national kompetencestrategi udmøntet regionalt med det enkelte jobcenter som praktisk operatør og visitator. Der er fortsat brug for at rette fokus på opkvalificering, dels fordi der aktuelt er for mange ufaglærte ledige, og dels fordi der i fremtiden vil være efterspørgsel på medarbejdere med faglærte og videregående uddannelser. Flere kommuner har gode erfaringer med omstillinger af arbejdskraften, men det kræver som oftest investeringer. Tilbud om uddannelse bør være konjunkturbestemt. I lavkonjunkturer bør der ske en kraftig opprioritering af uddannelsesaktivering i beskæftigelsesindsatsen ved, at ledige blandt andet sidestilles med selvforsørgende. Ledige har dermed gratis adgang til kompetencegivende uddannelser betalt af staten. I perioder med højkonjunktur er kortere jobrelaterede kurser og forløb i højere grad relevant. Kort sagt skal der på uddannelsesområdet være mere fokus på velvalgt fremfor selvvalgt. Uddannelse med omtanke At 6 ugers selvvalgt uddannelse afskaffes som rettighed, men bibeholdes som en mulighed efter en konkret beskæftigelsesmæssig vurdering. Alt for ofte får nyuddannede ledige med friske kvalifikationer mere uddannelse gennem 6 ugers selvvalgt modellen, hvor der i stedet typisk vil være mere behov for jobtræning på arbejdsmarkedet. Tildelingen af uddannelse bør fremover ske i dialog mellem den ledige og jobcentret ud fra en individuel vurdering af arbejdsmarkedets behov og den lediges risiko for langtidsledighed. Den myndighed, der bevilger uddannelsen, bør også have ansvaret for økonomien - modsat situationen i dag. 3
En aktiv opsigelsesperiode At Jobcentret i samarbejde med a-kasser og faglige organisationer allerede bør inddrages i opsigelsesperioden, så den enkelte borger forberedes og kompetenceafklares - blandt andet gennem anvendelsen af digitale redskaber. Hvis indsatsen igangsættes tidligt i opsigelsesperioden, vil sandsynligheden for en længerevarende ledighedsperiode kunne minimeres. Det vil sige, at tankegangen bag varslingspuljen, der anvendes ved større afskedigelser, også kan tages i anvendelse hér. Afskaffelse af varighedsbegrænsning: At den eksisterende varighedsbegrænsning på 6 uger i brugen af vejledning og afklaring for forsikrede ledige over 30 år afskaffes. Der skal gives bedre mulighed for en tidlig indsats med offensiv anvendelse af f.eks. jobklubber og faciliterende jobnetværk, hvor grupper af ledige støtter hinanden i at finde job, iværksætte job i utraditionelle brancher og kommer i form til job. I det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, kan kvalificerede medarbejdere fra jobcentrene fungere som facilitatorer og coaches for netværkene. Kompetenceudvikling for medarbejdere At der med en nytænkning af beskæftigelsessystemet fra centralt hold investeres betydelige ressourcer i løbende kompetenceudvikling af medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Der bør være tale om systematiske grund- og efteruddannelsesaktiviteter, så medarbejderne på beskæftigelsesområdet altid er klædt på til at agere i forhold til et arbejdsmarked i stadig udvikling. 4
2. Hvordan sikres en meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? Langt de fleste ledige kan selv finde et job, og de skal derfor fremadrettet have bedre mulighed for selv at tage ansvar. I dag bruger jobcentrene for meget tid på ressourcestærke borgere. De frigjorte ressourcer skal i stedet bruges på en tæt opfølgning og aktive tilbud til indsatsparate borgere - og på borgere med risiko for langtidsledighed. Desuden skal der sikres en bedre virksomhedsservice. Beskæftigelsesindsatsen er i dag for standardiseret, hvor alle ledige b e- handles ens. Samtidig er systemet meget bureaukratisk og virker uoversk u- eligt for den ledige. Beskæftigelsessystemets helt afgørende ressource er den enkelte lediges borgers eget engagement og ansvarlighed. Hovedparten af de ledige kan og vil selv, og jobcentrene skal have bedre rammer for at understøtte borgerne i at være aktive, så vi ikke spilder skønne kræfter på de stærke ledige, som kan selv. Samtidig fastholder vi, at der er en klar ramme og klare mål, som peger i retning af selvforsørgelse. Derfor foreslår 6-byerne at styrke fleksibiliteten, så fokus og ressourcer i højere grad end i dag sættes ind på grupper i risiko for langtidsledighed. Med afsæt i ovenstående foreslår 6-byerne derfor følgende: Screeningsredskaber At det med afsæt i national og international forskning bør søges afdækket, om der vil kunne udvikles redskaber, der kan understøtte identifikationen af og arbejdet med de grupper, der er særligt udsatte for langtidsledighed. Disse redskaber skal fungere som et supplement til jobcentermedarbejderens faglige vurdering ved screeningssamtaler. I et beskæftigelsespolitisk perspektiv er udfordringen med afsæt i ovenstående derfor at identificere de grupper af ledige som 1) hurtigt selv kommer i beskæftigelse samt 2) de grupper som er overeksponeret for at blive langtidsledige. 2 Øget viden om de, der falder ud af dagpengesystemet I øjeblikket eksisterer der kun få statistiske data på de ledige borgere, der er indgået i akut-pakken, men en stor gruppe er på vej til at stå uden for såvel dagpengesystemet som kontanthjælpssystemet. Der mangler viden om denne gruppe. Der er brug for en løbende opdateret statistik for hele gruppen, der er i fare for - eller er faldet ud af a-dagpengesystemet. 2 Se eksempelvis http://www.eu-employment-observatory.net/resources/reviews/eeoreview-ltu-2012.pdf http://brhovedstadensjaelland.dk/da/indsatsomraader/de%204%20ministermaal/bekaempelse%20af%20langtidsledi ghed/viden%20om%20langtidsledighed.aspx 5
Udvikling af it redskaber At arbejdsmarkedsstyrelsen udvikler en national IT-strategi, der understøtter at borgerne i højere grad anvender de digitale muligheder, der er for selvbetjening. Erfaringerne fra flere kommuner viser, at borgeren gerne vil tage et større ansvar, blandt andet ved at forberede sig til samtalen og udfylde flere elementer af jobplanen selv. IT-understøttelsen skal samtidig gøre det nemmere at sikre kontinuitet i borgerens forløb ved, at informationerne skal deles med samarbejdspartnere. 6 byerne bidrager gerne til arbejdet med at udvikle fælles løsninger på IT-området. At der fra centralt hold udvikles redskaber som fx jobcenter apps, som giver borgerne mulighed for at følge deres egen progression, så borgeren oplever et medansvar og medindflydelse. Når de løsninger, der bliver resultatet af jobsamtalerne, tager udgangspunkt i den lediges egne ønsker og visioner, er der bedre forudsætninger til stede for, at ledige tager ansvar for aftalerne. At der skal ske en præcisering af jobcentrenes opgaver og ansvar i relation til jobnet, rekruttering og det virksomhedsrettede arbejde. Der er behov for en kritisk vurdering og evaluering af it-redskabet Jobnet med henblik på tilvejebringelse af et nyt og stærkere koncept til fælles glæde for virksomhederne og de ledige. For at understøtte virksomhedernes muligheder for at rekruttere, bør der fremover være en it-struktur med fokus på jobveje og aktiv jobsøgning, der skal understøtte borgerne i jobsøgningen. Det skal både styrke lediges mulighed for at finde de ledige job og understøtte, at de ledige borgere laver kvalificerede ansøgningerne og jobsamtaler. Empowerment og aktive borgere At der bliver mere fokus på at erstatte og supplere sagsbehandling med samtaler ved at udnytte lediges evne til at hjælpe hinanden, forpligtige sig over for hinanden og indgå i netværk. Medarbejderne i jobcentrene skal fremover i højere grad facilitere netværk fremfor eksempelvis at varetage individualiseret sagsbehandling i forhold til de ressourcestærke grupper af ledige borgere. At mulighederne for ledige med en kvalificeret forretningsidé får bedre mulighed for at blive iværksættere og skabe nye arbejdspladser. De eksisterende dagpengeregler er i høj grad en hindring for, at ledige kan forsøge sig som iværksættere. 6
3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres en optimal jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse? Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af virksomhedernes rekrutteringss i- tuation viste, at Jobnet ikke er et fælles rekrutterings- og formidlingsredskab for virksomheder, ledige og jobcentre. I efteråret 2012 var der således ca. 9.600 tilfælde, hvor virksomhederne forgæves havde forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Der er tale om job, der ikke er anmeldt til jobcentrene eller slået op på jobnet.dk. Jobcentrene har derfor ingen mulighed for at vide hvilke virksomheder, der er tale om, eller hvad deres behov er. Det er problematisk, at virksomhederne oplever, at de forgæves forsøger at rekruttere arbejdskraft samtidig med, at virksomhederne ikke slår deres l e- dige jobs op, så de er synlige for jobcentrene. Der er behov for en klar rollefordeling mellem, hvad man med rette kan forvente, at jobcentrene lever op til, og hvad virksomhederne selv skal gøre. Når det er sagt, er der et behov for, at jobcentrenes kontakt - og samarbejde med virksomhederne professionaliseres og intensiveres. En ny unders ø- gelse fra København viser blandt andet: -at få virksomheder selv kontakter jobcentre -at virksomhederne forventer at jobcentret tager initiativet -at virksomhederne ønsker enklere indgange til kommunen -at virksomhederne forventer hurtigere reaktionstider på aftaler Derfor foreslå 6 byerne: Tænk erhverv og beskæftigelse sammen At der sættes fokus på bedre indslusningsmuligheder for ledige, der ikke har de nødvendige kompetencer og / eller produktivitet til at matche lønniveauet på arbejdsmarkedet. Jobcentrenes rammebetingelser for arbejdet med denne målgruppe er vanskelige. Derfor ønsker 6 byerne, at Carsten Koch ekspertgruppen ser på at lette både uddannelsesvejen, hvor de lediges kompetencer løftes til at matche lønniveauet - og på, om der kan iværksættes erhvervspolitiske ordninger, der øger beskæftigelsen. Det kan eksempelvis være ordninger, som letter adgangen til arbejdsmarkedet (hjemmeservice ordningen, fradrag fra håndværkere og hushjælp samt internationale erfaringer fra blandt andet Sverige og Tyskland). 7
Bedre jobrotation At jobcentrene får ressourcer til at lette de administrative byrder fra arbejdsgivernes skuldre, så det er nemt at sende medarbejdere på efteruddannelse og ansætte ledige i indslusningsjob. Jobrotationsredskabet skal fremover gøres mindre komplekst at administrere. Samtidig skal virksomhederne og arbejdsmarkedets parter tage et større ansvar for at uddanne flere medarbejdere og sikre jobrotation. 8
4. Tillid, samspil og partnerskaber Anvendt rigtigt kan kommunernes aktive beskæftigelsesindsats yde et bet y- deligt bidrag til at nedbringe ledigheden og øge beskæftigelsen - og derigennem øge velstanden i samfundet. Siden august 2009 har kommunerne haft ansvaret for indsatsen for alle ledige. Der er mange positive træk ved, at kommunerne har indsatsen, blandt andet at det nu er muligt at tænke beskæftigelse sammen med social-, sundheds-, uddannelses- og erhvervsindsatsen. Jobcentrene leverer des u- den en tidligere, mere intensiv og mere effektiv indsats. Siden kommunerne overtog hele beskæftigelsesindsatsen er der eksempelvis knap 3. pct. point flere forsikrede ledige, der er selvforsørgede et halvt år efter det første a k- tiveringsforløb, og den virksomhedsrettede indsats er samtidig øget markant. Men der er fortsat rum for forbedringer, hvilket forskellige virksomh e- ders kritik af jobcentrene vidner om. Hvis vi skal have det fulde udbytte af indsatsen, skal der imidlertid gøres op med de 22.408 siders lovregler, der er på beskæftigelsesområdet. Det vil samtidig give friere rammer for et mere velfungerende samarbejde med virksomheder, faglige organisationer, a-kasser og andre interessenter på beskæftigelsesområdet. Derfor foreslår 6-byerne, at fokus rettes mod en præcisering af jobcentrenes rolle og styring med henblik på at udnytte ressourcerne rigtigt. Der er behov for at der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter præciseres en tydelig arbejdsdeling mellem stat, kommuner og a-kasser. Derfor foreslå 6 byerne konkret: Klar rolle og ansvar At der er behov for at se indsatsen for ledige og virksomhederne som en klar rolle- og ansvarsfordeling, hvor arbejdsmarkedsindsatsen ses som et samspil mellem staten, arbejdsmarkedets parter og kommunerne. Det skal præciseres, at jobcentrenes rolle og ansvar er: - at bekæmpe langtidsledighed ved brug af vejledning, jobformidling og uddannelse - at formidle jobs til virksomhederne specifikt i forhold til de ledige jobs, som virksomhederne har anmeldt til job net.dk - på særlige områder at have et udbygget samarbejde med virksomhederne om blandt andet jobrotation, udplacering af ledige og fastholdelse af sygemeldte for derigennem at opnå en udbygget viden om den enkelte virksomheds ønsker og behov. 9
Mere specialisering At landets jobcentre i højere grad stimuleres til en frivillig specialisering ved, at staten målretter og allokerer ressourcer til udvalgte jobcentres håndtering af specialopgaver som fx offshore branchekendskab, kendskabet til særlige AC grupper etc. Samtidig bør det i den forbindelse overvejes at give ledige frihed til at vælge et andet jobcenter enten nationalt eller regionalt, som er specialiseret inden for et specifikt brancheområde. Dvs. at pengene i et rimeligt omfang følger borgeren. Arbejdsmarkedet stopper ikke ved kommunegrænserne, og alle jobcentre kan ikke specialisere sig og have en opdateret viden på alle fagområder. Der er således også behov for et øget samarbejde på tværs af jobcentrene, målrettet den enkelte ledige borgers behov. Samarbejdet med a-kasserne At kommunerne via etablering af en rammelovgivning gives mulighed at indgå i partnerskaber med a-kasserne, men ud fra et grundlæggende princip om, at økonomi og ansvar følges ad. Disse aftaler indgås lokalt i den enkelte kommune. At det derfor samtidig bør afdækkes, om der i dag eksisterer best pratice på områder, der vil kunne fungerer som inspiration for landets kommuner og a- kasser. Samspillet mellem kommuner og a-kasser finder således i dag sted i en række forskellige konstellationer, der både har fordele og ulemper. Klare roller for beskæftigelsesrådene At det regionale beskæftigelsesråds rolle gentænkes, og at det lokale beskæftigelsesråd bibeholdes og styrkes. Det regionale beskæftigelsesråd bør i højere grad have ansvar for flaskehalsuddannelse, etablere overblik over uddannelsesmuligheder, effekter af specifikke uddannelser og efter aftale kunne gennemføre regionale rammeudbud på udvalgte områder. Det lokale beskæftigelsesråds økonomi bør styrkes, og rådet skal kunne gå på tværs af kommunegrænserne. For at styrke samarbejdet mellem kommunerne, arbejdsmarkedets parter og a-kasserne bør de lokale beskæftigelsesråd styrkes. Virksomhedspraktik i udlandet At der skal være mulighed for, at ledige kan komme i virksomhedspraktik i vores nabolande. Virksomhedspraktik kan være en effektiv genvej til arbejdsmarkedet. 10