Tilfredse medarbejdere gavner bundlinjen



Relaterede dokumenter
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Medlemsblad for Sydbank Kreds / en virksomhedskreds i Finansforbundet / August 2013

Tak for din tilmelding til mit Nyhedsbrev. Her har du 3 gode råd til at skabe balance for dig selv Og 3 gode råd til virksomheden

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Guide til en god trivselsundersøgelse

sundhed i grusgraven

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Guide til en god trivselsundersøgelse

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

Guide til en god trivselsundersøgelse

SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Coach dig selv til topresultater

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / AUGUST 2012

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

Trivselsundersøgelse 2012

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

SEMINAR FOR ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 28. og 29. oktober 2014

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Ja, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1

Trivselsundersøgelsen

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: %

Er du, dit personale og din butik rustet til fremtiden?

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

Trivselsundersøgelse/APV 2013

DANSKE KREDS TM SEMINAR 9. OG 10. SEPTEMBER 2015 MUNKEBJERG, VEJLE POLITISK FORSTÅELSE

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

EN GOD START RÅD OG VEJLEDNING TIL NYDANSKERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

Rapporten er lavet d APV Firma A/S

Ledere og Chefer

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Gør en forskel for fællesskabet

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Vejen mod det gode liv

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Finans/Offentlig Kontor & Administration

Kandidater til bestyrelses- og suppleantposter 2014

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

XXXXXXXX XXXXXX. Neceperio tessitatur, sa de cum faceptia et quosand eribus pa ducieni molectem cone pores reperora adit re et experovid quiam.

Du skal pleje din markedsværdi

Vores gode danske arbejdsforhold er ikke kommet af sig selv. Det har krævet, at arbejdere før os i generationer

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Vi vil være bedre Skolepolitik

DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Informationsteknologiløsninger

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

Kommunikation at gøre fælles

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Fleksibilitet i arbejdslivet

Trivselsundersøgelse

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 6. oktober 2010.

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Kandidaternes præsentation af dem selv

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Transkript:

MEDLEMSBLAD FOR SYDBANK KREDS / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / SEPTEMBER 2014 Tilfredse medarbejdere gavner bundlinjen Filialdirektør Nils Aaskov har med succes udviklet en dartskive, der hver måned viser hvor tilfredse medarbejderne er LÆS SIDE 7 GIV DIN ÆRLIGE MENING TIL KENDE /4 LISBETH FORBEREDER SIN PLAN B /6 VI ER IKKE LØBET TØR FOR MEDLEMSNUMRE /9

2

Af journalist Carsten Jørgensen NUDGING 3 Et lille skub kan have stor effekt Små skilte på skrivebordet eller ved skærmen kan hjælpe os til at strække ud, bevæge os og drikke tilstrækkeligt med vand. Nudging, som begrebet kaldes, kan give os en sundere arbejdsdag og øge trivslen, viser de foreløbige tests fra flere kontorarbejdspladser Det anslås, at under 10 procent bruger hæve-sænke-bordet i løbet af en dag, selv om de fleste af os godt ved, at det er sundt at strække kroppen ud ved at stå op en del af dagen. Men hvis der på kanten af skærmen eller på skrivebordet sad et skilt, der klart og enkelt signalerede fordelene ved at hæve eller sænke bordet, ville flere gøre det. Nudge det engelske ord for at puffe kaldes begrebet, hvor man leder folk på vej ved at skubbe nænsomt i den rigtige retning. For tiden deltager fire virksomheder i et projekt, som BAR FOKA (branchearbejdsmiljørådet for Finans/Offentlig Kontor & Administration) sammen med konsulentfirmaet INudgeYou har taget initiativ til for at undersøge, hvordan man kan påvirke medarbejdere til mere bevægelse på kontoret. BAR FOKAs nudgingkatalog foreslår nogle helt lavpraktiske værktøjer, hvor farver og tegninger skal minde os om, at vi skal strække ud, tage trappen, ændre indstilling på bordet og rejse os for at drikke vand. De foreløbige tests tyder på, at små skilte på computeren og telefonen faktisk får folk til at hæve og sænke bordet mere i løbet af arbejdsdagen. Vi kan se markant mere aktivitet på de borde, der har skiltene, også selvom kontrolgruppen uden skilte vidste, hvad de blev målt på, siger Andreas Maaløe Jespersen, forsker og konsulent i INudgeYou til Nyhedsbrevet Sund Arbejdsplads. IDEER TIL NUDGE PÅ KONTORET Stå op til mødet Høje mødeborde viser, at det er muligt at stå op, når man holder møde. Barstole gør det oven i købet frivilligt. Det er nudging i indretningen. Peg i hvilken som helst retning, I vil Brug pilene til at pege hen på træningsrummet, hen til vandautomaten eller et hvilket som helst andet sted, man ønsker folks opmærksomhed hen. Pile der peger hen mod en trappe får også flere til at vælge den frem for at tage elevatoren. Tydelig feed back på god opførsel Kast for eksempel en badebold, når man vil anerkende god adfærd. Det giver lyst til at gøre som den, der netop har fået bolden. Grundtanken er, at vi ser signalet husk at hæve dit bord og stå op og arbejde og handler på det i situationen uden at tænke nærmere over det - som en refleks. Signalet giver en intuitiv og klar feedback, der hvor vanen ellers har magten. Det kan se banalt ud, men det gør ikke noget, hvis man spørger Andreas Maaløe Jespersen fra INudgeYou: Der er mange eksempler på, at banale løsninger har en stor effekt. Vi arbejder ikke med revolutionerende forandringer, men vil forsøge at få flere til at bruge de muligheder, de har. Det skulle gerne udvikle sig til varige vaner, siger han til Nyhedsbrevet Sund Arbejdsplads. Ryg en banan Brug sjove vendinger og skilte, der viser, at det er anerkendt og accepteret at holde en lille pause. Toiletøvelser På rådhuset i Assens Kommune tager toiletbesøgene lidt længere tid. Medarbejderne laver nemlig strækøvelser, mens de besøger det lille hus, de såkaldte toiletøvelser. Toiletøvelserne er alt fra armøvelser til nakkeskulderøvelser, hvor instruktionerne hænger på bagsiden af døren ind til toilettet. (Kilde: BAR FOKA) Læs mere om nudging på kontoret på hjemmesiden Sundarbejdsplads.dk/ nudging

4 TRIVSEL Giv din ærlige mening til kende Til september løber medarbejdertrivselsundersøgelsen (MTU) af stablen, som kan vise, om Sydbank fortsat er en attraktiv arbejdsplads. Undersøgelsen er anonym, og Sydbank Kreds opfordrer alle til at deltage og svare ærligt på spørgsmålene Deltag i undersøgelsen, giv din ærlige mening til kende, og bidrag til, at vi får mulighed for at målrette arbejdet med handlingsplanerne, således at trivsel og arbejdsglæde kommer på dagsorden, lyder det fra kredsnæstformand Kim Holmer. Kredsen har sendt de sidste redaktionelle input til spørgeskemaet til HR, og forarbejdet til årets kommende trivselsundersøgelse er dermed afsluttet. Primo september udsendes de elektroniske spørgeskemaer, der skal danne grundlaget for medarbejdertrivselsundersøgelsen 2014 og give banken og kredsen en pejling af, hvorvidt Sydbank fortsat er en attraktiv arbejdsplads, der evner at fastholde og motivere medarbejdere. For at afdække dette indeholder spørgeskemaet 59 spørgsmål fordelt på følgende kategorier; Nuværende Job Arbejdsforhold i afdelingen Udviklingsmuligheder Ledelsesforholdene i afdelingen Områdedirektøren Privatdirektøren Rammerne for jobbet I forhold til trivselsundersøgelsen i 2012 er der lidt flere spørgsmål, og der er tilføjet en ny kategori, nemlig spørgsmål, der relaterer til privatdirektøren. Helt overordnet handler det om at komme et spadestik dybere, når vi taler om tillid, trivsel, samarbejde og arbejdsglæde. Garanti for anonymitet Rambøll Management faciliterer undersøgelsen og garanterer, at besvarelserne bliver behandlet anonymt i forhold til Sydbank, nærmeste ledere og andre udenforstående. Både Sydbank Kreds og bankens ledelse opfordrer alle medarbejdere til at deltage i undersøgelsen og give deres ærlige mening til kende. Det gør vi, fordi svarene danner grundlaget for de tiltag, som iværksættes på baggrund af undersøgelsen. En høj svarprocent og ærlige svar er væsentlige forudsætninger for, at de rigtige handlinger i gangsættes. Fokus på overarbejde I Sydbank Kreds er vi meget spændte på trivselsundersøgelsen. Vi forbereder os nok også mentalt på, at undersøgelsen vil vise, at Sydbank får en udfordring mere nemlig medarbejdernes trivsel og sundhed. Finansforbundet gennemførte allerede i foråret 2014 en trivselsundersøgelse, hvor også 223 medarbejdere fra Sydbank deltog. Resultaterne viser, at vi i Sydbank har større negativ sektorafvigelse på områderne stress, højt arbejdstempo og øget overarbejde. Sidstnævnte har allerede været til debat i SU. Frygten for øget arbejdspres, og risikoen for at flere dermed ville blive stressede og/eller syge af stress, har kredsen taget op overfor banken lige siden massefyringerne i 2011. Men der er næppe tvivl om, at det arbejdspres, vi alle oplever i øje-blikket er kommet for

Af Trine Nonved/Gitte Larsen NETVÆRKSMØDER 5 at blive, hvilket vi senest har behandlet på kredsens generalforsamling i marts 2014, hvor stress og drypvise fyringer atter var på dagsorden. Plan B skal på dagsordenen Sydbank Kreds har to morgenmødepakker klar om henholdsvis Plan B/ LinkedIn samt Arbejdsglæde og Trivsel Trivselspakke For at få øget fokus på det stigende arbejdspres har kredsen i løbet af april/ maj sat trivsel og arbejdsglæde til debat i forbindelse med netværksmøder med bankens tillidsvalgte. I forlængelse heraf er der lavet en trivsel og arbejdsglæde-værktøjskasse, som vi anbefaler at bringe i spil lokalt via tillidsmanden og den nærmeste ledelse også selvom vi ved, at både kolleger og ledere har en travlt hverdag. Vi har lagt vægt på simple værktøjer, der ikke nødvendigvis kræver lang tid at gennemføre men som over tid vil have effekt. På det seneste SU -møde den 11. juni 2014 blev værktøjet præsenteret for ledelsen, som bakker op omkring tiltaget. Sydbank Kreds sætter stor pris på, at banken lægger op til et tæt samarbejde omkring udarbejdelse af handlingsplaner mellem den lokale ledelse og de tillidsvalgte tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter. Samarbejde og handlingsplaner en grundlæggende forudsætning for, at vi sammen lykkes med trivselsprojektet i banken. På samme måde som bankens ledelse følger op på de to-årige målsætninger om henholdsvis 200 millioner kroner mere på toplinjen og 200 millioner kroner i besparelser, anser kredsen det for vigtigt, at ledelsen afsætter tidsmæssige ressourcer på at skabe øget trivsel og arbejdsglæde i banken. Det er på lang sigt de måske vigtigste elementer i at nå en god bundlinje. Hvad kan du gøre for dine kolleger? Det var overskriften på vores netværksmøder afholdt for de tillidsvalgte i Sydbank i perioden marts til juni 2014. De tillidsvalgte blev via en rundspørge bedt om at komme med input til, hvad de kunne tænke sig at få på dagsordenen til netværksdagen. Det gælder om, at emnerne er aktuelle og nærværende og kan relatere sig til hverdagen i banken. Emnet Plan B var sammen med Arbejdsglæde og Trivsel topscorerne. Og hvorfor så Plan B? Emnet kan være sprængfarligt. Rigtig mange synes, at ordet Plan B kan give det indtryk, at vi beder vores medlemmer om at søge et andet job udenfor banken. Det, som det i virkeligheden handler om, når vi taler Plan B, er fokus på vores kompetencer, således at vi hele tiden sørger for at styrke vores markedsværdi. For at følge med samfundsudviklingen i dag ændres jobprofilerne på nuværende job også løbende. Der sker hele tiden organisationsændringer i banken. Vi skal tage ansvar for vores egen jobsituation og spørge os selv: Har jeg de rette kompetencer til at søge mit eget job også i fremtiden? Det andet emne var Arbejdsglæde og Trivsel. Som tillidsvalgt har du et ansvar for at holde øjne og ører åbne og tage temperaturen på dine kolleger. Der er ikke en kollega i øjeblikket, som ikke føler, at der er mere end rigeligt at tage sig af i løbet af dagen. Derfor er det rigtig vigtigt at fokusere på, hvordan vi bedst kommer igennem dagen, således at vi stadig synes, at det er sjovt at gå på arbejde. Til det formål har Sydbank Kreds udfærdiget en værktøjskasse med forskellige muligheder for at sætte Arbejdsglæde og Trivsel på dagsordenen. Sydbank Kreds har desuden udarbejdet to morgenmødepakker med henholdsvis emnet Plan B og LinkedIn samt Arbejdsglæde og Trivsel. Ta fat i din tillidsmand eller arbejdsmiljørepræsentant og hør, om de har tid til at kigge forbi til et morgenmøde eller aftenmøde. LinkedIn er verdens største faglige netværk med 300 millioner medlemmer i 200 lande verden over.

6 KOMPETENCEUDVIKLING Af journalist Carsten Jørgensen Lisbeth forbereder sin Plan B Kunderådgiver Lisbeth Kej fra Tarup-afdeling har i mere end et år planlagt at tage en coach-uddannelse, som kan åbne døren for et nyt arbejdsliv, hvis hun en dag skal videre fra sit nuværende job Karriereeksperter opfordrer til det. Og Finansforbundet kommunikerer hele tiden budskabet til medlemmerne: Husk at have en alternativ plan for, hvad du vil beskæftige dig med, hvis jobbet forsvinder? Kunderådgiver Lisbeth Kej fra Sydbanks afdeling i Tarup ved Odense er en af dem, som arbejder med en Plan B i forhold til sit nuværende job, selv om hun trives godt i det. Jeg har i mange år interesseret mig for emner som coaching, positiv psykologi og tankens kraft. Men det var først i forbindelse med en fyring af en kollega, hvor en anden kollega bemærkede at det godt kunne være man skulle forsøge at finde noget andet at lave, at jeg fik ideen til at tage en coachuddannelse, fortæller Lisbeth, der er 44 år og har været ansat i Sydbank i mere end ti år. Den 3. september begynder hun på en seks måneder lang coachuddannelse hos Manning Inspire i Aarhus, som hun tager sideløbende med sit arbejde. Uddannelsen, der kræver, at hun er i Aarhus tre dage om måneden og læser en del materiale hjemme, finansierer hun selv via en gammel kapitalpensionsopsparing. Og de i alt 18 kursusdage benytter hun feriedage fra både sidste og nuværende ferieår til. Min chef har bakket mig op i at tage coach-uddannelsen, så jeg har kunnet få fri de Uddannelsen kan give mig en bredere tilgang til arbejdsmarkedet, hvis jeg en dag skulle få lyst til at skifte job eller branche, siger Lisbeth Kej. Jeg tænker min coach-uddannelse som personlig udvikling, og jeg tror, at den vil give mig en anden tilgang til tingene, som kan præge mig og min omverden dage, hvor der er undervisning. Det er jeg glad for, og nu glæder jeg mig til at begynde uddannelsen, som jeg har planlagt at tage i mere end et år, siger Lisbeth og fortsætter: Jeg tænker min coach-uddannelse som personlig udvikling, og jeg tror, at den kan give mig en anden tilgang til tingene, som kan præge mig, min omverden familie, kolleger og kunder. Samtidig vil uddannelsen give mig en bredere tilgang til arbejdsmarkedet, hvis jeg en dag skulle få lyst til at skifte job eller branche. To eksamener Den seks måneder lange coach-uddannelse afslutter Lisbeth efter planen i marts 2015 ved at gå op til to eksamener. Normalt vælger man enten mellem lifecoach og businesscoach, men jeg planlægger at tage begge eksamener, når nu jeg er i gang og forhåbentlig er godt inde i stoffet, smiler Lisbeth. Som uddannet coach er det muligt at etablere sig som selvstændig konsulent, hvilket dog ikke er det, Lisbeth har lyst til her og nu. Eller man kan søge job inden for HR. Men Lisbeth er slet ikke sikker på, at hun skal skifte job inden for den nærmeste fremtid. Man taler så meget om Plan B, men hvis man er glad for sit arbejde skal man fokusere på det og tro på, at man har det så længe som det er muligt. Men man skal ikke frygte at miste sit job, for hvis det sker, vil nye muligheder åbne sig, siger Lisbeth Kej. Foto: Anders Brohus

Af journalist Carsten Jørgensen ARBEJDSGLÆDE 7 Tilfredse medarbejdere gavner bundlinjen Filialdirektør Nils Aaskov har med succes udviklet en dartskive, der hver måned viser hvor tilfredse medarbejderne er. Tilfredse medarbejdere er vigtige for, at vi kan lykkes på salgssiden, siger han Foto: Anders Brohus Mennesker, som trives, præsterer bedre end mennesker, der mistrives. Ud fra den devise satte filialdirektør Nils Aaskov fra Fredericia afdeling i januar et projekt i gang, hvor medarbejdertilfredsheden løbende måles og diskuteres i afdelingen. For at vi kan lykkes på salgssiden, er det nødvendigt, at medarbejderne har det godt og trives. Derfor fik jeg ideen til at tage temperaturen på medarbejdertilfredsheden ved hjælp af en tegnet dartskive, hvor medarbejderne en gang om måneden anonymt placerer en stjerne dér, hvor de mener, deres arbejdsglæde er fortæller Nils Aaskov. De 11 medarbejderes markeringer vises så på tegningen af skiven, der hænges op på en tavle i afdelingen. Jo flere stjerner, der er tættere på midten af skiven 10-tallet jo større er medarbejdertilfredsheden. Dartskiven synliggør, hvor tilfredse medarbejderne er med at være her, og den giver anledning til at tale om trivsel, hvis tallene ligger lavt eller har forandret sig i forhold til måneden før. Naturligvis er der en sandsynlighed for, at det er de seneste 6-7 dage op til afstemningen, der tæller mest, når man skal placere sin stjerne på dartskiven, og indimellem glemmer et par stykker at stemme, men generelt fungerer det rigtig godt som en temperaturmåling på tilfredsheden, siger Nils Aaskov. En slags whistleblower-ordning Ifølge filialdirektøren har medarbejderne taget positivt imod tiltaget, og det har medvirket til at give en åben dialog om trivslen. Vi er en bank i forandring, og det er vigtigt, at der er en åben dialog om forandringerne. Det medvirker dartskiven her til. Man kan sige, at det er en slags whistleblowerordning, fordi den giver et anonymt praj om, hvordan tilfredsheden og trivslen er. Ved at have en høj medarbejdertilfredshed kan vi give kunderne en bedre service og dermed opnå større kundetilfredshed og større overskud, siger Nils Aaskov. De øvrige afdelinger i Område Kolding har nu taget dartskiven til sig og er også begyndt at måle medarbejdertilfredsheden hver måned. Vi er en bank i forandring, og det er vigtigt, at der er en åben dialog om forandringerne. Det medvirker dartskiven her til, siger Nils Aaskov.

Som medlem af Finansforbundet har du adgang til billige forsikringer og feriehuse. Og du kan få klækkelige rabatter på indkøb i 4.500 butikker via Forbrugsforeningen og på benzin og fyringsolie. Læs mere på Finansforbundet.dk/sparpenge

Af journalist Carsten Jørgensen HVERVNING 9 Vi er ikke løbet tør for medlemsnumre 88 procent af medarbejderne i Sydbank er medlem af Finansforbundet, og Ulla Spaabæk fra kredsbestyrelsen arbejder for, at det skal blive endnu flere blandt andet har hun inviteret ikkemedlemmer på Peberlyk til frokostmøde Jo flere medlemmer Finansforbundet og Sydbank Kreds har, jo stærkere position har man i forhold til arbejdsgiverne, når der skal forhandles overenskomst og indgås aftaler med bankens ledelse. Derfor er hvervning af nye medlemmer placeret højt på dagsordenen i Sydbank Kreds, og indsatsen bærer også frugt. Således blev kredsbestyrelsen belønnet med den såkaldte Appleby-pris og medfølgende statuette for at være den kreds i Finansforbundet i andet halvår af 2013, der leverede den bedste hverveindsats. 88 procent af medarbejderne i Sydbank er medlem af Finansforbundet, hvilket er en højere organisationsgrad end i de fleste andre virksomheder. Men vi er ikke løbet tør for medlemsnumre endnu. Målet er at få flere medlemmer, siger Ulla Spaabæk fra kredsbestyrelsen. Som områdeansvarlig for Peberlyk har hun i samarbejde med tillidsmændene gjort en stor indsats for at hverve nye medlemmer. I foråret holdt de to frokostmøder kun for ikke-medlemmer, hvor emnet var, hvad du vælger fra, når du Vi kan nok aldrig nå en organisationsgrad på 100 procent, men vi forsøger at komme så tæt på som muligt, siger Ulla Spaabæk. siger nej tak til at være medlem i Finansforbundet. Forud havde 150 ikke-medlemmer, der arbejder på Peberlyk, modtaget en personlig invitation til mødet fra Ulla Spaabæk, som tillidsmændene havde delt ud ved skrivebordene. Nogle siger nej tak, men en del vil gerne høre mere om fordelene ved at være medlem af Finansforbundet og Sydbank Kreds. For mig er det vigtigt, at alle skal have tilbuddet, så de er bevidste om, hvad de vælger til eller fra, siger Ulla Spaabæk. Sydbank Kreds satte som mål, at den ville hverve 50 medlemmer i den igangværende landsmødeperiode fra november 2012 oktober 2014. Allerede i juni var antallet af hvervede oppe på 65, hvilket svarer til en målopfyldelse på 130 procent. Jeg er utrolig stolt af den indsats, vores tillidsvalgte gør i deres hverdag både for de eksisterende medlemmer og for at hverve nye medlemmer. Vi kan nok aldrig nå en organisationsgrad på 100 procent, men vi forsøger at komme så tæt på som muligt, siger hun. Finansforbundets resultater ved overenskomster Finansforbundet har historisk forhandlet nogle af de bedste resultater hjem på det danske arbejdsmarked. 1987: Barselsorlov med fuld løn. 1997: Fem omsorgsdage (som de første i Danmark). Tre omsorgsdage i 1998 og yderligere to omsorgsdage per år fra 1. januar 1999. 1999: Mulighed for at forhandle virksomhedsoverenskomst (ny løn). 2003: Sundhedsforsikring indføres. 2005: Frit valg mellem fem eller seks ugers ferie. Overarbejdsbetaling eller merarbejdsordning og fem ekstra feriedage. Igangsættes per 1. maj 2006. 2005: Virksomheden og den faglige repræsentant kan indgå aftale om fleksible lønpakker. 2005: Deltid for seniorer på 58 år og derover. 2005: Den lange dag kan ikke flyttes til en anden ugedag, når den falder på en helligdag. 2008: Fri fredag efter Kristi Himmelfartsdag. 2008: Mulighed for individuel fleksibel arbejdstid. 2012: Ny arbejdstid inklusive timebank. 2014: Særlig pulje til kompetenceudvikling.

10 KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet læserbreve nyheder etc De er klar til at gøre en forskel Sydbank Kreds siger tillykke til de fem nyuddannede tillidsmænd Pia Pedersen, Herning, Magnussen, Peberlyk, Ole Scharff Jen- Annalise Offersgaard, Rødovre, Gitte Annette Madsen, Vejle, Kim Huynh Just, Slagelse, Lone Andsbjerg Sørensen, Herning og Horsens, Tina Svinth Salhani, Herning sen, Aarhus, Marianne Dahl Essemann, Maja Søjbjerg Sørensen fra Silkeborg. og Line Bach Ulstrup, Frederiksberg. Kredsen siger også tillykke til følgende seks nyuddannede arbejdsmiljørepræsentanter: OVERVEJER DU VIDEREUDDANNELSE? Går du med tanker om en videregående uddannelse m.m., har du mulighed for at søge Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk om et tilskud. Se vilkår på Sydbankkreds.dk Fra Tryg til Alka Finansforbundets har skiftet forsikringsselskab fra Tryg til Alka. Se dine muligheder på www.sydbankkreds.dk. (med et lille billede) Pia Pedersen, Herning Annette Madsen, Vejle Kim Huynh Just, Slagelse Maja Søjbjerg Sørensen, Silkeborg Konference om arbejdsmiljø Sydbank afholder årskonference for arbejdsmiljørepræsentanterne 13-14 november 2014. Der vil blandt andet være fokus på psykisk arbejdsmiljø, motion og trivsel. Vi forventer os meget af konferencen og Annalise Offersgaard, Rødovre Lone Andsbjerg Sørensen, Herning Ole Scharff Jensen, Aarhus Line Bach Ulstrup, Frederiksberg glæder os til at få inspiration fra både interne og eksterne foredragsholdere. Seminar for tillidsvalgte Sydbank Kreds afholder det årlige seminar for tillidsvalgte d. 18-19 september 2014. Overskriften for seminaret er Den Tina Svinth Salhani, Herning Gitte Magnussen, Peberlyk Marianne Dahl Essemann, Horsens proaktive tillidsvalgte. Sydbank Kreds ønsker at klæde de tillidsvalgte bedst muligt på til at hjælpe alle medlemmer i en hverdag med store forandringer.

SUDOKU 11 KONKURRENCE 7 8 2 3 2 7 1 2 5 9 4 3 6 2 4 9 7 7 4 1 5 7 1 8 4 2 3 4 3 2 9 6 Vindere af konkurrencen i sidste nummer af medlemsbladet: Ronni Clausen, Skærbæk Hanne W. Ydegaard, Peberlyk Tine Juul Wilhardt, Slagelse Stil skarpt på din udvikling Finansforbundet FOKUS bidrager med arrangementer og kurser til, at du kan udvikle dig i takt med forandringer og endda være lidt på forkant med det, der venter lige om hjørnet København, 24. september kl. 17-20: Karriere og Personlighed Update-arrangementet, som Lone Schilling Andersen (MA i organisationspsykologi) står for, giver dig et kort, præcist og klart indblik i, hvordan du kan arbejde med din adfærd, personlighed og personlige udvikling på en logisk og konkret måde, som du kan bruge til at lykkes bedst muligt med den karriere, du drømmer om. Silkeborg, 22. oktober kl. 17 20: Sådan fungerer positiv psykologi Få forskningsbaseret viden om positiv psykologi og inspiration til, hvordan det kan styrke din robusthed og agilitet. Underviser er Ebbe Lavendt fra Center for Positiv psykologi. Læs mere om FOKUS-arrangementerne og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/FOKUS Løs Sudoku en og vind 500 kroner Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 til 9. Det er tallene i de grå felter, der er løsningen. Send løsningen til sydbankkreds@sydbank.dk eller Sydbank Kreds, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa. Så deltager du i lodtrækningen om 3 X 500 kr. Vi gør opmærksom på, at gevinsten er skattepligtig. Sidste frist for indsendelse af løsning er 26. september 2014 Udgiver: Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Telefon: 74 37 33 30 Fax: 74 37 31 96 Redaktion: Jarl Oxlund (ansv.) Trine Nonved Gitte Larsen Kommunikation, Finansforbundet Forsidefoto: Anders Brohus Design: Katrine Kruckow, Finansforbundet Oplag: 2.300 stk. Næste nummer udkommer: November 2014 Udgives af Sydbank Kreds E-mail: sydbankkreds@sydbank.dk en virksomhedskreds i Hjemmeside: www.sydbankkreds.dk Produktion: Finansforbundet. Sydbank

12 LEDER Hvilke opgaver skal ikke længere løftes? Jarl Oxlund Kredsformand Her på den anden side af sommerferien kan vi se tilbage på et første halvår, som i den grad har været usædvanligt. Forandringerne har stået i kø i det meste af Sydbank. De fleste af os gik ind til 2014 med et forsigtigt optimistisk håb om, at vi kunne trække vores bank gennem finanskrisens sidste krampetrækninger ved et benhårdt fokus på toplinjen. Men efter første kvartal greb direktionen fat i endnu et håndtag med udmeldingen om en spareplan på 200 millioner kroner henover to år, som betyder nedlæggelse af 200 stillinger inden udgangen af 2015. Som et andet besparelseselement udfases muligheden for senioraftaler fra 1. oktober 2014 over en flerårig periode. Udsigten til en forringelse af aftalen har øget den aktuelle interesse for at søge en senioraftale. Status er, at der samlet set er konkrete navne på noget mere end 100 af de 200 medarbejdere. Det er i situationen meget positivt, og jeg vil gerne opfordre interesserede kolleger i målgruppen til at søge en senioraftale. Når det så er sagt, så kan det være svært at se, hvordan banken kan drives med den reducerede bemanding. Det har kredsen stillet spørgsmål ved. Hvad er det for opgaver, der ikke længere skal løftes? Vi er bankfolk og kan godt lide at gøre tingene ordentligt. Det er der bare sjældent tid til. To ud af tre medarbejdere i Sydbank må gå på kompromis med kvaliteten for at nå deres arbejde. I sektoren som helhed er tallet knap 60 procent ifølge Finansforbundets trivselsundersøgelse i foråret. Vi er nok nødt til at lære, at der er andre måder at gøre tingene på end 112 procent, men vi skal passe på, at vi så ikke bare sender aben videre og gør livet mere surt og stressende for vores kolleger i andre grene af organisationen. Det er jo svært, for hvor er det rigtige niveau, er det halvtreds, firs eller halvfems procent. Måske indeholder værdien dygtighed paradoksalt nok evnen til at vide, hvornår man bør hoppe over hvor gærdet er lavest, og hvornår man skal hele vejen rundt om sine opgaver? Gad for eksempel vide hvor mange ord, der kan fjernes i denne leder, uden at meningen går tabt? I sidste ende er det aktionærerne, som presser på for at få afkast af deres investering, og det regnskab vi afleverede for 2013 var der vel heller ingen, der synes var godt nok. Vi er ude på en rejse, hvor opgaven er at genskabe troen på Sydbank i vores omverden. Det er et langt sejt træk og koster noget for os alle sammen. Der stilles høje krav til performance, der er stor opmærksomhed på vores kompetencer og dygtighed. Der løbes allerede særdeles stærkt. Det er ikke tiden for de nemme løsninger. Jeg spørger i en sjælden stille stund Vi vil gerne værne om vores arbejdsplads, fordi vi synes om den ånd, der altid har været her. Men hvor klar er vi til at betale de personlige omkostninger, der er ved at kæmpe for banken? Tænk hvis først ånden støver til og tager skikkelse af et genfærd, der vandrer hvileløst rundt i en kynisk jagt på kolde kontanter! mig selv, hvor mon smerte-grænsen ligger. Vi vil gerne værne om vores arbejdsplads, fordi vi synes om den ånd, der altid har været her. Men hvor klar er vi til at betale de personlige omkostninger, der er ved at kæmpe for banken? Tænk hvis først ånden støver til og tager skikkelse af et genfærd, der vandrer hvileløst rundt i en kynisk jagt på kolde kontanter! Lad det ikke komme så vidt.