Trivselspolitik for Risbjergskolen Principper for trivsel på Risbjergskolen at alle på skolen gennem egen indsats drager omsorg om fællesskabet at den enkelte elev føler sig værdsat at den enkelte elev kender og udvikler sine personlige kompetencer såvel sociale, kreative, fysiske som faglige kompetencer. at alle voksne er gode rollemodeller at forældre indbyrdes har en åben og direkte dialog med hinanden at skole og hjem respekterer de aftalte principper at alle tilstræber en anerkendende kommunikation at konflikter løses konstruktivt Definition på trivsel: Trivsel er et komplekst fænomen, og det kan anskues på mange forskellige måder. Trivsel kan forstås som noget, der omhandler: Social trivsel i fællesskaber, fx i klassen eller i mindre grupper, relationer, anerkendelse og identificering med venner, kammerater En faglig trivsel, udvikling og læring, fx hjælp til læseproblemer, sprog, lektier og andre fagfaglige eller pædagogiske perspektiver på læringsflow Den personlige/psykiske og individuelle trivsel, hvad angår selvopfattelse, selvværd, mod på skolelivet, kontakter, aktiviteter og netværk, der støtter op om den enkelte Sundhed som fx fysisk velbefindende/sygdom, sund mad, kost og bevægelse Trivsel knyttet til arbejdet med integration af flersprogede elever Inkludering af elever med særlige problemstillinger eller behov. S. 1/ 6
Trivsel knyttet til hjemmet, herunder skolens samarbejde med forældre og hjem. En inkluderende skole er en skole, hvor alle elever oplever sig selv og hinanden som en naturlig del af det fællesskab, som skolen repræsenterer. Hver elev oplever, at han/hun bidrager aktivt til skabelsen af det fællesskab, der er på skolen. Hver elev bidrager på sin måde, - alle elever gør ikke det samme hele tiden. Trivsel i praksis. Trivslen på Risbjergskolen er opdelt i det "Forebyggende og bevarende arbejde" med trivsel og i "Trivselsindsatser organiseret ved akut behov": Forebyggende og bevarende 1. Trivselsindsatser organiseret gennem særlige personalefunktioner: AKT-personale: Skolens to AKT-vejledere er skolens ressourcepersoner på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. AKT-vejlederne iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegaerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. AKT- vejlederne vejleder om inklusion af enkeltelever. Konfliktmægler: Skolen har en uddannet konfliktmægler, der kan hjælpe i tilfælde af konflikter, såvel gruppekonflikter som konflikter mellem enkelte elever. Konfliktmægleren orienteres om konflikten af eleverne og evt. elevernes lærere. Der udarbejdes en kontrakt mellem de implicerede parter, så konflikten løses. Lektiecafé: Lektiecaféen for indskolingen har åbent hver fredag kl. 13-14. Der er så vidt muligt tilknyttet lærere fra alle tre spor. Lektiecaféen for mellemtrin og udskoling har åbent tirsdag, onsdag og torsdag kl. 13.45-15.15. Der er oftest tilknyttet to lærere, der tilsammen dækker matematik, (fysik), dansk og engelsk. Det er muligt at indgå en skriftlig aftale (lektiecaféskontrakt Intra-dokumenter) mellem elev, forældre og kl. lærer om elevens fremmøde en eller flere dage i lektiecaféen). Frikvartersstøtte: I nogle tilfælde kan enkelte elever have svært ved at trives i frikvartererne andre kan være så udadreagerende, at de skal være under skærpet opsyn. I sådanne tilfælde, kan støttecenteret tilbyde særlig støtte i frikvartererne. Visitationsudvalgets deltagelse i klasseteammøder: Støttecentrets visitationsudvalg tilbyder at deltage i to teammøder om året (efterår-forår). Ved disse møder tales om elever, der på den ene eller anden måde bekymrer teamets lærere. Dette kan afstedkomme en egentlig indsats fra støttecenteret. S. 2/ 6
2. Trivselsindsatser organiseret gennem elever: Legepatruljen består af udvalgte elever fra syvende og ottende årgang, der ugentligt leger forskellige lege med indskolingseleverne i skolens idrætshal. Dette er medskabende til en tryg hverdag for skolens mindste elever, samtidig med at de ansvarlige elever belønnes med to årlige ture. Legeonkel-ordning, som går ud på at elever fra 7. og 8. klasserne i et frikvarter om ugen går ned og leger med elever 0. og 1. klasserne. Ordningen er frivillig og har stor tilslutning, fra både de store og de små elever. Det er de store elever der er arrangerer og planlægger det hele selv og vi regner med, at vi starter op i dette skoleår efter efterårsferien. Trivselskampagner på henholdsvis mellemtrin og udskoling. Dette var endags kampagner med bl.a. et stormøde i aulaen for alle elever i pågældende afdeling. Formålet med kampagnen var at sætte fokus på det sprog, som elever bruger indbyrdes, da mange oplever, at deres skolekammerater ikke taler pænt til hinanden. Flere har også oplevet at få en ubehagelig kommentar med på vejen, når de opholder sig ude på gangen. Det er elevrådet, der står for planlægningen af dagen. 3. Trivselsindsatser organiseret gennem klasseaktiviteter: Handleplan for arbejdet med elever, der har en uhensigtsmæssig væremåde Planen beskriver skolens forventninger til elevernes adfærd, til lærerteamets ansvar for at eleverne kender disse forventninger samt hvordan der ageres, hvis forventningerne ikke indfries. Trin for Trin er et undervisningsprogram som systematisk lærer børn sociale færdigheder. Programmet er opbygget i tre moduler, der består af empati, impulsstop og problemløsning og Selvkontrol. Materialet findes i hvert spor. Klassemøder er en formaliseret måde at holde møder på, hvor der bla. arbejdes med sprog og omgangsformer, konflikthåndtering og med relationer mellem elever og elever/lærere. Klasselærerdag. Der er tradition for flere klasselærerdage i løbet af skoleåret fx første skoledag, klippeklistredag, juleafslutning og sidste skoledag. Klasselærer og elever står sammen for arrangementet. Klasserejser. Der er indlagt klasserejser på 5. klassetrin og 8. klassetrin. Her deltager to af klassens lærere. Frikvarterslegeaftaler. Mange yngre klasser laver inden frikvarteret aftaler for leg hvem leger sammen? hvad leges? hvor mødes man? I nogle tilfælde kan klassen være delt ind i faste "legegrupper", der -i en periode- leger sammen i frikvartererne. Fysiske aktiviteter. Især indskolingen har i perioder faste dage med morgenløb 4. Trivsel og regler Klasseregler. Læreren kan opfordre til, at børnene og læreren i fællesskab formulerer S. 3/ 6
nogle regler for, hvordan man opfører sig over for hinanden. Det er vigtigt, at eleverne selv formulerer reglerne, således at de ikke bliver for abstrakte, og at de jævnligt tages op til revidering og diskussion. At eleverne selv er med til at formulere reglerne betyder, at de har ejerskab til reglerne, hvilket forhåbentlig skaber større ejerskab til trivslen. 5. Trivselsindsatser gennem pædagogiske koncepter Anerkendende pædagogik er en tilgang til elever og kollegaer, der sikrer, at den enkelte føler sig hørt og set. Anerkendende pædagogik handler om i forhold til eleverne at styrke deres selvdannelsesprocesser blandt andet ved at hjælpe barnet gennem konflikter på en god måde. De fire centrale dimensioner, både i forhold til børn og voksne er: forståelse, indlevelse, åbenhed og bekræftelse. Arbejdet med LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er et vigtigt arbejdsredskab i vores pædagogiske arbejde. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel baseret på forskning i systemteori og forståelse af læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. Analysemetoden giver lærere en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer i skolen. Klasseledelse. På skolen er der generelt fokus på en professionel klasseledelse. En god lærer skal være dygtig til sit fag, men vedkommende skal også uddannes til at kunne lede en klasse og etablere tætte bånd til den enkelte elev. Klasseledelse er et samspil mellem arbejdet med egen lærerolle, inklusion, rutiner, struktur, organisering og evaluering af undervisningen. Klasseledelse handler om at arbejde professionelt med sin personlighed. At arbejde med at udvikle en egentlig klasseledelsespraksis drejer sig også om, hvordan man strukturerer timen, og hvordan man leder elevernes læreprocessor. CL og læringsstile. Risbjergskolen arbejder periodevis med cooperative learning i alle fag. Dette er med til at give alle elever en følelse af at kunne bidrage til det faglige og sociale fællesskabet. Derudover tages der hensyn til forskellige læringsstile, hvorfor undervisningsdifferentiering er en naturlig del af hverdagen. 6. Organisering af trivselssamarbejde med forældre Skole-hjemsamarbejde. Der lægges på skolen vægt på et mangesidet og tæt samarbejde mellem skole og hjem, et samarbejde der kræver åbenhed, tillid, tolerance og tid. Et godt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem er et væsentligt element i gensidig forståelse for skolens virke og formål og dermed skolens trivsel. I den forbindelse er det væsentligt, at der, i såvel den enkelte klasse som på skolen som helhed, etableres et samarbejde mellem alle forældre og lærere samt skolens ledelse og skolebestyrelsen. Klassens samt det enkelte barns trivsel er omdrejningspunktet for skolehjemsamarbejdet, bredt forstået, som forældremøde, skole-hjemsamtaler samt det løbende samarbejde mellem skolen og hjemmet. Samarbejdet bygges primært op omkring den enkelte klasse. Legegrupper. Særligt de yngste klasser har legegrupper efter skole. Ordningen kan variere fra klasse til klasse. Oftest sammensætter klasselæreren grupper på 4-6 elever, der i løbet af skoleåret på skift besøger hinanden. Man hentes fra fritidshjemmet, leger og spiser måske sammen, inden forældre henter. S. 4/ 6
Sociale klassearrangementer med lærere (0.-5. kl.) og uden lærere. Klasselæreren deltager som minimum i et årligt socialt arrangement med klassen. Derudover kan kontaktforældrene arrangere flere sociale tiltag. Trivselsindsatser organiseret ved akutbehov 7. Organiseret gennem internt samarbejde: Risbjergskolens antimobbepolitik findes på skolens hjemmeside. Den beskriver hvordan skolen arbejder forebyggende mod mobning og hvordan der ageres ved konstatering af mobning. Til tiden er en indsatsguide for børn med bekymrende fravær. PPR har udarbejdet en guide for indsatsen i forhold til børn med bekymrende fravær. Risbjergskolens omsorgsplan findes på skolens hjemmeside. Denne beskriver, hvordan skolen handler, hvis elever eller ansatte oplever en akut, traumatisk hændelse som f.eks. skilsmisse, alvorlig sygdom, dødsfald. Støttecenterets visitationsudvalg. Visitationsudvalget vurderer behov for støtte og varetager opgavefordelingen. Visitationsudvalget vurderer ud fra hvilke børn/klasser der skal tildeles støtte, og hvor mange timer, der tildeles. Visitationudvalgets medlemmer er: AKTvejleder, læsevejledere, tale-hørepædagog, psykolog samt en repræsentant fra skolens ledelse og støttecenter. Skolepsykologens arbejde er et tilbud om råd og vejledning, hvad angår børns udvikling og trivsel. Opstår der vanskeligheder kan psykologen i samarbejde med lærere og forældre finde frem til, hvordan man bedst kan hjælpe barnet. Talepædagogen hjælper skolebørn med sproglige vanskeligheder, høre- og stemmeproblemer(især hæshed). Den sproglige udvikling har stor betydning for børnenes/elevernes trivsel og udvikling. Talepædagogen vil sammen med forældrene og elevens nærmeste lærere tale om elevens sproglige styrker og vanskeligheder. Talepædagogen rådgiver, vejleder, undersøger og underviser efter behov. UU-vejlederen bidrager til at højne trivslen for de af vores elever, der ikke trives i slutningen af deres skoletid og vejlede dem til at finde frem til, hvad de skal når de går ud af skolen. Desuden kan UU-vejlederen hjælpe med at finde alternative periodevise tilbud til den almindelige skolegang fx erhvervspraktik. 8. Organiseret gennem eksternt samarbejde I tide er et katalog med systematiske henvisninger af handlemuligheder lærere kan gøre brug af, hvis de ser at et barn mistrives. Kataloget kan hentes på skolens kontor. Pigeliv er en samtalegruppe for piger mellem 13 og 16 år. Alle har de et ønske om at ændre noget i deres hverdag. Det kan f.eks. være at have det svært med kammerater, føle sig ensom eller ofte komme op at skændes med forældre eller andre voksne. Pigerne i gruppen kommer fra forskellige skoler i Hvidovre, så det vil som udgangspunkt være piger, der ikke kender hinanden på forhånd. Der er plads til 7 piger i gruppen. Et forløb strækker S. 5/ 6
sig over 10 eftermiddage, hvor pigerne mødes i 1½ time efter skoletid. Der holdes forsamtaler med hver enkelt pige og hendes mor og/eller far, inden hun begynder i gruppen. Både forsamtaler og gruppesamtaler ledes af to psykologer fra PPR. Sorggruppen er et tilbud til børn og unge alderen 6-18 år, som har mistet en nær pårørende. Det kan være en stor hjælp for dem at mødes med andre børn og unge, der har oplevet det samme. Der er en gruppe for de mindste børn og en gruppe for teenagere. Man kan starte løbende gennem hele året, og det vil være individuelt, hvor længe et forløb varer. Grupperne mødes på SundhedsCentret ved Rådhuset den sidste onsdag i måneden i 1½ time efter skoletid. Grupperne ledes af en sundhedsplejerske fra Sundhedsplejen og en psykolog fra PPR. SSP står for samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi. Skolens SSPmedarbejder kan bruges som rådgiver af skolens lærere. Han kan, hvis nødvendigt, assistere i kontakten til de sociale myndigheder og politiet. PPR står for Pædagogisk psykologisk rådgivning. Skolepsykolog og talepædagog er ansat af PPR og repræsenterer PPR på skolen. Tværfagligt netværk er et forum, hvor professionelle mødes på tværs af fagligheder. På skoleområdet mødes skoleleder, sundhedsplejerske, leder af fritidshjemsområdet, ledere fra fritidsklubber, koordinerende støttelærer, psykolog, familierådgiver, repræsentant for tandplejen samt AKT-vejleder. Det er netværkets hovedopgave at drøfte børn og unge, der vækker bekymring, herunder vurdere behovet for en underretning. Der behandles desuden problemstillinger, der er mere generelle i forhold til børn og unges trivsel. "Leg og læring" er en indskolingsordning, der bygger på et samarbejde mellem skole og fritidshjem. Det er en fælles opgave for skole og fritidshjem at skabe rammerne for det pædagogiske indhold i skoletiden. (læs mere på skolens hjemmeside) Familieklassens formå er, gennem et samarbejde mellem skole og hjem, at forbedre elevens trivsel både fagligt og socialt. Det er et 12 ugers kursus, hvor forældrene går i skole med deres barn 2 gange om ugen. Eleven arbejder i løbet af de 12 uger med 2 4 mål, som klasselæreren har opstillet. (Læs mere under PPR Hvidovre) Familierådgiveren giver muligheden for at skabe en tidlig forebyggende indsats over for børn og unge, der vækker bekymring, er familierådgiveren på skolen hele mandagen. Det er familierådgiverens opgave at rådgive børn og forældre, at sparre med lærere og ledelse og at tale med børn og unge. Desuden deltager familierådgiveren i det tværfaglige netværk. Åben rådgivning. I Hvidovre Kommune findes en åben rådgivning for unge. Den unge bestemmer selv, hvad der skal tales om. Det kan f.eks. være om noget, den unge har svært ved at få sagt til forældre eller lærere, pædagoger og kammerater. Det kan være om livet, om skolegangen, fritid, kammerater, misbrug, vold, forældrekonflikter eller lignende. Rådgivningen er anonym, dvs. at der ikke registreres navn, cpr.nr. og adresse. Rådgiverne er sundhedsplejersker, PPR-psykologer og familierådgivere. Åben anonym rådgivning er åben hver torsdag hver torsdag kl. 16.00-18.00 og finder sted i Sundhedscentret ved Rådhuset. S. 6/ 6