Juni 2011 Evaluering af forsøgsarbejdet Mål og Retning Om projektet Mål og Retning har i skoleåret 2010-11 været et særligt undervisningstilbud til drenge på 8. klassetrin på. Forløbets projektleder har været Line Staffeldt og er blevet gennemført i samarbejde med Annette Olsson. Målet med forsøgsarbejdet har overordnet været at give drengene redskaber til at få et stærkere selvværd med henblik på at styrke deres faglige niveau i skolen, deres personlige udvikling samt ambitioner for fremtidige uddannelsesvalg. Eller kort sagt: At blive motiverede til i endnu højere grad at tage ansvar for egen trivsel, skolegang og fremtid. Ved at arbejde med drengenes selvindsigt, målafklaring og motivation, har vi ønsket at hjælpe dem til, ikke bare at klare sig endnu bedre her og nu, men også mere bredt at finde et ståsted i forhold til egne værdier og drømme for fremtiden, herunder at blive afklaret i forhold til hvilken ungdomsuddannelse, der ville være den rette for dem. Undervisningen er foregået i lokaler på skolen og er varetaget af to af skolens specialundervisningslærere. Forløbet har strækket sig over fem skoledage fordelt over nogle ugers varighed. Udover de fem undervisningsgange har drengene modtaget individuel coaching, og drengenes lærere er blevet bekendt med specifikke mål, drengene har ønsket at arbejde med. Foruden praktiske øvelser var der til forløbet fremstillet et særligt undervisningsmateriale, som drengene delvist skulle løse alene, delvist i plenum og i enkelte tilfælde i mindre grupper. Opgaverne var opbygget således, at drengene kunne lære af og spejle sig i hinandens tanker, bekymringer og overvejelser. Fælles for opgaverne har det været, at de har inviteret drengene til at lære om og tage stilling til temaer som: Ansvar, mod, gennemslagskraft, personlige kompetencer og talenter, drømme og motivation. Foruden de fem fælles workshopgange, har hver enkelt dreng endvidere modtaget individuelle coachingsessioner, hvor den enkeltes mål og udfordringer har været i højsædet, og vi sammen har kunnet lægge en videre strategi eller blot få drøftet, hvad der har været behov for. Deltagerne I alt 16 drenge fordelt på to hold har, efter "først til mølle" princippet, haft mulighed for at tilmelde sig workshoppen. Det viste sig imidlertid, at drengene ikke havde mod på at blande sig på tværs af klasserne, hvorfor det første hold udelukkende bestod af drenge fra c-klassen (her var der flest tilmeldinger). Drengene fra de to andre klasser håbede vi, ville ændre mening, til når hold 2 skulle gå i gang i andet halvår af 8. klasse. Side 1 af 7
Hold 1 bestod af 7 drenge. Undervejs fraflyttede en dreng skolen, og en anden pjækkede fra størstedelen af undervisningen. Det reelle deltagerantal på hold 1 var derfor 5. Da hold 2 skulle gå i luften var der flere deltagere fra begge klasser. For at imødekomme drengenes ønske om at "holde det indenfor klasserne", blev det dog besluttet, i samråd med lærerne, at holdet udelukkende kom til at bestå at drengene fra a- klassen dvs. 6 elever. Den ene af drengene er det desværre ikke lykkedes skolen at fastholde, og heller ikke vores forløb deltog han nævneværdigt i. Det reelle deltagerantal var derfor ligeledes 5 elever. Undervisningsform og indhold Det gav stor fortrolighed og skabte tryghed blandt eleverne, at forløbet foregik i velkendte rammer på skolen. De store pauser blev afholdt på samme tid som de andre elevers pauser, hvilket gjorde, at skoledagen alligevel føltes "normal", eftersom eleverne kunne tilbringe pauserne med deres øvrige klassekammerater. Som tidligere nævnt blev de to hold sammensat således, at drengene kun var sammen med andre drenge fra egen klasse. Dette understøttede tydeligvis den tryghed og fortrolighed, som vi indså, var en forudsætning for at opnå succes med et undervisningsindhold som dette. Men udover at tilegne sig nye værktøjer og færdigheder i forhold til deres personlige udvikling, peger evalueringerne endvidere på, at der er opstået, for nogles vedkommende nye og for andre, tættere relationer drengene i mellem. Den største tilfredshed med undervisningsforløbet oplevede vi på hold to, hvor vi havde indlagt flere aktive øvelser end på det første hold. Endnu engang er vi altså blevet mindet om og bekræftet i, at den legende tilgang virker! Undervisningsformen i øvrigt, med tid til eftertanke og tid til at dele i plenum, gav store ahaoplevelser, kampgejst, dejlige bekræftelser og en følelse af ikke at være alene med sine bekymringer og udfordringer. I forbindelse med de individuelle samtaler fik drengene hjælp til at definere hvilke konkrete mål, de ønskede at have fokus på. Målene var fx: at blive god til at fremlægge i klassen at få 7 eller derover i fysik at huske mine skoleting at finde ud af hvad jeg skal efter 9. klasse at markere mere i timerne at tage mere initiativ fx ved klassediskussioner at arbejde mere grundigt med lektierne Det skal dog understreges, at målet med workshoprækken, som anført i indledningen, i lige så høj grad var at give drengene en bred præsentation at øvelser til selvfordybelse. Målgruppen Ikke overraskende varierer det meget, hvor trænede drenge i 8. klasse er i at forholde sig reflekteret til deres eget liv, hvad der betyder noget på kort og lang sigt og hvilke beslutninger og handlemåder, der Side 2 af 7
egentlig gavner dem bedst. Dette oplevede vi også. Et par af drengene kunne derfor ind i mellem have svært ved dels at "løse" opgaverne, dels at engagere sig ordentligt i dem. Forståeligt nok! Overordnet kan vi dog se, at ikke bare kan drenge sagtens "tale om følelser", de benytter sig også af muligheden for det og værdsætter udbyttet (se under resultater). "Jeg er glad for at jeg har fået mulighed for at tænke på nogle ting, jeg ikke plejer at tænke på" - citat: Deltager på hold 2 Formidling I starten af skoleåret blev alle interessenter orienteret. Lærerne på 8. klassetrin blev orienteret på et møde og efterfølgende pr. brev. Heraf fremgik det blandt andet, hvornår vi havde et ønske om at undervisningsforløbet skulle foregå. Til trods for at vi var ude i overordentlig god tid, viste denne del sig dog at være en stor udfordring. Vores aftaler blev aflyst op til flere gange, og hold 2 endte med først at blive afviklet kort før sommerferien! Generelt savnede vi interesse for og opbakning til forsøgsarbejdet. På den anden side, er vi fulde af forståelse for, at det jo ikke var "lærernes" projekt, og at det derfor kunne være svært at involvere sig i. Forældrene på 8. klassetrin blev orienteret via skolens intranet og alle drengene blev præsenteret for projektet på et fællesmøde. De fik endvidere et orienterende brev samt tilmeldingsblanket med hjem. Deltagerevaluering Med udgangspunkt i fem spørgsmål: Hvad har været det vigtigste, du har lært i dag? Hvad har været særlig svært? Hvad har været det bedste ved dagens workshop? Hvad fungerede særlig godt? Hvad fungerede ikke så godt?, har drengene efter hver undervisningsgang givet os en anonym, skriftlig vurdering og tilbagemelding på udbyttet af den enkelte workshop. Disse løbende evalueringer har givet anledning til at justere på undervisningsforløbets form, som det første drengehold fra tid til anden fandt "kedelig", fordi der var for meget snak! Når det kommer til indhold var der generel tilfredshed om end nogle, helt forventeligt, syntes det var mest spændende at tale om fremtidsvalg, mens andre syntes det var mest givende at få hjælp til at opnå nye mål m.m. På hold to var der udelt begejstring over samtlige temaer, vi arbejdede med måske det har haft en positiv effekt på indholdet at formen blev mere "legende". Drengene har endvidere lavet en afsluttende, skriftlig evaluering af forløbet som helhed. Resultaterne heraf fremgår af diagrammerne under resultater. Samarbejde med og feedback fra deltagernes lærere Lærerne havde ikke nogen aktiv rolle som sådan, men ifølge aftale med drengene blev de, inden opstart, orienteret om, hvilke specifikke mål drengene havde besluttet sig for at forfølge. På denne måde var der en større chance for, at lærerne kunne identificere selv små fremskridt. Undervejs i forløbet blev der endvidere afholdt et møde, hvor vi først og fremmest drøftede eventuelle fremskridt og endelig ved Side 3 af 7
forløbets afslutning, afholdt vi et afsluttende evalueringsmøde. På møderne havde især to af lærerne bemærket en markant forbedring blandt flere af drengene: " gjorde det rigtig flot til den sidste fremlæggelse" " markerer meget mere i timerne" " er begyndt at spille bold og snakke med de andre i frikvartererne" "Nu tør sige noget uden det nødvendigvis er helt rigtigt" " har helt sikkert fået mere selvtillid" "drengene er vilde med det!" Én lærer havde ikke noteret sig nogen forskel og én lærer kom først tilbage fra barselsperiode sent i forløbet. Resultater Forsøgsarbejdets succeskriterier og forventede resultater var, foruden de indledningsvis anførte, mere specifikt at drengene ville opnå bedre (eller bevare i forvejen gode) skolemæssige resultater, et positivt skub i deres personlige udvikling samt en højere bevidsthed omkring uddannelsesvalg. De underordnede målsætninger var at få de deltagende elever til at: Markere mere i timerne Deltage mere aktivt i diskussioner hvor der er mulighed for at dele værdier, meninger og holdninger Vise engagement og ambitioner i forhold til skolearbejdet. Have mod til at gå nye veje mht. at ændre egen uhensigtsmæssig indstilling og/eller adfærd Have fået større afklaring omkring egne værdier, kompetencer og talenter Indgå i nye sociale relationer foruden deres eksisterende. Udvise gå-på-mod og have passende høje ambitioner i forhold til egen fremtid Have en klar ide om, hvad de kunne tænke sig at være og hvad det helt præcist vil kræve af dem uddannelsesmæssigt. Dvs. hvilken ungdomsuddannelse de skal sigte efter Tage ejerskab over deres fremtidige uddannelsesvalg. Eleverne har vurderet deres udbytte af forløbet således: Side 4 af 7
Hvad har været det bedste ved forløbet? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jeg har lært mig selv bedre at kende Jeg er blevet mere modig Jeg er blevet mere aktiv i timerne At lære de andre fra klassen bedre at kende At finde mine talenter og evner At få klarhed over hvad jeg skal efter 9. klasse At lære noget om hvordan man kan klare sig endnu bedre Andet (åbent spm.) Ved spørgsmålet Hvad har været det bedste ved forløbet? tilkendegiver 100% (alle drengene), at de har lært sig selv bedre at kende. 80% tilkendegiver, at de har lært noget om hvordan man kan klare sig endnu bedre i skolen og livet generelt. 60% siger, at de er blevet mere aktive i timerne og 50% har fået mere klarhed over hvad de skal efter 9. klasse. Udpluk fra det åbne svar: Jeg er meget glad for den chance jeg har fået. Det har virkelig hjulpet mig Det var noget helt nyt At undervisningen var anderledes At jeg har fået gode tips til fremlægning Jeg kan finde mig selv hvor som helst og når som helst Til spørgsmålet Forløbet har lært mig fik de også mulighed for at krydse forskellige muligheder af. Resultatet ses her: Forløbet har lært mig: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% At tænke mere positivt At håndtere nervøsitet i forbindelse med fremlæggelser At det ikke er så 'farligt' at markere i timerne At håndtere frygt Hvilken uddannelse jeg gerne vil tage el. hvad jeg gerne vil være engang Andet (åbent spm.) Bl.a. tilkendegiver 80%, at de er blevet bedre til at håndtere nervøsitet i forbindelse med fremlæggelser. 70% at forløbet har lært dem at tænke mere positivt og 50% er blevet mere afklaret i forhold til hvilken uddannelse de vil tage eller hvad de vil være engang. Udpluk fra det åbne svar: Side 5 af 7
Jeg har lært mig selv bedre at kende og det ville jeg aldrig gøre, hvis jeg ikke var kommet her Jeg er blevet bedre til at huske mine ting. Jeg er blevet til at fremlægge Jeg er blevet god til at holde kontakt under en fremlæggelse Forløbet har lært mig hvad jeg kan gøre for at være mere sikker på mig selv. Til det overordnede åbne spørgsmål: Hvad har forløbet givet dig kommer her et udpluk af elevernes svar: - Bedre selvforståelse - Forløbet har hjulpet mig til at blive bedre til at fremlægge - Det har fået mig til at tænke over tingene grundigt - Jeg har lært en hel masse om mig selv, og hvad andre syntes om mig - Knowledge om mig selv - Større indblik i mig selv - Hjulpet mig med en masse - Forståelse for hvad jeg kan gøre og hvad jeg kan blive. Til spørgsmålet Hvad gør du nu, som du ikke gjorde før?: Hvad gør du nu, som du ikke gjorde før? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jeg er blevet mere opmærksom på, at jeg kan opnå det jeg sætter mig for. Jeg tænker ikke længere så negativt Andet (åbent spm.) Her tilkendegiver 60% af drengene, at de er blevet mere opmærksomme på, at de kan opnå det de sætter sig for mens 40% bekræfter, at de ikke længere tænker så negativt. Yderligere har eleverne skrevet som åbne svar til samme spørgsmål: - Jeg tænker mere over hvad jeg gør - Pakker taske (det gjorde jeg også før men jeg glemte alligevel nogle ting) - Når jeg fremlægger, er jeg rolig, fordi jeg har lært at kontrollere mig selv - Deltager mere i timerne. Drengene har også haft mulighed for at tilkendegive, hvad der har manglet i forløbet og hvad der kunne gøre forløbet bedre: Side 6 af 7
Hvad har manglet i forløbet?: Ikke noget, det var perfekt Jeg synes at forløbet har manglet længere tid Der har ikke manglet noget efter min mening Jeg tror vi fik det hele med Noget mere om hvad man vil være Nogle flere aktiviteter, være ude Ikke noget, måske noget vand. Hvad kunne gøre forløbet bedre?: At folk kom hver gang, så vi ikke skulle vente på at de blev klar og kom op på vores "niveau" At vi skulle lave noget som var mere aktivt Mindre snak Flere holdningslege og dilemmaer At vi fokuserede mere på fremtiden Flere lege. Overvejelser til fremtiden Forsøgsarbejdet har vist, at der er behov for undervisningstilbud, der hjælper vores unge til at finde mål og retning på deres liv. Ligesom de færreste kan lære sig selv at læse og regne, er det også kun de færreste, der selv kan få bugt med udfordringer som dårlig selvtillid, nervøsitet og manglende motivation. Jeg er ikke i tvivl om, at et stærkt selvværd er en forudsætning for, at vores unge, ikke bare præsterer efter bedste evne i skolen, men også på længere sigt, udnytter deres kompetencer og talenter, så de kan få det ungdomsliv, de virkeligt fortjener. Folkeskolen kan gøre en stor forskel for de unge ved mere målrettet at lære dem om personlig udvikling. Det er min erfaring, at unge er sultne efter dette, de er lærenemme og ofte mere end villige til at afprøve nye strategier og værktøjer. Jeg tror, at jo før vi kommer i gang med at udnytte denne mulighed, des hurtigere vil vi se flere unge færdiggøre en ungdomsuddannelse. For i bund og grund ønsker de unge jo at klare sig godt og leve op til omverdenens forventninger det er bare ikke alle, der har ressourcerne til det. Side 7 af 7