Iværksættere i Vejle Amt

Iværksættere i Vejle Amt Del 1: Behovet for vejledning Af Thomas Schøtt Syddansk Universitet Center for Småvirksomhedsforskning & Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Iværksættere i Vejle Amt Del 1: Behovet for vejledning Lektor Thomas Schøtt, Ph.d. tsc@sam.sdu.dk Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse & Center for Småvirksomhedsforskning Syddansk Universitet Thomas Schøtt & Center for Småvirksomhedsforskning, CESFO Syddansk Universitet, Kolding, 2007 CESFO Rapportserie nr. XIII ISBN 978-87-91070-25-9 ISSN 1600-8286 Trykkeri: Syddansk Universitet, Print & Sign Denne publikation kan også ses på: www.sdu.dk/cesfo Kopiering fra denne rapport må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og undervisningsministeriet Udgiver: Syddansk Universitet Center for Småvirksomhedsforskning Engstien 1 6000 Kolding Denmark Tlf: +45 6550 1356 Fax: +45 6550 1357 www.sam.sdu.dk/cesfo

Forord Rapporten fokuserer på vejledningen til iværksættere, som er blevet tilbudt fra den offentlige erhvervsservice i Vejle Amt inden amtet lukkede ved udgangen af 2006. Spørgsmålene der er stillet: Har startere typisk modtaget vejledning og råd? (kapitel 3) Går vejledte typisk ud og starter? (kapitel 4) Er vejledningen typisk tilfredsstillende? (kapitel 5) Er der behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådgivning? (kapitel 6) Er økonomisk præstation i nystartede virksomheder influeret af råd? (kapitel 7) Er præstationen forskellig i spin-offs og uafhængige virksomheder? (kapitel 8) Disse spørgsmål besvares her gennem en spørgeskemaundersøgelse af iværksættere, nemlig en stikprøve af startere og en stikprøve af vejledte iværksættere, foretaget i 2006. Projektet fortsætter med en follow-up spørgerunde i sommeren 2007 af de, der i 2006 enten drev virksomhed eller stadig var i opstartsfasen. Denne follow-up sigter mod at besvare spørgsmålet: Er udviklingen, især overlevelse og præstation, påvirket af vejledning og rådføring? Opfølgningens resultater offentliggøres i en efterfølgende rapport. Muligvis er ét år for kort tid til at kunne se en effekt, så der planlægges også senere opfølgninger, men om de gennemføres, vil selvfølgelig afhænge af en fremtidig bevilling. Projektet er støttet af Iværkcenter, Vejle Amt, EU's Socialfond og Center for Småvirksomhedsforskning ved Syddansk Universitet. Tak for sparring til Iværkcenterets leder Torben Ørskov og netværkskonsulenterne; Alex Nielsen, Bertil Sall, Flemming Ipsen, Heidi Nielsen, Lone Brodersen, Michael Jul-Nørup og Susanne Gren Svendsen, der samtidig har været min kollega. Tak til iværksætterne for deltagelse i interview og til interviewerne Kristina Grau, Christina A. Jørgensen, Majbritt H. Jepsen, Marianne N. Pedersen og Ea D. Nielsen. En version af rapportens kapitel 8 er just publiceret som artiklen "Spin-off-virksomheder og uafhængigt dannede virksomheder" i antologien "Iværksætterne og de etablerede virksomheder", redigeret af T. Bager, M.R. Evald og C. Vintergaard, Børsens Forlag 2007. Kyndelmisse 2007 Thomas Schøtt

Indholdsfortegnelse Forord... Baggrund og formål med rapporten og projektet... 7 Design af undersøgelse af startere og vejledte med stikprøver og spørgeskema... 9 Stikprøve af startere... 9 Stikprøve af vejledte... 9 Stikprøverne er repræsentative for startere og vejledte... 10 Spørgeskemaet... 10 Konklusion... 11 Starteres baggrund og tidligere vejledning... 13 Konklusion... 19 Vejledtes vej imod start... 21 Konklusion... 24 Tilfredshed med vejledningen hos erhvervsservice... 25 Konklusion... 28 Behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådføring... 29 Konklusion... 32 Økonomisk præstation i virksomhederne... 33 Konklusion... 36 Økonomisk præstation i spin-offs og uafhængige virksomheder... 37 Spin-offs klarer sig bedre end uafhængige virksomheder... 37 Iværksætteren i spin-offvirksomheden og den uafhængige virksomhed... 39 Netværk omkring spin-off-virksomheder og uafhængige dannede virksomheder...40 Kompetencer... 41 Præstationen forklaret ved lederegenskaber... 42 Konklusion...44 Konklusion... 45 Litteratur... 47 Bilag 1: Spørgeskemaer til startere og vejledte... 49 Bilag 1(fortsat): Spørgeskema til vejledte... 55 Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelsens kvalitet... 61 Stikprøven af "vejledte"... 61 Stikprøven af "startere"... 62 Svarprocenter... 63 Gyldighed... 63 Pålidelighed... 63 Brancher... 64 Kommunerne... 65 Faser i iværksætterprocessen... 66 Konklusion... 67 Bilag 3: Korrelationer og regressioner... 69

Baggrund og formål med rapporten og projektet Kapitel 1. Baggrund og formål med rapporten og projektet Denne rapport er første del i et forskningsprojekt, der undersøger vejledningen til iværksættere, som er blevet tilbudt fra den offentlige erhvervsservice. Projektets formål er at redegøre for vejledningen og rådgivningen fra offentlige og private rådgivere og andre, både den rådgivning, der bruges, og den rådgivning som iværksættere har behov for. Denne redegørelse om brug af og behov for vejledning og råd gives i denne rapport. Projektets formål er endvidere at estimere andelen af vejledte iværksættere, der starter snarere end opgiver deres foretagende, og at estimere andelen af startere, der har fået vejledning. Dette estimeres på omtrentlig vis i denne rapport (det er kun foreløbigt, idet mange vejledte stadig er i planlægningsfasen og endnu ikke er startet eller droppet ud). Ved en opfølgende spørgeskemaundersøgelse i sommeren 2007 vil det kunne estimeres mere præcist, hvilken andel af vejledte iværksættere, der starter snarere end opgiver. Ved opfølgningen af de startede vil overlevelsesraten også kunne estimeres, og ved statistisk analyse vil effekterne af vejledning og rådgivning nok kunne måles på overlevelsen, også når der kontrolleres for starternes andre egenskaber, såsom uddannelse og brancheerfaring. Undersøgelsesrapporten her er begrænset i tid til 2006 og i rum til det geografiske område, der hed Vejle Amt ind til udgangen af 2006. Landets offentlige erhvervsservice var organiseret amtsligt. I Vejle Amt i kommunale erhvervskontorer og et Iværkcenter, der koordinerede vejledningen til amtets iværksættere. Mere præcist, var amtets offentlige erhvervsservice i årene til og med 2006 organiseret i et netværk af Kolding Erhvervsråd, Horsens Erhvervsråd, Videnpark Trekantområdet i Fredericia, Vejle Erhvervsudvikling og Iværkcenter i Vejle, som gav vejledning og samarbejdede med Syddansk Universitets Center for Småvirksomhedsforskning (hvortil forfatteren er tilknyttet) og Vitus Bering uddannelsesinstitutionen i Horsens. Koordinationen i netværket blev varetaget af Iværkcenter, der som en selvejende institution udførte offentlig erhvervsservice under kontrakt med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Vejle Amt. Vejledningen i netværkets enheder indikeres i tabel B, bilag 2. Formålet med denne rapport er at besvare en række spørgsmål: Har startere typisk modtaget vejledning? Hvilken procentdel af startere har modtaget vejledning? Hvilken slags startere har modtaget vejledning, og hvilken slags har forbigået tilbuddet om vejledning? (Kapitel 3) Går vejledte typisk ud og starter? Hvilken procentdel af vejledte iværksættere starter en virksomhed? Hvilken slags vejledte starter, og hvilken slags dropper ud? (Kapitel 4) Er vejledningen typisk tilfredsstillende? Hvor udbredt blandt de vejledte er tilfredshed og utilfredshed med vejledningen? Hvilken slags vejledte er tilfredse, og hvilken slags er utilfredse? (Kapitel 5) Er der behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådgivning? Har de startede og de vejledte behov for yderligere råd? Hvilken slags startede og vejledte har stort behov for mere viden, og hvilken slags har mindre behov? (Kapitel 6) Er økonomisk præstation i nystartede virksomheder influeret af vejledning? Hvad er præstationsniveauet blandt de startede og de vejledte? Er præstationsniveauet påvirket af iværksætternes baggrund og deres rådføring? (Kapitel 7) 7

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning Er præstationen forskellig i spin-offs og uafhængige virksomheder? Spin-offs kan trække ressourcer fra deres modervirksomhed, men tilknytningen gør dem måske også træge, så det er uklart om spin-offs eller mere uafhængigt dannede virksomheder klarer sig bedst. (Kapitel 8) Disse spørgsmål besvares her gennem en spørgeskemaundersøgelse af iværksættere, nemlig en stikprøve af startere og en stikprøve af vejledte iværksættere i amtet, foretaget i 2006. Projektet vil fortsætte i sommeren 2007 med en follow-up spørgerunde af iværksættere, der i interviewrunden i 2006 enten drev virksomhed eller stadig var i opstartsfasen. Denne opfølgning sigter mod at besvare spørgsmålet: - Er udviklingen påvirket af vejledning? Er opstart, overlevelse og præstation påvirket af rådføring? Analyserne af denne opfølgning offentliggøres i en rapport, der nok vil bære titlen: Iværksættere i Vejle Amt Del 2: Hvordan klarer de sig? Muligvis er ét år, fra 2006 til 2007 for kort tid til at kunne se en effekt, så der planlægges senere opfølgninger, men om de gennemføres er selvfølgelig betinget af en fremtidig bevilling. 8

Design af undersøgelse af startere og vejledte med stikprøver og spørgeskema Kapitel 2. Design af undersøgelse af startere og vejledte med stikprøver og spørgeskema Vejledningen undersøges ved at indsamle oplysninger hos iværksætterne. For at undersøge om de, der starter, typisk har modtaget vejledning, bør der indhentes oplysninger hos startere. For at undersøge om de, der vejledes, typisk starter, bør der indhentes oplysninger hos de vejledte. Vi tager derfor stikprøver af både startere og vejledte. Detaljer om undersøgelsen er i bilag 2. Stikprøven af startere Startere betegner personer, der for nylig har startet en virksomhed. Kilden til at finde startere er landets Centrale Virksomhedsregister. Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, registrerer virksomheder og tildeler hver et unikt CVR-nummer. Registrering er obligatorisk. Registeret er offentligt tilgængeligt og oplysninger kan ses på registerets webside www.cvr.dk, herunder firmaets CVR-nummer, navn, indehaver eller direktør, branche, amt, by, adresse og ofte også telefonnummer. CVR-registeret leverede en stikprøve af virksomheder i Vejle Amt, som blev registreret i perioden fra januar 2005 til februar 2006, nemlig alle der opgav et telefonnummer og et tilfældigt udsnit af de, der ikke opgav noget telefonnummer. De fleste manglende telefonnumre kunne findes via internettet. Der er ikke væsentlig forskel på de med og de uden telefonnummer, så stikprøven kan betragtes som en stikprøve af alle nyregistrerede, hvorudfra der kan generaliseres med sædvanlige statistiske teknikker og sikkerheder til populationen af amtets nyregistrerede iværksættervirksomheder. For at interviewe en stikprøve af startere, forsøgte vi at telefonere til i alt 1639 personer. Af disse 1639 personer viste 63 personer sig ved vore interviews at falde uden for populationen af startere (langt de fleste heraf startede holdingselskaber, ansatte en ung pige i huset, eller udtog et CVRnummer uden henblik på at drive nogen virksomhed). Af de 1576 personer, der åbenbart faldt inden for populationen af startere, kunne vi ikke få 269 i tale (langt de fleste heraf fordi vore telefonopkald med adskillige genopkald, ikke blev besvaret). Af de 1307 startere som vi fik i tale, afslog 301 at deltage i et interview (langt de fleste begrundede afslaget med manglende tid). De 1006 andre startere blev interviewet. Deltagelsesprocenten var således 64 % af starterne inden for populationen som vi søgte at kontakte, og 77 % af starterne inden for populationen som vi fik i tale. Deltagelsesprocenten er således ret høj, usædvanligt høj. Analyserne udelod nogle interviews, nemlig de der drev en ældre virksomhed (startet før eller i år 2000), der kun forventede at starte, men endnu ikke var startet, og de hvis virksomhed er i brancherne landbrug, fiskeri, råstofudvinding, eller el, gas, varme og vand, som ikke omfattes af erhvervsservice. Når disse udelades, haves 738 startere, som indgår i analyserne. Af disse 738 startere driver 95 % en nystartet virksomhed, mens 5 % er holdt efter at have startet. Stikprøven af vejledte Vejledte betegner personer, der for nylig har søgt vejledning i den offentlige erhvervsservice om at starte en ny virksomhed. Nogen er startet for nylig, andre er i færd med at starte, og andre overvejer at starte i fremtiden. Kilden til at finde vejledte er bogføringen af kontakter til den offentlige erhvervsservice. Iværksættere i Vejle Amt kunne søge råd hos Iværkcenter og de kommunale erhvervskontorer. De fik gratis vejledning i begrænset omfang og henvistes så ofte til private rådgivere. Kontakterne, hvad enten 9

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning telefonisk eller ved møde, registreredes i edb-systemet på kontoret, med telefonnummer og navn på den vejledte iværksætter eller virksomhed samt oftest iværksætterens status som ikke-startet, nystartet eller etableret, samt virksomhedens etableringstidspunkt, hvis startet. Iværkcenter samlede registreringerne fra sit eget kontor og kommunale erhvervskontorer i amtet fra perioden januar 2005 til juni 2006. Listen omfattede noget over 700 iværksættere eller opstarter, dog med nogle gengangere, så uden gengangere identificerede vi 690 personer eller opstarter. For at interviewe vejledte iværksættere, forsøgte vi at kontakte i alt 690 personer. Af disse 690 personer viste 24 personer sig ved vore interviews at falde uden for populationen af vejledte iværksættere (langt de fleste havde haft en kort kontakt uden henblik på at starte). Af de 666 personer, der åbenbart faldt inden for populationen af vejledte iværksættere, kunne vi ikke få 137 i tale (langt de fleste heraf fordi vi ikke kunne opnå et gyldigt telefonnummer eller fordi vore telefonopkald med adskillige genopkald ikke blev besvaret). Af de 529 vejledte som vi fik i tale, afslog 51 at deltage i et interview (langt de fleste begrundede afslaget med manglende tid). De andre 478 vejledte iværksættere blev interviewet. Deltagelsesprocenten var således 72 % af de vejledte inden for populationen som vi søgte at kontakte og 90 % af de vejledte som vi fik i tale. Deltagelsesprocenten er særdeles høj, meget usædvanligt høj. Den offentlige erhvervsservice henvender sig til langt de fleste brancher. Den henvender sig ikke til landbrug, fiskeri og råstofudvinding, så analyserne udelader de få vejledte, der arbejdede i disse brancher. Når disse få udelades, haves 474 vejledte, der indgår i analyserne. De 474 interviewede vejledte, der indgår i analyserne, omfatter iværksættere i mange faser. 28 % forventer at starte, men er endnu ikke startet, 50 % driver virksomhed, 6 % er holdt efter at have startet, og 16 % har droppet al forventning om overhovedet at starte. Stikprøverne er repræsentative for startere og vejledte Er de interviewede startere en repræsentativ stikprøve af populationen af alle iværksættere, der for nylig startede en virksomhed i amtet, eller endda repræsentative for hele landet? Da de er ret tilfældigt udvalgt blandt de, der for nylig har fået et CVR-nummer, er de repræsentative for de mennesker, der for nylig har fået CVR-nummer. Når de der har fået et CVR-nummer uden at være startet udelades, og de der har fået nyt CVR-nummer, men leder en ældre virksomhed udelades, så haves formodentlig en stikprøve af nystartede, der er repræsentativ for amtet, og eftersom amtet både rummer megen by og en del landområder, så er den formentlig også ret repræsentativ for hele landet. Er de interviewede vejledte en repræsentativ stikprøve af populationen af iværksættere eller iværksættervirksomheder, som i de senere år har modtaget offentlig vejledning i Vejle Amt, eller endda repræsentative for hele landet? Da de interviewede omfatter langt de fleste af de, der har modtaget vejledning i amtet, er de formodentlig repræsentative for amtet. Eftersom amtet nok er ret typisk, og amtets erhvervsservice nok er ret typisk for landet som helhed, idet den fungerer under nationale regler, så er de interviewede vejledte formentlig ret repræsentative for vejledte iværksættere i landet. Spørgeskemaet Spørgeskemaet spørger hver iværksætter om sig selv og virksomheden; - nuværende fase (driver virksomhed, holdt op med drift, forventer start, droppet start) - brug af rådgivere tidligere, og tilfredshed med offentlig vejledning - behov for fremtidig rådgivning om bestemte emner - baggrund i uddannelse og erhvervsliv - virksomhedens etablering som selvstændig, omregistreret eller baseret på eksisterende sektor eller branche - virksomhedens virksomhedsform 10

Design af undersøgelse af startere og vejledte med stikprøver og spørgeskema - virksomhedens ejere (ene eller medejet) - virksomhedens nuværende størrelse og forventede størrelse om fem år Spørgeskemaet, i versionerne til de startede og de vejledede, er kopieret i bilag 1. Svarprocenten for de enkelte spørgsmål er ganske høj. Begreberne, der indgår i undersøgelsen, er velkendte blandt iværksættere, så formuleringerne i spørgeskemaet bruger disse kendte begreber. Så gyldigheden eller validiteten af begrebsmålingerne er formodentlig høj. Spørgsmålene er let forståelige og lette at besvare, og der er stor konsistens mellem besvarelserne, så pålideligheden eller reliabiliteten af svarene er formodentlig høj. Konklusion Stikprøverne har fanget iværksættere, og de interviewede synes repræsentative for de startede og de vejledte i amtet og endda i landet. Spørgeskemaet synes at være gyldigt med høj grad af validitet til måling af begreber om iværksætteri, og besvarelserne synes at være pålidelige med høj grad af reliabilitet i svarene. Kvaliteten af spørgeskemaundersøgelsen vurderes i detaljer i bilag 2. 11

Starternes baggrund og tidligere vejledning Kapitel 3. Starternes baggrund og tidligere vejledning Spørgsmålene i dette kapitel er især: - Hvor mange af de startede havde fået vejledning? Hvilken slags startere havde fået vejledning, og hvilken slags startere forbigik vejledning? Hvordan afhænger brugen af få eller mange rådgivere af starternes personlige egenskaber? De 738 interviewede startere blev spurgt, om de havde modtaget vejledning fra Iværkcenter eller deres lokale erhvervsservicekontor, tabel 3.1. (baseret på de gyldige svar fra 728 af de 738 interviewede startere). En væsentlig del af starterne havde modtaget denne vejledning, Så det estimeres, at omkring 25% af de, der startede ny virksomhed i amtet, havde modtaget vejledning fra den offentlige erhvervsservice. Tabel 3.1. Starteres tidligere vejledning Modtog vejledning 25 % Forbigik vejledning 75 % Sum 100 % N 728 Hvem er modtagelig for vejledning, og hvilken slags iværksættere forbigår tilbuddet om gratis vejledning hos den offentlige erhvervsservice? Afhænger modtageligheden af køn? Mænd og kvinders modtagelighed angives i tabel 3.2. Som det kan forventes, er kvinder mere tilbøjelige til at modtage vejledning (forskellen mellem mænd og kvinder er statistisk signifikant, idet en test har p-værdi under 0,05; faktisk er p-værdien helt nede på 0,0001). Tabel 3.2. Modtagelighed for vejledning, for hvert køn af startere Mænd Kvinder Modtog vejledning 23 % 30 % Forbigik vejledning 77 % 70 % Sum 100 % 100 % N 534 194 Afhænger modtageligheden også af uddannelse? For hvert trin færdiggjort skolegang er modtageligheden angivet i tabel 3.3. Modtageligheden ses at vokse med skolegangen, de med få års skolegang forbigår den offentlige erhvervsservice, mens de med flere års skolegang, og især de med studentereksamen, modtager vejledning (forskellene er statistisk signifikante, idet en test har en p-værdi under 0,05; p- værdien er faktisk 0,04). Afhænger modtageligheden også af den videre uddannelse, uddannelsen efter skolegangen? Ja, tabel 3.3 viser, at de uden erhvervsuddannelse eller anden videre uddannelse tenderer til at forbigå erhvervsservice, mens de med videre uddannelse, og især de med kort videregående uddannelse, tenderer til at 13

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning modtage vejledning hos den offentlige erhvervsservice (forskellene er statistisk signifikante, idet p- værdien er meget lille, kun 0,0001). Tabel 3.3. Modtagelighed for vejledning, for hvert uddannelsestrin for startere Skolegang 7 år 8-9 år 10 år Studentereksamen Modtog vejledning 6 % 15 % 26 % 30 % Forbigik vejledning 94 % 85 % 74 % 70 % Sum 100 % 100 % 100 % 100 % N 18 148 235 324 Uddannelse efter skolegang Ingen erhvervs- eller videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Modtog vejledning 15 % 22 % 41 % 28 % 36 % Forbigik vejledning 85 % 78 % 59 % 72 % 64 % Sum 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % N 140 339 79 83 80 Kurser for iværksættere har været arrangeret af den offentlige erhvervsservice og andre, iværksættere kan også deltage i erfa-grupper og faglige netværk. Deltagelsen i sådanne arrangementer vises i tabel 3.4. Startere deltager ofte i faglige netværk eller erfa-grupper, færre har deltaget i kurser arrangeret af erhvervsservice, og sjældnere er deltagelse i andre kurser for iværksættere. Tabel 3.4. Starteres deltagelse i faglige arrangementer Deltagelse i kurser arrangeret af erhvervsservice 19 % (N=735) Deltagelse i andre kurser for iværksættere 10 % (N=735) Deltagelse i et fagligt netværk eller en erfa-gruppe 26 % (N=735) Hænger modtagelighed for vejledning sammen med deltagelse i kurser arrangeret af den offentlige erhvervsservice? Ja, selvfølgelig. Tabel 3.5. viser, i den venstre side, at hvis startere har deltaget i et kursus arrangeret af det offentlige, så er det også ret sandsynligt, at de har modtaget vejledning (deltagere og ikke-deltagere har forskellig modtagelighed, der er statistisk signifikant; for en test er p-værdien lille, kun 0,0001). Ligeså for kurser arrangeret af andre, som angivet i den midterste del af tabel 3.5. De startere, der har deltaget i kursus arrangeret af andre, tenderer også til at have modtaget vejledning fra den offentlige erhvervsservice (forskellen er statistisk signifikant, idet p-værdien er lille, kun 0,0001). Deltagelse i et fagligt netværk eller en erfa-gruppe hænger også sammen med modtagelighed for vejledning, som angivet i sidste del af tabel 3.5. De startere, der deltager i et fagligt netværk er ofte også de, der modtager vejledning (forskellen er statistisk signifikant, idet p-værdien er lille, kun 0,02). 14

Starternes baggrund og tidligere vejledning Det ser således ud til, at mange startere har en modtagelighed for viden, som kommer til udtryk både ved, at de modtager vejledning, går på kurser og deltager i faglige netværk eller erfa-grupper. Omvendt er mange startere mere enspændere, idet de forbigår både vejledning, kurser og faglige netværk. Tabel 3.5. Modtagelighed for vejledning, sammenholdt med deltagelse i kursus arrangeret af den offentlige erhvervsservice, kursus arrangeret af andre og fagligt netværk; for startere Kursus ved offentlige Kursus ved andre Fagligt netværk Deltog Deltog ej Deltog Deltog ej Deltog Deltog ej Modtog vejledning 47% 18% 43% 21% 28% 21% Forbigik vejledning 53% 82% 57% 79% 72% 79% Sum 100% 100% 100% 100% 100% 100% N 135 590 76 649 187 538 En anden kilde til viden er rådføring med forskellige slags personer. Starterne rapporterede, om de havde rådført sig med hver af en række rådgivere, tabel 3.6. Tabel 3.6. Starteres rådføring med rådgivere Bankrådgiver 40 % (N=730) Advokat 26 % (N=728) Revisor 68 % (N=728) Anden konsulent i privat sektor 17 % (N=730) Person med stor erfaring i erhvervslivet 54 % (N=729) Person, der er ved at starte en virksomhed 21 % (N=728) Told og Skat 40 % (N=728) Rådgiver i lokale erhvervskontor eller Iværkcenter 25 % (N=728) Er starteres modtagelighed for vejledning hos den offentlige erhvervsservice sammenhængende med rådføring hos bankrådgiver, advokat, revisor og andre slags rådgivere? Tabel 3.7. viser, i første panel, en sammenhæng, idet startere, der rådfører sig med en bankrådgiver, også ofte modtager vejledning hos erhvervsservice (sammenhængen er statistisk signifikant, idet p- værdien er under 0,05, den er 0,0001). Tendensen ser ud til at forekomme også for rådføring med advokater, men er ikke statistisk signifikant (p-værdien er 0,23). Sammenhængen er heller ikke signifikant for revisorer, idet startere, der rådfører sig med en revisor, ikke tenderer stærkt til at vejledes af den offentlige erhvervsservice (p-værdien er 0,09). Tendensen er signifikant for andre rådgivere i den private sektor, idet startere, der rådfører sig med en anden rådgiver i den private sektor, også er modtagelige for vejledning fra den offentlige erhvervsservice (p-værdien er 0,0001). 15

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning Tendensen er også klar for Told og Skat, idet startere, der rådfører sig med Told og Skat, også ofte er modtagelige for vejledning hos den offentlige erhvervsservice (p-værdien er 0,0001). Tendensen er også klar for rådføring med en erfaren i erhvervslivet, en mentor, idet startere, der rådfører sig med en sådan mentor, også er modtagelige for vejledning hos erhvervsservice (p-værdien er 0,0002). Tendensen er også klar for rådføring med en anden starter, en kollega, idet startere, der rådfører sig med en anden starter, også ofte rådfører sig med erhvervsservice (p-værdien er 0,0001). Tabel 3.7. Modtagelighed for erhvervsvejledning, sammenholdt med rådføring med en type rådgiver, for startere Bankrådgiver Rådført Ej rådført Modtog erhvervsvejledning 29% 19% Forbigik erhvervsvejledning 71% 81% Sum 100% 100% N 292 436 Advokat Rådført Ej rådført Modtog erhvervsvejledning 27% 22% Forbigik erhvervsvejledning 73% 78% Sum 100% 100% N 188 539 Revisor Rådført Ej rådført Modtog erhvervsvejledning 25 % 19 % Forbigik erhvervsvejledning 75 % 81 % Sum 100 % 100 % N 492 234 Anden i privat sektor Rådført Ej rådført Modtog erhvervsvejledning 34 % 21 % Forbigik erhvervsvejledning 66 % 79 % Sum 100 % 100 % N 121 607 Told og Skat Rådført Ej rådført Modtog erhvervsvejledning 35% 16% Forbigik erhvervsvejledning 65% 84% Sum 100% 100% N 292 435 Erfaren i erhvervsliv Rådført Ej rådført Modtog erhvervsvejledning 29% 17% Forbigik erhvervsvejledning 71% 83% Sum 100% 100% N 394 333 16

Starternes baggrund og tidligere vejledning Anden starter Rådført Ej rådført Modtog erhvervsvejledning 44% 18% Forbigik erhvervsvejledning 56% 82% Sum 100% 100% N 154 572 Er modtagelighed for offentlig vejledning også sammenhængende med alder og erfaring i erhvervslivet og specielt i branchen? Ja, som angivet i tabel 3.8., så afhænger modtagelighed af alder og erfaring. I gennemsnit er de, der modtager vejledning, et par år yngre end de startere, der forbigik vejledning, (forskellen er statistisk signifikant, idet en test har en lille p-værdi, nemlig 0,05), de har et par års mindre erhvervserfaring (forskellen er signifikant, idet p-værdien er lille, 0,01), og de har måske et års mindre brancheerfaring (denne forskel på et enkelt år er ikke signifikant, idet p-værdien er over 0,05; p-værdien er 0,12 i en ensidet t-test). Tabel 3.8. Modtagelighed sammenholdt med alder, erhvervserfaring og brancheerfaring For startere, gennemsnit i år Alder Erhvervserfaring Brancheerfaring Modtog vejledning 38 år 18 år 9 år Forbigik vejledning 40 år 20 år 10 år Er modtageligheden for offentlig vejledning afhængig af nogen af egenskaberne, når de andre holdes konstante? Hvordan modtagelighed afhænger af de samtidige personlige egenskaber kan undersøges ved en logistisk regression, tabel 3.9. Effekten af hver egenskab på modtagelighed indikeres ved en odds ratio. En odds ratio er mere eller mindre signifikant, og de signifikante effekter er markeret med * i tabellen. Videregående uddannelse har signifikant indvirkning på modtageligheden, med en positiv effekt. Odds ratio er 2,0, hvilket betyder, at videreuddannedes odds for at modtage vejledning er 2 gange ikkevidereuddannedes odds for at modtage vejledning. Deltagelse i et kursus arrangeret af den offentlige erhvervsservice er også signifikant relateret til modtagelighed for vejledning. Odds ratio er 2,8, og det betyder, at deltageres odds for at modtage vejledning er 2,8 gange ikke-deltageres odds for at modtage vejledning. Rådføring med en bankrådgiver er ligeledes signifikant, med en odds ratio på 1,6. De, der rådfører sig med en bankrådgiver, har odds for at modtage offentlig vejledning, som er 1,6 gange odds blandt de, der ikke rådfører sig med en bankrådgiver. Rådføring med Told og Skat er også signifikant, med en odds ratio på 2,2. De der rådfører sig med Told og Skat har odds for at modtage erhvervsservicevejledning som er 2,2 gange odds for de, der ikke rådfører sig med Told og Skat. Rådføring med en anden iværksætter er også signifikant, med en odds ratio på 2,1. De, der rådfører sig med en anden iværksætter, har odds for at modtage offentlig vejledning, som er 2,1 gange odds for de, der ikke rådfører sig med andre iværksættere. 17

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning Tabel 3.9. Modtagelighed for offentlig vejledning, forklaret ved personlige egenskaber Odds ratio fra logistisk regression vist. Odds ratio, der er signifikant, er markeret med *. Detaljerne i den logistiske regression vises i bilag 3. Køn (kvinde) 1,4 Studentereksamen 0,8 Erhvervsuddannelse 1,3 Videregående uddannelse 2,0* Erhvervserfaring 0,8 Kursus fra erhvervsservice 2,8* Kursus fra andre 1,3 Fagligt netværk 1,3 Bankrådgiver 1,6* Advokat 1,3 Revisor 1,2 Anden privat 1,4 Told og Skat 2,2* Erfaren i erhvervslivet 1,2 Person, der også starter 2,1* Den offentlige erhvervsservice har hidtil været i fokus, men analyserne har også vist, at startere også tenderer til at rådføre sig med mange andre typer af rådgivere. Nogle startere bruger få rådgivere, mens andre startere bruger mange rådgivere. Starterne bruger typisk en håndfuld af de otte slags rådgivere, der spurgtes til, men starterne viste stor spredning i antallet af rådgivere. Er brugen af få eller mange rådgivere afhængig af de personlige egenskaber? Hvordan antallet af brugte rådgivere afhænger af personlige egenskaber kan analyseres med lineær regression, tabel 3.10. De standardiserede regressionskoefficienter er signifikant positive, negative eller nær nul, så nær nul, at de ikke er signifikante. En positiv koefficient indikerer en positiv effekt, en negativ koefficient indikerer en negativ effekt, og en koefficient nær nul indikerer en ubetydelig effekt. De signifikante koefficienter er markeret med * i tabellen. Tabellen viser, at de fleste egenskaber ikke har signifikant effekt. Men nogle få egenskaber har stor effekt, enten positiv eller negativ. Erhvervserfaring har en negativ indflydelse på brug af rådgivere, dvs. tendensen er, at jo større erhvervserfaring startere har, jo færre rådgivere bruger de. De mere erfarnes mindre brug af rådgivere passer med, at deres behov for yderligere viden er mindre, som analyseret i et andet kapitel i denne rapport. Deltagelse i et kursus arrangeret af erhvervsservice hænger positivt sammen med brugen af rådgivere, dvs deltagere i sådanne kurser bruger flere rådgivere end startere, der ikke har deltaget i kurserne. Deltagelse i kurser går altså hånd i hånd med brug af rådgivere, snarere end med erstatning af rådgivere. Deltagelse i faglige netværk eller erfa-grupper hænger også positivt sammen med brug af rådgivning, idet deltagere i faglige netværk bruger flere rådgivere end startere, der ikke deltager i faglige netværk. Deltagelse i faglige grupper går altså hånd i hånd med brugen af rådgivere, og fungerer ikke som substitut for rådgivere. 18

Starternes baggrund og tidligere vejledning Tabel 3.10. Brug af rådgivere, forklaret ved personlige egenskaber Standardiserede regressionskoefficienter fra lineær regression er vist. Signifikante koefficienter er markeret med *. Detaljerne i den lineære regression vises i bilag 3. Køn (kvinde) 0,003 Studentereksamen 0,03 Erhvervsuddannelse 0,01 Videregående uddannelse 0,09 Erhvervserfaring - 0,13* Kursus fra erhvervsservice 0,17* Kursus fra andre 0,07 Fagligt netværk 0,16* Konklusion Dette kapitel har vist, at omkring 25 % af starterne har modtaget vejledning fra den offentlige erhvervsservice. Men starterne er forskellige i deres modtagelighed for vejledning fra den offentlige erhvervsservice. De med videregående uddannelse er mere modtagelige end de, der ikke har videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. De, der deltager i et kursus arrangeret af erhvervsservice, er også mere tilbøjelige til at have fået vejledning af erhvervsservice end de, der ikke har deltaget i et sådant kursus (hvilket jo ikke overrasker). De, der rådfører sig med en bankrådgiver, er mere tilbøjelige til at vejledes af den offentlige erhvervsservice end de, der ikke rådfører sig med en bankrådgiver. De, der rådfører sig med Told og Skat, er også mere tilbøjelige til også at vejledes af erhvervsservice end de, der ikke rådfører sig med skattevæsenet. De, der rådfører sig med en anden starter, er også mere tilbøjelige til at vejledes hos erhvervsservice. Brugen af få eller mange rådgivere er også afhængig af starternes personlige egenskaber. Jo større erhvervserfaring startere har, jo færre rådgivere bruger de. Deltagere i erhvervsservicekurser eller faglige netværk bruger flere rådgivere end startere, der ikke deltager i erhvervsservicekurser eller faglige netværk. 19

Vejledtes vej imod start Kapitel 4. Vejledtes vej imod start Spørgsmålene er her især: - Hvor mange af de vejledte iværksættere starter, dvs er startet før surveyet, (som gennemførtes nogle måneder efter vejledningen)? Blandt de vejledte, hvilken slags starter, og hvilken slags opgiver? De fleste vejledte har startet en virksomhed, (og nogle af dem er allerede holdt igen), næstflest er i fasen, hvor de stadig forventer at starte, og færrest har droppet forventningen om overhovedet at starte, tabel 4.1. Det skal dog understreges, at de vejledte iværksættere omfatter både folk, der er i fasen før start, og folk, der allerede på vejledningstidspunktet, har startet en virksomhed. Deraf konkluderes at procentdelen af vejledte, der før eller senere starter virksomhed, er mellem 56 % og 84 %. Den præcise procentdel vil afhænge af hvor mange af de 28 %, der forventer at starte, der faktisk starter, snarere end dropper ud. Tabel 4.1. Vejledtes iværksætteraktivitet (indtil survey-tidspunktet) Har startet (driver eller er allerede holdt) 56 % Forventer at starte (endnu ikke startet) 28 % Har droppet forventningen om start 16 % Sum 100 % N 474 Det skal nu undersøges, blandt disse vejledte, hvilken slags starter, og hvilken slags opgiver at starte. Specielt skal det undersøges om start kontra opgiven påvirkes af køn, uddannelse, deltagelse i faglige arrangementer, alder, erfaring i erhvervslivet og branchen. Har kønnet indflydelse på, om en iværksætter starter eller dropper ud, eller har mænd og kvinder samme tendens til at starte? Lad os ignorere de, der stadig forventer at starte, og hvis start eller dropout er uvis, og sammenligne de, der er startet, med de, der er droppet ud, og se om disse udfald afhænger af kønnet. Sammenligningen ses i tabel 4.2. Tabellen viser, at mænd og kvinder er næsten ens i deres tendens til at starte, og næsten ens i deres tendens til at droppe ud (forskellen på kun et par procent er ikke statistisk signifikant). Tabel 4.2. Startet og droppet, for hvert køn af vejledte Mænd Kvinder Startet 79 % 77 % Droppet forventning 21 % 23 % Sum 100 % 100 % N 206 132 21

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning Er tendensen til at starte kontra droppe ud afhængig af uddannelsen? For skolegang ses af tabel 4.3., at der måske er nogle små forskelle, men forskellene er så små, at de ikke er statistisk signifikante (pværdien er over 0,05, nemlig 0,20 i en chi-i-anden test). For videreuddannelse ses af tabellen, at der måske er små forskelle, men de er også så små, at de ikke er statistisk signifikante (p-værdien er over 0,05, den er 0,80). Tabel 4.3. Startet og droppet, for hvert uddannelsestrin af de vejledte Skolegang 7 år 8-9 år 10 år Studentereksamen Startet 86 % 69 % 83 % 77 % Droppet 14 % 31 % 17 % 23 % Sum 100 % 100 % 100 % 100 % N 7 49 126 155 Uddannelse ud over skolegang Ingen erhvervs- eller videregående uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Startet 76 % 77 % 79 % 76 % 85 % Droppet 24 % 23 % 21 % 24 % 15 % Sum 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % N 45 164 29 58 41 De vejledte har kunnet deltage i faglige arrangementer, såsom kurser arrangeret af erhvervsservice, andre kurser for iværksættere og faglige netværk eller erfa-grupper. Mange af de vejledte har også deltaget i kurser arrangeret af erhvervsservicen, tabel 4.4. Færre har deltaget i andre kruser og faglige netværk eller erfa-grupper. Tabel 4.4. Vejledtes deltagelse i faglige arrangementer Deltagelse i kurser arrangeret af erhvervsservice 35 % (N=338) Deltagelse i andre kurser for iværksættere 17 % (N=339) Deltagelse i et fagligt netværk eller en erfa-gruppe 26 % (N=337) Er udfaldet, start eller opgiven, afhængig af deltagelse i kurser, såsom kurser arrangeret af den offentlige erhvervsservice, kurser arrangeret af andre eller deltagelse i faglige netværk eller erfa-grupper. Deltagelse i kurser arrangeret af den offentlige erhvervsservice har ikke nogen indflydelse på om de starter eller ej, som kan måles her, tabel 4.5. Forskellen mellem 81 % og 76 % er så lille, at den ikke er statistisk signifikant. Deltagelse i et andet kursus hænger sammen med, om de starter. Iværksættere, der deltager i andet kursus, har signifikant større tilbøjelighed til at starte. Det skal dog ikke tolkes som en årsag-virkning sammenhæng, idet der kan være andet, som påvirker begge. 22

Vejledtes vej imod start Deltagelse i et fagligt netværk eller erfa-gruppe hænger også sammen med start. Iværksættere, der deltager i et sådant netværk, har signifikant større tilbøjelighed til at starte. Men igen, skal det ikke fortolkes kausalt. Tabel 4.5. Startet eller droppet, sammenholdt med deltagelse i erhvervsservicekursus, andet kursus og fagligt netværk Erhvervsservicekurser Deltog Deltog ej Startet 81 % 76 % Droppet forventning 19 % 24 % Sum 100 % 100 % N 118 220 Andre kurser Deltog Deltog ej Startet 91 % 76 % Droppet forventning 9 % 24 % Sum 100 % 100 % N 56 283 Fagligt netværk Deltog Deltog ej Startet 86 % 75 % Droppet forventning 14 % 25 % Sum 100 % 100 % N 87 250 Er udfaldet (start eller dropout) afhængig af alder? Nej, ikke væsentligt. De, der starter, er i gennemsnit 39 år, mens de, der dropper ud, også er 39 år i gennemsnit, tabel 4.6. Er udfaldet afhængigt af erhvervserfaringen. Nej, ikke væsentligt. De, der starter, har 18 års erhvervserfaring, mens de, der dropper ud har 16 års erhvervserfaring i gennemsnit. Er udfaldet afhængigt af brancheerfaringen. Ja, væsentligt. De, der starter, har 10 års brancheerfaring, mens de, der dropper kun har 7 års erhvervserfaring i gennemsnit (denne forskel er signifikant, idet p- værdien er lille, den er 0,01). Tabel 4.6. Startet eller droppet, sammenholdt med alder, erhvervserfaring og brancheerfaring af vejledte. Gennemsnit i år Alder Erhvervserfaring Brancheerfaring Startet 39 år 18 år 10 år Droppet forventning 39 år 16 år 7 år Er start, i kontrast til dropout, afhængig af nogen af egenskaberne hos de vejledte, også når andre egenskaber holdes konstante. Hvordan start hænger sammen med egenskaberne samtidig undersøges 23

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning ved logistisk regression, tabel 4.7. Effekten af hver egenskab på start indikeres ved en odds ratio. En odds ratio er mere eller mindre signifikant, og en signifikant effekt er markeret med * i tabellen. Brancheerfaring har signifikant indvirkning på modtageligheden, med en positiv effekt. Odds ratio er betydeligt over 1, hvilket betyder, at vejledte med stor brancheerfaring har odds for at starte, der er betydeligt større end odds blandt de med mindre brancheerfaring. Tabel 4.7. Start (kontrasteret dropout), forklaret ved vejledtes personlige egenskaber Odds ratio fra logistisk regression vist. Odds ratio, der er signifikant, er markeret med *. Detaljerne i den logistiske regression vises i bilag 3. Køn (mand) 0,9 Brancheerfaring 1,5* Studentereksamen 0,9 Erhvervsuddannelse 0,9 Videregående uddannelse 1,1 Deltaget i off kursus 0,8 Deltaget i andet kursus 0,4 Deltaget i fagligt netværk 0,6 Konklusion Konklusionerne på analyserne af de vejledtes proces imod opstart drejer sig om opstartsrater, og hvad der påvirker opstarten. Analysen viser, at de fleste vejledte starter; mellem 56 % og 84 % af de vejledte starter en ny virksomhed. Forskellen mellem de 56 % og de 84 % er de 28 % af de vejledte, der ved spørgerunden i 2006 endnu ikke var startet, men stadig forventede at starte. I sommeren 2007 spørges disse 28 %, hvor de befinder sig i opstarten, om de er startet, har opgivet eller stadig forventer at starte engang i fremtiden. Så da vil opstartsraten kunne angives mere præcist mellem 56 % og 84 % af de vejledte. Sandsynligheden for at starte, snarere end at opgive at starte, hænger ikke signifikant sammen med de fleste personlige egenskaber hos de vejledte, kun med brancheerfaring. Jo større brancheerfaring de vejledte har, jo større er deres chance for at starte, og jo mindre er deres risiko for at droppe foretagendet. 24

Tilfredshed med vejledningen hos erhvervsservice Kapitel 5. Tilfredshed med vejledningen hos erhvervsservice Spørgsmålene er her især: - Hvor tilfredse var de vejledte (også vejledte startere) med vejledningen hos erhvervsservice? Hvilken slags var tilfredse, og hvilken slags var utilfredse? Vi skal her undersøge de vejledte, både i populationen af vejledte og i populationen af startere. De vejledte i populationen af startere er forskellig fra populationen af vejledte, om end en del deraf, men der forventes ikke nogen væsentlig forskel mellem disse to populationer. Analyserne i dette kapitel baseres altså på både stikprøven af startere og stikprøven af vejledte. Graden af tilfredshed med erhvervsvejledningen blandt de interviewede iværksættere er angivet i tabel 5.1., både for startere og for vejledte. Tabellen viser, at de, som modtager vejledning, er ret tilfredse med vejledningen. Der er ingen forskel på om det er den population, der har været til vejledning, og den population, der startede og fik vejledning. Tabel 5.1. Tilfredshed For startere og for vejledte Startere Vejledte 3 Meget tilfredse 51 % 51 % 2 Nogenlunde tilfredse 38 % 37 % 1 Mindre tilfredse 6 % 9 % 0 Slet ikke tilfredse 5 % 3 % Sum 100 % 100 % N 211 301 Afhænger tilfredsheden af egenskaber ved iværksætterne, såsom deres køn? Tilfredsheden er målt på en skala fra 0 til 3, som angivet i tabel 5.1., så her skal gennemsnittet betragtes (de tidligere kapitler fokuserede på nogle aspekter, der var enten-eller, også der betragtedes procenter). Gennemsnittet for mandlige startere på skalaen er 2,3, det er omtrent det samme som gennemsnittet for kvindelige startere, 2,4, som vist i tabel 5.2. (og den lille forskel er ikke statistisk signifikant). Tilfredsheden er næsten ens for mænd og kvinder, også blandt de vejledte. Tabel 5.2. Tilfredshed, i gennemsnit for hvert køn For startere og for vejledte Startere Vejledte Mænd 2,3 2,4 Kvinder 2,4 2,3 25

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning Afhænger tilfredsheden, som målt på skalaen fra 0 til 3, af uddannelse? Skolegangens mulige indvirkning ses i øverste del af tabel 5.3. Tilfredsheden afhænger ikke af, om de har studentereksamen eller ej. Videreuddannelses mulige indvirkning på tilfredsheden ses af den nederste del af tabel 5.3. Tilfredsheden afhænger ikke af, om de har erhvervsuddannelse, højere uddannelse eller ingen af de to (de små forskelle er så små, at de ikke er statistisk signifikante). Tabel 5.3. Tilfredshed, i gennemsnit for hvert uddannelsestrin For startere og for vejledte Startere Vejledte Skolegang Mindre end studentereksamen 2,4 2,4 Studentereksamen, HF, HH, HTX 2,3 2,3 Uddannelse efter skolegang Ingen erhvervsuddannelse eller højere uddannelse 2,4 2,3 Erhvervsuddannelse 2,4 2,4 Højere uddannelse 2,2 2,3 Tilfredsheden med vejledningen, stadig målt på skalaen fra 0 til 3, afhænger ej heller af om iværksætterne har været på kursus arrangeret af erhvervsservice, tabel 5.4. Tilfredsheden afhænger heller ikke af, om de deltog i et kursus arrangeret af andre. Tilfredsheden med vejledningen afhænger heller ikke af, om de deltager i et fagligt netværk eller erfa-gruppe. Tabel 5.4. Tilfredshed, i gennemsnit for deltagere og ikke-deltagere i kurser og netværk For startere og for vejledte Startere Vejledte Deltog i erhvervsservicekursus 2,4 2,4 Deltog ikke i erhvervsservicekursus 2,3 2,3 Deltog i andet kursus 2,4 2,2 Deltog ikke i andet kursus 2,3 2,4 Deltog i netværk 2,3 2,5 Deltog ikke i netværk 2,4 2,3 Hænger tilfredsheden sammen med alder? Sammenhængen undersøges ved at udregne korrelationen mellem tilfredshed og alder (korrelationskoefficienten bruges, fordi både tilfredshed og alder er målt på en numerisk skala. Korrelation kan være negativ, positiv eller den kan vise sig at være nær nul, hvilket angiver, at der ikke ses en lineær sammenhæng mellem dem). Korrelationen mellem tilfredshed og alder, udregnet blandt starterne, viser sig at være nær nul, så der ses ingen sammenhæng mellem tilfredshed og alder, tabel 5.5. Iværksætterne synes altså at være lige tilfredse, hvad enten de er unge eller ældre. 26

Tilfredshed med vejledningen hos erhvervsservice Tilfredsheden afhænger heller ikke af erhvervserfaring eller brancheerfaring, tabel 5.5. (ingen af korrelationerne er statistisk signifikante). Tabel 5.5. Sammenhængen mellem tilfredshed og alder, erhvervserfaring og brancheerfaring For startere og for vejledte Korrelationskoefficienterne vises i bilag 3 Startere Vejledte Sammenhæng mellem tilfredshed og alder Ingen korrelation Ingen korrelation Sammenhæng mellem tilfredshed og erhvervserfaring Ingen korrelation Ingen korrelation Sammenhæng mellem tilfredshed og brancheerfaring Ingen korrelation Ingen korrelation Afhænger tilfredsheden af nogen af egenskaberne, når de andre holdes konstante? Hvordan tilfredshed samtidig afhænger af de personlige egenskaber kan undersøges ved en regression, tabel 5.6. Effekten af hver egenskab på tilfredsheden indikeres ved en regressionskoefficient. En positiv koefficient indikerer en positiv effekt, og en negativ koefficient indikerer en negativ effekt. En koefficient nær nul indikerer, at effekten er nær nul. Analysen af starteres tilfredshed viser, at ingen af koefficienterne er statistisk signifikante, øverste del af tabel 5.6. Det indikerer, at ingen af starternes egenskaber har væsentlig indvirkning på tilfredsheden (når der kontrolleres for de andre egenskaber). Starteres tilfredshed med vejledningen afhænger åbenbart ikke af, om de er mænd eller kvinder, har studentereksamen, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, høj eller lav alder, taget kurser eller deltager i faglige netværk. For vejledte viser analysen, at ingen af koefficienterne er signifikante, nederste del af tabel 5.6. Så ingen af de vejledtes egenskaber synes at have betydelig indvirkning på tilfredsheden (når andre egenskaber holdes konstante). Tabel 5.6. Tilfredshed afhængig af personlige egenskaber Standardiserede koefficienter i lineær regression For startere og for vejledte Den fulde regression vises i bilag 3 Startere Køn (kvinde) 0,06 Studentereksamen -0,02 Erhvervsuddannelse -0,02 Videregående uddannelse -0,17 Alder 0,12 Kurser arrangeret af erhvervsservice 0,03 Andre kurser 0,07 Faglige netværk -0,07 Vejledte Køn (kvinde) -0,03 Studentereksamen -0,02 27

Iværksættere i Vejle Amt Del I: Behovet for vejledning Erhvervsuddannelse 0,06 Videregående uddannelse 0,04 Alder -0,07 Kurser arrangeret af erhvervsservice 0,02 Andre kurser -0,11 Faglige netværk 0,11 Konklusion Konklusionen af tilfredshedsanalyserne ovenfor er, at de fleste af de, der modtager vejledning hos den offentlige erhvervsservice, er ret tilfredse, både i populationen af startere og i hele populationen af vejledte. Tilfredsheden afhænger åbenbart ikke af nogen af de personlige egenskaber, såsom køn, uddannelse, alder og erfaring eller deltagelse i kurser eller netværk. 28

Behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådføring Kapitel 6. Behov for yderligere kompetenceudvikling gennem rådføring Spørgsmålene er her især: Har startede og vejledte behov for yderligere råd? Hvem har mest behov for mere viden, de allerede vejledte eller de startede? Hvilke slags startere og vejledte har behov for mere viden? De startere og vejledte, der på interviewtidspunktet drev virksomhed eller forventede at starte, spurgtes om deres behov for mere viden om hvert emne udfra en liste på 14 kompetenceområder. Procentdelen af startere og vejledte, der har behov for mere viden om et emne, er angivet i tabel 6.1. De allerede vejledte føler behov for viden om flere emner end starterne. De vejledte føler behov for viden om 4,4 emner i gennemsnit, mens starterne føler behov for viden om 2,6 emner i gennemsnit. Tabel 6.1. Behov for viden om hvert emne For startere og for vejledte (som drev eller forventede at starte virksomhed) Startere Vejledte Forretningsplan 12 % 26 % Finansiering 17 % 31 % Økonomistyring 26 % 40 % Produktudvikling 16 % 25 % Kvalitetskontrol 11 % 19 % Innovation 19 % 31 % Eksport eller import 15 % 29 % Styring af ekspansion 15 % 24 % Informationsteknologi 21 % 34 % Ledelse, org., arb.miljø 12 % 17 % Forsikring og A- kasse 19 % 32 % Markedsføring og salg 32 % 45 % Jura 23 % 43 % Moms og skat 26 % 43 % Antal emner med behov 2,6 4,4 N 683 358 Er behovet for viden om flere emner, målt som antal emner hvor behov føles, afhængig af personlige egenskaber såsom køn? Behov hos hvert køn i gennemsnit angives i tabel 6.2. Blandt starterne er der ikke signifikant forskel mellem kønnene. Blandt de vejledte føler kvinderne et større behov end mændene for yderligere viden (forskellen mellem de to køn er signifikant, idet p-værdien er lille, nemlig 0,0003). 29