Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1
Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede grupper -Den sociale marginaliserings geografi -Forældrebaggrund og social marginalisering Opsamling hvad betyder resultaterne for forståelsen af social arv 2
BAGGRUND: SOCIAL MARGINALISERING OG SOCIAL ARV 3
Social marginalisering vanskelige livsvilkår i mange dimensioner Psykisk sygdom Misbrug Dårligt helbred Fattigdom Arbejdsløshed Svagt netværk Ingen uddannelse Kriminalitet Hjemløshed Ensomhed 4
Beslægtede begreber i forskningslitteraturen Social eksklusion Udelukkelse fra deltagelse i centrale dele af samfundet og livet: Eksklusion fra arbejdsmarkedet Eksklusion fra politisk og civil deltagelse Eksklusion fra social og kulturel deltagelse Socialt udsatte grupper: Psykisk syge, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse, prostituerede - ofte fokus på de enkelte udsatte grupper I forskningslitteraturen er der særligt fokus på multidimensionaliteten at forstå samspillet og kompleksiteten mellem mange forskellige aspekter af marginalisering og eksklusion Dyb eksklusion: Eksklusion på mange områder af livssituationen 5
Samspil mellem individuelle og strukturelle faktorer Individuelle faktorer Velfærdssystemet Interpersonelle faktorer Strukturelle faktorer 6
Begrebet om den sociale arv Hvad skal vi forstå ved social arv? At børn og unge fra marginaliserede familier selv bliver marginaliserede? At børn og unge fra marginaliserede familier har en højere risiko for marginalisering end børn og unge fra ikkemarginaliserede familier? At der er overføringsmekanismer af sociale og psykiske problemer i spil mellem forældre og børn? 7
Kritik af begrebet om den sociale arv Forforståelse i den sociale sektor og i samfundsdebatten af at socialt marginaliserede unge primært kommer fra udsatte familier? Begrebet medfører et individualiseret fokus på sociale problemer de strukturelle faktorers betydning glider i baggrunden Morten Ejrnæs (2011) Der en overhyppighed af sociale og psykiske problemer blandt børn og unge med socialt udsatte forældre Men mange børn og unge med udsatte forældre sig ganske fint, og får ikke selv sociale og psykiske problemer Ligeledes er der børn og unge som ikke har udsatte forældre men som alligevel udvikler sociale og psykiske problemer =>Begrebet om den sociale arv gør mere skade end gavn vi skulle hellere bruge begrebet chanceulighed 8
SFI UNDERSØGELSE AF FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING 9
Undersøgelsens fokus Samspillet mellem forskellige former for sociale og psykiske problemer Fra fokus på enkelte udsathedsfaktorer (fx hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug) til fokus på sammenhæng mellem udsathedsfaktorerne Familiebaggrund og marginalisering Hvilke typer af familier kommer socialt marginaliserede unge fra? Teste forforståelsen: Kommer udsatte unge primært fra udsatte familier? Vejene ind i marginalisering Hvor dukker de unge op? Marginaliseringens konsekvenser Fx for uddannelses- og beskæftigelseschancerne 10
Data og metode Registerdata for hele den voksne befolkning udtrukket i 2011 cirka 4 millioner personer Måling af risikoindikatorer for social marginalisering og baggrundsfaktorer fra mange registre: Psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed, fængselsophold Anbringelser, uddannelse, beskæftigelse, indkomst osv. Samme data for de yngre aldersgruppers forældre Kvalitative interview med 27 praktikere der arbejder med marginaliserede unge i den sociale sektor i 4 kommuner 11
DE MARGINALISEREDE GRUPPER 12
Risikoindikatorerne i undersøgelsen Procent blandt alle voksne mænd Procent blandt alle voksne kvinder Psykisk sygdom 5,71 8,47 Stof- eller alkoholmisbrug Hjemløshed ( 110- boformer) 6,69 2,98 0,93 0,27 Fængselsdom 5,45 0,46 Mindst én 13,8 10,38 13
Sammenhænge mellem risikoindikatorer Af mænd med psykisk sygdom har 33 % også et misbrug. Af kvinder med psykisk sygdom har 16 % også et misbrug. Af mænd med misbrug har 28 % også en psykisk sygdom Af kvinder med misbrug har 45 % misbrugsproblemer Af de hjemløse har 41 % af mændene og 55 % af kvinderne har en psykisk sygdom 73 af hjemløse mænd og 70 % af hjemløse kvinder har et misbrugsproblem 38 % af alle mænd og 46 % af alle kvinder der har været i fængsel har et misbrugsproblem (og 15 % og 27 % har en psykisk sygdom) 14
Identifikation af marginaliserede grupper med en statistisk model Marginalisering kommer ofte til udtryk ved at personer har sociale og psykiske problemer på flere områder af livet Ikke alle personer der er registreret på disse risikoindikatorer, er socialt marginaliserede. Vi har brugt en statistisk model til at identificere forskellige grupper med et mere komplekst mønster på risikoindikatorerne, og til at skille dem fra, der i alt overvejende grad kun er registreret på én indikator. 15
Eksempel De marginaliserede grupper blandt de 25-39 årige mænd 16
Antallet af personer i de marginaliserede grupper, (seneste registrering inden for de seneste 5 år) Alder Mænd i de marginaliserede grupper Pct. af mænd i aldersgruppen Kvinder i de marginaliserede grupper Pct. af kvinder i aldersgruppen 17
De marginaliserede grupper blandt mænd og kvinder 18
DEN SOCIALE MARGINALISERINGS GEOGRAFI 19
Mænd, alle aldersgrupper Andel i de marginaliserede grupper 20
Kvinder, alle aldersgrupper Andel i de marginaliserede grupper 21
18-24 årige mænd Andel i de marginaliserede grupper 22
18-24 årige kvinder Andel i de marginaliserede grupper 23
FORÆLDREBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING 24
Højere risiko for marginalisering hvis forældrene er registreret på risikoindikatorerne (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel) Forældre registreret på risikoindikatorer Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige mænd Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige kvinder Ingen indikatorer 2,3 % 1,3 % Mindst én indikator 6,9 % 4,2 % Mindst to indikatorer 10,5 % 6,2 % Mindst tre indikatorer 14,1 % 8,3 % Mindst fire indikatorer 16,0 % 10,5 % 25
Halvdelen af de marginaliserede unges forældre er ikke registreret på risikoindikatorerne (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel) Forældrene til de marginaliserede unge mænd Forældrene til de marginaliserede unge kvinder Ikke registreret på nogen indikator Registeret på mindst én risikoindikator 53 % 52 % 47 % 48 % I alt 100 % 100 % 26
De marginaliserede 18-24 årige kommer både fra familier hvor forældrene er højt- og lavtuddannede Forældres højeste uddannelse Marginaliserede 18-24 årige mænd Ikke marginaliserede 18-24 årige mænd Marginaliserede 18-24 årige kvinder Ikke marginaliserede 18-24 årige kvinder LVU/MVU 24 34 27 33 KVU/Erhvervsfaglig 51 47 51 46 Gymnasial 3 2 2 2 Grundskole el. lavere 22 10 19 10 Ukendt 1 6 1 8 I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 27
OPSAMLING 28
Konklusioner Der er en højere risiko for social marginalisering blandt dem hvis forældre også har tegn på sociale og psykiske problemer. Langt hovedparten af de unge fra disse familier tilhører dog ikke de marginaliserede grupper En betydelig del halvdelen af de marginaliserede grupper kommer fra bredere sociale lag Middelklassens unge går ikke fri - kan også blive ramt af social marginalisering 29
Kan vi bruge begrebet om den sociale arv? Tjaaa, men begrebet om den sociale arv må bruges varsomt selvfølgelig er der overføringsmekanismer, men der er ingen social automatik i overføringen af sociale problemer mellem generationerne. 30