4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050. I samme periode vil Tyskland opleve massiv mangel på arbejdskraft, og det vil føre til en europæisk kamp om at tiltrække arbejdskraft. Det får betydning for arbejdskraftens vandring fremadrettet, og det kan blive et vækstproblem for Danmark på længere sigt, siger en ekspert. Selv om der lige nu er kamp om stillingerne, så byder Europas fremtid på en kamp om arbejdskraften, når befolkningen på 15-69 år vil falde med 28 mio. frem mod 2050. Men der er stor forskel på, hvor hårdt arbejdskraftmanglen rammer. Mens befolkningen på 15-69 år vil falde med 4 pct. i Vesteuropa, så vil befolkningen i samme alder skrumpe med hele 22 pct. i Østeuropa i 2050, viser en prognose fra Eurostat. Det er nogle enorme tal og en meget dramatisk udvikling i Østeuropa. Østeuropa vil komme til at mangle arbejdskraft, siger Peder J. Pedersen, professor ved Aarhus Universitet og tidligere vismand.
Befolkningen skrumper med mere end hver femte 15-69-årig i Østeuropa Ændring i antal 15-69-årige i befolkningen fra 2010 til 2050, pct. Langsigtet prognose. 40 20 0-20 -40 Bulgarien Letland Litauen Rumænien Polen Estland Ungarn Slovakiet Tjekkiet Slovenien Østeuropa Tyskland Portugal Grækenland Holland Østrig Italien Finland Spanien Danmark Frankrig Sverige Belgien Storbritan Irland Luxembourg Vesteuropa Anm.: Østeuropæere udgjorde ca. 1/5 af samtlige 15-69-årige i Europa i 2010. Østeuropa: Polen, Bulgarien, Rumænien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Slovakiet og Slovenien. Vesteuropa (EU15): Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. Kilde: EUROSTAT, EUROPOP2010 (proj_10c2150p) og egne beregninger. Der vil blive færre østeuropæere i den arbejdsdygtige alder, og det vil blive et stort demografisk problem for Østeuropa. Arbejdsstyrken falder markant, og det kan ændre på arbejdskraftens vandring, siger Lars Christensen, chefanalytiker i Danske Bank og specialist i Østeuropas økonomi. Selv om det demografiske fald gennemsnitligt er lavere i Vesteuropa, så stikker Tyskland markant ud og kan se frem til et fald i befolkningen på 25 pct. blandt de 15-69-årige i 2050. Det svarer til omkring 15 mio. færre tyskere mellem 15 og 69 år. Ifølge Peder J. Pedersen vil det føre til en kamp mellem Tyskland og Østeuropa om at tiltrække arbejdskraft. Tyskland vil mangle arbejdskraft parallelt med Østeuropa, og det vil blive et spil mellem landene om, hvem der kan tiltrække arbejdskraft. Når Tyskland vil opleve et fald på en fjerdedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, vil de blive en magnet for vandrende arbejdskraft. Det gør, at Østeuropa kan ende med at blive marginaliseret som en form for Udkantseuropa, siger Peder J. Pedersen. Østeuropa får brug for at tiltrække arbejdskraft udefra Andrzej Malinowski, formand for den polske arbejdsgiverforening, Pracodawcy Rzeczypospolitej Polskiej, mener, at polske arbejdsgivere er klar til at overkomme mange bureaukratiske udfordringer for at tiltrække arbejdskraft: Udenlandske arbejdstagere er i stigende grad almindelige. I 2013 blev der i Polen udstedt 39.076 arbejdstilladelser, og mere end halvdelen af disse var til ukrainere. Mange arbejdstilladelser blev også udstedt til kinesere, vietnamesere og hviderussere. Det betyder, at Polen langsomt men sikkert er ved at udvikle sig fra et typisk emigrationsland til et land hvor folk både rejser til og fra, siger Andrzej Malinowski. Ifølge Lars Christensen vil Østeuropas behov for at tiltrække arbejdskraft accelerere fremover:
Det er ret oplagt, at vi vil se de østeuropæiske lande tiltrække arbejdskraft fra nærliggende lande. F.eks. vil vi se Rumænien få arbejdskraft fra Moldova, Polen kan tage indvandrere ind fra Ukraine og måske noget russisk indvandring til Baltikum. Det kan accelerere i takt med at demografien ændres, siger han og tilføjer, at en eventuel fremtidig EU-udvidelse måske vil kunne sikre dem arbejdskraft. Vækstproblem for Danmark Når Østeuropa og Tyskland vil komme til at mangle arbejdskraft vil det få betydning for Danmark, som vil få sværere ved at tiltrække arbejdskraft, mener Peder J. Pedersen. Arbejdskraften vil i højere grad vandre mod Tyskland. Hvis en polak eller rumæner i fremtiden skal vælge, hvor de vil arbejde, vil det være mere attraktivt at tage til Tyskland, som har enorm mangel på arbejdskraft, fremfor til Danmark, siger han. Ifølge Peder J. Pedersen vil der stadig være forskel på lønnen i Danmark og Østeuropa fremadrettet, og der vil også fortsat være mobilitet mellem landene men i mindre skala end nu. Stort fald i Tyskland Udvikling i antal 15-69-årige i befolkningen, procent, 2010 = 0. Langsigtet prognose. 10 0-10 -20-30 2020 2030 2040 2050 Danmark Tyskland Polen Østeuropa Vesteuropa Anm.: Udvalgte lande. Østeuropa: Polen, Bulgarien, Rumænien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Slovakiet og Slovenien. Vesteuropa (EU15): Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. Kilde: EUROSTAT, EUROPOP2010 (proj_10c2150p) og egne beregninger. I takt med at de østeuropæiske arbejdsmarkeder kommer til at ligne de vesteuropæiske, bliver det sværere for Danmark at tiltrække arbejdskraft fra f.eks. Polen, mener Lars Christensen. Gevinsten ved at tage til Danmark vil aftage for polakkerne. Det giver Danmark et vækstproblem på længere sigt. Udenlandsk arbejdskraft fra Østeuropa har været en kæmpe gevinst for Danmark, så det bliver et problem, hvis vi ikke kan tiltrække f.eks. polsk arbejdskraft fremover, siger Lars Christensen.
Arbejdskraftmangel er allerede begyndt I Polen kan man allerede nu se mangel på kvalificeret arbejdskraft, ifølge Irena E. Kotowska, professor ved Warsaw School of Economics. Nedgangen i arbejdsstyrken i Polen begyndte i 2012. Der er allerede nu symptomer på mangel efter faglært arbejdskraft, selv om der også er arbejdsløshed blandt befolkningen med højere uddannelser. Efter min opfattelse er der ikke nogen almen opmærksomhed blandt arbejdsgiverne på, at dette kompetence-mismatch vil blive forstærket som følge af den løbende reduktion af arbejdsstyrken, siger hun. Irena E. Kotowska mener, at forudsætningen for om de polakker, der arbejder i udlandet, vil vende tilbage, afhænger af om de vil få mærkbare forbedringer i leveforholdene, stigende løn og et bedre socialt system. Selv om der stadig vil være et gab mellem Danmark og Polen, vil arbejdskraftmanglen føre til stigende lønninger og positive ændringer i leveforholdene i Polen, siger hun. Højere lønninger vil få nogle til at vende hjem Lars Christensen forklarer, at indkomstniveauerne vil stige i Østeuropa og at landene gradvist vil indhente de vesteuropæiske lande: Når der bliver arbejdskraftmangel vil lønningerne stige og så vil det blive attraktivt at tage til Østeuropa for at arbejde. Selv om der demografisk vil mangle folk i den arbejdsdygtige alder, så er der en dynamik på markedet, der gør, at man aldrig vil mangle arbejdskraft på længere sigt. Når befolkningstallet falder, vil den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft påvirke lønnen. Det vil både få østeuropæere, der har arbejdet i udlandet til at vende hjem, og samtidig vil de østeuropæiske lande kunne tiltrække arbejdskraft fra andre lande, siger han. Ifølge Peder J. Pedersen vil der ske en gradvis udjævning af lønforskellene, men der vil stadig være et gab. Arbejdskraftmanglen i de østeuropæiske lande vil indsnævre gabet mellem lønningerne i Øst- og Vesteuropa, og det vil i sig selv få flere østeuropæere til at blive hjemme, men det skal holdes op mod tiltrækningen fra Tyskland siger Peder J. Pedersen. Særlig kritisk i Bulgarien Nogle af de østeuropæiske lande har større demografiske udfordringer end de øvrige lande. I de baltiske lande falder befolkningen på 15-69 år med mellem 20-30 pct. fra 2010 til 2050, i Polen falder befolkningen i samme aldersgruppe med 21 pct., mens der i Bulgarien sker et fald på hele 34 pct. Det er særlig slemt i de tidligere sovjetstater, bl.a. i Estland, Letland og Litauen, hvor de får store demografiske udfordringer. Billedet er endnu værre i Bulgarien, hvor det er kritisk. Det er i forvejen små lande, og de vil blive endnu mindre pga. befolkningsudviklingen. Der kommer simpelthen færre menneske og det gør, at det er svært at sikre tilstrækkeligt højtuddannede i befolkningen, siger Lars Christensen og tilføjer, at Polen trods alt har lettere ved at tiltrække investeringer på grund af landets størrelse. Østeuropa skal gennemføre reformer Østeuropa er nødt til at gennemføre reformer, der sætter pensionsalderen i vejret, mener Peder J. Pedersen.
Men selv om tilbagetrækningsalderen hæves til 69 år i alle landene, vil der ifølge prognosen for de 15-69-årige ske et fald på 22 pct. i befolkningen i Østeuropa frem mod 2050. Tallene viser, at selv om tilbagetrækningsalderen hæves til 69 år, vil Østeuropa fortsat blive ekstremt hårdt ramt af demografien, siger Peder J. Pedersen. Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: 3338 9000 / E: agenda@da.dk