Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College

Relaterede dokumenter
Bilag 2.4. Procesbeskrivelse for fælles udbud. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.1. Skabelon til: Indkøbspolitik for UC. Gør tanke til handling VIA University College

Indkøbspolitik i Varde Kommune

Udkast til Udbudspolitik for. Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012 u

Kommunikationsstrategi for Regionernes Fælles Indkøb

Bilag 2.3. Analyse-model. Gør tanke til handling VIA University College

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Indkøbsstrategi Herning Kommune

IFIR S. Implementering af en ny indkøbskultur. Rejsen fra manuelle indkøbsopgørelser fra mange forskellige leverandører til indkøbsanalyser via SAS

Systemer til indkøbsanalyser

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Opbygning af en professionel indkøbsfunktion. v/jesper Vesten Drescher

Bilag 1. Styring- og governancemodel for indkøbsområdet. Sagsnr Baggrund. Dokumentnr

Implementeringen af den nye fælles indkøbsstrategi

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H

Strategisk Indkøb i ledelsesperspektiv

Tema den effektive indkøbsorganisation

Målrettet indkøb der giver større økonomisk råderum til velfærd.

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Randers Kommune. Serviceeftersyn på udbud og indkøb

Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne. 7. marts 2017

Aalborg Kommunes udbuds- og indkøbspolitik

Udbud og indkøb. i Vejen Kommune

Indkøbsarbejdet i Hjørring Kommune

Udviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.

Indkøbspolitik Forslag til administrative regler

Leverandør til Skive Kommune. Hvad skal du vide som leverandør til Skive Kommune? Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

INDKØBS- OG UDBUDSSTRATEGI. Godkendt af byrådet den

Indkøbspolitik Lolland Kommune

Opfølgning på Udvidet forvaltningsrevision 2010, udbudsområdet varer og tjenesteydelser

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

28 RESPONDENTER UDSENDT TIL HOVEDPARTEN

Indkøbspolitik for Teknik- og Miljøforvaltningen

UDBUD. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjer for Udbud. varer og tjenesteydelser. Vedtaget af Økonomiudvalget den 1.

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

Forord og formål. Den 15. september Borgmester Stén Knuth. Side 1

Informationsmøde for vareleverandører om Region Midtjyllands nye strategi for en professionel vareforsyning

Bilag 7. Handlingsplan for udmøntning af indkøbspolitikken 2004

FREDERIKSSUND KOMMUNE INDKØBSPOLITIK

Udbudsstrategi Slagelse Kommune

INDKØBSPOLITIK revideret den 6. september 2010

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS

Mål- og resultatplan

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Havvindmøllepark ved Samsø - Gennemførelse af fase 3 (projektering mv.).

NOTAT. Fusionsøkonomi Fusionsgevinster

1. Velkomst Sandra Enevoldsen bød velkommen og introducerede dagens program.

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Ballerup Kommunes udbuds- og indkøbspolitik

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Underbilag 4 til bilag 6 til FMT skr. 2013/ af 07. august Etablering og gennemførelse af juridisk vidensopbygning og -styring i FMT

Indkøbspolitik for Hillerød kommune. Gældende fra januar Side 1

3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie)

Sagsnr

Odense Kommunes Applikationsstrategi, september 2016

lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM]

KOMBIT har på vegne af kommunerne gennemført en række komplekse it-indkøb til kommunerne.

SÅDAN BLIVER DU LEVERANDØR TIL FAVRSKOV KOMMUNE

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform

Samarbejdsaftale om fælles udbud mellem regionerne. 30. april 2014

Esbjerg Kommunes Indkøbsstrategi

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

INDKØBSPOLITIK HANSENBERG

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi

Velkommen til Indkøb & Udbud

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes brug af konsulenter

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

Aalborg Kommunes udbuds- og indkøbspolitik

PROJEKTSTATUS FOR LEDELSESINFORMATIONSPROJEKTET [JUNI 2009]

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

STATUS OG FINDINGS. - implementering af den fælleskommunale indkøbsstrategi. IKA tænketank for e-handel, 7. november 2018

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg

INDKØBSPOLITIK THISTED KOMMUNE

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

Bilag 15 Leverandørkoordinering

Kontraktbilag 04 - Transitionsprojekt

Opfølgning på nationale målsætninger for indkøb og logistik 2015

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

FAQ: Hyppigt stillede spørgsmål på indkøbsområdet

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Sbsys dagsorden preview

Nærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.

Etablering og drift af akademi for efteruddannelse af koloskopører

Nye partnerskabsinitiativer i Borgmesterens Afdeling

Bilag 3 Notat om mulighederne for medarbejderne i RD

Transkript:

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan Gør tanke til handling VIA University College

Formål I dette notat findes anbefalinger til den samlede kreds af ansvarlige for indkøb på de 7 University Colleges (fremadrettet kaldet UC er) og de videre skridt i integrationen af indkøbsarbejdet. Anbefalingerne samler sig om de næste procestrin, anvendelsen af SAS og om de kompetencer, der kræves for at kunne udføre udbudsarbejde. Konklusion A-2 anbefaler, at indkøbsprojektet i den nære fremtid fokuserer på den endelige og fulde implementering af SAS, med mulighed for analyse af compliance på vareniveau. Derigennem kan etablering de datakilder, der skal anvendes i det videre arbejde finde sted. Herefter skal en udbudsplan udarbejdes med hensyntagen til eksterne aftaler i SKI og Moderniseringsstyrelsen. Når udbudsplanen er udarbejdet, anbefaler A-2, at der gennemføres to fællesudbud som forsøg på den opstillede metodik og for at lære af processerne. Den endelige afklaring om ressourcebehov og bemanding bør afvente disse procestrin. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 KONKLUSION...2 1. BAGGRUND...4 2. LEVERANCER...5 3. NOTATETS INDHOLD...5 4. DATA - SAS...6 5. UDBUDSPLAN...6 6. KOMPETENCEBEHOV...7 Proceskonsulent / Indkøbskonsulent...7 Controller...8 Udbudsjuridiske kompetencer...8 Side 3 af 8

1. Baggrund De 7 UC er i Danmark har igangsat en proces, der sigter på at høste de fordele, der ligger i at koordinere deres indkøb. Gevinsterne ved koordineret og styret indkøb ligger i at opnå bedre priser hos leverandørerne, ved at pulje indkøbene og begrænse antallet af leverandører og produkter. Ved siden af disse gevinster vil der kunne opnås gevinster i processerne ved at samarbejde om arbejdet. For et eksempel kan UC erne nøjes med at lade ét UC udføre et stykke arbejde, i stedet for at udføre de samme processer på hvert UC. Til processen er der indsamlet ekstern inspiration og hjælp til udførelse af en række opgaver. I figur 1 er en skitse over hvilke produkter/materialer, der bør være til stede, for at kunne arbejde sammen i et fuldt udbygget indkøbsfælleskab. Der findes erfaringer fra såvel kommunerne og Regioner. I kommunalt regi fungerer en række forskellige indkøbsfælleskaber, og også i regionalt regi arbejdes struktureret efter en fælles udbudsplan, for at opnå de bedst mulige indkøbsvilkår for regionerne. Nedenstående figur bygger på en væsentlig del af disse erfaringer. Side 4 af 8

2. Leverancer UC erne har valgt at støtte sig til en række konkrete produkter blandt de nævnte i figur 1. UC erne har valgt at købe følgende hos A-2: 1. Skabelon til indkøbspolitik, 2. Kompetenceprofil til bemandingen af UC ernes indkøbsafdelinger 3. Analysemodel 4. Procesbeskrivelse for fælles udbud Herudover har UCC leveret en 5. Skabelon til ledelsesrapportering på indkøbsområdet Den overordnede planlægning og styring af projektet er lagt i regi af kredsen af indkøbschefer. Hertil er det besluttet, at anskaffe analysesystemet SAS, for derigennem at kunne analysere indkøbsdata på tværs af UC er. Systemimplementeringen er pt. endnu ikke tilendebragt. En færdiggørelsesdato for indførelsen af SAS på samtlige UC er kendes ikke. Den fjerde leverance fra A-2 var en kompetenceprofil, der sigter mod at UC erne bliver i stand til at udføre fællesudbud til brug blandt samtlige UC er. En forudsætning for at kunne give rådgivning om hvilke kompetencer, der skal være tilstede på et UC, for at kunne udføre et fællesudbud, er en kompetent udbudskonsulent, samt tilstedeværelsen af kompetencer inden for udbudsjura og controlling. Den samlede proces er på et stade, hvor det pt. ikke er muligt at udarbejde en samlet spend-analyse på tværs af UC erne. Det betyder, at grundlaget for at udarbejde en egentlig anbefaling om meget konkrete kompetencer ikke er mulig. En mere overordnet kompetencebeskrivelse fremgår dog af afsnit 6. 3. Notatets indhold Notatet indeholder en vurdering af processen, samt en vurdering af hvordan en hensigtsmæssig organisering af arbejdet med fællesudbudsarbejde, kan opstilles. Vurderingen bygger dels på erfaringer og dels på de data, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige. Side 5 af 8

4. Data - SAS Der er investeret i et indkøbsanalysesystem, hvor SAS er valgt som leverandør. Der er pr. 15. november 2014 foretaget en delvis opsætning af SAS. Der er opstillet rapportering, der giver overblik over leverandør compliance, og mulighed for at se leverandørenes status: Aftale/ Ikke aftale. Systemet er ikke opsat, så det giver mulighed for at se om de varer/produkter, der købes hos leverandørerne falder ind under en aftale eller ej. En information der må betragtes som væsentlig. Pr. 15. november 2014 er systemet opsat hos UCC, og en proces er i gang for opsætte systemet hos de øvrige UC er. Tidsplanen kendes ikke. For at kunne bruge systemet til at udføre controlling, er det en forudsætning, at der kan udtrækkes rapporter der viser, om det enkelte varekøb (en hel konkret fakturalinje) er købt på en aftale eller ej. Samtidig er det afgørende, at systemet kan sammenligne priser på konkrete varer på tværs af UC erne. Det er gennem disse sammenligninger, at potentialerne ved ensretning og fælles udbud skal beregnes, og herfra at styringen skal foretages. I en opsætning hvor det kun er muligt at se leverandørenes salg til UC erne, kan de konkrete køb ikke sammenholdes med varerne på de indgåede aftaler. Hermed forsvinder megen vigtig information til styring. Eksempel: En leverandør har ofte rigtigt mange forskellige varianter af en vare i sit sortiment. I forbindelse med aftaleindgåelsen er en lille del af leverandørens varer vurderet, og der er givet priser på denne varegruppe. Det er således kun denne varegruppe, der er underlagt de aftalte vilkår og de faste priser. Leverandøren har stor økonomisk interesse i, at UC erne køber varer uden for det aftalte varesortiment, da man ikke kan følge købet af de enkelte varenumre i SAS. Priserne på disse varer ikke er omfattet af aftalen, og derfor formentligt højere eller er stigende over en periode. På den måde sikrer leverandøren gode avancer, selv når dennes priser på den aftalte varegruppe er fornuftige. Eksemplet illustrerer på bedste vis, at det er afgørende, at UC ernes leverandører ved, at de bliver set efter i kortene, gennem UC ernes priskontroller igennem SAS. A-2 anbefaler, at UC erne sikrer, at deres indkøbsanalysesystem bliver fuldt udbygget, til også at indeholde mulighederne for analyse af compliance på varenummerniveau. En funktionalitet der bør være almindelig i et analysesystem ved indgangen til 2015. 5. Udbudsplan Næste skridt i arbejdet med udnyttelsen af gevinsterne i UC ernes fælles indkøb, er udarbejdelsen af en fælles spendanalyse og derefter en Side 6 af 8

udbudsplan. Der er i leverance 3 skitseret en analysemodel hen i mod en fælles udbudsplan. Udbudsplanen er et væsentligt arbejdsredskab i dannelsen af et fællesindkøbsregime, da en fælles udbudsplan sætter rammerne for hvilke opgaver, der skal løses i fælleskab. Samtidig tager en fælles udbudsplan stilling til hvilke indkøb, der bør foretages efter aftaler udformet i fx SKI og i Moderniseringsstyrelsen. Den fælles udbudsplan er således en konkret køreplan for det fælles udbudsarbejde, og bør prioriteres højt. Når der er udformet en fælles udbudsplan kan arbejdet mellem UC erne tilrettelægges, og det vil være muligt at sikre den rette kompetenceallokering til opgaverne. 6. Kompetencebehov En indkøbsafdeling har forskellige kompetencebehov, og meget ofte findes der ikke én enkelt medarbejder, der besidder samtlige. Det resulterer i flere ansatte eller i en spredning af opgaven. De faglige kompetencer der efterspørges i en indkøbsafdeling er: Proceskonsulent/ indkøbskonsulent Controller Udbudsjuridiske kompetencer Nedenfor udspecificeres de enkelte kompetencer: Proceskonsulent / Indkøbskonsulent Proceskonsulent eller indkøbskonsulent er den person, der skal være ansvarlig for udbuddene. Der kræves væsentlig viden om udbudsregler og kontrakter. Ansvaret for at gennemføre selve udbuddene efter den procesbeskrivelse, som indkøbscheferne i UC-regi har fået udarbejdet, ligger hos indkøbskonsulenten. Rollen som projektkoordinator er oftest den største i et fællesudbud, hvilket kræver en række personlige kompetencer. Erfaring med udbud og lignende i praksis er afgørende sammen med den faglige viden om udbudsregler og kontrakter. Side 7 af 8

Ofte er en proceskonsulent/indkøbskonsulent uddannet Cand.merc.Jur eller tilsvarende. Men dette er ikke afgørende for om man besidder de efterspurgte kompetencer, da erfaring med arbejdet, sagtens kan være tilstrækkeligt. Opgaven med udbud af fællesudbud kan enten løses internt gennem udpegning af en medarbejder til opgaven fra de 7 UC er, eller den kan erhverves eksternt. Der er en række firmaer, der udbyder denne type tjeneste. Afgørende for opgavens udførelse, når den udføres eksternt er, at de der påtager sig opgaven, ud over erfaring er ansvarsforsikret for deres rådgivning. Controller Indkøbsarbejde bygger på viden om hvad der købes ind behovene i forretningen. Der skal derfor løbende følges op over for leverandører og over for interne aktører i forhold til brugen af kontrakter. For at kunne gøre dette er betydelige tal- og systemanalytiske kompetencer nødvendige. Udbudsjuridiske kompetencer I udbudsarbejde kræves ud over den almindelige udbudsjuridiske kompetence, som fx en indkøbskonsulent besidder, en udvidet udbudsjuridisk kompetence. I regionerne og de største og mest velorganiserede kommuner er opgaven med at kvalitetssikre udbud, og med at tage eventuelle tvister med leverandører, henlagt til medarbejdere med udvidet kompetence på området, og til personer, hvis arbejdsopgaver er at følge med i retspraksis på området.at være kvalificeret til at udføre kvalitetskontrol og til fx at indgå i dialog med eventuelt forurettede leverandørers advokater er en særlig kompetence. Disse kompetence krav kræver normal, at det er en fuldtidsstilling og gene, at der findes et fagligt kompetent kollegialt netværk rundt om medarbejderne, så denne kan modtage sparring. Dette kræver, efter A-2 opfattelse, en organisation af en helt anden dimensionering, end udbudsopgaverne blandt UCérne giver anledning til. A-2 anbefaler, at det udbudsjuridiske arbejde i regi af fællesudbud blandt UC erne håndteres eksternt. En række virksomheder udbyder disse tjenester, heriblandt konsulenthuse og advokatfirmaer. Afgørende for opgavens udførelse, når den udføres eksternt er, at de der påtager sig opgaven, ud over erfaring, er ansvarsforsikret for deres rådgivning. Side 8 af 8