DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om ikke længere fra 1. december 2011 at betale for driften af vejbelysningen på en række private fællesveje i kommunen, herunder i E vej 171-221. I skriver bl.a., at: der i henhold til 3 i grundejerforeningens skøde 1 er en gældende overenskomst mellem kommunen og grundejerforeningen, om at der ikke er truffet beslutninger, som senere vil medføre grundejerforeningen udgifter, og at denne overenskomst er tilsidesat I ikke er enige i kommunens vurderinger af de manglende kriminalpræventive hensyn det i henhold til særaftale fra 2000 med den daværende Kommune er ledningsejerne, der betaler for drift og vedligeholdelse af diverse ledninger og dermed ikke grundejerforeningen I er utilfredse med kommunens brug af bestemmelsen i privatvejslovens 2 57 i den konkrete sag. Efterfølgende har I påberåbt ulovlig forskelsbehandling, da kommunen kun har slukket for lyset på vejen i jeres grundejerforening. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til den del af kommunens afgørelse, der vedrører ophør af den eksisterende finansiering af vejbelysningen. Spørgsmålet må søges afklaret gennem en fortolkning af de kommunalfuldmagtslige regler og/eller det aftaleretlige grundlag for aftalen. I spørgsmålet om kommunens afslag på fremover at kræve de private fællesveje belyst, herunder finansieret af kommunen, mener vi, at dette afslag er lovligt. Baggrund Vejene i E vej 171-221 er private fællesveje, der er beliggende i byzone. Vejene er derfor omfattet af privatvejslovens afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. lovens 13, stk. 1. Grundejerforeningen er stiftet i 2000, og i april 2009 er veje og fællesarealer endeligt blevet overdraget til grundejerforeningen i henhold til skøde herom, jf. note 1. Kommunen har gennem en årrække betalt for driften af vejbelysningen på de private fællesveje i grundejerforeningen. Kommunen ønsker imidlertid ikke længere at betale for udgiften til belysningen på private fællesveje i kommunen, fordi kommunen anser, at den ikke lovligt må afholde denne udgift. Dette har kommunen besluttet i 2010 3. 1 Jf. skøde af april 2009 om overdragelse af et 8.550 m2 stort areal, heraf 4.167 m2 vej, på matr. nr. 2 ab til grundejerforeningen. 2 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 7 Kommunen har derfor i brev af 11. juli 2011 konkret meddelt grundejerne i E vej 171-221, at den fremover ikke vil betale for driften af vejbelysningen på vejene i den pågældende grundejerforening. Kommunen har samtidig besluttet, at den ikke vil kræve disse private fællesveje belyst. Efter en høringsperiode har kommunen med brev af 29. september 2011 truffet afgørelse i sagen. I den forbindelse har den opretholdt, at den fremover ikke vil betale for driften af vejbelysningen på vejene i grundejerforeningen, og at den ikke vil kræve disse private fællesveje belyst. Grundejerne skal fra 1. december 2011 derfor selv betale for strøm og udskiftning af armaturer til vejbelysningen på den enkelte private fællesvej. Kommunen har i sidstnævnte forbindelse vurderet hver enkelt vej individuelt for at finde ud af, om der er grundlag for, at kommunen fortsat betaler for vejbelysningen. Kommunen har undersøgt forholdene angående hver enkelt vej ved at anvende vurderingsskemaer, besigtigelse af vejene og vejbelysningen, kontrollere vejens status af privat fællesvej, undersøge om der er indgået aftaler om betaling af vejbelysningen, og om der er stillet krav om særlige lamper af arkitektoniske årsager. Kommunen har tillige undersøgt, om der er kriminalpræventive forhold, der taler for vejbelysningen. Ingen af grundejerforeningens veje er dog efter kommunens opfattelse særligt belastet af kriminalitet, hvorfor den har vurderet, at der ikke er behov for vejbelysning af kriminalpræventive årsager. Dette har politiet efterfølgende oplyst, at de ikke er uenige i, jf. e-mail af 27. september 2012. Kommunen har tillige undersøgt, om der af hensyn til offentlige institutioner er behov for vejbelysning, hvilket heller ikke er tilfældet. Kommunen har i afgørelsesbrevet henvist til 45 i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, jf. lov nr. 1537 af 21. december 2010, lov om private fællesveje. Kommunen har i afgørelsen tillige henvist til bestemmelsen i privatvejslovens 57. Kommunen har af ressourcemæssige årsager endnu ikke truffet afgørelse for samtlige private fællesveje i kommunen, men kommunen forventer at det vil ske inden udgangen af 2012. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 4, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningslovens 5 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. 3 Jf. beslutning herom på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 1. marts 2010. 4 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven.
3 af 7 Endvidere kan vi ikke tage stilling til spørgsmål efter anden lovgivning, ex. kommunalfuldmagtslige bestemmelser. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. spørgsmål om fortolkning af skøder, deklarationer m.m. Det gælder også aftaleretlige spørgsmål. Disse spørgsmål kan kun domstolene tage stilling til, hvis parterne er uenige. Ny privatvejslov 6 Selvom der pr. 1. januar 2012 er trådt en ny privatvejslov i kraft, finder denne lov ikke anvendelse i den konkrete sag. Alene bestemmelsen i lovens 107, jf. 101, stk. 2, om et nyt stk. 4 til privatvejslovens 45 finder anvendelse 7. Det skyldes, at kommunens afgørelse er truffet efter reglerne i den gamle nu ophævede privatvejslov, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008. Reglerne om vejbelysning på private fællesveje Kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst af ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen. Den kan også bestemme, at kommunen skal stå for belysningen for grundejernes regning. Udgifterne skal så fordeles efter bestemmelserne i privatvejslovens 57 62. Det følger af privatvejslovens 45, stk. 1 og 2. Kommunen fordeler udgifterne til påbudt etablering af vejbelysning, vedligeholdelse eller istandsættelse af eksisterende vejbelysning mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og har vejret til den efter vejbidragslovens 8 11-12. Det følger af privatvejslovens 45, stk. 3, jf. 62, stk. 1, 1. pkt. Kommunen kan bestemme, at kommunen afholder udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentligretlige hensyn taler derfor, jf. privatvejslovens 45, stk. 4. Forvaltningslovens bestemmelser Kommunen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. I henhold til forvaltningslovens 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, endvidere ledsages af en begrundelse. 5 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012. 6 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje. 7 Bestemmelsen i 45, stk. 4, er trådt i kraft den 21. december 2010. 8 Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 16. september 2010
4 af 7 Kravene til indholdet af begrundelsen er nærmere opregnet i forvaltningslovens 24. En begrundelse skal således indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt angive de faktiske omstændigheder, myndigheden har lagt vægt på, og, såfremt afgørelsen beror et skøn, de kriterier, som er lagt til grund ved skønsudøvelsen. Vores vurdering Kommunens finansiering af vejbelysningen før 21. december 2010 Privatvejslovens 45, stk. 1 og 2, indeholder den fornødne hjemmel for kommunen til at bestemme, at der skal være belysning på en privat fællesvej, og at udgifterne til denne belysning skal afholdes af grundejerne. Før ovennævnte lovændring den 21. december 2010 (jf. note 7) indeholdt privatvejsloven imidlertid ingen klar hjemmel for kommunen til selv at afholde udgifterne til belysningen på de private fællesveje. Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde i brev af 16. december 2003 9 til Kommunernes Landsforening erklæret sig enig i, at der ikke var hjemmel i privatvejsloven til, at kommunen afholdt ovennævnte udgifter til vejbelysningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet var også enig i, at privatvejsloven dog ikke var til hinder for, at kommunen selv afholdt udgifterne til driften og vedligeholdelsen af belysningen. Spørgsmålet om kommunen kunne afholde disse udgifter, måtte derfor afgøres efter en fortolkning af reglerne om kommunalfuldmagten. Ifølge ministeriet kunne en kommune i et vist omfang varetage hensyn til trafikanternes almindelige tryghedsfølelse og kriminalpræventive hensyn, men kommunen kunne ikke betale belysning på de private fællesveje udelukkende ud fra trafikmæssige formål, idet sådanne formål kunne opnås med hjemmel i privatvejsloven. Reglerne omkring kommunalfuldmagten kan Vejdirektoratet imidlertid ikke tage stilling til, da disse ikke er en del af vejlovgivningen, her privatvejsloven. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om kommunens finansiering af vejbelysningen op til december 2010 var i overensstemmelse med privatvejsloven, og om den burde ophøre. Hertil kommer, at Kommunens finansiering af driften ud fra det oplyste dels har hvilet på en aftale under den daværende Kommune, dels i henhold til skøde fra 2009. Privatretlige forhold, herunder aftaleretlige forhold samt fortolkning af skøder, kan Vejdirektoratet som klagemyndighed ikke tage stilling til. Sådanne privatretlige spørgsmål må afgøres ved domstolene, jf. nedenfor. Kommunens finansiering af vejbelysningen efter 21. december 2010 9 Indenrigs- og Sundhedsministeriets j. nr. 2003-21010-8.
5 af 7 Kommunen er ikke forpligtet til at bestemme, at der på en privat fællesvej skal være belysning, jf. privatvejslovens 45, stk. 1. Og hvis kommunen bestemmer, at der skal være belysning, er den efter privatvejslovens 45, stk. 4, heller ikke forpligtet til at afholde udgifterne til vejbelysningen på private fællesveje. Såvel kommunens vurdering efter bestemmelsens stk. 1 som stk. 4 beror derimod på et skøn. Vi må forstå, at kommunen har begrundet sin ændrede praksis i 2010 med, at den er blevet opmærksom på, at det ikke umiddelbart er lovligt, at den har betalt driften af vejbelysningen på private fællesveje i kommunen, herunder i E vej 171-221. Vi må tillige forstå, at i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være belysning på den enkelte private fællesvej i grundejerforeningen, og om kommunen i den forbindelse skal afholde udgifterne for belysningen, har kommunen opstillet en række saglige hensyn, som hver privat fællesvej konkret er vurderet efter. Vi må i den forbindelse forstå, at det er kommunens opfattelse, at den fremover ikke vil kræve de omhandlede private fællesveje belyst, fordi kommunen har skønnet, at der ikke er vejtekniske eller færdselsmæssige grunde til at stille et sådant krav. Vi kan endvidere lægge til grund, at kommunen konkret har vurderet, at der ikke er andre almene, offentligretlige hensyn, fx kriminalpræventive hensyn, der taler for at holde den enkelte vej belyst. Vi har i forhold til ovennævnte ingen grund til at mene, at kommunens og politiets vurderinger er baserede på forkerte eller urigtige forhold. Det betyder samtidig, at kommunen ikke har hjemmel i privatvejslovens 45, stk. 4, til fortsat at betale for driften af vejbelysningen. Vi har ikke grundlag for at mene, at kommunen med afgørelsen har varetaget usaglige hensyn. Vi mener i den forbindelse, at kommunen sagligt har vurderet relevante offentligretlige hensyn, herunder de hensyn som grundejerne og grundejerforeninger mv. har fremført under sagen. Ulovlig forskelsbehandling I har som nævnt ovenfor påberåbt ulovlig forskelsbehandling, da kommunen kun har slukket for lyset på vejen i jeres grundejerforening. I forhold til den øvrige del af vejen, hvor der fortsat er vejbelysning, har vi noteret os kommunens oplysninger i brev af 21. maj 2012, om at denne del af vejen er kommunevej. Allerede fordi der er tale om to forskellige typer af veje privat fællesvej og offentlig vej er der ikke tale om sammenlignelige tilfælde. I forhold til belysningen på de private fællesveje har vi netop noteret os kommunens oplysninger om, at den arbejder på, at de private grundejere overtager betalingen af vejbelysningen på deres egne private fællesveje i hele kommunen. Denne proces vil vare til udgangen af 2012, jf. ovenfor.
6 af 7 Vi mener derfor ikke, at der er grundlag for at antage, at I har været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Forvaltningsretlige forhold Der er ikke knyttet bestemte tidsfrister til bestemmelsen i forvaltningslovens 19 om partshøring. Det må i stedet bero på kommunens skøn, hvor lang tidsfrist der bør gives modtageren af kommunens høringsbrev. Vi mener i den forbindelse, at kommunens frist på ca. 6 uger i den konkrete sag må anses for tilstrækkelig til, at parterne kan varetage deres interesser. Dette henset til, at virkningerne af, at parterne ikke foretager sig noget angående vejbelysningen, udelukkende har den betydning, at vejene ikke bliver belyst. Vi kan som nævnt ikke tage stilling til en kommunes skøn inden for lovens rammer, og vi kan derfor ikke pålægge kommunen at kræve vejen belyst eller tage stilling til hensigtsmæssigheden af vejbelysning på den enkelte vej. I forhold til kommunens henvisning til privatvejslovens 57 i afgørelsen må vi forstå, at dette er en fejl, jf. kommunens brev af 1. december 2011. Vi mener imidlertid ikke, at denne fejl har haft indflydelse på afgørelsens indhold, idet vi har noteret os, at kommunen i samme afgørelse har henvist til den korrekte hjemmel i privatvejslovens 45. Vi mener dermed, at kommunen har iagttaget bestemmelserne i forvaltningslovens 22 og 24. For så vidt angår bestemmelsen i forvaltningslovens 16, stk. 2, om aktindsigt, har vi i brev af dags dato anmodet kommunen om at iagttage denne bestemmelse, jf. ordlyden om at imødekomme eller afslå anmodningen inden 10 dage efter modtagelse af aktindsigtsanmodningen. Kopi af vores brev er vedlagt. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til den del af kommunens afgørelse, der vedrører ophør af den eksisterende finansiering af vejbelysningen. Spørgsmålet må søges afklaret gennem en fortolkning af de kommunalfuldmagtslige regler og/eller det aftaleretlige grundlag for aftalen. I spørgsmålet om kommunens afslag på fremover at kræve de private fællesveje belyst, herunder finansieret af kommunen, mener vi, at dette afslag er lovligt. Privatretlige forhold Som nævnt ovenfor kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. spørgsmål om fortolkning af skøder, deklarationer m.m. Det gælder også aftaleretlige spørgsmål. Disse spørgsmål kan kun domstolene tage stilling til, hvis parterne er uenige.
7 af 7 Vi kan derfor ikke tage stilling til, om kommunen kan ifalde et eventuelt erstatningsansvar ved at ikke længere at finansiere vejbelysningen i grundejerforeningen, jf. skøde fra 2009 og aftale fra 2000 med den daværende Kommune. Spørgsmålet hører derimod under domstolene. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis grundejerforeningen ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. punktum.