Onsdag d. 27. juni 2012 Pressemeddelelse 9 ud af 10 vil bevare F1-lånene F1-lånene er løbende til debat. 9 ud af 10 låntagere vil bevare lånene og vil have frihed til selv at vælge låntype. Låntagerne er samtidig godt forberedte på rentestigninger. Besparelsen på den lave rente bruges til opsparing, investering eller afbetaling på dyrere gæld. Det er hovedkonklusionerne i den undersøgelse af danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med F1-lånene, som analyseinstituttet Epinion netop har gennemført for Realkreditrådet. Baggrunden for undersøgelsen er den senere tids debat om F1-lånenes fremtid, hvor nogle mener, at F1-lånene bør begrænses eller helt afskaffes. Det mener Realkreditrådet: "Det kommer ikke som den store overraskelse, at F1-låntagerne ikke selv ønsker F1-lånene afskaffet. Men det er interessant, at de fleste er forberedte på renterisikoen ved deres lån, de har plads til rentestigninger i deres økonomi, og de bruger rentebesparelserne fornuftigt. Så bekymringen om, at danskernes rentefølsomhed udgør en trussel mod den finansielle stabilitet, deles altså ikke af et flertal af dem, der har F1-lån, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter: Realkreditrådet har i en årrække undersøgt låntagernes holdning til deres lån, og undersøgelserne viser, at flertallet af låntagerne ved, at rentebesparelserne er på lånt tid. Indtil da nyder de godt af de lave renter ved at øge deres opsparing, foretage investeringer i deres bolig og betale af på gæld. Har man F1-lån skal man alligevel tænke sig godt om. Renten på de fastforrentede realkreditlån er historisk lav. Det ved F1-låntagerne godt, i følge undersøgelsen har over 70 pct. af låntagerne overvejet at udskifte deres F1-lån med et 3,5 pct. fastforrentet realkreditlån. Alligevel vælger de at fastholde deres F1-lån. Men den rekordlave rente varer ikke ved, og derfor er det nu et godt tidspunkt at gå over i et fastforrentet lån og dermed sikre sig mod fremtidige rentestigninger, siger Ane Arnth Jensen.
Men hvad siger låntagerne selv om deres F1-lån, og hvordan ser de på fremtiden? Debatten om F1-lånene: Hele 75 pct. af låntagerne angiver, at de ikke er påvirket af debatten om F1-lånene. 18 pct. svarer, at de er påvirket af debatten. Den væsentligste årsag hertil er usikkerheden om, hvor meget dyrere deres lån bliver, hvis man afskaffer eller begrænser F1-lånene. Afskaffe eller begrænse F1-lånene? (figur 1): 86 pct. af låntagerne ønsker at bevare F1-lånene 1 : o 62 pct. mener, at der fortsat skal være ubegrænset adgang til F1-lån o 24 pct. mener, at man skal begrænse adgangen til F1-lån o 1 pct. mener, at man helt skal afskaffe F1-lån o 13 pct. har ikke taget stilling Frihed til at vælge låntype angives af låntagerne som den primære årsag til, at der skal være ubegrænset adgang til F1-lån. Desuden har det for mange også betydning, at F1-lån er de billigste. Figur 1: Hvorfor mener du ikke, at muligheden bør begrænses? 1 Låntagerne blev stillet spørgsmålet: "Er du enig i, at muligheden for at tage F1-lån bør begrænses (fx ved at sætte et loft over lånets størrelse) eller helt afskaffes?" 2
Forberedt på rentestigninger? (figur 2): 85 pct. af låntagerne er forberedt på, at ydelsen på deres rentetilpasningslån kan stige ved næste rentetilpasning 2. 11 pct. vurderer, at de i mindre grad er forberedte 2 pct. svarer, at det er de slet ikke forberedte på Figur 2: I hvor høj grad er du forberedt på, at ydelsen på dit rentetilpasningslån kan stige ved næste rentetilpasning? Hvad bruger låntagerne rentebesparelsen på? (figur 3): Renten på rentetilpasningslån har nået et rekordlavt niveau i 2012. For de boligejere, der har nydt godt af rentefald på deres rentetilpasningslån i årets første måneder, betyder den gennemsnitlige besparelse af rentefaldet 1.100 kr. om måneden (før skat). Hvordan bruger låntagerne så de ekstra penge, som rentefaldet har givet dem 3? 60 pct. bruger besparelsen til opsparing, investering eller afbetaling på anden gæld. 14 pct. anvender pengene til øget forbrug. 13 pct. bruger besparelsen til at kompensere for ændrede økonomiske vilkår, fx nedgang i løn som følge af ledighed eller orlov. 2 Låntagerne blev stillet spørgsmålet: "I hvor høj er du forberedt på, at ydelsen på dit rentetilpasningslån kan stige ved næste rentetilpasning?". 3 Låntagerne blev stillet spørgsmålet: "Hvordan planlægger du primært at bruge besparelsen?" 3
Figur 3: Hvordan planlægger du primært at bruge besparelsen? Hvor store rentestigninger kan låntagerne klare? Låntagerne er også blevet bedt om at vurdere, hvor meget ekstra de er i stand til at betale i ydelse hver måned (før skat), før det vil føre til mærkbare begrænsninger i det løbende forbrug og/eller opsparing 4. Låntagerne vurderer i gennemsnit, at de kan klare yderligere 3.100 kr. ekstra om måneden, uden at de må gå mærkbart ned i levestandard. Det svarer til, at F1-renten stiger med 4 procentpoint. Låntagerne vurderer samtidig, at smertegrænsen for deres månedsydelse er 4.200 kr. ekstra om måneden i gennemsnit. Da vil de ikke længere have råd til at betale ydelserne på deres realkreditlån. Det svarer til, at F1-renten stiger med 5 procentpoint. Skift til lån med længere løbetid? (figur 4): I 2012 blev det muligt at få et 3,5 pct. fastforrentet realkreditlån. Undersøgelsen viser imidlertid, at selv om over 70 pct. af låntagerne har overvejet at udskifte deres F1-lån med både rentetilpasningslån med længere løbetid og fastforrentede realkreditlån, så vælger de alligevel at fastholde deres F1-lån. 4 Med et gennemsnitslån på 1.500.000 kr. og en F1-rente på 0,7 pct. 4
Figur 4: Der gives nu fastforrentede realkreditlån med renter på helt ned til 3,5 pct. Har det fået dig til at overveje at skifte dit rentetilpasningslån ud med et fastforrentet lån? Om undersøgelsen Besvarelserne er baseret på en interviewundersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har gennemført for Realkreditrådet i april 2012. Her er boligejere blevet stillet en række spørgsmål om deres lån. Låntagere med rentetilpasningslån er i den forbindelse blevet stillet nogle specifikke spørgsmål, herunder hvilke overvejelser, de gør sig om deres F1-lån, om de er forberedte på rentestigninger, og hvad de bruger deres rentebesparelser på. Undersøgelsen omfatter 1.000 boligejere. 5