Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Zealand Business College 1
11. marts 2016 2
Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden 2015-2020. Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3
1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Indikator a Ansøgertal Institutionsniveau Landsplan b (%) 2013 2014 2015 2016 2015 Resultat Resultatmål Resultat Resultat 199+80 = 279 210+69 = 279 159+63 = 222 233 18,50% Note: Data til opgørelse af ansøgerne kommer fra optagelse.dk. På landsniveau er indikatoren for mål 1 opgjort som andel ansøgere efter 9. og 10. klasse. Da det ikke er muligt at lave en tilsvarende andelsberegning på institutionsniveau, er indikatoren på institutionsniveau målt i absolutte tal. Tallene på institutionsniveau og landsplan er således ikke sammenlignelige, og udviklingen i antal ansøgere er således ikke korrigeret for ændringer i antallet af elever, som har afsluttet grundskolen (populationen). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i oktober 2015. a Indikatoren på institutionsniveau opgøres som antal elever som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår). b Indikatoren på landsplan opgøres som andel elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelses 1. del af grundforløb som første prioritet (i marts måned det pågældende kalenderår) Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. I tabellen overfor indgår resultaterne for hhv. det tidligere ZBC og Slagteriskolen i Roskilde, mens resultatmålet er udfyldt som et samlet mål for ZBC. Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Skolen er samlet set faldet fra 279 ansøgere i 2013 og 2014 til 222 ansøgere i 2015. En stor del af skolens elever tilmelder sig imidlertid senere end marts. Til eksempel var opstartstallet i august 252 elever. Sammenligner vi optaget med sidste år viser tallene, at vi i optag har et fald på ca. 35 % på både merkantile og tekniske erhvervsuddannelser. Resultatet for ZBC skal ses i sammenhæng med, at andelen af elever, der søger direkte fra folkeskolen i Region Sjælland er faldet med mere end 2 procentpoint (fra 23,8 % til 21,6 %) fra 2014 til 2015. Ligesom der generelt på landsplan har været et fald i andelen af elever der søger direkte fra 4
folkeskolen. Årsagen til faldet i ansøgninger og optag finder vi hovedsagligt i usikkerheden blandt UU, elever og forældre omkring EUD reformen og de nye betegnelser for uddannelserne. Det ser vi bl.a. ved, at der i 2015 har været en stor stigning til områdets 10. klasser og produktionsskoler. Således forventer vi, at der til næste år vil være en lidt større andel af eleverne der søger og starter direkte på skolens erhvervsuddannelser. Indsatser ZBC har et særdeles tæt samarbejde med grundskoler og folkeskoler i vores områder. Dette samarbejde varierer dog meget fra kommune til kommune. I 2015 har skolen afholdt åbent hus på det gamle ZBC s adresser. Her bliver alle erhvervsuddannelser (EUD) vist frem som en form for messe. Der er et varierende antal deltagere på de forskellige adresser, men samlet set bliver det besøgt af mere end 1000 mennesker. Hovedparten af de besøgende er familier med børn i udskolingen. Vi har optimeret meget på selve afholdelse af vores arrangementer, og der er således nu et professionaliseret setup med inddragelse af forældre og børn (f.eks. dekorering af kager etc.), til rundvisning i fagmiljøerne og skolehjem samt levende musik. Såvel ledere, undervisere, vejledere som elever er med til at sikre en fyldestgørende vejledning til kommende elever og familier. På ZBC Roskilde (det gamle UCR) har man i stedet afholdt en fagmesse. Denne fungerer over en bred kam på samme måde. Dog er forskellen, at der her er inviteret virksomheder og brancher med ind, og der er færre elementer af inddragelse jf. ovenstående. I en enkelt by har vi haft succes med at invitere elever på efterskoler og opslag på forældreintra. Af nye indsatser i 2016 bliver: Yderligere konceptualisering af vores setup på tværs af alle 4 byer (Vordingborg, Næstved, Ringsted og Roskilde) Fremvisning af alle skolens uddannelser i alle byer Kontakt via kommunen til alle efterskoleelever i hele vores dækningsområde (Vordingborg, Næstved, Ringsted, Roskilde, Sorø, Stevns, Lejre, Faxe, Greve, Solrød, Køge og Holbæk). Indbydelse til alle kommuner i hele vores dækningsområde via UU og forældreintra ZBC er pr. august 2015 begyndt og indføre et nyt vejledningssetup. Dette har flere formål, men et af dem er at sikre en professionalisering af vores indgangsvejledning. Dette arbejde har fungeret rimeligt, men qua reformen har der ikke været tid til at få det implementeret 100% endnu. Endvidere har vi qua vores fusion forskellige løsninger i de forskellige byer. I vores vejledningssetup er det ambitionen at definere en form for rød tråd for grundskoleelever. Det er vores tanke, at der skal etableres tilbud til alle årgange fra 6-10. Klasse og målet er at alle elever i vores umiddelbare samarbejdskommuner møder EUD min. 1 gang pr. år. Af nye indsatser i 2016 bliver: Fortsat implementering af vores vejledningssetup Ensretning i alle byer efter fusionen (implementering af vejledningssetup i Roskilde) 5
Etablering af den røde tråd Markedsføring af den røde tråd som et tilbud til grundskoler Afdækning af kompetenceniveau og behov hos vores kommende indgangsvejledere Vi gennemfører en række introduktionskurser og brobygningsforløb for grundskoler. Herunder blandt andet arrangementer hvor vores slagterfaglærere fra Roskilde kommer til folkeskolerne og qua slagterfaget introducerer til erhvervsuddannelser. Dette er succesfuldt og vi har ikke kunnet følge med i leverancen af disse introduktionskurser. Qua vores fusion har vi et mere direkte fokus og flere midler til at sikre disse arrangementer. Nye indsatser i 2016 bliver: Ansættelse af flere slagterfaglærere til at levere introkurser m.m. og dermed gennemføre flere arrangementer Professionalisering af konceptet med en faglærer ude på grundskolerne, og herunder sikre en endnu bredere introduktion til EUD Kopiere erfaringer fra slagterområdet til andre fagområder (f.eks. bager og konditor, ernæringsassistent m.m.) med henblik på at gennemføre endnu flere introkurser i grundskolen ZBC har et tæt samarbejde i de fleste kommuner i vores område. Herunder har vi nogen steder faste mødefora med såvel ledere fra grundskolerne som skolechefer og andre i centraladministrationen. Det er vores oplevelse, at vi nemmest får introduceret EUD i skolerne i de byer hvor vi har en tæt dialog med centraladministrationen (skolechefen og hans/hendes direktør). Nye indsatser i 2016: Øge samarbejdet med centraladministrationerne i vores byer. Herunder etablere faste mødefora såfremt det er muligt Skolen gennemfører nogle steder valgfag og andre arrangementer i grundskoler. Dette varierer dog meget fra by til by og afhænger af relationerne til såvel skolerne som den centrale skoleadministration. Qua arbejdet med at etablere den røde tråd bliver vores tilbud til skolerne mere struktureret og gennemskueligt. Og qua vores arbejde med at etablere faste fora med centraladministrationerne kan vi nemmere få disse tilbud ud til relevante beslutningstagere. Vi har forsøgt at etablere samarbejde med ungdomsskoler for derigennem at vise eleverne EUD. Dette er indtil videre blevet til at en underviser på ZBC har et fag i ungdomsskolen og at selve undervisningen foregår i vores værksted. Indsatser i 2016: Opsøgende arbejde og kontakt til alle ungdomsskoler i vores område Forsøge at etablere en direkte kontakt og et reelt samarbejde med ungdomsskolerne 6
I samarbejde med UU og andre skoler i en af vores byer gennemfører vi en række forældrekurser for forældre i grundskolen. Dette kursus har til hensigt at hjælpe forældrene med at vejlede deres børn og sikre en mere nuanceret forståelse af EUD. Det har indtil videre været gennemført i 2 år, og vi har primært haft en leder til at fremstille EUD. Indsatser i 2016 er: Forsøge at udbrede forældrekurser til flere af vores byer i samarbejde med UU Optimere selve afholdelsen af forældrekurser i regi af vores indgangsvejledere Vi har gennemført en del informationsarrangementer for UU i vores områder. Dette både ved at vi har besøgt UU og holdt oplæg, men også ved, at vi har haft UU på besøg. Samtidig har vi besøgt en række udskolingsafdelinger for at hjælpe UU med at klæde udskolingslærerne på ift. elevernes fremtidige muligheder. Det er vores oplevelse at nogen steder har UU svært ved at gennemskue alle muligheder og rammer i de nye EUD, men de er generelt meget glade for vores aktive deltagelse. Nye indsatser i 2016 er: Udvikle et decideret UU informationsarrangement, hvor UU kommer på ZBC og arbejder med de forskellige fagligheder. Dette for at se fagligheden (i stedet for at høre om den) og dermed forstå at EUD er et mangefaceteret tilbud Gennemføre ovenstående arrangement for de lokale UU områder og evt. senere brede det ud til flere UU områder på de områder hvor ZBC er landsskole Skills Danmark er et fantastisk udstillingsvindue for EUD, og et sted hvor EUD samlet kan vise sin store faglighed frem. Vi tror på at ved at hylde dygtige elever kan vi også tiltrække flere elever til EUD. Vi deltager aktivt i Skills Danmark inden for en række fag (5 konkurrencefag og 2 præsentationsfag). Vores indsats igennem 2015 er primært gået på at få flere fag med til Skills Danmark og professionalisere vores træning med mere. Vi har endvidere afsøgt muligheden for at etablere et mere formelt regionalt samarbejde omkring skills, dog indtil videre uden held. Vi fortsætter vores nuværende indsatser omkring skills. Skolen deltager aktivt i EUD10 i alle byer. Dette dog med meget forskellige modeller idet kommuner vælger forskellige løsninger. Endvidere har vi nogen stedet etableret 20/20 løsninger. Nye indsatser i 2016 er: Evaluering og optimering af EUD10 Videndeling om EUD10 løsninger og effekt på tværs af vores byer Forsøg på øget implementering af 20/20 modeller på tværs af vores kommuner 7
Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat 2014* 2015 e 2016 2014 25 % 15,0% 12 % 11 % 15 % 14 % 15,8% 4,7% 4,6 % 4,5 % 8,4% 39,7 % 43 % 46 % 53,7% Note: Data for indikatorerne baserer sig på ministeriets forløbsstatistik på et kalenderår (ikke skoleår som tidligere anvendt). Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016/september 2016 (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel elever, som påbegynder et grundforløb og efterfølgende (senest 3 måneder herefter) kommer i hovedforløb. Indikatoren er ny (se vejledning). Når I skal fastsætte resultatmål herfor, skal I tage udgangspunkt i jeres tal for de supplerende indikatorer. b Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på grundforløbet afbryder uden omvalg. c Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der senest 3 måneder efter start på hovedforløbet, afbryder. d Den supplerende indikator opgøres som andel elever, der gennemfører grundforløbet og senest 6 måneder herefter opnår en uddannelses- eller skoleaftale. e Da der endnu ikke er data for hele 2015 i forløbsstatistikken, skal I selv udfylde de forventede resultater for 2015 på baggrund af resultaterne for 2014, jeres forventninger og evt. egen statistik. Vær opmærksom på, at tallene baserer sig på kalenderår, ikke skoleår som tidligere anvendt. Datakilde: admsys, Styrelsen for It og Læring. *I tabellen er indsat det samlede tal for ZBC og Slageriskolen Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Udviklingen i resultaterne er beskrevet på baggrund af udviklingen fra kalenderåret 2013 til 2014, da det er de nyeste tal fra ministeriet. Vi afventer tal fra 2015 fra ministeriet og at skolens tal i Easy bliver tilgængelige efter igen efter sammenlægningen i forbindelse med fusionen. Frafald på grundforløb 8
Status ved 3 måneder efter uddannelsesstart for kalenderåret 2014 viser, at der på ZBC samlet set er 15 %, der har afbrudt uden omvalg. Tallet for landsplan er til sammenligning 15,8 %. For Slagteriskolen i Roskilde er tallet 16,6 %, mens det er 13,7 % for det tidligere ZBC. Denne forskel hænger bl.a. sammen med fordelingen af tekniske og merkantile uddannelser, idet der typisk er et lavere frafald på de merkantile uddannelser. Sum af elever status3 Instnr Afbr(mo) Afbr(uo) 265402 Slagteriskolen i Roskilde 1,98% 16,59% 280046 Zealand Business College 2,28% 13,68% Hovedtotal 2,15% 14,95% Landstal 2,33% 15,75% Ser vi på udviklingen fra 2013 til 2014 på skolens forskellige uddannelser kan vi se, at der som på landsplan har været en stigning i afbruddet. Det gælder også for stort set alle skolens grundforløb med undtagelse af BFT, hvor afbruddet er faldet væsentligt og på merkantil, hvor afbruddet er lidt mindre end året før. Afbrud uden omvalg - status ved 3 måneder Kalenderår 2013 2014 Uddannelse Slagteriskolen i Roskilde ZBC (tidl.) Landsplan Slagteriskolen i Roskilde ZBC (tidl.) Landsplan 1031 Produktion og udvikling 14,3% 17,0% 14,7% 18,7% 1031 Produktion og udvikling p 50,0% 3,6% 0,0% 7,8% 1032 Strøm, styring og it 13,3% 13,9% 20,7% 16,4% 1032 Strøm, styring og it p 40,0% 4,2% 0,0% 8,2% 1033 Bil, fly og andre transportmidler 12,9% 14,9% 5,9% 17,2% 1036 Merkantil 10,4% 11,0% 10,2% 12,3% 1036 Merkantil p 5,1% 8,4% 12,1% 10,0% 1038 Mad til mennesker 15,3% 14,2% 17,2% 17,9% 18,6% 19,0% 1038 Mad til mennesker p 6,5% 12,2% 12,9% 13,6% 13,6% 18,4% 1041 Bygnings- og brugerservice 24,8% 20,5% 14,1% 19,3% 1041 Bygnings- og brugerservice p 0,0% 9,5% 5,9% 11,0% 9
Total 15,0% 11,9% 16,6% 13,7% Nye ZBC samlet 13,3% 15,0% Hovedtotal 13,5% 15,4% For alle skolens grundforløbsuddannelser med undtagelse af Strøm, styring og it ( og når vi ikke medtager praktikvejselever merkantil, hvor vi kun har få elever) ligger afbruddet uden omvalg under afbruddet på landsplan. Afbruddet på Strøm, styring og It ligger på 20,7 mod landsgennemsnittet på 16,4. For denne uddannelse er der sket en forholdsvis stor stigning i afbruddet i forhold til 2013, hvor afbruddet uden omvalg ved 3 måneder var på 13,3 % og lå under landsgennemsnittet. Stigningen i afbrud på grundforløbet på Strøm, Styring og IT i 2014 har afsæt i en mere målrettet indsats på opfølgning på utilstrækkelig studieaktivitet blandt elever, som skønnedes ikke at ønske og/eller have evnerne til at uddanne sig inden for uddannelsesområdet. Indsatsen resulterede i et øget antal af udmeldelser i 2014. Skolen vurderer, at pågældende elevgruppe under alle omstændigheder ikke ville være påbegyndt et hovedforløb inden for Strøm, Styring og IT. Skolen forventer at det samlede afbrud i 2015 vil være mindre end i 2014. Det skyldes blandt andet de nye optag efter reformen, hvor vores egne undersøgelser har vist, at frafaldet generelt er mindre. Frafald på hovedforløb Status på afbrud 3 måneder efter uddannelsesstart viser i kalenderåret 2014, at det samlede tal for ZBC ligger på 4,7 %, mens landsgennemsnittet ligger på 8,4 %. Andelen der afbryder er som på grundforløbet noget højere på den tidligere Slagteriskole end på det tidligere ZBC. Men Slagteriskolen ligger stadig en del under landsgennemsnittet. Samtidig ser vi at afbruddet er faldet siden 2013. Fra en andel på 5,5 % til en andel på 4,7% der er afbrudt uden omvalg. Sum af elever status3 Instnr Afbr(uo) 265402 Slagteriskolen i Roskilde 6,07% 280046 Zealand Business College 4,11% Hovedtotal 4,73% Landsplan 8,38% 10
Afbrud uden omvalg - status ved 3 måneder Kalenderår 2013 2014 ZBC Landsplan ZBC Landsplan 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 6,9% 2,3% 1,5% (1) 3,9% 1210 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,0% 19,2% 14,3% (1) 21,7% 1650 Industrislagter 10,0% 10,0% 0,0% 0,0% 1660 Tarmrenser 5,6% 5,6% 14,3% (4) 14,3% 1670 Detailslagter 6,0% 5,1% 4,7% (4) 4,5% 1680 Ernæringsassistent 1,9% 5,6% 8,1% (5) 6,1% 1700 Serviceassistent 0,0% 3,0% 6,1% (2) 3,8% 1720 Bager og konditor 5,1% 6,2% 4,7% (5) 7,6% 1750 Urmager 10,3% 10,3% 14,3% (3) 14,3% 1912 Kontoruddannelse med specialer 4,9% 3,4% 3,2% (4) 5,3% 1940 Sundhedsservicesekretæruddannelsen 7,4% 5,5% 6,3% (2) 8,0% 1952 Detailhandelsuddannelsen med specialer 6,0% 4,2% 3,4% (6) 5,7% Total 5,5% 4,0% 4,7% (37) 5,6% I parentes er angivet, hvor mange elever det drejer sig om. Fordelt på skolens uddannelser ser vi, at det samlede fald i afbrud dækker over flere udsving. Mens der har været et fald i afbruddet på de fire største uddannelser (Detailslagter, Bager og konditor, kontoruddannelsen med specialer og detaileuddannelsen med specialer), har der været en stigning i andelen, der er afbrudt på flere af de små uddannelser (Elektronik og svagstrøm, tarmrenser, serviceassistent og urmager). Ud over på de små uddannelser er der en stigning i frafaldet på Ernæringsassistentuddannelsen. På urmageruddannelsen har der været en stor søgning og flere elever er startet på uddannelsen uden at være tilstrækkelig afklaret om uddannelsesvalget. Resultaterne vedr. afbrud uden omvalg drejer sig om tre elever, hvoraf to har fået arbejde og én er startet på anden uddannelse. Stigningen i frafaldet på Tarmrenseruddannelsen skyldes, at lærerforholdet er ophørt i prøvetiden. Stigningen i frafaldet på Serviceassistentuddannelsen beror på 2 elever. Begge lærerforhold er ophørt i prøvetiden. Den ene grundet fortrudt uddannelsesvalg. Stigningen i frafaldet på Ernæringsassistentuddannelsen skyldes dels fortrudt uddannelsesvalg (1 elev) dels at lærerforholdet er ophørt i prøvetiden. 11
Overgangen fra grundforløb til hovedforløb Den samlede overgang fra grundforløb til hovedforløb er for skolens uddannelser i 2014 på 39,7 %. For de tilsvarende uddannelser på landsplan er gennemsnittet på 49,4 %. Vi ligger altså mht. overgangen en del under landsgennemsnittet. I 2013 var afstanden til gennemsnittet på landsplan noget mindre, hvilket kan skyldes, at vores elever er længere tid om at få en aftale, idet målingen i 2013 er foretaget efter 10 mdr. og ikke 6 mdr. som i 2014 (der findes ikke sammenlignelige tal for de to år). Sum af elever 2013 (status 10 mdr) 2014 (status 6 mdr) ZBC Landsplan ZBC Landsplan Grundforløb 21 Alm 22 SKP 21 Alm 22 SKP 21 Alm 22 SKP 21 Alm 22 SKP 1031 Produktion og udvikling 7,4% 59,3% 55,0% 13,2% 14,3% 47,6% 55,7% 14,0% 1032 Strøm, styring og it 37,5% 11,3% 54,3% 8,0% 29,1% 15,1% 45,0% 9,7% 1033 Bil, fly og andre transportmidler 29,4% 5,9% 47,2% 15,3% 25,0% 10,0% 40,2% 20,8% 1036 Merkantil 46,2% 4,2% 39,4% 5,6% 30,1% 11,7% 33,4% 8,4% 1038 Mad til mennesker 42,2% 2,5% 42,9% 5,5% 34,8% 2,6% 38,4% 7,9% 1041 Bygnings- og brugerservice 39,3% 1,2% 39,7% 5,7% 34,9% 8,1% 37,5% 6,8% Hovedtotal 41,9% 4,8% 44,5% 7,8% 32,7% 7,0% 39,1% 10,3% I alt - Overgang til hovedforløb 46,7% 52,3% 39,7% 49,4% For alle skolens uddannelser ligger vi under landsgennemsnittet mht. overgangen til ordinær uddannelsesaftale. Når det drejer sig om skolepraktikaftaler ligger vi nogle steder over landsgennemsnittet. For det merkantile område betyder det, at vi samlet set kommer på niveau med landsplan. De uddannelser, hvor vi særligt oplever udfordringer i overgangen til hovedforløb er Produktion og udvikling, Strøm, styring og It og Bil, fly og andre transportmidler og i nogen grad også Mad til mennesker. Indgangen Produktion og udvikling er på ZBC rettet udelukkende mod urmageruddannelsen. Andelen af elever der får en almindelig uddannelsesaftale er fordoblet. Det drejer sig ikke om mange elever, men er dog en stigning. Andelen af elever der starter i skolepraktik er fortsat stor. Dette skyldes at mestrene har tendens til at vente med at tegne uddannelsesaftale til eleverne har været i skolepraktik i en periode og dermed opnået yderligere kompetencer inden for urmagerfaget. Vi arbejder fortsat på at mestrene skal tegne uddannelsesaftaler tidligere, og udviklingen går langsomt den rigtige vej. 12
Faldet i elever som i 2014 har fået en ordinær uddannelsesaftale på Strøm, Styring og IT følger nogenlunde det fald i uddannelsesaftaler, som ses på landsplan inden for området. Vi ser ofte, at elever på Strøm, styring og IT er mere end 6 måneder om at få en uddannelsesaftale, og her kan noget af årsagen ligge. Samtidig havde skolen i 2014 ikke så målrettet et virksomhedssamarbejde på grundforløbsområdet, som vi har i dag. Det praktikpladsopsøgende arbejde er siden blevet intensiveret på området. En af årsagerne kan derfor ligge i, at eleverne ikke modtog den optimale støtte i forhold til at søge praktikpladser. På Bil, Fly og andre transportmidler har vi i perioden haft sværere ved at få praktikpladser til de unge. Dette kan skyldes, at Ringsted er en pendlerby og at der i tiden efter 2013 er kommet et nyt marked af bilejere på markedet, nemlig Leasing biler, hvor lejeren tager bilen ud af byen, når den skal til eftersyn. Det kan være årsagen til mindre beskæftigelse og færre kontrakter i Ringstedområdet end på landsplan. Vi har ikke hovedforløb og skolepraktik tilknyttet uddannelsen i Ringsted. Det betyder, at elever der ikke har en kontrakt eller ikke har et brændende uddannelsesønske om at blive mekaniker vælger uddannelsen fra. Uddannelsen har været præget af, at der har været flere mødesvage elever end tidligere. Grundforløbet Mad til mennesker retter sig mod flere af skolens hovedforløb, dels hovedforløb bager og konditor som udbydes i Ringsted, dels hovedforløb inden for Ernæringsassistent og Detailslagter som udbydes i Roskilde. Der er på alle uddannelserne særligt fokus på overgangen fra grundforløb til hovedforløb både hvad angår ordinære uddannelsesaftaler og skolepraktikaftaler, hvor muligt. Da det samlede resultat er under landsgennemsnittet vælger ZBC en styrket indsats på området. På Sydsjælland og Lolland-Falster er erhvervslivet præget af negative forandringer og forventninger. I dette vigende arbejdsmarked ansættes der kun få elever, hvilket indebærer en lavere overgangsfrekvens for eleverne fra Vordingborg hvor følgende uddannelser udbydes; Merkantil, Mad til mennesker og Strøm, Styring og It. Indsatser Nedenfor beskrives de indsatser, som vi på skolen arbejder med for at mindske frafaldet på grund- og hovedforløb og for at fremme overgangen til hovedforløb. Undervisningsforløbene er i højere grad end tidligere organiserede med fokus på holddannelse og udvikling af faglige og sociale fællesskaber. Undervisningslokalernes størrelse og indretning understøtter ligeledes hhv. mindre hold og gruppearbejde. Det har givet øget trivsel og klassesammenhold på de nye grundforløb. Der arbejdes desuden systematisk med at integrere Motion og bevægelse i den faglige undervisning på en måde, som også understøtter holdånd og fællesskab. Indsatsen bliver i foråret 2016 løftet ud på lærerteam-niveau, hvor de daglige aktiviteter planlægges i fællesskab måned for måned, så der ligger en plan med aktiviteter, som alle kan følge. 13
Virksomheder, som ønsker en elev i praktik, inviteres så vidt muligt ind på skolen og møder hele hold, inden for de fagområder, hvortil de søger en elev. Denne indsats kommer både virksomheder og elever til gode, idet virksomhederne får adgang til en langt større potentiel ansøgergruppe, og eleverne får lejlighed til at blive præsenteret for en række virksomheder og høre deres forskellige kvalificerede bud på den rette ansøgerkandidat. Ud over at virksomhedernes og mestrenes gang på skolen generelt styrker relationen til det lokale erhvervsliv, oplever vi i bred forstand, at der for eleverne bliver kortere vej fra skolen til virksomhederne. Det giver eleverne mod og blod på tanden at tale med virksomhedsejere i et trygt miljø på skolen, og herfra er der ikke så langt i forhold til selv at være opsøgende. I 2016 vil der blive lagt vægt på, at lærerne i højere grad bringer deres erfaringer fra medarbejderpraktikken ind i klasselokalet. Inden for visse uddannelsesområder er teorien meget omfattende, og det kan være med til at tage modet og motivationen fra nogle elever. ZBC arbejder generelt for at teoretiske fag gøres mere praksisorienteret så der dermed skabes forståelse for det teoretiske område gennem styrede processer, hvor leg og hands-on er en større del af undervisningen. Denne undervisningsform er også med til at understøtte differentiering ud fra elevernes læringsstile og niveau. Tilbagemeldingen fra eleverne er, at teorien nu er mere meningsgivende, lettere at huske og nemmere at relatere til det fag, som de studerer. Et næste skridt i 2016 vil være videndeling blandt lærerne, så flere fag planlægges med afsæt i de erfaringer, der er gjort i forsøgene. I forbindelse med Reform 2015 er alle grundforløb beskrevet med fokus på praksisnær og helhedsorienteret undervisning, hvilket vi forventer får positiv indflydelse på gennemførelsen. Vi opprioriterer det praktikpladsopsøgende arbejde og prioriterer fortsat, at lærerne skal i virksomhedspraktik. Dels for at skabe flere virksomhedskontakter, dels for at bringe den nye viden med tilbage i undervisningen og gøre undervisningen mere aktuel og virkelighedsnær. Lærernes obligatoriske virksomhedspraktik forventer vi styrker netværket i brancherne, og kan meget vel få positiv betydning dels for antallet af praktikpladser, dels for samarbejdet elev/virksomhed/skole, og dermed betydning for gennemførelsen. Ved at sætte fokus på vores strategi og trække erhvervslivet meget tæt på undervisningen i form af projekter, samarbejde om events, samarbejde om evalueringssystemer, mesterdage mv. vil det give vores elever flere muligheder for at finde et perspektiv med deres uddannelse. Helt grundlæggende handler det om at skitsere en række mulige retninger for disse unge. Ikke alle vil spille med, men langt flere, end hvis dette fokus ikke udbygges. Konkret hjælper vi de unge med at overvinde barrierer af individuel karakter. Vi har elevcoaches, der netop har som hovedopgave at bidrage til overgangen, ligesom vi som nævnt ovenfor sikrer at hver enkelt ansat skal bidrage til at sikre overgangen til næste fase i elevernes uddannelsesforløb. Dette sikres også gennem en fortsat implementering af skolens nye vejledningssetup, der sætter fokus på øget vejleder/undervisersamarbejde. ZBC Roskilde er i forbindelse med fusionen koblet til praktikcentret i det gamle ZBC. Det ser vi som et værktøj til at styrke en bred og målrettet indsats for, at flere elever gennemfører uddannelsen samt øger overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb. 14
Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat Note: Der eksisterer endnu ikke data for indikatorerne, da de alle baserer sig på ny registreringspraktik. Data er først offentligt tilgængelig i Datavarehuset i september 2016. (jf. bilag 1 i vejledningen). a Indikatoren opgøres som andel af fuldførte elever med minimum ét fag på ekspertniveau i skoleåret 2015/2016 ift. alle fuldførte elever i skoleåret b Den midlertidige indikator opgøres som andel elever med tilgang i skoleåret 2015/16, der har eller har haft fag på højre niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg ift. alle elever med tilgang i skoleåret. c Den midlertidige indikator opgøres som andel eux-elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret 2015/2016 ift. alle elever med tilgang til grundforløbets 2. del i skoleåret. d Den midlertidige indikator opgøres som andel elever, der følger talentspor med tilgang i skoleåret 2015/2016 ift alle elever med tilgang i skoleåret. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring Fastsættelse af resultatmål Resultatmålene i ovenstående er fastsat på baggrund af skolens vurdering af fordelingen af eleverne i efteråret 2015, hvor der har været igangsat en lang række initiativer for at få eleverne til at blive så dygtige de kan. Indsatser som fortsættes og videreudvikles i 2016 kan ses nedenfor. 10% 15% 25% 10% 15
Indsatser Fra august 2015 har vi arbejdet målrettet med at udfordre alle elever. Det vil sige at vi har arbejdet målrettet på at få løftet så mange niveauer som muligt hos alle vores elever. Dette gælder f.eks. på GF1, hvor vi har motiveret alle der har haft kompetencer til at vælge EUX fag for at have muligheden for at vælge EUX og gøre alle så dygtige som muligt. Vores afløbselever på HG har vi ligeledes arbejdet for at motivere til at nå de 8 C niveauer der er kravet på en EUX. Dette har vi gjort ved at tilbyde dem såvel differentieret læring, ekstra undervisning m.m. En betydelig andel af disse elever er efterfølgende overgået til det studiekompetencegivende år og er således på vej mod en frivillig EUX. Vi har endvidere anvendt såvel vores Skills Danmark, World Skills og andre konkurrencer som mulighed for at italesætte faglig dygtighed og motivere vores elever til at gøre sig dygtigere end kravet er til dem. Vi er aktive med en række priser som har til formål at hæve standarden i brancherne og dermed såvel kvalitet som fagligt niveau. Vores viden herfra bruger vi ift. vores elever, såvel fagligt som motivationsmæssigt. Vi er aktive i følgende priser: Tuborgfondets Retail Award. En pris der årligt gives til 6 varehus- og/eller butikschefer, hvor de kommer med ZBC ud i verden og opleve det nyeste inden for detailhandel. Store Smagedag. Store Smagedags vision er at skabe mere opmærksomhed om smag og dermed højere smagskvalitet i professionel mad. Det drejer sig andre ord om at få begejstring, faglighed og sanselighed tilbage i højsædet, så kunder, patienter og ansatte samt børn, unge, voksne og ældre får den bedst mulige smagsoplevelse, når de spiser mad fra et storkøkken. Her sidder ZBC med i bestyrelsen. Årets kage. En årlig event for faglærte bager og konditorer samt elever. Her etableres Danmarks største kagebord med mere end 2000 kager og årets kage udnævnes. ZBC havde sidste 3 dommere med til smagsbedømmelse og vores elever var aktivt med. Slagterprisen uddeles af landbrug og fødevarer og ZBC sidder med i dommerpanelet. For at sikre en mulighed for alle undervisere for at differentiere har vi på det gamle ZBC indført Praxis online som digital platform for alle EUD elever. Værktøjet er blevet implementeret lidt forskelligt og nogen steder i højere grad end andre. Specielt på GF1 og GF2 er det blevet taget godt imod. ZBC s strategi for 2015-2016 har et pejlemærke/mål om øget kvalitet i vores læring. Under dette er der et målrettet punkt omkring vores feedback kultur. Ved at arbejde målrettet med feedback mellem kontaktlærer/underviser og elev kan vi udfordre alle elever til at blive dygtigere. Dette er vi i gang med at implementere som en form for kulturskifte. Vores indsats i 2016 vil være: 16
Fortsat arbejde på at motivere alle til at tage højere niveauer end nødvendigt. Dette via vores vejledere, kontaktlærere og underviserteams. Vi vil arbejde videre på at skabe forståelse hos vores teams for hvor vigtigt det er at de får motiveret alle elever til at løfte deres niveau Øget differentiering i vores læring. Dette blandt andet ved en fortsat implementering af Praxis Online. Dette blandt andet ved at arbejde med flipped learning som pædagogisk værktøj Implementering af Praxis Online i Roskilde Fortsat implementering af vores feedback kultur, så det bliver helt naturligt for alle undervisere og kontaktlærere at give eleverne direkte feedback og dermed udfordre deres niveauer yderligere. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0,61 467 0,70 33.123 Note: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede dækker beskæftigelsesfrekvensen for elever året efter endt uddannelse (her 2014) for samtlige uddannede i afslutningsåret (dvs. elever færdiguddannede i 2013). Beskæftigelsesfrekvensen opgøres ud fra ATP. Data er offentligt tilgængelige i Datavarehuset fra november 2015. a Indikatoren på institutionsniveau og landsplan opgøres som Nyuddannedes gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse fordelt på uddannelser. Datakilde: Datavarehuset, Styrelsen for It og Læring. Vurdering af resultater Beskæftigelsesfrekvensen for elever afgået i 2013 målt et år efter ligger på det tidligere ZBC på 0,61 og på Slagteriskolen på 0,75, mens det på landsplan ligger på 0,70. Fordelt på skolens uddannelser viser resultaterne, at for to af skolens uddannelser ligger resultaterne over uddannelsens landsgennemsnit (Data og kommunikation og Ernæringsassistent), mens vi på detailhandel med speciale ligger under landsgennemsnittet og på Kontoruddannelse med speciale, som er den af vores uddannelser, der ligger lavest - ligger en del under uddannelsens landsgennemsnit. Ser vi på udviklingen fra 2011 til 2013 på kontoruddannelsen viser resultaterne, at der er et kraftigt fald frem til 2013. 17
Med hensyn til detail ligger ZBC marginalt under landsgennemsnit og følger som sådan landstendensen. Generelt har der i perioden været en tendens til, at forretningerne har taget færre elever. Desuden er billedet i perioden, at flere elever er blevet afskediget efter endt elevtid. En anden mulig forklaring er regional udbud og efterspørgsel. Næstved kommune er den største på Sjælland med hensyn til antal private arbejdspladser inden for detailhandel. I perioden 2013-2014 har der været et lidt større fald i antallet af arbejdspladser inden for detailandel sammenlignet med det øvrige Sjælland. En væsentlig årsag til, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 2011 til 2013 på kontoruddannelsen med specialer er, at nogle af de store aftagere stoppede med at tage elever. I den periode har SKAT, Retten i Næstved/Nykøbing Falster og Statsforvaltningen ikke taget elever. En anden årsag er, at der ikke har været særlig mange kontorjobs i nærområdet, f.eks. i Næstved. En del færdiguddannede elever er ikke så mobile og undlader derfor at søge relevante jobs i f.eks. Hovedstadsområdet. Afgangsår 2011 2012 2013 ZBC Landsplan ZBC Landsplan ZBC Landsplan Data- og kommunikationsuddannelsen 0,83 0,77 0,85 0,78 0,77 0,74 Detailslagter 0,69 0,71 0,73 0,72 0,71 0,75 Ernæringsassistent 0,62 0,58 0,45 0,53 0,64 0,53 Industrislagter 0,74 0,74 0,86 0,86 0,77 0,77 Serviceassistent 0,89 0,84 0,85 0,88 0,85 0,91 Tarmrenser 0,74 0,74 0,83 0,83 0,83 0,83 Bager og konditor 0,71 0,69 0,61 0,58 0,69 0,69 Urmager 0,55 0,55 Kontoruddannelse med specialer Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,69 0,76 0,68 0,77 0,56 0,74 0,64 0,71 0,64 0,7 0,6 0,69 Fordelt på skolens uddannelser viser resultaterne, at for to af skolens uddannelser ligger resultaterne over uddannelsens landsgennemsnit (Data og kommunikation og Ernæringsassistent), mens vi på detailhandel med speciale ligger under landsgennemsnittet og på Kontoruddannelse med speciale, som er den af vores uddannelser, der ligger lavest - ligger en del under uddannelsens landsgennemsnit. Ser vi på udviklingen fra 2011 til 2013 på kontoruddannelsen viser resultaterne, at der er et kraftigt fald frem til 2013. 18
Med hensyn til detail ligger ZBC lidt under landsgennemsnit og følger som sådan landstendensen. Generelt har der i perioden været en tendens til, at forretningerne har taget færre elever. Desuden er billedet i perioden, at flere elever er blevet afskediget efter endt elevtid. En anden forklaring er det regionale udbud og efterspørgsel. Næstved kommune er den største på Sjælland med hensyn til antal private arbejdspladser inden for detailhandel. I perioden 2013-2014 har der været et lidt større fald i antallet af arbejdspladser inden for detailandel sammenlignet med det øvrige Sjælland. En væsentlig årsag til, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet på kontoruddannelsen med specialer fra 2011 til 2013 er, at nogle af de store aftagere stoppede med at tage elever. I den periode har SKAT, Retten i Næstved/Nykøbing Falster og Statsforvaltningen ikke taget elever. En anden årsag er, at der ikke har været særlig mange kontorjobs i nærområdet, bl.a. i Næstved. En del færdiguddannede elever er ikke så mobile og undlader derfor at søge relevante jobs i bl.a. Hovedstadsområdet. Indsatser Som en del af ZBC s vejledningssetup har vi som noget nyt indført et eksplicit ansvar for elevens næste naturlige skridt. Det vil sige, at man ikke blot som GF lærer har et medansvar for at eleven får en elevplads, men også ligesom hovedforløbslæreren har et medansvar for at eleven kommer i arbejde. Dette er en kulturændring, og meget nyt for underviserne at påtage sig dette ansvar. Det er vores oplevelse, at vi har noget vej endnu før dette virker. Skolen har forsøgt at strukturere vores indsats ift. medarbejderpraktik i virksomheder. Vi har således etableret en konkret folder til såvel medarbejderen som virksomheden som kan bruges i denne kontakt. Vi er langt i denne implementering, men indførelse af EUD reformen har sat os lidt tilbage grundet arbejdspresset. Skolen har en massiv indsats på opsøgende arbejde. Der er således en række konsulenter der arbejder med f.eks. AMU, IDV, Praktikpladser, Strategiske virksomhedssamarbejdet m.fl. Dette virker godt med det opsøgende arbejde, men vi ønsker i højere grad at få det tænkt på tværs af f.eks. AMU og praktiksteder. Og så skal vi blive endnu bedre til at afdække endelige jobmuligheder i virksomhederne, når vi taler praktikpladser med dem. I 2016 vil vi sikre følgende indsatser: En fortsat implementering af vores praktik. Alle undervisere skal ud min 2 dage om året og nogen mere (efter behov). Når de er ude skal de kigge på hvordan praksis er i virkeligheden og tage relevante ting med tilbage til deres egen undervisning. Som noget nyt vil vi indføre, at de også skal drøfte jobsituationen og se hvordan de via personligt netværk kan være med til at brande elever fra os og dermed få afsat flere af dem Vores praktikpladskonsulenter vil fortsætte med deres opsøgende arbejde. Men som noget nyt vil vi også bede dem afdække jobsituationen så vi bedre kan sikre, at vores elever bliver ansat efter endt hovedforløb 19
Fortsat og øget fokus på at, alle undervisere har et medansvar for at eleverne kommer videre efter endt uddannelse. Dette gøres ved at vejlederne deltager sammen med alle undervisere og klæder dem yderligere på Derudover vil vi arbejde endnu kraftigere på at vores uddannelser skal skabe en stærkere faglig identitet. Det er vigtigt at vores elever er fagligt stærke og at kvaliteten i vores læring er særdeles høj. I forhold til at styrke beskæftigelsen for kontor med speciale har det stor betydning, at nogle af de store aftagervirksomheder, SKAT, Statsforvaltningen og Retten i Næstved/Nykøbing Falster giver udtryk for, at de begynder at tage elever igen fra sommeren 2016. Det betyder alt andet lige en forventet større efterspørgsel på kontorelever. Desuden bliver der arbejdet på virksomhedskontakten for at sikre aftaler med flere virksomheder. Således har ZBC taget kontakt med Udlændingestyrelsen i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser, da de forventes at skulle bruge en del kontorelever. Desuden bliver der arbejdet intenst på med det opsøgende arbejde på området. I forhold til detailhandel med specialer er der en tendens til, at der er flere butikker, der tager detailhandelselever. Samtidig er der også flere elever, der aktivt vælger en praktikplads inden for detailhandel. Et indsatsområde er talentarbejde. Flere aftagere af detailhandelselever efterspørger elever med højere faglige kompetencer. Derfor arbejder vi på, at så mange elever som muligt tager en EUX for at imødekomme branchens ønsker. Detailbranchen efterspørger ofte unge mennesker, der kan sælge og skabe en oplevelse. Derfor har vi oplevelsesøkonomi som særligt fokusområde. Det betyder, at alle uddannelsesplaner på hovedforløbene på detailhandel bliver revideret med en vinkel på performance, oplevelser, salgsperformance, strategier for omnichannel og multichannel ol. Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed Institutionsniveau Landsplan 2016 2016 Resultatmål Resultat Resultat 20
a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts 2016. b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Skolens ETU resultater (2015) på eud viser, at elevtrivslen generelt ligger i kategorien særdeles god vurdering. For at øge såvel tillid som trivsel på skolen har vi arbejdet på en række områder. Et af områderne er skolens studie-/skolemiljø. På det gamle ZBC har vi arbejdet meget for at optimere vores studiemiljø med nye møbler, belysning, etablering af elevområder m.m. Det virker godt og medvirker til at gøre skolen til et rarere sted at være og lære. I den senest gennemførte ETU ser vi dog, at de fysiske rammer på flere uddannelser fortsat vurderes kritisk. Det betyder, at vi vil iværksætte andre indsatser i forhold til at styrke dette område. Det handler bl.a. om italesættelsen (mindsettet blandt lærere og elever), herunder den faglige stolthed på uddannelserne. Herudover er der på enkelte uddannelser særlige udfordringer med de fysiske rammer som kræver istandsættelse, særligt i Roskilde. Her har skolen efter fusionen en plan for renovering af undervisningslokalerne, som skal renoveres i løbet af de kommende år. På nogle områder har skolen en indbygget faglig stolthed (særligt på de tekniske uddannelser f.eks. konditoruddannelsen og urmager) qua vores historik og uddannelsernes karakter. Det er vores vurdering, at det virker at have den rette faglige stolthed på afdelingerne. F.eks. havde bager- og konditoruddannelsen i Ringsted noget forkert udseende arbejdstøj, som gjorde at den faglige identitet blev svækket. Dette er der taget hånd om. Samtidig vil vi arbejde med at styrke den faglige stolthed på skolens andre uddannelser. Den faglige stolthed skal også styrkes gennem øget virksomhedskontakt. Det, at lærerne skal ud i praktik i virksomhederne betyder, at lærerne i højere grad har fingeren på pulsen og bedre kan inspirere og motivere eleverne i forhold til uddannelsen gennem viden om det erhvervsliv uddannelsen er målrettet. På enkelte uddannelser viser ETU resultaterne også, at der er brug for indsatser omkring undervisningen. På det tekniske hovedområde (GF1) i Ringsted har der været særlige udfordringer i forbindelse med omstillingen til den nye reform, bl.a. i forbindelse med udvikling og gennemførelse af de tværfaglige forløb, hvilket har påvirket undervisningen. Der er gennemført en evaluering af GF1 i efteråret og besluttet indsatser, der skal sikre bedre planlægning og gennemførelser af de kommende tværfaglige projekter. Desuden er der som led i skolens strategi med pejlemærket kvalitet i læring og skolens pædagogiske didaktiske grundlag fokus på pædagogikken/didaktikken. I Næstved har hele afdelingen fokus på progressiv læring, som skaber en klar og struktureret læring, hvor målene og rammerne bliver synlige og centrale. I lyset af ETU resultaterne på de merkantile uddannelser i Næstved, herunder elevernes vurdering af undervisernes forberedelse og feedback er det et område, vi fortsat vil udvikle og styrke. 21
Generelt er det i forlængelse af mange forskningsresultater vigtigt at starte med det sidste, så eleverne kender målene med undervisningen. Det gælder for hele uddannelsesforløbet, for den enkelte dag, for det enkelte projekt og den enkelte lektion. Vi fortsætter arbejdet med styrke elevernes bevidsthed om målene og at lærernes fokus på den løbende opfølgning i forhold til at målene udvikles og forøges. I forhold til elevernes trivsel og tillid handler det også om udviklingen af kontaktlærersystemet i det ovenfor skitserede vejledningskoncept. Kontaktlærerne skal udvikle aktivt, indlevende og konsekvent bidrage til at eleverne ikke kun aktivt er tilstede i undervisningen, men også er på vej til at gå videre i de uddannelsesforløb, som den enkelte er i gang med. Populært kan det udtrykkes ved, at vi altid har fokus på det næste at vi altid skal starte med det sidste, så eleverne hele tiden holdes op mod, at de altid skal være i bevægelse mod det næste uddannelsesmål. I kontaktlærerollen er der også fokus på relationer. Relationerne til eleverne er afgørende for trivsel og læring. Generelt skal alle arbejde med relationerne til eleverne, men specifikt vil der være fokus på kontaktlærerrollen. På de ydre linjer handler det om vores samarbejde med erhvervslivet, hvor alle skolens ansatte har forpligtigelser rettet mod, at skolen skal fremstå som den helt særlige og meget troværdige samarbejdspartner, uanset om det er store eller mindre arbejdsopgaver. Vi har et set-up, hvor en række centrale kernemedarbejdere har en række særlige fokuspunkter i forhold til erhvervslivet, men ansvaret for vores samlede kommunikation påhviler alle, så virksomhederne altid skal opleve ZBC som en skole, der vil de enkelte virksomheder. Qua vores praktikophold for undervisere håber vi at få en tættere dialog med lokale virksomheder. Gennem denne dialog kan vi yde en bedre og mere målrettet service og dermed øge deres tilfredshed med skolen. Generelt kan vi se, at vi i nogle byer nyder et bedre renommé og at det hænger sammen med skolens udadvendte rolle og aktive deltagelse lokalt, herunder i lokale erhvervsfora m.m. Der er også fokus på, at alle lærere virker som ambassadører for ZBC. Det gælder bl.a. i mødet med erhvervslivet, hvor italesættelsen af de gode historier er afgørende for tilliden til skolen. Opsummerende er indsatserne i 2016: Etablering af bedre studie-/og skolemiljø på uddannelserne i Roskilde Øget faglig stolthed og skolemiljø: Udsmykning af vægge, gange og fællesarealer samt uniformer, så de i højere grad afspejler og præsenterer de uddannelser, som afvikles. Fokus på videndeling så erfaringer fra vellykkede undervisningsforløb, hvor der har været stor elevtilfredshed og -engagement, udbredes blandt faglærerne Øget efteruddannelse af lærere inden for IT-området, hvor udviklingstempoet er meget højt Fortsat fokus på udvikling af faglige læringsfællesskaber for elever Øget deltagelse i lokale erhvervsfora, herunder en samlet indsats på tværs af ledergruppen og andre nøglepersoner 22