Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Relaterede dokumenter
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Facilitering af grupper

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

Procesværktøj om trivsel

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring som metode

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Guide til klasseobservationer

Lærings- & trivselsbarometer

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Kollegabaseret observation og feedback

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

S p ø r g e g u i d e l æ r e r n e. Indledende: April 2010

Musikbiblioteket. Fagligt udviklingsforløb Den 22. juni Frederiksberg Bibliotek

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Opsummering af introducerede metoder. Kubix, februar 2016

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Drejebog til temadag med Tegn på læring

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage

Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne

Relationsarbejde på Vejrup skole

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

Workshop om Stressforebyggelse.

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Faglig relevans/kompetenceområder

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Teamets samarbejde om uddannelsesparathedsprocessen

Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Kommunikationskursus

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Praktikskolens uddannelsesplan

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Det uløste læringsbehov

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

VI STYRKER IMPLEMENTERINGEN AF DE NYE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER GENNEM FORMIDLING AF FORSKNING I REFLEKSIONSRUM

EFTER turen. UNDER turen. FØR turen

GUIDE TIL BORDVÆRTER - Opstartskonference for AMR året 2019

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

Ideer til undervisningsmetoder

Vejledning og vejledningsstrategier

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Kickoff praktik 3 - dag 2

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Darum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Kære sygeplejestuderende

Hvorfor gør man det man gør?

Skoleevaluering af 20 skoler

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Pedersborg Skoles uddannelsesplan

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Job-kendskab/karrierelæring

Vejledning til praktik på VUU, University College Lillebælt

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Transkript:

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres elevers forskellige forudsætninger og potentialer. Guiden lægger op til, at I på skift observerer hinandens undervisning, og at I sammen får viden om, hvordan I kan styrke arbejdet med at differentiere undervisningen. Forløbet er oplagt til en workshop på en pædagogisk dag eller som en del af jeres løbende teamsamarbejde. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 31

FASE A Observer hinandens undervisning Første skridt er at indsamle viden. I interviewer derfor en kollega og observerer hans/hendes undervisning. A1: I interviewer den lærer, hvis undervisning I vil observere Her spørger I fx ind til: Hvad skal der ske i denne undervisning? Hvad er dine forventninger til den undervisning, vi skal ind og se? Hvem er eleverne? A2: I observerer hver især én anden kollegas undervisning Her har I fokus på, hvordan læreren arbejder med at differentiere undervisningen i praksis. Læg særligt mærke til følgende: Hvad er undervisningens indhold? Se fx på: Hvad undervises der i? Hvilke materialer og opgaver anvendes? Løser alle elever de samme opgaver? Hvordan foregår læreprocessen? Se fx på: Hvad gør og siger læreren? Hvilke metoder bruger læreren? Vejleder læreren alle elever på samme måde, eller får de enkelte elever forskellige typer af vejledning? Hvad gør eleverne? Arbejder eleverne enkeltvis eller i gruppe? Hvordan sammensættes grupperne? UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 32

FASE B Præsentation: Hvad har vi set? Når I har gennemført observationerne, mødes I og medbringer noterne fra jeres observationer. B1: I deler jeres observationer med hinanden På skift læser I jeres observationsnoter op for hinanden eller fortæller, hvad I har set. Husk, at I kun skal beskrive, hvad I har set. Vent med at diskutere og vurdere. De øvrige lærere tager noter undervejs. B2: I reflekterer i fællesskab, mens den observerede lærer lytter Hvad hæfter I jer ved i beskrivelsen? Hvad har I lyst til at høre mere om? Hvad undrer I jer over? Find frem til eksempler i undervisningen, hvor læreren havde en differentieret tilgang til eleverne. B3: Den observerede lærer besvarer spørgsmål og deler sine refleksioner Hvad overrasker dig, når du ser på din undervisning gennem dine kollegers øjne? Er der nye forhold, du ikke før har tænkt på? Uddyb for dine kolleger: Hvad var dit mål med undervisningen? Hvordan mener du selv, at undervisningen var differentieret? Hvordan var forskellen mellem den planlagte og gennemførte undervisning? FASE B gentages, så alle de lærere, der har observeret en kollegas undervisning, fremlægger deres observationer for hinanden, og alle de observerede lærere reflekterer over de øvrige kollegers observationer. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 33

FASE C Refleksion: Hvordan forstår vi det, vi har set? I denne fase skal I forsøge at sætte den konkrete case ind i et større perspektiv. C1: Sammenlign de forskellige cases, og søg evt. tværgående mønstre Hvad går igen i jeres forskellige cases, når I tænker på undervisningsdifferentiering? Og omvendt: Hvordan adskiller jeres cases sig fra hinanden? C2: Hvordan er sammenhængen mellem den observerede undervisning og jeres undervisningsforløb på skolen? Overvej fx: Er der nogle forløb eller situationer, der lægger mere op til, at I differentierer undervisningen, end andre? Er der særlige forhold, I bør være opmærksomme på, alt efter om det er grundforløbselever eller hovedforløbselever, I underviser? C3: Hvad skal der til for at styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole? Tal om, hvorvidt der er forhold på skolen, der påvirker jeres arbejde med at differentiere undervisningen (fx aftaler, rammer, ressourcer, holdninger eller rutiner). Hvad skal der til for at overkomme evt. udfordringer i forbindelse med at differentiere undervisningen? UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 34

FASE D Næste skridt: Hvordan vil vi styrke vores arbejde med at differentiere undervisningen hos os? I den sidste fase ser I fremad og sætter ord på, hvad I gerne vil prioritere fremover for at imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og potentialer. D1: Udvælg én case, som I nu taler om i fællesskab: Hvordan kunne man i endnu højere grad imødekomme elevernes forskellige forudsætninger og behov, hvis man skulle gennemføre denne undervisning igen? D2: Hvad skal der til, for at I generelt på skolen kan blive bedre til at arbejde med at differentiere undervisningen? Hvilke forhold er I blevet opmærksomme på, som kræver, at I taler med fx ledelsen eller andre kolleger på skolen? D3: Individuel refleksionsøvelse hvad vil jeg selv gøre i min egen undervisning? Alle deltagere overvejer og skriver nu stikord til, hvordan I kan bruge dagens observationer og samtaler til eget arbejde med at imødekomme jeres elevers forskellige forudsætninger og behov i undervisningen. Udvælg hver ét forhold, I særligt vil fokusere på i jeres næste undervisningsforløb. På skift fortæller I, hvad I har valgt at fokusere på i den kommende tid. I kan evt. afslutte processen med, at I aftaler, hvad der er næste skridt: Skal I mødes igen i dette forum? Vil I dele jeres overvejelser med ledelsen eller jeres øvrige kolleger? Hvordan arbejder I evt. videre med dette i jeres teams? UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE 35