Forebyggelse af demens

Forebyggelse af demens -hvad siger forskningen? DemensDagene 2011 Jørgensen Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet

Hvad forskes der i? kost og ernæring livsstilsfaktorer demografiske faktorer psykosociale faktorer mental stimulering og kognitiv træning miljøpåvirkninger sygdomme lægemidler

Undersøgelsesdesign Observationsstudier kohorteundersøgelse case-kontrolundersøgelse Interventionsstudier randomiseret kontrolleret undersøgelse (randomized controlled trial; RCT)

Observationsstudier: kohorte-undersøgelser Systematisk observation af en veldefineret gruppe over tid Ofte prospektivt undersøgelsesdesign Svag evidens Fordele mange deltagere lang studieperiode relativt lidt ressourcekrævende Ulemper svært eller umuligt at kontrollere for forstyrrende faktorer (confounders)

Forstyrrende faktorer (confounders) alder køn uddannelsesniveau begavelsesniveau race; etnicitet BMI kalorieindtag rygning alkoholforbrug komorbiditet kardiovaskulære risikofaktorer depression medicinforbrug APOE-status ægteskabelig status fritidsaktiviteter motionsvaner

Observationsstudier: case-kontrol undersøgelser Sammenligning af syge med en matchet kontrolgruppe Ofte retrospektivt undersøgelsesdesign Middel evidensstyrke Fordele mere økonomisk design end kohorte-us. især ved sjældne sygdomme relativt bedre til at belyse årsag-virkning Ulemper stadig svært at kontrollere for confounders

Interventionsstudier; RCT Behandling, træning eller anden intervention Prospektivt undersøgelsesdesign Stærk evidens Fordele høj grad af kontrol over confounders Ulemper uetisk eller urealistisk at anvende på mange problemstillinger kort studieperiode relativt få deltagere relativt ressourcekrævende

Risikovurdering Påvirk ning Demens Ik k e demens Personer i alt Ja a b a+b Nej c d c+d Risiko for personer med påvirkning Risiko for personer uden påvirkning Relativ risiko a / (a+b) c / (c+d) [a/(a+b)]/[c/(c+d)] Fiktivt ek sempel Demens Ik k e demens Personer i alt Hovedtraume 178 5.000 5.178 Ingen hovedtraume 105 6.000 6.105 Demensrisiko ved tidl. hovedtraume 0,034 Demensrisiko ved ingen hovedtraume 0,017 Relativ risiko ved tidl. hovedtraume 2,0

April 2010 Systematisk gennemgang af forskning + vurdering af evidensstyrke (OBS: 727 sider!) http://www.ahrq.gov/downloads/pub/evidence/pdf/alzheimers/alzcog.pdf

Kost og ernæring: middelhavskost Middelhavskost Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 2 kohorte us. >3.000 muligt nedsat risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 2 kohorte us. 3.285 nedsat risiko lav Scarmeas, N., Stern, Y., Tang, M. X., Mayeux, R., & Luchsinger, J. A. (2006). Mediterranean diet and risk for Alzheimer's disease. Ann.Neurol., 59, 912-921. Scarmeas, N., Luchsinger, J. A., Schupf, N., Brickman, A. M., Cosentino, S., Tang, M. X. et al. (2009). Physical activity, diet, and risk of Alzheimer disease. JAMA, 302, 627-637. Scarmeas, N., Stern, Y., Mayeux, R., Manly, J. J., Schupf, N., & Luchsinger, J. A. (2009). Mediterranean diet and mild cognitive impairment. Arch.Neurol., 66, 216-225. Feart, C., Samieri, C., Rondeau, V., Amieva, H., Portet, F., Dartigues, J. F. et al. (2009). Adherence to a Mediterranean diet, cognitive decline, and risk of dementia. JAMA, 302, 638-648.

Skandinavisk middelhavskost?

Kost og ernæring: frugt og grønt Frugt og grønt Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 2 kohorte us. 5.368 muligt nedsat risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 2 kohorte us. 17.056 nedsat risiko lav Kang, J. H., Ascherio, A., & Grodstein, F. (2005). Fruit and vegetable consumption and cognitive decline in aging women. Ann.Neurol., 57, 713-720 Morris, M. C., Evans, D. A., Tangney, C. C., Bienias, J. L., & Wilson, R. S. (2006). Associations of vegetable and fruit consumption with age-related cognitive change. Neurology, 67, 1370-1376 Dai, Q., Borenstein, A. R., Wu, Y., Jackson, J. C., & Larson, E. B. (2006). Fruit and vegetable juices and Alzheimer's disease: the Kame Project. Am.J.Med., 119, 751-759 Hughes, T. F., Andel, R., Small, B. J., Borenstein, A. R., Mortimer, J. A., Wolk, A. et al. (2010). Midlife fruit and vegetable consumption and risk of dementia in later life in Swedish twins. Am.J.Geriatr.Psychiatry, 18, 413-420

Kost og ernæring Omega-3 fedtsyrer mættet fedt og transumættet fedt samlet kalorieindtagelse B-vitaminer B3 (niacin); B6 (pyridoxin); B9 (folat/folinsyre); B12 (cobalamin) A-, C-, D- & E-vitamin flavonoider selen ginkgo biloba spormetaller: kobber, zink, jern, m.v. kaffe & te chokolade & kakao gurkemeje (karry)

Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Den samlede evidens fra 19 case-kontrol studier af Alzheimers sygdom (AD) og rygning viser en højsignifikant (p < 0.001) negativ sammenhæng [ever/never smokers, relative risk (RR) 0.64, 95% confidence interval (CI) 0.54 0.76]. Fundet af en positiv sammenhæng i et prospektiv studie kan afvises p.g.a. usikkerhed vedrørende AD-diagnoser på dødsattesterne og andre metodemæssige svagheder. Den negative sammenhæng er i overensstemmelse med andre data, der tyder på at nikotin beskytter mod AD. Lee, P. N. (1994). Smoking and Alzheimer's disease: a review of the epidemiological evidence. Neuroepidemiology, 13, 131-144

Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Rygning Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us. 21.718 øget risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 14 kohorte us. 33.685 øget risiko lav Observationsstudier vedrørende rygning og risiko for Alzheimer Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko (95% CI) 4 Aktuelle rygere overfor aldrig rygere 1,79 (1,43 2,23) 3 Aktuelle rygere og eks rygere overfor aldrig rygere 1,21 (0,66 2,22) 5 Eks rygere overfor aldrig rygere 1,01 (0,83 1,23) 4 Aktuelle rygere overfor eks rygere 1,70 (1,25 2,31) 2 Aktuelle rygere overfor eks rygere og aldrig rygere 1,25 (0,49 3,17) Kilde: Anstey (2007); Forkortelser: CI = konfidensinterval; *oversigten er baseret på 10 studier, men hvert studie kan indgå i fle re s a m m e nligninger Anstey KJ, von SC, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2007 Aug 15;166(4):367-78 Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8:36

Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Rygning Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us. 21.718 øget risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 14 kohorte us. 33.685 øget risiko lav Observationsstudier vedrørende rygning og risiko for Alzheimer Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko (95% CI) 4 Aktuelle rygere overfor aldrig rygere 1,79 (1,43 2,23) 3 Aktuelle rygere og eks rygere overfor aldrig rygere 1,21 (0,66 2,22) 5 Eks rygere overfor aldrig rygere 1,01 (0,83 1,23) 4 Aktuelle rygere overfor eks rygere 1,70 (1,25 2,31) 2 Aktuelle rygere overfor eks rygere og aldrig rygere 1,25 (0,49 3,17) Kilde: Anstey (2007); Forkortelser: CI = konfidensinterval; *oversigten er baseret på 10 studier, men hvert studie kan indgå i flere sammenligninger Anstey KJ, von SC, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2007 Aug 15;166(4):367-78 Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8:36

Livsstil: rygning og risiko for kognitiv svækkelse Rygning Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us. 21.718 øget risiko lav Sammenhæng med kognitiv svækkelse 14 kohorte us. 33.685 øget risiko lav Observationsstudier vedrørende rygning og risiko for kognitiv forringelse Antal studier* Sammenligninger Relativ risiko (95% CI) Kognitiv ændring** 3 Aktuelle rygere overfor aldrig rygere 0,13 ( 0,18 til 0,08) 3 Aktuelle rygere og eks rygere overfor aldrig rygere 0,85 (0,35 2,09) 3 Eks rygere overfor aldrig rygere 0,07 ( 0,11 til 0,03) 3 Aktuelle rygere overfor eks rygere 0,07 ( 0,13 til 0,02) 3 Aktuelle rygere overfor eks rygere og aldrig rygere 1,41 (1,16 1,71) Kilde: Anstey (2007); Forkortelser: CI = konfidensinterval * oversigten er kun baseret på 3 studier, men hver undersøgelse indgår i 5 sammenligninger ** Hæ ldning af lineæ r regressionskoefficient (β), årlig æ ndring på MMSE Anstey KJ, von SC, Salim A, O'Kearney R. Smoking as a risk factor for dementia and cognitive decline: a meta-analysis of prospective studies. Am J Epidemiol 2007 Aug 15;166(4):367-78 Peters R, Poulter R, Warner J, Beckett N, Burch L, Bulpitt C. Smoking, dementia and cognitive decline in the elderly, a systematic review. BMC Geriatr 2008;8:36

Livsstil: rygning og risiko for Alzheimer Fejlkilde ved case-kontrolstudier: overlevelsesbias Rygning har en robust negativ effekt på overlevelse Wayne McLaren David McLean Dick Hammer

Livsstil: alkoholforbrug Alkohol Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 6 kohorte us. 14.646 nedsat risiko v. letmoderat forbrug Sammenhæng med kognitiv svækkelse 7 kohorte us. 15.581 ingen sammenhæng lav lav Observationsstudier vedr. alkoholforbrug og risiko for Alzheimer Antal studier* Sammenligning Relativ Risiko (95% CI) 6 Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,72 (0,61 0,86) 4 Højt alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,92 (0,59 1,45) 2 Alkoholforbrug overfor intet alkoholforbrug 0,66 (0,47 0,94) 3 Mænd: Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,58 (0,45 0,75) 3 Kvinder: Let til moderat alkoholforbrug overfor intet forbrug 0,83 (0,81 0,85) Kilde: Anstey (2009); Forkortelser: CI = konfidensinterval *oversigten er baseret på 9 studier, men hver undersøgelse kan indgå i flere sammenligninger Anstey KJ, Mack HA, Cherbuin N. Alcohol consumption as a risk factor for dementia and cognitive decline: meta-analysis of prospective studies. Am J Geriatr Psychiatry 2009 Jul;17(7):542-55

Livsstil: motion og fysisk aktivitet Motion og fysisk aktivitet Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæng med Alzheimer 12 kohorte us. 25.603 sandsynligvis nedsat risiko især lav ved intensiv motion Sammenhæng med kognitiv svækkelse 8 kohorte us. 17.351 sandsynligvis nedsat risiko lav 1 RCT 170 nedsat risiko moderat Caregiver- and patient-directed interventions for dementia. Ontario: Ontario Medical Advisory Secretariat; 2008. Report No.: 8. Demens: Ikke-farmakologiske interventioner - en kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; 2010. RCT Lautenschlager, N. T., Cox, K. L., Flicker, L., Foster, J. K., van Bockxmeer, F. M., Xiao, J. et al. (2008). Effect of physical activity on cognitive function in older adults at risk for Alzheimer disease: a randomized trial. JAMA, 300, 1027-1037

Livsstil: motion og fysisk aktivitet Metaanalyse af 9 kohorteundersøgelser vedr. fysisk aktivitet og risiko for udvikling af AD. Kombineret estimat i nederste række (ca. 28% nedsat risiko) Williams JW, Plassmann BL, Burke J, Holsinger T, Benjamin S. Preventing Alzheimer's disease and cognitive decline. Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality; 2010. Report No.: 193

Psykosociale faktorer: socialt netværk og social støtte Socialt netværk og støtte Studier Deltagere Resultat Evidensstyrke Sammenhæ ng med Alzheimer 1 kohorte (socialt netvæ rk) 1.473 øget risiko ved begræ nset socialt netværk 2 kohorte (social støtte) 4.365 øget risiko ved begræ nset social støtte la v Sammenhæ ng med kognitiv svæ kkelse 5 kohorte (socialt netvæ rk) 10.926 modstridende resultater lav 5 kohorte (social støtte) 15.459 modstridende resultater lav la v Wilson, R. S., Krueger, K. R., Arnold, S. E., Schneider, J. A., Kelly, J. F., Barnes, L. L. et al. (2007). Loneliness and risk of Alzheimer disease. Arch.Gen.Psychiatry, 64, 234-240 Fratiglioni, L., Wang, H. X., Ericsson, K., Maytan, M., & Winblad, B. (2000). Influence of social network on occurrence of dementia: a community-based longitudinal study. Lancet, 355, 1315-1319

Forebyggelse og risikofaktorer middelhavskost frugt og grønt lille-moderat alkoholforbrug jævnlig motion og fysisk aktivitet højt uddannelsesniveau? mental stimulation i jobbet eller hverdagen? ægteskab eller samliv? socialt netværk og social støtte? sociale fritidsaktiviteter og socialt engagement? systematisk kognitiv træning? rygning fysisk inaktivitet oplevet ensomhed? mangel på socialt netværk? sprøjtegifte diabetes hyperkolesterolæmi depression hovedtraumer Læs mere: http://www.videnscente rfordemens.dk/videnom-demens