Coraline en introduktion til sammenlignende analyse mellem film, grafisk roman og bog Fag: Dansk Niveau: Mellemtrin/udskoling Artiklen er baseret på oplæg v. CFU seminar I Viborg d. 16/11-2016 (med input fra deltagere) Introduktion: Hvorfor arbejde med sammenlignende analyse af forskellige værker? I tekst- og medieanalyse har fokus i mange år været på det særlige ved de enkelte medier: film, litteratur, tegneserier m.m. I litterær analyse kunne analysen handle om metaforik, fortællerforhold og sprog, mens fx filmanalysen kunne sætte fokus på filmens grammatik, montage, klipning, kamera etc. I den digitale kultur er mediebilledet i høj grad præget af multimodalitet og tværmedial formidling, samspil mellem forskellige medieudtryk via den digitale teknologi. Vi pendler I dag ubesværet mellem brug og produktion af mediesammensmeltninger, på mobiltelefonen, hvor vi sender film og billeder med kommentarer via telefonen, I studieessays hvor vi integrerer YouTube-film i Word-dokumenter, på de sociale medier hvor vi videresender film- og tekstbeskeder etc. Grafiske romaner er blandingsmedier, eller såkaldte ikonotekster (Kristin Hallberg) de integrerer både tekster og billeder. Samspillet mellem tekster og billeder, det multimmodale, er et karakteristisk træk ved moderne medieudtryk og kan analyseres bl.a. ved at se på ansvarsfordelingen mellem tekster og billeder fra det redundante (billeder og tekster overlapper), over det komplemnetære (billeder og tekster samarbejder om at skabe fortællingen) til modsigelser (tekster og billeder modarbejder hinanden. Coraline ligger primært I det komplementære felt hverken tekster eller billeder kan undværes men bidrager begge til at føre fortællingen videre. Analysen behøver ikke at være kompliceret, og i Dansklærerforeningens Forlags antologi Skrædder i helvedet (af Mette Hegnhøj Mortensen) illustrerer 89 billeder og 91 tekster, hvordan tekster og billeder kan spille sammen og bogen kan anvendes fra 2-5 klasse.
Denne ændring af mediebilledet må også afspejle sig i vores analyse af medietekster: det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på det mediespecifikke, vi må også sætte fokus på hvordan de forskellige medieudtryk konvergerer og interagerer. Samspillet mellem mediernes æstetik, betydning og sprog er italesættes bl.a. gennem begrebet Remediering, der omhandler hvordan elementer genbruges eller overføres mellem medier. Som udgangspunkt for analysen af blandinger mellem film, grafiske romaner og bøger giver det god mening at se på hvad der karakteriserer de enkelte kunstarter. Film og grafiske romaner er visuelle og viser dermed de betegner og dette giver særlige muligheder og potentialer: Når vi ser forældrenes øjne I Coraline med knapper kan det således virke voldsommere end den verbale beskrivelse som jo er en symbolsk fremstilling filtreret gennem ordene. Vi tager udgangspunkt i værket Coraline der både eksisterer som film, bog, grafisk roman og så mænd også i andre medieudtryk. Værket Coraline i forskellige medier
Hvordan analyserer man samspillet mellem medier en metode I tre trin: Forberedelse Før selve analysen kan det være en god idé at indkredse værkets genretilhør da genren I høj grad er med til at sætte rammen for fortolkningen: vi fortolker således en komedie anderledes end en gyser og hele forståelsenrammen for værket vil ofte være bestemt af genren. Indkredsningen af genren kan med fordel tage afsæt I værkets paratekst, dvs. Indramningen I form af bogomslag, filmcover, filmplakat, forside på den grafiske roman etc. På fagportalen.avumedier.dk kan man læse artikler og lærematerialer der beskriver hvordan man kan anvnbede ex. filmplakater til at starte en filmanalyse. Læs om brugen af filmplakater I film- og billedanalyse her: http://fagligtforum.avumedier.dk/undervisningsmaterialer/materialeplatform/2014/06/12/filmplakater Det særlige ved paratekster er at man her ofte forsøger klart og entydigt at kommunikere værkets karakter, herunder dets genre, til publikum og det kan derfor være en både spændende og konstruktiv indgang til analysen. Tilsyneladende er Coraline en traditionel hverdagsfortælling hvis vi skal tage coveret for gode varer: en pige der poserer med sit kæledyr. Men I baggrunden kan man skimte flagermus, og i forgrunden er den sorte kat meget fremtrædende og det kunne indikere at værket ikke er en tradtionel realistisk fortæliing. Faktisk er værket da også en behændig blanding mellem eventyr, fantasy og horror og på den måde ligger den I forlængelse af de mange genreblandinger som præger mediebilledet.
Coraline har foruden horror- og fantasytræk også stærke referencer til det klassiske eventyr og her kan det give god mening at anvende Aktantmodellen til at åbne op for værket. Coraline er dog ikke et let værk i denne sammenhæng, da det centrale i værket er hovedpersonens indre udvikling og dette må også være i fokus i analysen: Subjekt er Coraline, Objektet er drømmen om et bedre liv (der hvor græsset måske er grønnere det som vi alle stræber efter), Modstanderen er hendes frygt for at springe ud i noget nyt (at gå gennem døren og døre er jo traditionelt er et overgangs-symbol), Giver kunne være de andre forældre der får hende til at forstå at græsset ikke altid er grønnere andre steder, Hjælperen kunne være den gamle mand og Modtager er selvfølgelig Coraline, der gennem fortællingen oplever at hendes verden pludselig er mere værdifuld. Analysen Trin 1) Indholdet Vi lægger ud med at se på forskelle og ligheder i indholdet mellem de to (tre) værker: hvilke ting er udeladt, hvilke ting overlapper, hvilke ting er tilføjet og hvilken betydning skaber det? Øvelse: Opstil forskelle og ligheder mellem værkerne i forhold til karakterer, handling, tematik, stemning er ting udeladt eller ændret (og hvorfor), hvilken betydning har det at Coraline i filmen er ulykkelig, i bogen blot keder sig etc. Vurder slutningen i bog og film: diskuter forskelle og baggrunden for disse forskelle. Optegn dette i Venn-diagram og diskuter betydningen af dette i grupper.
Trin 2) Sproget Det næste trin handler om at se på hvad der sker når et medieudtryk overføres fra et sprog (fx litteratur) til et andet og her er vi nødt til se nærmere på mediernes sproglige egenart: Hvad er det film kan i forhold til litteratur, hvad er det særlige ved grafiske romaner etc. Og hvad betyder det at man overfører indhold fra et sprogsystem til et andet? Eksempel på forskel mellem film og tegneserier: Filmens ramme er statisk (lærredet) men tegneserien kan man arbejde med rammer både dekorativt og dynamisk - og dette er et særegent element ved tegneseriesproget. Fx anvendes rammen i ovenstående billede fra Persepolis (Satrapi 2005) til at skabe en fornemmelse af at der er noget lusk på færde. Øvelse: find tøvende billeder: Grafiske romaner kan stoppe tiden: Hvor filmens handling afladeligt kører derudaf uden at vi kan stoppe den (med mindre vi nu ser den på vores egen computer) så er læsning af grafiske romaner mere fri: Billeder kan nogle gange lægge op til at vi stopper op, måske fordi de er større, mere spektakulære eller mere detaljerede og en del af opgaveløsning i forbindelse med læsning af grafiske romaner kan handle om at lade eleverne gå på opdagelser efter såkaldte tøvende billeder der stopper handlingen og så lade dem tolke hvilken betydning billederne har for fortællingen: hvorfor skal vi stoppe op? En anden tilgang til forståelse af film og grafiske romaners særlige sprog er de filmiske virkemidler : perspektiv, kameravinkel etc. Forståelsen af disse elmenter er centrale for fortolkningen af værket.
Øvelse i beskrivelse af filmiske virkemidler: Lad eleverne beskrive de enkelte billeder og lad dem fortolke betydningen af fx de mange skift mellem perspektiv og subjektiv og objektiv synsvinkel i ovenstående side fra den grafiske roman Coraline. Øvelse med fokus på de enkelte virkemidler i film og grafiske romaner Lad eleverne sætte fokus på fx musikkens eller farverne betydning ved ovenstående øvelser.
Øvelse - Sekvensanalyse: En god måde at sætte fokus på de forskellige mediers sproglige særtræk er at sammenligne konkrete sekvenser og så lade eleverne diskutere forskelle og ligheder mellem de forskellige værkers måde at skabe mening på. Find sekvenser der skildrer samme del af fortællingen fra to værker og overvej de forskellige fremstillinger. Øvelse fra bog til film: Lad eleverne selv prøve at arbejde med storyboard: Lad eleverne selv prøve at udvikle en storyboard for en sekvens fra bogen med tilføjelse af musik, lyd, kameravinkler og lad dem evt. se den konkrete passage i filmen bagefter.
Trin 3) Evalueringen I evalueringen gives en samlet vurdering af indhold, form og tematik mellem det oprindelige værk og det remedierede værk. Slut analysen af med at evaluere hele værket på baggrund af alle analyser: hvordan forholder de forskellige værker sig til hinanden: er de rene oversættelser (hvor man direkte overfører handling og stil fra et medie til et andet) er det en mere fri genfortolkning eller er det en meget løs fortolkning (dvs. ren inspiration)? Produktionsøvelser Som fremhævet af Birgitte Tufte giver det god mening at lade elever anvende produktion også i analyse, da samspillet mellem produktion og analyse kan bidrage til en bedre forståelse for medierne betydningsdannelse. Birgitte Tuftes Zig-zag-model fra lærebogen Læring med levende billeder (SL 2010) Netop i forbindelse med film og grafiske romaner findes på nettet en række værktøjer der kan anvendes til at udvikle netop dette produktionselement.
Filmen Coraline er udviklet i stop motion en teknik hvor man tager et billede af gangen og animerer det. Det giver en lidt mere kunstig bevægelse som nogle måske forbinder med de gamle dukkefilm fra Tv s barndom. Som udgangspunkt for elevernes arbejde med Stop Motion kan der spørges til hvilken funktion Stop motion har, om de kender andre værker produceret i Stop motion etc. Herefter kan der arbejdes konkret med Stop Motion via fx imovie, men også i en lidt mere skrabet model via onlineredskabet på http://www.toytheater.com/stop-motion-animation.php Der findes en lang række redskaber på nettet til leg med og produktion af tegneserier bl.a. Marvels eget redskab på som for mange måske kan være inspirerende. Men de bedste redskaber findes nok på SkoleTube, hvor fx Pixton og Go Animate giver en højere grad af frihed i forhold til valg og design af billeder.
Relevante kilder: Coraline Movie website: www.coraline.com Neil Gaimans hjemmeside: www.neilgaiman.com Læs mere om film og tegneserier her: Læs om forholdet mellem bøger og film: http://fagligtforum.avumedier.dk/undervisningsmaterialer/materialeplatform/2014/07/24/fra-bog-til-film Læs om tegneserieanalyse: http://fagligtforum.avumedier.dk/undervisningsmaterialer/materialeplatform/2014/07/24/sammenligningmellem-film-og-tegneserier http://fagligtforum.avumedier.dk/undervisningsmaterialer/materialeplatform/2014/07/24/en-skabelon-tiltegneserieanalyse