Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afdeling Q s ledelse består af overlæge Poul Erik Buchholtz og oversygeplejerske Asger Bjerre. Her er en tilhørende administrativ stab og en virtuel enhed for kvalitets- og kompetenceudvikling. Afdeling Q har fire sengeafsnit med plads til 16 patienter på hvert afsnit: Q1: Unipolær lidelser og subspeciale i personlighedsforstyrrelser - herunder KISS. Q2:F3 Affektive lidelser Bipolare lidelser. F4 nervøse og stress- relaterede lidelser, angst og tvangstilstande F5 adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser, herunder seksuelle forstyrrelser. F6 personlighedsforstyrrelser, suuicidaltruede ikke-psykisk syge og lettere syge. Q3: Bipolare lidelser. Q4: Bipolare lidelser. Afdeling Q har et ambulatorium for Angst og Depression med følgende underafdelinger: Mobilteam. Klinik for ambulant ECT. Afdeling Q har yderligere fire klinikker: Klinik for Personlighedsforstyrrelser. Klinik for Traumatiserede flygtninge Klinik for Angst og Tvanslidelser. Klinik for Selvmordsforebyggelse. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnit Q2 samarbejder med Ambulatoriet og klinikker herunder. Der er et tæt samarbejde med afdeling for ECT-behandling, med fysioterapi og med psykologer. Eksternt samarbejdes der med kommunale bostøtter, med praktiserende læger og primær sygeplejersker. Vores vigtigste samarbejdsrelation er med patienten og dennes pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier Sengeafsnittene har diagnosebaseret visitation for indlæggelse i hospitalsdelen for patienter over 18 år. Afdeling Q2 modtager fortrinsvist patienter med affektive lidelser som mani, depression eller blandingstilstande samt patienter med personlighedsforstyrrelser. Side 1 af 8
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I afdeling Q2 arbejdes der med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. Disse problemstillinger har alle indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger hos den enkelte patient, og derfor vil der være variation i behandlingsforløbene til afdelingens patienter. De enkelte behandlingsforløb afhænger af aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, compliance, somatiske lidelser samt af fysiologiske behov som søvn og ernæring. Patienter i en manisk tilstand indlægges, da der kan være fare for en delirøs tilstand på grund af et alt for højt aktivitetsniveau, manglende søvn (op til flere døgn), stort talepres og megalomane vrangforestillinger. Der er stort behov for intervention i form af skærmning, struktur og medicinsk behandling. Patienter i en moderat til svær depression indlægges, da der kan være suicidalfare. I den tilstand er patienterne ofte triste, har skyldfølelse, mangel på energi, mangel på appetit, vægttab, søvnløshed og kognitive vanskeligheder samt ringe egenomsorgskapacitet. For patienter i en blandingstilstand indeholder sygdomsbilledet elementer af både mani og depression. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Fælles for de ovennævnte tilstande er, at det er angstprovokerende for patienten. Sygeplejen bygger derfor bl.a. på følgende: Relationsarbejde. Patient-personalerelationen er det centrale i indsatsen, og den bygger på en bæredygtig kontakt mellem patient og personale. Kontinuitet i pleje og behandlingsforløb. Kontinuitet skal sikre individuelt tilrettelagte og sammenhængende forløb. Mindstemiddelsprincip. Dette princip skal sikre anvendelse af den mindst indgribende og samtidig mest effektive indsats. Kvalitet. Kvalitet betyder at pleje og behandling er faglig begrundet og dokumenteret indsats. Typiske patientforløb/borgerforløb I afdeling Q2 indlægges patienterne frivilligt eller med tvang og det tilstræbes, at patienten forbliver indlagt på samme afdeling under hele forløbet. Den gennemsnitlige indlæggelsesperiode Side 2 af 8
Typiske patientforløb/borgerforløb er ca. 20 dage. I afdeling Q2 modtages patienter med sindslidelser relateret til afdeling Q2s speciale. Patienten indlægges til udredning, diagnosticering samt behandling af depression, mani, blandingstilstand og forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Oftest modtages patienten efter visitation i den psykiatriske modtagelse, hvor de kan have overnattet i 1-3 nætter. Patienterne kan dog også komme direkte til indlæggelse på afsnittet efter aftale med afsnitsledelsen. Under indlæggelsen er den enkelte patient tilknyttet en læge og et plejeteam. Kontaktpersonerne fra plejeteamet følger patienten under hele indlæggelsesforløbet og sikrer kontinuiteten i behandlingen/plejen. Kontaktpersonerne er ansvarlige for den behandlings-/plejeplan, der udarbejdes i samarbejde med patienten. Planen evalueres og følges op med jævnlige samtaler under indlæggelsen. Intentionen er, at samarbejdet med patienten er individuel og helhedsorienteret.. Foruden den medicinske behandling er miljøterapien med dens struktur, aktiviteter og social samvær et led i behandlingen. Hverdagen struktureres, så dagligdagen bliver tryg og overskuelig. For nogle patienter udarbejdes der ugeskema, som er tilpasset den enkelte patients tilstand, formåen og interesse. Ved afslutningen af indlæggelsesforløbet udarbejdes en udskrivningsplan, hvor samarbejdspartner inddrages. Det kan eksempelvis være bostøtter, mobilteam, ambulatorium, specialklinik og/eller egen praktiserende læge. Sygeplejemetoder Den psykiatriske patient er et medmenneske, hvis Jeg-funktion er truet eller svigtende. Ved Jegfunktion forstås menneskets evne til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen er med til at sikre, at mennesket kan leve det for ham/hende mest mulige tilfredsstillende liv som samfundsborger i et socialt fællesskab i overensstemmelse med egne livsværdier. Sygeplejeopgaver knyttet til den psykiatriske patient har ofte præg af Jeg-støttende sygepleje. Det kan eksempelvis være skærmning, containing, grænsesætning samt optræning i daglige og/eller sociale færdigheder. Overordnet er målet at øge patientens egenomsorgskapacitet samt forbedre dennes livskvalitet. De sygeplejefaglige arbejdsopgaver tager udgangspunkt i mindst indgribende tilbud i forhold til patientens integritet. Samtidig er det centralt, at den sygeplejefaglige indsats effektivt opfylder patientens behov for omsorg og behandling, herunder også understøtter patientens fysiologiske, åndelige og sociale behov. Metoderne til dette er: Jeg-støttende sygepleje Kontaktpersonfunktion Relationsbehandling Observationer og symptomudredning Skærmningsopgaver Side 3 af 8
Sygeplejemetoder Miljøterapeutiske interventioner Monitorerings skemaer (MDI,Hamilton,, MAS, Panss,ugeaktivitetsskemaer) Daglige refleksionsmøder Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer Personalesupervision Temadage Undervisning Den studerende kan i afsnittet arbejde med ledelse og koordiantion i forhold til: vurdering, planlægning og beslutninger i de sygeplejemæssige handlinger. anvende sygeplejens observationsskemaer. uddelegering af arbejdsopgaver,tovholderfunktion. Deltage i daglig morgenkonference og stuegang Deltage i behandlingskonference med tværfaglig refleksion over patientens behandling og de sygeplejemæssige interventioner, herunder tilrettelæggelse af konferenceoplæg og opfølgning af disse. Side 4 af 8
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet ved Afdeling Q. Ved afdelingen er ansat en kvalitets- og udviklingsleder. Denne samarbejder med kvalitetsnøglepersoner om kvalitetsfremmende tiltag. Kvalitetnøglepersoner er specialuddannede sygeplejersker ansat ved afdelingens forskellige enheder.de arbejder med kvalitetsfremmende tiltag. Alle indgår de i afd.q`kvalitetsnetværk. På afdeling Q2 er kvalitetssygeplejersken Gitte Bromer. Kvalitetsnetværket i Afdeling Q arbejder ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Afdeling Q er akkrediteret i maj 2011. Information om arbejdet i kvalitetsnetværket ved Afdeling Q kan indhentes hos Kvalitets- og udviklingsleder, MHH, Dorte B. Liboriussen dorlib@rm.dk. Der er ved afdelingen ansat en forskningssygeplejerske, Mette Kragh. Forskningssygeplejersken driver selv forskning og støtter sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle ved afdelingen i at komme i gang med kliniske projekter. Aktuelle udviklings- og forskningsprojekter ved Afdeling Q Afdeling Q er under etablering. Det betyder der ikke er iværksat nye udviklings og forskningsprojekter endnu i dette regi. Enhederne fortsætter med de allerede igangværende projekter: Implementering af NIP-depression databasen. Proaktiv indsats i samarbejdet med pårørende Risikovurdering herunder Brøsetskemaer og Vurdering af selvmordsrisiko. Gennemførelse af eftersamtaler ved anvendelse af tvang Udarbejdelse af fælles behandlingsplaner mellem lokalpsykiatri og sengeafsnit Projekter under opstart ved Afdeling Q Årlige patientsikkerhedsrunder i enhederne Implementering af Midt EPJ Arbejdsgangsanalyser som redskab til udvikling af klinisk praksis Implementering af forløbskoordinatorfunktion ved særligt komplicerede indlæggelses- og udskrivningsforløb Side 5 af 8
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. I det daglige arbejde vil den studerende blive vejledt af en daglig vejleder, og fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende gennemsnitligt er tilstede i afdelingen 30 timer ugentligt. Timerne vil fortrinsvist ligge i dagtimerne, men da der er mange elever og studerende i afsnittet, forventes det at den studerende af læringsmæssige hensyn også deltager i aften- og enkelte weekendvagter. Den ugentlige studiedag, der ligger udover de 30 timer, forventes anvendt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med klinisk vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan. Den studerende evaluerer sammen med klinisk vejleder løbende de læringsmål, der er beskrevet i den kliniske studieplan. Den ugentlige vejledning med klinisk vejleder prioriteres højt, men den studerende kan derudover opsøge vejledning hos den daglige vejleder samt modtage feedback på udført sygepleje og observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Den kliniske vejleder yder introduktion, vejledning og evaluering på planlagt og fastlagt studieaktivitet, og drøfter afvikling af den interne prøve med den studerende. Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende møder velforberedt, dvs. selv kommer med oplæg til det der ønskes vejledning på. Således forventes det også, at den studerende forholder sig ansvarligt og opsøgende i forhold til egen læring. Det forventes at den studerende overholder de planlagte afleveringsdatoer for individuel klinisk studieplan, seminar og studieaktiviteten; udvikling af klinisk sygepleje. Side 6 af 8
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Afdeling Q2 har to kliniske vejledere: Birthe Bendixen er uddannet sygeplejerske og ansat som klinisk vejleder siden 2002. Er næsten færdig med den Sundhedsfaglige diplomuddannelse. Har stor interesse for læreprocesser, læringsmiljø og refleksionsmetoder. Marianne V. Nielsen er bachelor i sygepleje og uddannet klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten, der udgør mellem 360-600 sider, sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Det selvvalgte pensum på mellem 90 og 150 sider skal fremgå i den individuelle kliniske studieplan senest to uger før prøven. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Som studerende skal du, for at blive indstillet til intern klinisk prøve, opfylde nedenstående bestemmelser om studieaktivitet: Individuel klinisk studieplan. I forbindelse med planlægningssamtalen udarbejder den studerende, indenfor de første 2 uger, en individuel klinisk studieplan. Denne skal følges op, evalueres og rettes til ved de ugentlige refleksions- og vejledningssamtaler med klinisk vejleder. Den skal tage udgangspunkt i den generelle kliniske studieplan for, og skal kunne ses i e-portfolio af underviser fra sygeplejerskeuddannelse. Planlægningssamtale med klinisk vejleder. Ved planlægningssamtalen skal den studerende være forberedt skriftligt og have et oplæg til den individuelle kliniske studieplan. Ved samtalen udveksles gensidige forventninger og forudsætninger. Plan og tidspunkt for opfølgende refleksionssamtale den efterfølgende uge aftales. Refleksions- og evaluerings samtaler med klinisk vejleder. En gang om ugen samles der op på den individuelle kliniske studieplan. Her er også mulighed for refleksion og vejledning i forhold til målene i studieplanen. Den studerende skal inden samtalen have reflekteret og nedskrevet sine tanker og undren for at sikre størst udbytte. Indholdet i samtalen og aftalerne skal skriftliggøres efter hver samtale, så der under næste samtale kan følges op på aftaler mv. Skriftliggørelsen præsenteres i eportfolio. Side 7 af 8
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Studieaktiviteter som angivet i modulbeskrivelsen Studieaktiviteterne skal være skriftlige og afleveres i eportfolio. De drøftes med klinisk vejleder. Der er mulighed for vejledning. Se i øvrigt vejledning til disse studieaktiviteter i eportfolio. Klinisk pensum Den studerende dokumenterer selvvalgt pensum i e-portfolio minimum 14 dage før intern klinisk prøve. Udarbejdet af: Birthe Bendixen og Marianne V. Nielsen, Ledelsesansvarlig, Hanne Elmo oktober 2012. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 8 af 8