Bilag - skole og fritid Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning skole- og fritidsområdet...2 2.0 Skolernes digitale parathed...3 3.0 Indsatsområder...4 3.1 Synlige mål...4 3.2 Adgang til velfungerende it for alle...6 3.3 Kompetenceudvikling...7 3.4 Digitale læringsformer...9 3.5 Styrket faglighed med bevidst it-støtte... 10 3.6 Styrket inklusion og undervisningsdifferentiering... 11 November 2012 1
1.0 Indledning skole- og fritidsområdet En gruppe elever i 4. b er specielt udfordret med problemer i forhold til koncentration, læsning, skrivning og introvers. Klassens lærere arbejder bevidst med at inddrage it med henblik på, at klassens elever indgår i et ligeværdigt socialt og fagligt miljø. CDord benyttes i dansk til at læse med ørene og som skrivestøtte. Brug af CD-ord giver en speciel støtte i engelsk, hvor eleven får en hjælp til udtale af det engelske sprog. Lærergennemgang ved tavlen og dagens lektier optages med mobilens kamera, og de kan så gentages efter behov i eksempelvis hjemmet. Her benyttes mobilens lydoptager også flittigt til optagelse af højtlæsning og mundtlige opgavebesvarelser, som afleveres til læreren. Dette kompenserer delvist for elevernes manglende overskud til deltagelse ved mundtlig fremlæggelse i klassen. En enkelt af eleverne har stort behov for hjælp til læsning af enhver form for tekst. Hun benytter ofte den nemme og fleksible løsning på sin ipad, hvor tekstafsnit fotograferes og læses højt. Dagens SFO-fællesaktivitet er ugens digitale tarzanbane. I denne uge gennemfører børnene i 4-mandsgrupper en digital forhindringsbane i fællesrummet. It kan også bidrage til bevægelse. Dagens bane består af 7 digitale udfordringer. Ved post 1 skal børnene vælge en sang og lave en kort musikvideo, som optages med en ipad. Ved post 2 skal børnene finde bud på aktiviteter på internettet, som kunne bruges i efterårsferien. Ved post 3 skal børnene bruge balancebommen til Wii og gennemføre to slalombaner på ski. Hvem er hurtigst? Ved post 4 skal der arbejdes med den interaktive fortælling om Tinsoldaten på en ipad. Post 5, 6 og 7 Når alle er færdige ser børnene i fællesskab gruppernes bud på musikvideoer. Til næste uge melder 5 drenge sig til at lave deres bud på Tarzanbane, som de øvrige skal gennemføre. 2
It-strategien på skole- og fritidsområdet tager afsæt i strategiplan 1, 1 den første itstrategi for skolerne i Favrskov Kommune, og er formuleret gennem seks temaer, der knytter sig til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, Fælles mål og Faghæfte 48. 2 Strategien fokuserer på undervisning og læring med it. Udgangspunktet er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund, og at de derfor skal lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Strategien skal fremme relevant brug af digitale redskaber i både skole- og fritidsdelen. Styrket undervisningsdifferentiering og øget inklusion har i denne sammenhæng en speciel bevågenhed. Elevens læring skal understøttes gennem mange veje, og it er én tilgang af flere. Strategien forholder sig til forventninger og potentiale ved inddragelse af it. Faghæfter, OECD-beskrivelser og regeringens digitaliseringsstrategi er konkret rammegrundlag i denne sammenhæng. Inddragelse af it forudsætter ændringer i forhold til indhold, metoder og roller i skolen. Skolens dagligdag skal udvikles både hvad angår undervisning og SFO. Det forudsætter øget fokus på eksempelvis informationskompetence, multimodalitet, videndeling og didaktisk design 3. Det stiller ændrede mål for elever, lærere, pædagogiske medarbejdere, ledelse og forældre samt skolen som organisation. Strategien drejer sig konkret om nedenstående 6 indsatsområder/faser: a. Synlige mål b. Adgang til velfungerende it for alle c. Kompetenceudvikling d. Digitale læringsformer e. Styrke faglighed med bevidst it-støtte f. Styrke inklusion og undervisningsdifferentiering 2.0 Skolernes digitale parathed KMD har i 2011 analyseret folkeskolernes digitale tilstand i forhold til niveau for strategi, teknologi og kompetence. Størstedelen af folkeskolerne i undersøgelsen (på landsplan) befinder sig på et gennemsnitligt niveau på de målte parametre. Som beskrevet i den samlede strategi for Børn og Skole peger en lokal temperaturmåling på, at der i Favrskov Kommune er en større gruppe digitalt parate lærere og SFO-pædagoger end vist i den landsdækkende KMD undersøgelse. Som væsentlige fokusparametre for styrket anvendelse af it, peger KMD s undersøgelse specielt på skoleledelsens rolle, brugbart udstyr og brug af elevejet udstyr. 1 Strategiplan 1, der er ved at være gennemført, blev vedtaget af Byrådet i 2009. Strategiplan 1 omhandler konkret områderne infrastruktur, opkobling, uddannelse og organisering. 2 Temaet synlige mål afløser de ønskede tilstande i skolestyrelsesvedtægten. 3 Læring kan ikke nødvendigvis detailstyres. Ud fra et konstruktivistisk læringssynspunkt foretager eleven nogle valg under konstruktion af sin viden. Et didaktisk design knytter sig til en rammestyring mod elevens læringsmål, hvor struktur og form beskrives afhængig af eleven. Egen planlægning efter en nøjere beskrevet stilladsering indgår som grundelement for beskrivelse af læreprocessen. 3
KMD undersøgelsen peger desuden på, at der er store forskelle i lærernes brug af it og medier og en væsentlig forudsætning for ændret praksis skal ifølge Det Nationale Videnscenter for Læremidler udvikles gennem: Figur 1. Fra KMD Analyse, Folkeskolens digitale tilstand Et opdateret fagsyn omkring integration af it i faget. En ny fagdidaktisk kompetence, som betyder, at man kan planlægge sin undervisning bl.a. med udgangspunkt i elevernes forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige it-programmer, kendskab til og viden om, hvordan forskellige faglige ressourcer på internettet kan anvendes i faget mv. En undervisningspraktisk kompetence til at omsætte gode undervisningsplaner til en konkret undervisning. Til den undervisningspraktiske kompetence hører bl.a. strategier for og mod til at anvende teknologier, som måske opfører sig anderledes end planlagt. De ovenstående punkter er i fokus ved beskrivelse af de specifikke mål, der er oplistet for skoleområdet. 3.0 Indsatsområder Med afsæt i strategiplan 1, rammegrundlag og temperaturmåling skal denne strategiplan 2 sigte mod en indsats i forhold til nedenstående indsatsområder: 3.1 Synlige mål Øget inddragelse af it i undervisningen udfordrer skolens aktører i forhold til bevidstgørelse om, hvordan undervisning med it og medier: Ændrer måden eleverne lærer på. Ændrer på den måde lærerne underviser på. Ændrer undervisningens indhold. Tilfører undervisningen fordele, som ikke kunne tilføres på anden vis? Målrettet brug af it i skolen forudsætter en fælles bevidsthed samt evne til at kunne italesætte og være i dialog om undervisning med it og medier. En indsats for afklaring og synliggørelse af mål er nødvendig, herunder arbejde med didaktisk design og stilladsering 4 af elevens læringsaktiviteter. Formål: Forventningerne til skolens ledelse, lærere, pædagogiske medarbejdere, pædagogiske it-vejledere, elever og forældre synliggøres. Mål: Favrskov Kommunes skoler har udformet en handleplan primo 2013. At it er koblet til læring og er en synlig del af elevens læringsmål. At undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af it. 4 Stilladsering betyder, at læreprocessen deles op i overskuelige delelementer, som sammen med en beskreven læringsvej, styrer eleverne gennem aktiviteterne. 4
At didaktisk design udvider og supplerer traditionel didaktisk detailplanlægning. At erfaringer, potentiale og udfordringer med undervisning med it indgår i MUSsamtale. Handling: Omstilling til digitale læreprocesser forudsætter tydelige mål for elever, lærere og ledelse. Det anbefales, at skolerne i deres handleplan fokuserer på konkretisering af denne målsætning. Herunder en synliggørelse af forventningerne. Ledelsen skal: Rammesætte didaktisk design. Skabe rum for den pædagogiske it-vejleder som rådgiver for ledelse og medarbejdere. Benytte MUS/TUS 5 som status for forventninger, kompetencer der skal videreudvikles indenfor undervisning med it og medier. Hvilken egen-udvikling er der behov for? Rammesætte og formulere forventning til en it-baseret videndelingskultur. Rammesætte og forestå indretning af inkluderende it-baserede læringsmiljøer. Udforme handleplan for hvordan skolen forbereder børn og unge til et digitaliseret samfund. Offentliggøres på skolernes hjemmeside. It-handleplanen revideres en gang om året. Drøfte den digitale læring i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole, så der bliver skabt samspil mellem digital læring i dagtilbud og skole. De pædagogiske medarbejdere skal: Tilegne sig digitale læringsformer. Have viden om og accept af, at it også er en del af børn og unges faglige, sociale og legekultur. Arbejde med bevidst inddragelse af it til stimulering af børn og unges sociale og faglige udvikling. Rammesætte aktiviteter knyttet til it og digital dannelse. Lærerne skal: Inddrage digitale dannelsesaspekter 6 i undervisningen. Kunne planlægge i, med og gennem it i deres fag herunder udvikle didaktiske designs. Tilegne sig digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål, undervisningsdifferentiering og evaluering af digitale læringsformer. Arbejde med læringsmål med specifik inddragelse af it 7 De pædagogiske it-vejledere skal: Udvise en proaktiv vejlederrolle med forventet vejledning med udgangspunkt i fagudvalgsarbejde, årgangsteams og årsplanlægning. 5 Team udviklingssamtale 6 Digitale dannelsesaspekter omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer: Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling, samarbejde og kommunikation i virtuelle rum samt analyse og produktion af multimodale tekster. 7 Synlige læringsmål med inddragelse af it knytter sig til de enkelte fags faghæfter samt faghæfte 48. 5
Stimulere til formalisering af sidemandsoplæring, herunder evt. it-patruljeordning. Agere som skolens vågne øje og facilitere praksisudvikling i forhold til digitale læringsformer, læringsressourcer og dannelsesaspekter. Fremme kompetenceløft af formel og uformel karakter herunder understøtte videndeling i virtuelle rum. Eleverne skal: Opleve, at det er naturligt at vælge og fravælge brug af it i en undervisning, der opleves som relevant og med et tidssvarende brug af it og medier. Arbejde med it i en vekselvirkning mellem en konsument- og producentrolle. Medvirke til udformning af personlige læringsmål. Evt. deltage i it-patruljer. Forældre forventes: At motivere og understøtte elevens udvikling til borger i et digitaliseret samfund. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Alle skoler har udarbejdet handleplaner, som synliggør forventningerne til ledelse, medarbejdere, elever, børn og forældre. Handleplanerne indgår i kvalitetsrapporten. Det fremgår af handleplanerne, hvordan selvevaluering sikres. Indsatsen for undervisning med it indgår i MUS/TUS/LUS. Fremgår af dagsordenen for samtalerne. Den kvalitative evaluering: Tilbagemeldinger fra MUS/TUS/LUS opsamles, så tilkendegivelserne kan indgå i den efterfølgende indsats. Der gennemføres fokusinterview med medarbejdere ud fra de opstillede succeskriterier og mål og de ønskede handlinger. Tilkendegivelserne indgår i den efterfølgende indsats. 3.2 Adgang til velfungerende it for alle En velfungerende infrastruktur samt adgang til nødvendigt og tilgængeligt it-udstyr er i det moderne samfund lige så essentielt, som en stabil el-forsyning. Tillid til stabilitet og tilgængelighed for alle betragtes af medarbejderne, som den væsentligste forudsætning for at prioritere kontinuerlig brug af it og medier i såvel undervisning som aktiviteter. Erfaringsvis er elevejet udstyr som hovedregel det mest driftssikre. Det er derfor relevant at gøre det attraktivt for eleverne at medbringe deres eget udstyr. Landsdækkende undersøgelser og undersøgelser foretaget i Favrskov Kommune peger på, at det er grundlæggende vigtigt for at fremme undervisning og aktiviteter med it, at alle elever har adgang til velfungerende it-udstyr. Det er som følge heraf nødvendigt at sikre, at der på skolerne er det nødvendige velfungerende it-udstyr og internetadgang til udlån til elever, der ikke har mulighed for at anvende eget udstyr. 6
Formål: Undervisning med it kan foregå efter behov til klasseundervisning, træning samt til studie og fordybelse. Alle elever kan medbringe egne digitale redskaber eller alternativt låne på skolen. Alle elever kan være på nettet samtidig med deres udvalg af digitale redskaber. Mål: I 2015 arbejder alle elever med sit digitale penalhus på skolen, og - i det omfang det er nødvendigt - til forberedelse hjemme. Skolernes udbud af forskelligt udstyr er steget, og eleverne medbringer som en del af deres personlige påklædning mobilt interaktivt udstyr. Det opleves som let og problemfrit at arbejde med it. Det opleves som attraktivt og sikkert at medbringe ejet it-udstyr. Skolerne prioriterer, så der sikres en kontinuerlig investering i tidssvarende itudstyr. Handling: Favrskov Kommune justerer kontinuerligt nødvendig båndbredde, accespoints mv. til at sikre tilgængelighed. Skolerne afsætter de nødvendige ressourcer til løbende investering i og udskiftning af digitale undervisningsresurser. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Antallet af opkoblinger. Antallet af nedbrud. Antallet af interaktive tavler eller tilsvarende. Antallet af uheld med egnet udstyr. Udbuddet af digitale læringsmidler der er til rådighed på skolerne. Opgøres i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Fokusgruppeinterview på tværs af skolerne på baggrund af de kvantitative opgørelser. 3.3 Kompetenceudvikling Det er nødvendigt, at medarbejderne har it-didaktiske kompetencer til at indgå i vidensamfundets skole, hvor digitaliseret indsamling, bearbejdning, analyse og produktion af viden står centralt. Kompetenceudvikling udvikles optimalt, når den er knyttet til praksis, det vil sige, at lærerteam og andre medarbejderfora vil være vigtige omdrejningspunkter for selvevaluering og kompetenceudvikling. Videndeling har i denne sammenhæng en speciel interesse, og it kan i en kombination med fysisk tilstedeværelse inddrages for at systematisere, formidle og fremme videndeling med henblik på at udvikle teamets praksis. Anvendelse af sociale medier skal i denne sammenhæng have en særlig indsats gennem en mere systematisk anvendelse i fagene. 7
Formål: Medarbejderne udvikler løbende didaktiske it og mediekompetencer samt hertil hørende didaktisk praksis for at stimulere og styrke elevens faglige og sociale udvikling. Mål: I 2015 udvikler skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne de nødvendige didaktiske kompetencer til at inddrage digitale læringsressourcer og former med henblik på at planlægge og gennemføre en undervisning som beskrevet i fagenes faghæfter og faghæfte 48. Indholdet af faghæfterne er kendt af alle. Medarbejderne har didaktiske kompetencer for at arbejde med it-didaktisk design og videnledelse. Medarbejderne arbejder kompetent med inddragelse af it og medier. Udvikling af undervisning med it indgår som en del at arbejdet i lærerteam og andre fora for medarbejderne. Medarbejderne anvender kompetent web 2.0 og andre videndelingsressourcer dialog- og reflektionsorienteret. Handling: Egenudvikling og selvevaluering i forhold til inddragelse af it og medier afdækkes og beskrives i forbindelse med MUS, TUS og LUS. I 2012/13 igangsættes udvikling af faglige netværk med fokus på it fokuserende på multimodalitet. I 2013/14 igangsættes indsats for udvikling af informationskompetence. I 2014/15 igangsættes indsats for videndeling, kommunikation og samarbejde. Dialog om it og medier i eksisterende ledernetværk. Etablering af it- og mediepatruljer på den enkelte skole. En ressourceperson vejleder fagudvalg i brug af it og medier. Øget brug af Web 2.0 sociale medier i både undervisningssammenhæng samt til organisatorisk udvikling. Inddragelse af digitale planlægningsværktøjer, som muliggør og letter undervisningsdifferentiering. Uddannelse af SFO-pædagogiske it-vejledere samt etablering af netværk. Evaluering: Den kvantitative evaluering Det gøres op, om de planlagte indsatser er sat i gang. Afrapporteres i kvalitetsrapporten. Evalueringer af indsatserne opgøres. Afrapporteres i kvalitetsrapporten. Det fremgår at dagsorden for TUS, at egenudvikling og selvevaluering indgår. Den kvalitative evaluering Afklaring af nødvendig kompetenceudvikling indgår i MUS og LUS. 8
3.4 Digitale læringsformer PISA-rapporten PISA 2009 Læsning af elektroniske tekster (Mejding, 2011) konkluderer, at danske børn og unge klarer sig bedre, når de læser papirbaserede tekster, end når de læser digitale tekster. Samlet set ligger danske børn sig under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige OECD-lande, når de læser digitale tekster. De danske børn er i besiddelse af relevante læsestrategier, men de bruger dem tilsyneladende ikke. Der udtrykkes: Anvendelsen af computeren til at chatte, blogge og opdatere Facebook eller lignende ser således ikke ud til at bidrage med færdigheder, der kan støtte eleverne i deres læsning af elektroniske medier. Undersøgelsen giver et fingerpeg om, at der skal gøres en målrettet indsats for at styrke elevernes fordybelse og færdigheder i læsning af digitale tekster, for set i lyset af, at danske elever har nem adgang til computere og internet i både skole og hjem, er resultatet ikke tilfredsstillende. Udfordringerne knytter sig til Faghæfte 48. Den lokale temperaturmåling indikerer, at kun en mindre gruppe af lærerne har kendskab til både indhold og eksistens af faghæfte 48. Der skal derfor gøres en målrettet indsats på skolerne for at sætte faghæftets temaer i spil og sikre, at de fire temaer i faghæfte 48 introduceres i forlængelse af hinanden over en årrække. Som eksempler på digitale læringsformer kan nævnes: Læring gennem multimodale tekster. Informationsøgning på nettet. Undervisning med interaktive whiteboards. Simulering med diverse former for simuleringsprogrammer til eksempelvis at gennemføre naturvidenskabelige forsøg, som ikke lader sig gennemføre i laboratoriet. Færdighedstræning gennem stimuli og respons i form af selvrettende opgaver. Når sociale medier inddrages i undervisningen, skal undervisningen ud over betjeningsmæssige og faglige aspekter også bidrage til elevernes digitale dannelse. Eksempelvis kan der fokuseres på de digitale fodspor brugerne afsætter gennem blogindlæg eller opslag på Facebook og efterfølgende konsekvenser, som kan vise sig mange år senere. Eksempelvis ved jobansøgning. Formål: At udvikle børn og unges digitale kompetencer som beskrevet i faghæfte 48 At it udvikles til at fremme elevens læring i både undervisning og SFO. Mål: Frem mod 2015 udvikles og intensiveres en praksis knyttet til didaktisk design, digitale læringsressourcer og digitale læringsformer. Alle lærere kender og arbejder ud fra indholdet af faghæfte 48. At digitale læringsressourcer indgår i stigende omfang i undervisning og aktiviteter. At undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af it. At didaktisk design udvider og supplerer traditionel didaktisk detailplanlægning. At undervisningsaktiviteter knyttes til stilladsering. 9
Handling: Skolens pædagogiske it-vejledere deltager i fagudvalgsarbejdet. Erfaringer, potentiale og udfordringer med undervisning med it indgår i MUSsamtale. Fortløbende investering i digitale læringsressourcer. Evaluering Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at de digitale læringsformer indgår i undervisningen og aktiviteterne for børnene og de unge. Det fremgår af elevplanerne, hvilke digitale læringsformer eleverne arbejder med. Opgøres i kvalitetsrapporten. Den kvalitative evaluering: Ledelsen følger løbende op på anvendelsen af de digitale læringsformer. De pædagogiske it-vejledere bistår i det opfølgende arbejde. Anvendelse af de digitale læringsformer indgår i MUS, TUS, og LUS. Den digitale læring drøftes i distriktsgrupperne mellem dagtilbud og skole. Hvad forventer skolen, at børnene har af digitale kompetencer, når de starter i skolen? Afstemning af forventninger. Hvordan kan it og sociale medier bidrage til bedre overgang fra dagtilbud og skole? Handling: SFO og fritidsklubberne får uddannet egne pædagogiske it-vejledere og udvikler netværk. Arbejdet med overgange fra dagtilbud til skole udvikles til, at der også er fokus på den røde tråd i digital læring. Evaluering: Den kvantitative evaluering I 2013 kan det gøres op, at alle SFO- og klubtilbud har startet uddannelse af pædagogiske it-vejledere. Den kvalitative evaluering Der gennemføres evalueringssamtale i hvert skoledistrikt på baggrund af de opstillede mål i strategien og i handleplanen. Konklusionerne afrapporteres i kvalitetsrapporten. 3.5 Styrket faglighed med bevidst it-støtte Baggrunden for udformningen af Fælles mål 2009 var at sikre en styrkelse af fagligheden og at sikre tidssvarende indhold i undervisningen. I denne sammenhæng blev it indskrevet for alle fagenes vedkommende. It indtræder på denne måde som en integreret del af fælles mål. I undersøgelsen It i skolen dokumenteres det, at undervisning med it gør en forskel for udviklingen af de almene kompetencer, og at der generelt er fokus på dette aspekt i den daglige undervisning. En tilsvarende effekt kan ifølge undersøgelsen ikke iagttages nær så tydeligt i forhold til faglig læring og digital dannelse. Rapporten beskriver eksempler på værdifuld inddragelse af it set i et fagligt og digitalt 10
dannelsesperspektiv, og påpeger, at det er nødvendigt med en mere synlig og målrettet indsats netop på disse områder. Formål: Sikring af faglig styrkelse og tidssvarende indhold og metoder. Mål: I 2015 arbejder eleven med klare læringsmål udformet i samarbejde mellem elev, lærere og pædagogisk personale i relevant kontekst. Læringsmål afspejler sammenhæng mellem fagenes indhold og metoder samt inddragelse af it. Faglige netværk understøtter formålet. Lærerne kan italesætte og konkretisere praksisændringer med inddragelse af it med udgangspunkt i fælles mål for det enkelte fag. Digitale læringsressourcer indgår som en naturlig del af den daglige undervisning og forberedelse. Aktiviteter i undervisning og SFO understøtter gensidigt hinanden. Digitale læringsressourcer udgør basis i den daglige undervisning. Handling: Udvikling af faglige netværk som beskrevet i projekt Implementering af digitale læringsformer faciliteret af skolens ressourcecenterteam. Øget indkøb af digitale læringsressourcer. Implementering af digitale værktøjer til at skaffe overblik over undervisningsrelevante ressourcer - jf. igangværende udviklingsarbejde som tre skoler deltager i. Implementering af digitale værktøjer til design af digitale læringsforløb. Projekt Inklusion, læsning og it videreudvikles. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at undervisningen og aktiviteterne planlægges ud fra de opstillede succeskriterier og mål. Afrapportering i kvalitetsrapporten. Projekt med udvikling at faglige netværk er igangsat i 2012. Antallet af digitale læringsmidler, der er til rådighed, øges gennem målrettet udnyttelse af tilskudsordning i årene 2013-2016. Det fremgår af resultaterne i kommunale test, nationale test og standpunktskarakterer, at kvaliteten i undervisningen er øget. Den kvalitative evaluering: Der gennemføres en evalueringsproces for projektet Inklusion, læsning og it, hvor der også foregår videndeling og erfaringsudveksling. Mål og succesparametre samt resultaterne af test og afgangsprøver indgår i MUS, TUS og LUS. 3.6 Styrket inklusion og undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er grundlæggende for planlægning og gennemførelse af den daglige undervisning, hvor undervisningen tilrettelægges, så den både styrker og udvikler den enkelte elevs faglige og sociale udvikling med udgangspunkt i den enkelte elevs, behov, interesser og forudsætninger. I Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 11
beskrives, hvordan øget anvendelse af digitale læringsressourcer og læreprocesser vil kunne fremme: at eleverne inden for fællesskabets rammer kan lære på den måde, i det tempo, og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Bag disse betragtninger ligger der tydelige forventninger til, hvordan læring gennem it kan understøtte differentiering af undervisningen. Øget anvendelse af digitale læringsressourcer har i denne sammenhæng et stort potentiale. En videovejledning kan være et alternativ til, at en lærer laver en gennemgang. Eleven kan i modsætning til en lærergennemgang afspille video i eget tempo, standse op og gentage. Samme video er ikke kun nødvendigvis tilgængelig i skolen, og den knytter sig til både auditive og visuel formidling. For elever med læse- og skriveproblemer giver den kombinerede audiovisuelle tilgang mulighed for, at eleven kan få tilsvarende faglig udfordring, som andre elever, der i stedet benytte en traditionel tekst. Sidstnævnte udfordring er ét blandt andre eksempler på, at it også er en medvirkende faktor til at udvikle et inkluderende læringsmiljø. For elever med handicaps eller dysfunktioner vil inddragelse af kompenserende software eller specialudstyr i mange tilfælde kunne skabe nødvendig forudsætning for faglig og social deltagelse Formål: At fremme elevernes læring gennem udnyttelse af it s specielle potentiale i forhold variation af måde, tempo og niveau i læringen. Mål: I 2015 arbejder skoleledere og medarbejdere målrettet med digitale læringsformer, læringsressourcer og planlægningsværktøjer med fokus på at tilbyde eleverne en undervisning inden for fællesskabets rammer, der er rettet mod personlige læringsmål. At undervisningsaktiviteter knyttes til inddragelse af it som støtte for stilladsering. At digitale læringsressourcer udgør basis i den daglige undervisning. At mange former for it, læringsressourcer og læringsformer indgår i den daglige undervisning. Handling: Opfølgning og videreudvikling af projekt Inklusion, læsning og it. Udvikling af faglige netværk. Øget indkøb af digitale læringsressourcer. Inddragelse af digitale planlægningsværktøjer, som muliggør og letter undervisningsdifferentiering. Projekt Inklusion, læsning og it videreudvikles. Evaluering: Den kvantitative evaluering: Det fremgår af årsplanerne, at undervisningen og aktiviteterne planlægges ud fra de opstillede succeskriterier og mål. Det fremgår af resultaterne i kommunale test, nationale test og standpunktskarakterer, at kvaliteten i undervisningen er øget. Antallet af digitale læringsmidler, der er til rådighed, øges gennem målrettet udnyttelse af tilskudsordning i årene 2013-2016. 12
Den kvalitative evaluering: Der følges op på projektet Inklusion, læsning og it i kvalitetsrapporten. Mål og succesparametre indgår i MUS, TUS og LUS. 13