Videnskabsteori - Logik og videnskabelig argumentation Mette Dencker 1
Dagens program Logik Argumentation Toulmins argumentationsmodel Opgaver 2
Logik I hvad er logik? At tænke (ræsonnere) korrekt Vurdering af én sætnings sandhedsværdi ud fra andre sætningers sandhedsværdi Deduktiv logik Udledelser af konsekvenser: præmisserne medfører logisk konklusionen Induktiv logik Uddragelser af regler: præmisserne støtter konklusionen men uden logisk følgeforhold 3
Logik II deduktiv logik Præmisserne medfører logisk konklusionen Præmisser konklusion Præmisser: regel/udsagn/generalisering Konklusion: regel/udsagn/generalisering Typer Syllogismer (og prædikatslogik) Sætningslogik 4
Logik III syllogismer (udsagn + udsagn = konklusion) Gyldighed bestemmes af gyldighed af ræsonnementets logiske form (alle, nogle, ingen) og overensstemmelsen mellem præmissers og konsekvensers sandhed Hvis alle ræsonnementer af samme syllogisktiske form og med sande præmisser giver sande konklusioner, er ræsonnementet gyldigt (én ugyldig af formen gør formen ugyldig) Aristoteles definerede et antal gyldige syllogismer; generelle former hvor alle sande præmisser vil lede til sande konklusioner Struktureksempler (begge gyldige for alle MGD/PHV når udsagnene/præmisserne er sande): Alle M er D (udsagn 1) Alle G er M (udsagn 2) Alle G er D (konklusion) Nogle P er H (udsagn 1) Alle P er V (udsagn 2) Nogle V er H (konklusion) 5
Logik IV sætningslogik (regel + observation = konklusion) Gyldighed bestemmes af gyldighed i forhold til bestemt logisk vokabular (ikke, og, eller, hvis, hvis og kun hvis) kombination af hele sætninger Hvis alle ræsonnementer af samme sætningslogiske form og med sande præmisser giver sande konklusioner, er ræsonnementet gyldigt (én ugyldig af formen gør formen ugyldig) Slutningsregler: Modus ponens: hvis P, så Q P Q (regel) Moduls tollens: hvis P så Q ikke Q ikke P (observation) (konklusion) (regel) (observation) (konklusion) 6
Logik V induktiv logik Uddragelser af regler: præmisserne støtter konklusionen men uden logisk følgeforhold Opstilling af præmisser udledning af logiske konklusion sammenholdning af logiske konklusioner med virkelige observationer konklusion om præmissernes gyldighed Præmisser: enkelttilfælde/observationer Konklusion: generel regel eller teori 7
Logik VI brug af logik i semesterprojekter Deduktiv logik øge gennemsigtigheden i vores egen argumentation undgå modsigelser i vores egen argumentation Induktiv logik: hypotetisk-deduktiv metode 8
Videnskabelig argumentation I hvorfor argumenterer vi? Videnskab søger Argumentation giver: Sandhed Klar sammenstilling af komplekse forhold Gyldighed Kontekst for resultaterne Repræsentativitet Forudsætninger for resultatfortolkning Kritiserbarhed Antagelser om domænet Implikationer af resultaterne Sikkerhed mod inkonsistens Studieprojekter sørger argumentation for I problemanalysen: dokumentation for problemets relevans I løsningsstrategien: udvælgelse af den bedste løsning I problemløsningen: den bedste implementering af den valgte løsning I diskussionen: grad af sandhed, gyldighed, repræsentativitet, kritiserbarhed 9
Videnskabelig argumentation II hvad er god argumentation? God vs. dårlig argumentation Overbevisende vs. ikke-overbevisende argumentation kilden til informationen (troværdig/ikke troværdig) modtagerens betydning (konsistens med den øvrig opfattelse af alt) budskabets indhold (grad af modargumentation) ikke-verbale påvirkninger (det faktiskes normative kraft, gruppeadfærd) 10
Videnskabelig argumentation III hvordan argumenterer vi i teorien? (I) Eksempelbaseret argumentation Flere, repræsentative eksempler inkl. baggrundsinformation og modeksempler Autoritetsbaseret argumentation Flere, oplyste, upartiske autoriteter inkl. mod-autoriteter Årsagsorienteret argumentation Brug af logik Kausalitet vs. korrelation Vær opmærksom på Logik Universelle vs. statistiske love (deduktiv vs. induktiv logik) Videnskabelige love vs. faktiske forhold (i en afgrænset del af virkeligheden) 11
Videnskabelig argumentation IV hvordan argumenterer vi i praksis? Overvej typen af argumentation (deduktiv eller induktiv) Opstil præmisser Opstil konklusion Underkast ræsonnementet falsifikationsforsøg Uddyb i sammenhængende tekst 12
Toulmins argumentationsmodel I hvorfor en argumentationsmodel? Kompleks argumentation kræver overblik mhp. analysering Kobling af påstand og belæg udtrykt med styrkemarkør og under hensyntagen til rygdækning og mulig gendrivelse af hjemlen Påstand konklusion (det vi vil vise: derfor, altså) Belæg data (materialet: fordi) Styrkemarkør påstandens sikkerhed (graduering: altid, helt sikkert, sandsynligvis, formodentlig) Hjemmel generelt anerkendt lovmæssighed (teorien: eftersom) Rygdækning (mht. hjemlen) ekstra argumenter for hjemlen (litteraturen, kilderne: siger) Gendrivelse (mht. hjemlen) mulige indvendinger mod hjemlen (undtagelsen: medmindre) 13
Toulmins argumentationsmodel II modellen Styrkemarkør/ Qualifier: Graduering af sammenhæng ml. belæg og påstand Belæg/Data: Datamaterialet Påstand/Claim: Konklusion Hjemmel/Warrant: Anerkendt lovmæssighed/teori Gendrivelse/Rebuttal: Indvendinger mod hjemlen Rygdækning/Backi ng: 14
Toulmins argumentationsmodel III hvordan bruges den? Evaluering af argumentation Andres Egen 15
Opgaver Logik i jeres projekter: opstil ræsonnementet for en central teori eller en central problemstilling i jeres projekt Argumentation i jeres projekter: hvilke typer af argumentation bruger I og hvor bruger I de forskellige typer? Toulmins argumentationsmodel i jeres projekter: opstil Toulmins argumentationsmodel for en central påstand i jeres projekt og brug modellen til at analysere påstanden. 16