OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1
DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
UDGANGSPUNKTET ER LÆREREN Kollegavejledning og kollegial supervision ser læreren som ekspert: Udgangspunktet er lærerens egen forståelse, viden og praksis Det aftalte fokus og samtalens rammer skaber refleksion Den enkeltes viden udvikles i samspil med kolleger 3
UNDERVISNING ER SITUATIONEL Invitere kolleger ind i klasselokalet og dele erfaring om undervisning, som den finder sted Indgå i anerkendende og undersøgende dialog om undervisningspraksis med kolleger Direkte observation (in situ) Intentionen er at udvide og nuancere egen forståelse og praksis gennem samarbejde med andre 4
PRAKSISUDVIKLING Undervisning læres gennem praksis og gennem refleksion af praksis Lærere kan udvikle sig gennem videns-og erfaringsudveksling med kolleger Observation og dialog mellem lærere er gensidigt udviklende
HVAD SIGER LÆRERE OM METODEN? Den enkelte lærer oplever: Større didaktisk frihed Større fleksibilitet med kolleger, større glæde og mere selvtillid Mere motivation Fornyet interesse for at eksperimentere Ref: Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager, 2009 6
2. PROCESSEN 1. Læreren beskriver sit vejledningsgrundlag og sender det til sin observatør 2. Før-vejlednings-samtale 3. Undervisning med fokuseret observation 4. Efter-vejlednings-samtale Ref: Gunnar Handal og Per Lauvås, 2001
VEJLEDNINGSGRUNDLAG: FOKUSEMNE Læreren beskriver det emne, udfordring eller dilemma, som læreren ønsker feedback på Beskrivelsen er skriftlig og indeholder lærerens emne for observation og en begrundelse for, hvorfor det område er valgt Beskrivelsen er fortrolig
FØR-VEJLEDNING Samtale med udgangspunkt i det skriftlige vejledningsgrundlag med henblik på: At udbygge og undersøge lærerens emne At udvide lærerens forståelse af emnet At stimulere refleksion hos læreren At afdække nye mulige strategier
OBSERVATIONSOMRÅDER Altid i forhold til fokusemnet! Det fysiske rum den fysiske ramme, elevers placering Samspil - mellem elever indbyrdes, og elevers samspil med lærer, samspil mellem det faglige og arbejdsformerne Elevernes fremtræden og reaktioner Lærerens fremtræden verbalt og kropsligt Lærerens indre rum tanker, forventninger, forestillinger, revisioner Lærerens roller som formidler, klasse-leder, vejleder, igangsætter, katalysator 10
EFTER-VEJLEDNING Grundlaget for efter-samtalen er den fokuserede observation, som: Støtter sig til observationer og udvider perspektiver Retter sig imod erkendelse og orienterer sig imod praksis og imod fremtidig praksis Bearbejder, hvad læreren har gjort sig af erfaring
FORSLAG TIL FOKUSEMNER Instruktion og fastholdelse af elevaktiviteter Læreradfærd og roller i læringsaktiviteter Variation og overgange mellem sekvenser i lektionen Dialog med ikke-deltagende elever Indledning og afslutning af lektionen Egne forslag 12
3. METODER: DEN AFTALTE SAMTALES SPILLEREGLER Klart afgrænset tema klar (aftale af emne) Fokuseret iagttagelse (fakta) Anerkendende tilgang Klar feedback Fortrolighed Time out Gode råd er bandlyste Small talk Afbrydelser Kritik Overvågning
UDGANGSPUNKTER FOR AT STYRKE REFLEKSION Der er flere versioner, idéer og perspektiver Disser idéer og perspektiver kan undersøges Gennem nysgerrighed og fordomsfrihed Og ved at være opmærksom på den andens version kan man tilbyde sin Lytte aktivt, tænke højt, tale og formidle
FEEDBACK ER ANERKENDENDE NÅR Du respekterer den anden som person Du anerkender den andens ret til at være sig Du viser, du anerkender den andens følelser, oplevelser og synspunkter i forhold til det fokusemne, der behandles Du støtter den anden til en klarere forståelse af egne stærke og svage sider og af egne udviklingsmuligheder Du tillader den anden at udvikle sig og skifte synspunkt på sine egne betingelser Intentionen bag din feedback skal være at berige den anden 15
FEEDBACK ER KONSTRUKTIV NÅR Den gives på baggrund af: Iagttagelser og sansninger Handlinger også sproghandlinger og kropssprog Handlingers konsekvens, følgevirkning og reaktion Undgå vurdering, tolkning, generalisering 16
FEEDBACK ER KONSTRUKTIV NÅR Vær konkret og tag udgangspunkt i fokusemnet Vær personlig: jeg så jeg hørte Beskriv din position og synsvinkel, som del af det, du iagttog Giv ingen råd: det ville jeg have gjort Lyt aktivt til, hvordan læreren tager imod din feedback Lad til slut læreren reflektere over: hvad har gjort indtryk, jeg har fået at tænke over 17
FEEDBACK OM AT TAGE IMOD Lyt opmærksomt til feedbacken Stil evt. opklarende spørgsmål Sorter i det, du hører Undgå forsvarspositioner Meld klart ud: metakommuniker! 18
8 GODE TILGANGE TIL AKTIV LYTNING 1. Hvad mener du, når du siger? 2. Kan du sige noget mere om? 3. For mig lyder det som om. Er det sådan? 4. Hvordan har du det med.? 5. Du virker (fx oprevet). Er det rigtigt? 6. Prøv at forklare mig. 7. Kan du give mig et par eks.? 8. Gentag det, du først sagde om emnet.
EVALUERINGSSPØRGSMÅL Hvad tager du med fra vores samtale? Hvad har været det vigtigste i vores samtale? Hvad tænker du nu om? Hvad har du lært? Hvilke opmærksomhedspunkter har det givet dig? Hvad kan du bruge? Hvad er du blevet bekræftet i/mindet om?
REFERENCER Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager (2011): Kollegial supervision som udviklingsredskab i undervisningskulturer, Aarhus Universitetsforlag Hanne Leth Andersen og Lene Tortzen Bager,(2009): Kollegial supervision i gymnasieskolen, Aarhus Universitet Hanne Leth Andersen & Louise Søndergaard (2007): kollegial supervision på universitetet, Aarhus Universitetsforlag Gunnar Handal & Per Lauvås (2007): Vejledning og praksisteori, Klim