Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier

Relaterede dokumenter
Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier 2017

Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier 2017

Socialt Udsatte og Sundhedssystemet - virker det? Bodil Stavad og Lene Tanderup Sygeplejersker, SundhedsTeam Københavns Kommune 14.

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Preben Brandt. Speciallæge i psykiatri, dr.med. Formand for og stifter af NGO en projekt UDENFOR

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Velfærdspolitisk Analyse

De samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser

Når socialt udsatte bliver gamle

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet. Samfundsøkonomiske aspekter. Lars Benjaminsen

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Det Psykiatriske Gadeplansteam. Afdelingssygeplejerske Rikke Knudsen, Psykiatrisk Center Hvidovre

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Sundhedsstatistik : en guide

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Social ulighed i sundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Sundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten

Hjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Sundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

Mænds sundhed i hverdag og politik

NOTAT. Allerød Kommune

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsprofilen 2017

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Vi giver den en tand til i København.

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Kompleksitet i udsatheden og behov for integrerede indsatser på tværs af sektorer. Lars Benjaminsen

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

SAMMENHÆNGENDE UDSATTEPOLITIK

3.1 Region Hovedstaden

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Housing First og bostøttemetoderne

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Opsporing og forebyggelse af depression

HVAD KENDETEGNER DE I GÅR, I DAG OG I FREMTIDEN. Økonomikonsulenternes årsmøde Lasse Vej Toft KL s Analyse og Makroenhed

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Hvad er mental sundhed?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Transkript:

Henrik Thiesen / SundhedsTeam & RED LIV / Center for Udsatte Voksne og Familier

Eller forværrer det allerede eksisterende problemer? Dansk arbejdsgiverforening 2014

SST oktober 2015

SST oktober 2015

Andel med fremragende, meget godt eller godt selvvurderet helbred (0-5 belastninger) alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

Andel som føler sig stresset alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

Andel som ofte ikke får nok mad fordi de ikke har råd til det alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

Andel som har forsøgt selvmord (0-5 belastninger) alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

Andel som i det seneste år har været udsat for alvorlig fysisk vold (0-5 belastninger) alkohol misbrug psykisk sygdom hjemløshed stofmisbrug fattigdom SUSY UDSAT 2012. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007

18 16,5x 16 14 Selv-rapporterede mentale probl. Alkohol 10 Stof Hjemløshed 8 Etc 12 6 5x 6x 8,5x 4 2 Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012. M.Davidsen, mfl. SIF, Rådet f. Socialt Udsatte, 2013 0 Ingen 1 2 3 eller flere 11

2013 Undersøgelse af 26.080 borgere, der på et tidspunkt i løbet af perioden fra 1999 til 2009 har været indskrevet på en 110- boform for hjemløse Registeroplysninger for 4.237.451 personer, der var 18 år og derover i 1999. Denne population er fulgt i en periode på 11 år til og med 2009. Ud af denne grundpopulation har 26.080 personer været indskrevet på 110-boformer for hjemløse i løbet af perioden.

Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser - 2013 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard

Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser - 2013 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard

Forekomsten af psykisk sygdom i hjemløsegruppen er overordnet set høj. 45 pct. af de 18-59-årige hjemløse mænd og hele 59 pct. af de hjemløse kvinder i samme aldersgruppe har således fået diagnosticeret en psykisk lidelse i perioden 1999-2009. Hvis der er konstateret psykoselidelse registreres ikke i anden psykisk lidelse Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser - 2013 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard

Andelen af personer med psykiske lidelser væsentligt lavere i den øvrige befolkning. Her har knap 7 pct. af mændene i løbet af perioden 1999-2009 fået stillet en psykiatrisk diagnose på tværs af alle aldersgrupper. Tallet er noget højere, knap 9 pct., for kvinderne, hvor de psykiske lidelser er noget hyppigere forekommende i de yngre aldersgrupper. Andelen med en skizofreni-/psykosediagnose er lav i den øvrige befolkning. Hvis der er konstateret psykoselidelse registreres ikke i anden psykisk lidelse Hjemløse borgeres sygdom og brug af súndhedsydelser - 2013 SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfard

Men Women Infectious disorders 3,23 4,15 Tuberculosis 13,26 16,22 Sepsis 3,99 7,51 Erysipelas 4,85 8,48 Hepatitis 20,01 37,79 Hepatitis C 29,24 60,08 HIV 5,93 37,66 Tumors 0,99 0,97 Cancer (general) 0,99 0,96 Hematological dis. 2,93 3,49 Anemia 4,5 4,08 Endocrine disorders 1,69 1,61 Diabetes 1,47 2,02 Neuropathies 2,07 1,97 Epilepsiy 4,68 5,64 Eye disorders 1,28 1,36 Ear disorders 1,1 1,42 Cardiovascular disorders 1,66 1,72 Lung disorders 2,47 2,83 Pneumonia 4,2 4,88 COLD 3,68 5,01 Gastrointestinal disorders 1,95 2,23 Skindiseases 2,68 2,75 Skin infections 3,54 5,13 Musculoskeletal disorders 1,28 1,28 Renal and genitourinary disorders 1,27 1,44 Accidents / injuries 1,44 1,72 Poisoning 7,6 11,76

Men Women Tuberculose 13,26 16,22 Hepatitis 20,01 37,79 Hepatitis C 29,24 60,08 HIV 5,93 37,66 Forgiftninger 7,6 11,76

Signifikant højere brug af herberger blandt Immigranter Personer med lav indkomst Arbejdsløse Lavt uddannede Psykisk syge Stof eller alkoholmisbrugere Tidligere fængselsdømte Hjemløshed i Danmark er hyppigst blandt individer med komplekse behov for hjælp mere end det er associeret med fattigdom alene Homelessness in a Scandinavian welfare state: The risk of shelter use in the Danish adult population. Lars Benjaminsen, Urban Studies 2016, Vol. 53(10) 2041 2063

Så egentlig skal man måske ikke skelne så meget mellem om nogen er socialt udsat men se på belastning Øget belastning medfører øget sygelighed og tidlig død Misbrug og psykisk sygdom er blot to af elementerne som tager 24 år af de mest udsattes liv Løsningen er at kende problemerne og sætte ind overfor dem Og det har vi jo sundhedsvæsenet til

MEN det løser tydeligvis ikke opgaven (stigende ulighed i sundhed) Så på en eller anden måde må der nye spillere på banen eller de gamle må opgraderes IKKE et parallelt sundhedsvæsen eller et andenrangs sundhedsvæsen men et system og en tænkning som er parat til kommunikation og behandling af multimorbiditet

18. Januar 2013 Selv korte besøg hos lægevagten kan være et eksempel på en problemudløsende overgang. Mange patienter tror nemlig, at nu har de været hos læge, når de har været i lægevagten i ti minutter søndag aften, og glemte, at lægen sluttede med at bede dem søge egen læge.

Tendens til at det fragmenterer i lukkede enheder Tendens til at søjleopdelingen også breder sig til det sociale system med sundhedsvæsenet som forbillede Almen praksis tenderer mod at blive ambulatorie Den socialt udsatte har svært ved at navigere mellem systemerne

Den personlige relation svinder Man tilbydes ydelser som ikke er personbårne men systembårne Siloopdelingen breder sig til kommunerne med nye interne snitfladeproblemer til følge Helhedsbilledet tabes mellem siloerne Almen praksis ændrer sig hen imod en ambulatorietankegang på grund af det regionale pres

Al Story, Homeless and Inclusion Health IV, London 3. March 2016

Amerikanske undersøgelser viser at den samme gruppe bliver ved med at optræde i hjemløsetællinger Amerikanske hjemløsetællinge vise at den samme gruppe bliver ved med at optræde i hjemløsetællinger Culhane et al. (2013)/ U.S. Census Bureau Decennial Census Special Tabulation

SFI: Hjemløshed i Danmark 2013 2015

Yngre personer som bliver hjemløse har tendens til at forblive hjemløse.. Eller på kanten Disse personer har multiple problemer som skal løses i dialog med den enkelte Der er ingen enkle løsninger Men løsningerne skal gerne komme hurtigt for den enkelte så man ikke hænger fast i hjemløshed

Befinder sig i krydsfeltet mellem social og sundhed i kommunerne Og mellem almen praksis og hospital i regionerne Det giver snitflade- og samspilsproblemer for mennesker som har svært ved at orientere sig i forvejen

Socialvæsenet vil gerne være lige så strømlinet som sundhedsvæsenet.. Og presses derhen politisk Men der er ikke nogen reel relation og dermed svinder også tilliden.. Måske mere generelt?

Sundhedsfremme for mennesker uden fungerende socialt netværk starter med det sociale

Uanset intentionerne har systemer tendens til at rette fejl ved at være mere intensive i at bruge de redskaber der allerede er i brug. Store enheder giver bedre specialistbehandling men større enheder placeres ofte langt væk fra hvor de udsatte opholder sig Almenpraksis er indgangen til sundhedsvæsenet men tilpasses i disse år til stordriftstænkningen

Næppe Stor variation i sygdomsprogression inden diagnose Bl.a. associeret med social status Overlevelse/prognose associeret med social status Kun ca. 50% er pakke-patienter Ca. 10-20 % følger ikke pakken, delvist af individrelaterede årsager

Vi mangler at se på om der eventuelt er løsninger som tidligere har håndteret en ringe sundhedstilstand blandt fattige mennesker

Arbejdsfællesskabet har positiv eller meget positiv indflydelse på Døgnrytme 80% Samarbejdsevner 86% Faglige evner 66% Selvværd 86% Rådet for Socialt Udsatte - Konference om alkoholbehandling for socialt udsatte København 19. april 2016

Deltageren vil sige Ja til bolig Før 69% efter 78% Nej til ordinært arbejde Før 47% efter 19%

2014 2016 Misbrug ved start (generelt) 87% 75% Misbrug ved start (alkohol) 50% 50% Fri af misbrug ved (3 mdr.) 26% 11% Reduceret forbrug (3 mdr.) 36% 56%

Bedre integration med forandringsgruppe i misbrugsbehandling (som kommer på stedet) Bedre integration med den lokale sundhedstjeneste Klinik Tandplejer Opsøgende sundhed Hurtig og tæt adgang til behandling Relevante screeninger

Kontakt, kommunikation og tillid er centrale

Og den skal være mundtlig og ikke skriftlig Mange er dårligt læsende og skrivende Der er en fragmenteret struktur for mennesker som fejler flere ting og vi har mistet den personlige relation og erstattet den med en professionel

Med alder kommer multimorbiditet og i det nuværende søjleopdelte sundhedsvæsen er det svært at navigere uden at fare vild.. Socialt udsatte dør ikke bare tidligere de ældes også tidligere

I praksis er det tillid og relation som medfører forandring Især for personer med svagt netværk Det ses i mange forhold at relation og tillid påvirker sygelighed Smerter, blodtryk etc Balancen forskydes mod ydelsesservice

De enkle og fleksible lavteknologiske systemer er oprettet til at håndtere et andet sygelighedsmønster Men ved at koncentrere sundhedsvæsenet på større og større enheder kræves det mere og mere af patienten at han selv holder styr på logistikken og tiden

Så de udsatte patienter tilbydes systemer de ikke kan navigere i og benytter dem derfor ikke

For at opnå øget lighed i sundhed skal vi have Større ulighed i forebyggelsen Større ulighed i behandlingen Større ulighed i tidsforbrug og ressourcer per patient Genopfinde Dr. Hansen

Lighed Rimelighed

Et øjeblik... STOF 25, 2015 side 79 konsultationen varede 35 minutter!

Kemoterapi på Hjemmebane er det første danske forsøg med at tilbyde kemobehandling i hjemmet med en programmerbar pump i stedet for indlæggelse. Det har en veldokumenteret positiv effekt for patienternes livskvalitet og behandlingsforløb at kunne modtage behandling i hjemmet.

Tak for opmærksomheden Henrik Thiesen Mail: alkodoktor@dadlnet.dk