Vektorer i planen. Et oplæg Karsten Juul

Relaterede dokumenter
Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Differential- ligninger

Eksponentielle sammenhænge

for matematik på C-niveau i stx og hf

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

Simple udtryk og ligninger

Variabel- sammenhænge

Trekants- beregning for hf

Differential- regning

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. 1, og et punkt er givet ved: (2, 1)

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje

3D-grafik Karsten Juul

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Funktioner generelt. for matematik pä B-niveau i stx Karsten Juul

Bogstavregning. En indledning for stx og hf Karsten Juul

Funktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf Karsten Juul

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

Integralregning. med Ävelser. for B-niveau i gymnasiet og hf Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

Funktioner. 1. del Karsten Juul

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Symbolsprog og Variabelsammenhænge

Sammenhæng mellem variable

Grafmanipulation. Frank Nasser. 14. april 2011

Projekt 2.5 Brændpunkt og ledelinje for parabler

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

Billeder på matematikken

Kompendium til Geogebra

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul

Undersøge funktion ved hjælp af graf. For hf-mat-c.

Funktioner. 3. del Karsten Juul

Løsning til øvelse 7.8, side 272: Københavns Politigård

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Flytninger og mønstre

Værktøjskasse til analytisk Geometri

GeoGebra. Tegn følgende i Geogebra. Indsæt tegningen fra geogebra. 1. Indsæt punkterne: (2,3) (-2, 4) (-3, -4,5)

cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcvbnmq wertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwerty

Opgaver om koordinater

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

Flytninger og mønstre

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet Karsten Juul

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK B. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAB. Undervisningsministeriet

Vektorer og lineær regression

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Differential- regning

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 4. juni 2010

Vi begynder med at repetere noget af det tidligere gennemgåede som vi skal bruge.

Værktøjskasse til analytisk Geometri

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

Deskriptiv statistik. for C-niveau i hf Karsten Juul

Undersøgelser af trekanter

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Gratisprogrammet 27. september 2011

M A T E M A T I K. # e z. # a. # e x. # e y A U E R B A C H M I K E. a z. a x

Funktioner. 2. del Karsten Juul

koordinatsystemer og skemaer

Integralregning. 1. del Karsten Juul. M l

Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir

1gma_tændstikopgave.docx

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

for matematik pä B-niveau i hf

Start pä ny 3D-figur. Tilpas koordinatsystem. Tegn trekant

Afstandsformlerne i Rummet

2 Erik Vestergaard

Eksempler på problemløsning med differentialregning

Papirfoldning. en matematisk undersøgelse til brug i din undervisning.

M A T E M A T I K A 3

Undervisningsbeskrivelse

Mike Vandal Auerbach. Geometri i planen. # b. # a. # a # b.

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra

Vektorregning for 11. årgang.

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016

Projekt 6.7. Beviser for Pythagoras sætning - og konstruktion af animationer

Variabel- sammenhænge

Deskriptiv statistik for hf-matc

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Ugesedler til sommerkursus

Når eleverne skal opdage betydningen af koefficienterne i udtrykket:

Mere om differentiabilitet

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Matematikprojekt Belysning

Oversigt. funktioner og koordinatsystemer

Variabelsammenhænge og grafer

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

Matematik A. Højere teknisk eksamen. 5 timers skriftlig prøve. Fredag den 17. december 2010 kl htx103-mat/a

Computerundervisning

Transkript:

Vektorer i planen Et oplæg 3 4 4 2 2007 Karsten Juul

Dette hæfte er tænkt brugt som et oplæg der skal gennemgås før man begynder på en lærebogs fremstilling af emnet vektorer. Formålet med øvelserne er at eleverne skal få kendskab til det geometriske indhold, ikke at eleverne skal lære løsningsmetoder. Øvelserne i dette hæfte får eleverne til at beskæftige sig med det geometriske indhold. Når eleverne har fået kendskab til det geometriske indhold, så bliver stoffet nemmere. Sædvanlige vektoropgaver løser elever ofte uden at beskæftige sig med det geometriske indhold. De løser nemlig typisk opgaverne ved blot at gentage udregninger i et tilsvarende eksempel. Læreren skal ikke give eleverne metoder til at løse øvelserne i dette hæfte. Øvelserne er indrettet sådan at eleverne selv kan fumle sig frem til resultaterne. Derved får de et kendskab til det geometriske indhold som ikke opnås hvis de blot bruger lærerens metoder uden at være nødt til selv at se på figuren hvad der er rigtigt. Når eleverne løser øvelserne i dette hæfte, skal de ikke skrive hvordan de er kommet frem til facitterne. (I en eksamensopgave eller en sædvanlig lærebogsopgave er det normalt underforstået at opgaven går ud på at forklare hvordan man kan regne sig frem til facit). Vektorer i planen. Et oplæg. 1. udgave 2007 2007 Karsten Juul Dette hæfte kan downloades fra www.mat1.dk Hæftet må benyttes i undervisningen hvis læreren med det samme sender en e-mail til kj@mat1.dk som dels oplyser at dette hæfte benyttes, dels oplyser om hold, lærer og skole.

1. Eksempel om forskydning og vektor Pilen på figur 1 viser en forskydning der fører punktet A over i punktet B. Det ses at forskydningen er 3 i x-aksens retning og 2 i y-aksens retning. Pilen, der kaldes en vektor, har koordinatsættet 3. 2 Dette symbol læses "tre komma to" selv om der ikke er noget komma når koordinatsættet skrives lodret. Eksempler: Forskydning med Forskydning med 3 fører A over i B. 2 3 fører B over i C. 2 Forskydning med 3 fører R over i P. 2 Forskydning med 1 fører R over i A. 2 Figur 1 Du skal forestille dig at pilen ligger løst oven på papiret, og at du kan flytte den, men ikke dreje den. 2. Øvelse Se på figur 1. a) Bestem h så forskydning med h k fører A over i C. k b) Bestem h så forskydning med h k fører P over i A. k c) Bestem h så forskydning med h k fører A over i P. k d) Bestem h så forskydning med h k fører B over i A. k e) Bestem det punkt ( s, t) som A føres over i ved forskydning med vektoren 2. 3 f) Bestem det punkt ( s, t) som ved forskydning med vektoren 2 føres over i A. 3 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 1 af 10 15/10-07 Karsten Juul

3. Øvelse Figur 2 Se på figur 2. a) Bestem det punkt ( s, t) som P føres over i ved forskydning med vektoren 3. 5 b) Bestem det punkt ( s, t) som P føres over i ved forskydning med vektoren 1. 5 c) Bestem h så P ved forskydning med h føres over i et punkt på linjen l. 5 d) Bestem k så P ved forskydning med 2 føres over i et punkt på linjen l. k e) Hvis c = 2, hvilket punkt ( s, t) vil Q så føres over i ved forskydning med c ( 2). c 2 f) Bestem c så Q ved forskydning med c ( 2) føres over i et punkt på linjen l. c 2 g) Bestem nogle punkter ( s, t) som ved forskydning med 1 føres over i et punkt på 4 linjen l. 4. Eksempel om parallel og vinkelret. På figur 3 ses at 2 2 er parallel med 4 4 1 2 og at 2 er vinkelret på 2 1. 2 4 1 4 2 Figur 3 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 2 af 10 15/10-07 Karsten Juul

5. Øvelse Se på figur 4. a) Hvilken af de viste vektorer er parallel med linjen l. b) Hvilken af de viste vektorer er vinkelret på linjen m. 2 5 3 9 2 7 c) Bestem k så 6 er vinkelret k på linjen l. d) Bestem h så h 1 med linjen m. er parallel e) Bestem k så 3 er parallel k med 2. 5 Figur 4 6. Øvelse a) Tegn figur 5 på kvadreret papir og afsæt i dette koordinatsystem Det punkt som P føres over i ved forskydning med 3. 2 Det punkt som P føres over i ved forskydning med c 3 c 2 Det punkt som P føres over i ved forskydning med c 3 c 2 når c = 3. når c = 2. b) Bestem det punkt ( s, t) som P føres over i ved forskydning med c 3 når c = 10. c 2 c) Bestem udtrykt ved c punktet ( s, t) som P føres over i ved forskydning med c 3. c 2 3 2 Figur 5 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 3 af 10 15/10-07 Karsten Juul

7. Øvelse Se på figur 6. a) Bestem t så linjen gennem P og ( 3, t) er vinkelret på 2 4. En linje l er vinkelret på 3. 1 b) Bestem h så h er vinkelret på l. 2 Figur 6 2 4 3 1 8. Øvelse Se på figur 7. Ved forskydning med 1 føres linjen l over i en 3 linje m. a) Tegn i samme koordinatsystem linjerne l og m. b) Bestem en vektor h vinkelret på 1 k så l 3 ved forskydning med h føres over i m. k Figur 7 1 3 9. Øvelse Se på figur 8. Et punkt der starter i P forskydes først med 1. Derefter forskydes det videre 3 med 5. 2 a) Hvor meget er punktet i alt forskudt mod højre? Og hvor meget er punktet i alt forskudt opad? Skriv koordinatsættet til vektoren der svarer til denne forskydning. Et punkt forskydes først med 1. 3 Derefter forskydes det videre med 4. 2 1 3 Figur 8 5 2 b) Hvor meget er punktet i alt forskudt mod højre? Og hvor meget er punktet i alt forskudt opad? Skriv koordinatsættet til vektoren der svarer til denne forskydning. 4 2 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 4 af 10 15/10-07 Karsten Juul

10. Øvelse Se på figur 9. a) Bestem h sådan at hvis et punkt først forskydes med 6 k, og derefter forskydes 1 videre med h, så er punktet i alt forskudt med 3 k. 4 b) Bestem h sådan at hvis et punkt først forskydes med h k, og derefter forskydes k videre med 3, så er punktet i alt forskudt med 5 4. 0 3 4 5 0 6 1 Figur 9 11. Øvelse Se på figur 10. a) Bestem tallet c sådan at hvis et punkt først forskydes med 1 og derefter forskydes videre med 3 c ( 1), så er punktet i alt forskudt med 3 c 2. 11 b) Bestem tallene s og t sådan at hvis et punkt først forskydes med s 1 og derefter forskydes videre s 3 med t ( 1), så er det i alt forskudt med 1 t 2. 8 3 11 1 2 1 8 1 3 Figur 10 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 5 af 10 15/10-07 Karsten Juul

12. Øvelse Se på figur 11. a) Bestem tallene s og t sådan at hvis et punkt først forskydes med s 4 s 0 forskydes videre med t 4, så er det i alt forskudt med 14 t 4. 8 b) Bestem tallene s og t sådan at hvis et punkt først forskydes med s 4 s 0 forskydes videre med t 4, så er det i alt forskudt med 0 t 4. 8 og derefter og derefter 0 8 14 8 4 4 4 0 Figur 11 13. Eksempel om projektion af punkt på linje På figur 12 er vist: Projektionen af punktet P på linjen l er punktet Q. For at finde projektionen af P på l kan man tegne den linje som går gennem P og er vinkelret på l. Skæringspunktet mellem denne linje og l er projektionen af P på l. Figur 12 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 6 af 10 15/10-07 Karsten Juul

14. Øvelse Se på figur 13. a) Bestem koordinatsættet til projektionen af punktet P på linjen l. b) Bestem koordinatsættet til projektionen af punktet P på linjen m. c) Bestem koordinatsættet til det punkt på m hvis projektion på l er Q. Figur 13 15. Eksempel om projektion af vektor på linje På figur 14 er vist: Projektionen af vektoren 3 på linjen l er vektoren 4 4. 2 3 4 Figur 14 4 2 16. Øvelse Se på figur 15. a) Bestem koordinatsættet til projektionen af vektoren 5 1 på linjen l. b) Bestem koordinatsættet til projektionen af vektoren 1 på linjen m. 5 c) Bestem tre koordinatsæt for vektorer hvis projektion på l er 3. 3 Figur 15 1 5 3 3 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 7 af 10 15/10-07 Karsten Juul

17. Eksempel om projektion af vektor på vektor På figur 16 er vist: Projektionen af vektoren 8 på vektoren 3 1 er vektoren 2 6. 4 Ved projektion af vektorer er projektionen på linje der er parallel med 3 6. 3 det samme som projektionen på en 6 8 1 2 4 3 6 Figur 16 18. Øvelse Se på figur 17. Bestem koordinatsættet til projektionen af 2 2. 2 på hver af vektorerne 8 6, 0 4 2 og 2 6 8 4 Figur 17 0 2 2 2 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 8 af 10 15/10-07 Karsten Juul

19. Øvelse Se på figur 18. a) Brug Pythagoras' sætning til at bestemme længden af vektoren 6. 8 b) Når c = 1 2, hvad er så længden af c 6. c 8 c) Bestem c så længden af c 6 er 1. c 8 6 8 Figur 18 20. Øvelse Se på figur 19. a) Bestem længden af 12. 5 b) Når c = 2, hvad er så længden af c ( 12) c 5 c) Bestem c så længden af c ( 12) er 1. c 5 d) Bestem c så længden af c ( 12) er 7. c 5? 12 5 Figur 19 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 9 af 10 15/10-07 Karsten Juul

21. Øvelse På figur 20 er vist en pil der går fra E (2, 1) til B (6, 4). Pilespidsens længde og bredde er AB = 1 og CD = 1. a) E føres over i B ved forskydning med en vektor. Bestem vektorens koordinatsæt. b) Beregn længden af denne vektor. c) Beregn længden EA ved hjælp af svaret på foregående spørgsmål og oplysningen om pilespidsens længde. d) E føres over i A ved forskydning med en vektor. Bestem vektorens koordinatsæt ved at bruge svarene på de tre foregående spørgsmål. e) Bestem koordinatsættet til A ved bl.a. at bruge svaret på foregående spørgsmål. f) Bestem koordinatsættet til en vektor der er vinkelret på linjestykket EB. g) Beregn koordinatsættet til D ved bl.a. at bruge svarene på de to foregående spørgsmål. h) Beregn koordinatsættet til C. Figur 20 Vektorer i planen. Et oplæg. Side 10 af 10 15/10-07 Karsten Juul