INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Strøbyskolen EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med lærere og pædagoger på Strøbyskolen. Rapporten er et led i evalueringen af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Børn & Læring
Evaluering af skolereformen Stevns Kommune har i oktober og november gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen. Formålet med evalueringen er, at vurdere status for implementering af skolereformen, pege på kommende fokusområder samt vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet både elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres fremadrettet. Der er udvalgt en række områder, som der har været fokus på i den offentlige debat samt blandt forældrene og politikerne. Der medtages i medarbejdernes evaluering spørgsmål om arbejdsorganisering, aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Nærværende rapport omhandler lærernes og pædagogernes syn på, hvordan skolereformen er blevet gennemført på de enkelte skoler i forhold til førnævnte områder, samt på dagligdagen efter ændringer af lærernes arbejdstid. Intentionen Intentionen med lærer og pædagog elevevalueringerne er at indsamle viden om deres syn på reformens elementer og lærernes dagligdag. Om evalueringen Der er gennemført interviews med alle lærere og pædagoger på Stevnsskolerne inkl. Dagskolen. Interviews er gennemført på et personalemøde, og alle tilstedeværende lærere og pædagoger har haft mulighed for at deltage. På Strøbyskolen, Store Heddinge Skole og Dagskolen er spørgeskemaerne udfyldt manuelt. På Hotherskolen er skemaerne udfyldt elektronisk. Der er valgt en evalueringsform, som har været benyttet på Store Heddinge Skole i forbindelse med midtvejsevalueringen af skolereformen i 2014. Tid til besvarelse af skemaerne er forøget i forhold til den tid, Store Heddinge Skolen brugte ved midtvejsevalueringen, da der er tilføjet to ekstra spørgsmål. Store Heddinge Skoles evaluering er en opfølgning på en tidligere gennemført evaluering og er derfor i besvarelserne forskellig fra de øvrige skolers besvarelser. Metoden Evalueringen bygger på åbne spørgsmål i forhold til udsagn om skolereformens forskellige elementer. Der er spurgt til, hvad der fungerer, og hvad der skal udvikles i forhold til de enkelte elementer. Individuelle besvarelser: De enkelte lærere har fået ca. 30 minutter til at svare på de stillede spørgsmål. Gruppevise besvarelser: Efterfølgende er der arbejdet med samme spørgsmål i mindre grupper og der er udarbejdet en besvarelse pr. gruppe. Der er valgt en metode, hvor der først er lagt op til individuelle besvarelser og dernæst til gruppebesvarelser i forhold til samme spørgsmål. Fordelen ved denne metode er at få alle spontane og umiddelbare besvarelser frem i den individuelle evaluering, og dernæst sammenstille dem med resultaterne af den mere refleksive proces, der foregår, når samme spørgsmål drøftes i grupper. 1
Behandling af besvarelserne Da materialet fra de individuelle besvarelser er blevet mere omfattende end forventet og mindre stikordspræget, har vi valgt at bygge analysen på de individuelle besvarelser, og dernæst medtage nye aspekter eller vinkler fra gruppebesvarelserne, hvis det er vurderet hensigtsmæssigt for at få et retvisende billede. Tilkendegivelser fra lærere og pædagoger Den åbne skole Lærerne og pædagogerne nævner en række positive samarbejder bl.a. med Ungdomsskolen, Stevns musikskole, vandværket og rensningsanlægget, landbrug og dele af det lokale erhvervsliv (Rema, Netto og Brugsen). Samtidig nævnes samarbejdet med kirken som positivt. I ganske få besvarelser gives udtrykt for, at det ikke rigtigt fungerer, eller at de pågældende lærere ikke har erfaringer med det. Der nævnes forslag til konkrete samarbejder, der bør udvikles, bl.a. med Musikskolen, sportsklubber, teaterskole, lokale virksomheder, foreninger, billedkunstskole og vandværket. Samarbejdet med kirken nævnes også i den forbindelse. Det nævnes, at arbejdet med Åben Skole fungerer som før reformen og at det kræver tid og økonomi for at udvikle samarbejdet, hvis der skal komme et fagligt indhold ud af det. Ofte skal der to voksne af sted, når undervisningen flyttes ud fra skolens matrikel. Det foreslås, at lokalsamfundet og forældrene opfordres til at være initiativtagere til udvikling af samarbejdet. Det foreslås, at der arbejdes mere koordineret, evt. med en lærer eller leder som koordinator, og at der evt. laves et katalog over muligheder og kontakter. Enkelte ønsker et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Motion og bevægelse Eleverne får rørt sig mere, konstaterer flere lærere. Der nævnes en række konkrete aktiviteter, som fungerer i forhold til motion og bevægelse. Det drejer sig bl.a. om lege, sjippeuger, 3 runder, fangelege, bevægelse til mat og dansk, leg på streg. Det nævnes, at pædagogerne har ansvaret for motion og bevægelse og at de lægger et stort arbejde i det. I besvarelserne handler en meget stor del af kommentarerne om, at motion skal blive en naturlig del af den almene undervisning, således at der kommer en meningsfuld sammenhæng med det faglige/boglige. En integration i undervisningen kan evt. ske på rullende ugebasis. Lærerne vil gerne være medbestemmende i processen. Enkelte har kommentarer til organiseringen af motionsbåndene og forslag som fx. at det fungerer bedst, hvis motion lægges mellem 1.-2. og 3.-4. lektion eller at de lægges i frikvartererne, eller midt på dagen i større blokke. Det er en god tanke og skal placeres i timerne ikke som et bevægelsesbånd. Det er for store skift, for alle mennesker. Hver enkelt klasse skal have indlagt 15 min. bevægelse på et modul (2 x 45 min) Børnene skal trækkes af sted, fordi bevægelsen ligger i forbindelse med pausen. Måske skulle man prøve at få det mere ind i undervisningen, som det oprindeligt var tænkt 2
Lærere og pædagoger, der varetager bevægelse mister fælles pausetid med kolleger konstaterer flere. Det anvendte motions/bevægelsesbånd og placeringen får kritiske bemærkninger fx pga. placeringen lige før pauser. Det nævnes også, at det er svært at se meningen i den nuværende organisering. Det nævnes bl.a., at eleverne i indskolingen har behov for pauser, der ikke er voksenstyret, og hvor børnene kan skabe relationer gennem fri leg. Indskolingen har ikke behov for planlagt bevægelse. De store klasser har derimod behov for organiseret bevægelse. Det nævnes bl.a. også, at bevægelse i undervisningen kan kræve længere lektioner. Flere nævner, at der er behov for idéudvikling og for at lærerne bliver bedre rustet til at arbejde med motion og bevægelse på en kvalificeret måde. Dette kan fx gøres ved videndeling eller udarbejdelse af idékatalog samt ved uddannelse og ved afsættelse af mere tid til at indtænke/planlægge bevægelse i undervisningen. Lektiehjælp og faglig fordybelse Hovedparten af besvarelserne fra lærer og pædagog giver udtryk for, at lektiehjælp og faglig fordybelse fungerer godt. Børnene får noget ud af det, og de er glade for at have fri derhjemme. Det nævnes, at særligt udskolingsbørnene får nytte af lektiehjælpen, og det fungerer også godt for de forældre, der ikke kan støtte op om lektierne. Enkelte giver udtryk for at det fungerer godt, når det er klassens egen lærer der varetager lektiehjælp og faglig fordybelse. I en stor del af lærerkommentarerne lægges der vægt på, at det er lærere, der skal varetage lektiehjælpen og der skal være fagrepræsentation af hovedfagene. Mange giver udtryk for, at eleverne er for trætte på det tidspunkt der er lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er bl.a. forslag til enten at gøre lektiehjælpen frivillig, konvertere den til holdtimer eller lægge den tidligere på dagen. Flere pædagoger giver udtryk for, at lektiehjælpen ligger for sent på dagen. Børnene får mere tid og mere hjælp til at lave deres opgaver. Dette er især positivt for de børn, der måske har forældre, der enten ikke har eller ikke tager tid til at hjælpe. Et minus at børnene er meget trætte efter en hel dag i skole, der er derfor ikke altid koncentrationen til at få lavet noget. Enkelte peger på, at en bedre tilrettelæggelse er ønskelig og at der burde være to lærere/pædagoger til stede, - fagligt personale med forskellige kompetencer. Understøttende undervisning Det er positivt, at understøttende undervisning ligger på hele/halve dage i udskolingen som sammenhængende tid, og når der er to lærere i undervisningen. Understøttende undervisning er vist i min USU - timerne er gode til de timeløse fag, til at arbejde med trivsel til at have tid til at læse en god bog højt, til at spille skak osv. meget det samme som faglig fordybelse Man har mulighed for at lave anderledes input til undervisningen eller anvende timerne til dét man ellers ikke når i de korte timer Pædagogisk personale på 2.-3. årgang har i år fået det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af USU timerne. Dette gør, at man får et større ejerskab til opgaven Det foreslås, at udvikle på samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne og få mere fælles planlægning. Enkelte lærere mener, 3
det bør være klassens faste lærere der varetager understøttende undervisning. Modsat mener flere pædagoger, at de selv skal kunne bestemme, hvad de laver med børnene. Der efterlyses både fra lærer og pædagog side formål og indhold for den understøttende undervisning samt inspirationsmateriale. Der er også konkret forslag, som mere musik og kreative fag. Organisering af dagligdagen Den daglige undervisning fungerer godt, konstaterer flere lærere, og der gives udtryk for, at det er positivt, at de fleste lektioner er i moduler Lærerne synes, at det fungerer med teamsamarbejdet, specielt når det er sat godt sammen, alle har en rolle og man bidrager på lige fod. Flere nævner, at den sammenhængende forberedelse fungerer trods manglende tid. Der er både positive og mindre positive bemærkninger om den daglige fleksibilitet I rigtig mange besvarelser gives der udtryk for, at der mangler forberedelsestid og tid til at møde og til at samarbejde både med forældre, kolleger og pædagogerne. Også pædagogerne giver udtryk for, at der er for mange opgaver i forhold til tid. Citater: Vi mangler tid til at mødes og samarbejde, både med kolleger og forældre. Her kunne fleksibilitet i arbejdstiden hjælpe! Meget mere tid til forberedelse ikke flere nye tiltag der kommer hele tiden nye og absolut ingen tid til noget. Mere tid til fælles forberedelse, det kan ikke nås indenfor vores tilstedeværelse. De lange undervisningsdage gør det vanskeligt at finde tid til at mødes i teamene og til fælles forberedelse. Det er svært at holde møder, når der ikke indlægges pauser (der planlægges ikke med pauser) For lidt tid til forberedelse: mange ting oveni undervisningen f.eks. Meebook, inklusion, møder, telefon hvornår skal det gøres? / hvor meget tid skal bruges? Det går ud over forberedelsen. Ikke så mærkeligt foreslår rigtigt mange, at der sættes mere tid af til forberedelse og samarbejde. Enkelte giver udtryk for, at der er ønske om større fleksibilitet i hverdagen, fleksible skemaer og arbejdstid. Enkelte problematiser de lange skoledage for specielt indskolingen. Pædagogerne ønsker, at der udvikles på pausetiden, så der kommer 5 minutter mellem timerne, konstaterer at de har fået en del flere timer, men det går ud over tiden i SFO en. Jeg kan ikke følge med nye årsplaner, Meebook, nye elevplaner, flere gangvagter, mindre forberedelsestid. Jeg føler ikke, at vi bliver hørt det bliver trukket ned over vores hoveder. Alle de nye tiltag bliver ikke ordentligt indarbejdet og efter en kort intro - forventes det af mig, at jeg nu har lært det og vil bruge det. Kunne godt tænke mig, at man tog én ting ad gangen Flere pædagoger nævner også, at strukturen og afvekslingen fungerer rigtigt godt i Regnbuen. Der gives andre konkrete forslag til udvikling, bl.a. Tid på opgaveoversigter Nedsættelse af tilsyn Flere vikarer 4
Større budget til aktiviteter Pædagogerne ind i nye opgaver Nye fagområder Der udtrykkes tilfredshed med de nye fag og fremrykning af fag. Der er ønske om udvikling af: De kreative fag Tværfagligt samarbejde bl.a. i naturfagene Faglokaleindretning Samtidig udtrykker enkelte bl.a. ønske om retningslinjer for opgaveløsningen, evaluering og fagdidaktisk udvikling af nye fagområder samt sikring af faglige kompetencer til undervisning i de enkelte fag og flere resurser til indkøb af materialer. Samarbejde mellem skole og SFO Daglig kontakt mellem lærere og pædagoger om enkeltelever fremhæves, som noget der fungerer godt, og det er godt for børnene, at de er fortrolige med lokaliteterne. Rart, hyggeligt og fagligt relevant, at SFO-2 er på skolen. Gode kolleger med respekt for hinandens kompetencer Mere fastlagt struktur med børnene i fokus og organisering Synlig ledelse Inddragelse af pædagogerne, når der skal tage beslutninger, der omhandler pædagogerne. Hovedparten af lærerne udtrykker ønsket om mere tid til samarbejdet, som bør formaliseres og prioriteres. En mindre del af besvarelserne er mere skeptisk overfor pædagogernes rolle i skolen og oplever, at pædagogerne ikke føler sig rustet til lektiehjælp. Undervisningstid og tid til andre opgaver Langt den største del af besvarelserne handler om manglende forberedelsestid til undervisningen og manglende tid til at løse andre opgaver end undervisningen. Der gives også udtryk for, at arbejdstid og opgaver bør hænge bedre sammen. Hver gang vi skal samarbejde med psykologer, børnepsykologer, AKT, forholde os til ting fra PU, ledelse, forvaltning, bliver det taget fra planlægningen af undervisningen. Da vi ikke ved hvor meget tid, der er til forberedelse, er det svært at vide, om det fungerer, når vi løser andre opgaver. Jeg synes det er en gave, at vi har hinanden så tæt på. Det betyder helt konkret, at vi kan tage potentielle problemer med elever i opløbet Det er blevet bedre efter, at SFO er på skolen Pædagogerne giver udtryk for, at følgende områder bør udvikles: Samarbejder med lærerne og flere møder sammen i teams. Generelt er det oplevelsen, at der for lidt tid til bl.a.: Møder Faglig opdatering, Samarbejde Opgaveretning Planlægning af undervisning på tværs Implementering af nyt fx Meebook og elevplaner Der kunne godt sættes tid på de forskellige andre opgaver, så tiden kunne prioriteres, både for én selv og imellem hinanden 5
På trods af udskolingsmodellen og dens gode muligheder er der ikke meget tid til forberedelse af de mange lektioner når alle andre opgaver også skal løses (skole/hjem, elevplaner mm) Nogle gange/uger går al ens forberedelse til socialt arbejde og fastsatte møder Der er simpelthen ikke mulighed for at planlægge velkvalificeret UV til hver time, når der ikke er mere tid til forberedelse. Slet ikke med de nye fælles forenklede mål osv. Vi mangler tid til evaluering og efterbehandling. Tid til planlægning af anderledes undervisning og ture. Fastsat vores forberedelsestid samt tid til andre opgaver. Der er ikke sat tid på øvrige opgaver svært at vide, hvor meget der forventes af tid, som bruges til øvrige opgaver. En stor gruppe mener, at der er for mange undervisningstimer. I besvarelserne er der dog også positive bemærkninger om, at teammøder og faglig sparring fungerer fint. Enkelte mener, at tingene slet ikke fungerer og andre udtrykker tilfredshed med en lang række forhold bl.a. fagfordelings-modellen, at arbejde på skolen, udskolingsmodellen, balancen i sin tid, de gode kolleger m.v. Også for pædagogerne er der efterspørgsel på tid til samarbejde, forberedelse, planlægning og efterbearbejdelse. Tilstedeværelse Der er tilfredshed med den eksisterende fleksaftale, men den vurderes for stram af flere lærere. Det bliver positivt fremhævet, at tilstedeværelse betyder bedre muligheder for at samarbejde med team og andre. Der udtrykkes generel tilfredshed med tilstedeværelsestid, men også enkelte bemærkninger om, at det kunne være rart med muligheden for at forberede sig lidt hjemme. Flere fremkommer med bemærkninger om, at det er dejligt at kunne holde fri, når man har fri. Der bør være bedre muligheder for at kunne flytte forberedelsen hjem, eller dele den mere op. Det er meget hårdt med de sammenpressede dage. Man er meget på! Der er generelt et ønske om, at der skal skabes større fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse. Der anføres bl.a.: Vi underviser så mange timer, at vi ikke har mulighed for at mødes Det er umuligt at planlægge efter 6. lektion Det holder ikke at lægge forberedelsen i forlængelse af undervisningen. Jeg er ikke blevet en bedre med medarbejder af at være fuld tilstede her på skolen. Efter 6 undervisningslektioner med 32 børn er jeg brugt og kan ikke fordybe mig i nye emner. Vi sidder meget tæt og er generet af, at der er larm enten fra elever, lærere, der holder møder eller taler privat. Pædagogerne udtrykker, at de føler sig meget låste. De føler, at de ikke altid kan opnå det 6
bedste ved at skulle være på skolen samt at de ønsker, at der er større mulighed for at planlægge egen tilstedeværelse. Medarbejderpladser I besvarelserne fra lærerne gives der udtryk for at arbejdspladserne fungerer godt. Det er godt med eget bord, PC, reol mv. Nogle af pædagogerne har egen arbejdsplads og nogle har ikke. De pædagoger, der har egen arbejdsplads er meget tilfredse med dette. De andre pædagoger ønsker egen arbejdsplads. Der fremkommer mange forslag til, hvad der skal udvikles på i forhold til arbejdspladserne. De tre punkter, som flest ønsker at forbedre er: Bedre varme/udluftning Støj i storrumskontorene For lidt hyldeplads Derudover nævnes bl.a. behov for afskærmede pladser, mere plads, strømstik, stillerum, eget kontor, flere mødelokaler, printere. De kommunale kvalitetsmål Der er generelt ikke kendskab til de kommunale kvalitetsmål og der efterlyses synlighed og information om målene. Der er enkelte kommentarer om Den Internationale dimension, som der bør arbejdes med. Der udtrykkes en del kritik overfor test og målinger både de nationale og kommunale. Jeg har brugt tid på at lede efter de kommunale kvalitetsmål. Først undrede det mig, at kommunen har sådanne nogle, som jeg ikke kender til. Da jeg så endelig fandt dem var de så tynde og ubrugbare. Er der evidens for at man lærer bedre, hvis man, har et kondital over 40? Citat Vi skal væk fra at måle og veje alle børn på alle områder. Vi får et skolevæsen, hvor vi bruger undervisningen på at gøre eleverne klar til de mange test, frem for at fokusere på læring & undervisning og trivsel. Citat Hvorfor skal vi have kommunale mål, når der også er nationale mål det bliver for mange mål! De er ukendte for mange ingen opfølgning for alvor Inklusionsmål I forhold til inklusionsindsatsen efterlyses redskaber og støtte til lærerne, der arbejder med inklusionen i dagligdagen. Støtte og vejledning ved vanskelige inklusioner, hotline til andre faggrupper og rådgivning til de team, der skal inkludere. De fælles kommunale temadag om inklusion for kritiske bemærkninger, idet den ikke levede op til formålet om at sætte fokus på inklusion af elever med særlige behov. De er mange der udtrykker behovet for flere resurser i form af økonomi og mandetimer for, at inklusionen skal lykkedes. Enkelte besvarelser problematiserer inklusionen i forhold til, at inkluderende praksis går ud over fagligheden i forhold til de normale elever. Andre kommentarer: I de mange besvarelse under andre kommentarer gives generelt udtryk for, at lærerne føler sig pressede med for lange undervisningsdage, øget arbejdsmængde, for lidt forberedelse og for lidt kontrol over egen arbejdstidstilrettelæggelse. Lærerne oplever, at de er presset ind i for snævre rammer i et for ufleksibelt system. De er glade for at være lærere, men oplever, at de sidste års ændringer har ændret betydeligt ved deres arbejdsliv. 7
Er glad for at være lærer, men synes at det hele kører lidt på pumperne. Mange opgaver, syge kollegaer, stress. Få lærere til mange elever, så ved ikke om det er et job jeg bliver gammel i. Stemningen er tung i forhold til den nye reform. Flere føler, at de 20 arbejdstimer som undervisningstiden blev nedsat med, er ædt op af pausevagter m.m. Arbejdsnedsættelsen ædes op af bundne opgaver. Ikke mere tid til forberedelse som vi troede. Hvor finder vi tid til e-book? hvor finder vi tid til nye elevplaner? Flere oplever, at reformen generelt har påvirket elever og lærere negativt. Der er mange trætte børn. Reformen slider hårdt på både elever og lærere. Vi er mere syge. Vi er trætte og stressede og bagefter. Vi tør ikke sige, at vi ikke kan følge med pga måske konsekvenser. Vil så gerne have den bedste skole, men er så træt. Elsker ellers min skole og mit job.. Konklusioner Positive forhold som der læges vægt på: 1. Lektiehjælpe og faglig fordybelse fungerer godt, og at eleverne få et udbytte af det. 2. Eleverne får rørt sig mere. Motion og bevægelse bør integreres i den almindelige undervisning. 3. Organiseringen af den daglige undervisning fungerer godt med mange lektioner organiseret i moduler. 4. Lærerne og pædagogerne giver udtryk for at der er et positivt samarbejde med Ungdomsskolen, virksomheder, kirken, musikskolen m.v. 5. Samarbejdet mellem lærerne og SFO pædagogerne fungerer godt. 6. Der er tilfredshed med de nye fag og sprogfagene tidligere i skoleforløbet. 7. Der udtrykkes tilfredshed med de nye medarbejdere arbejdspladser, og med den eksisterende fleksaftale, selv om den føles for stram. Opmærksomhedspunkter: 1. Rigtigt mange lærere og også pædagoger giver udtryk for at der mangler forberedelsestid, tid til andre opgaver og tid til at mødes og samarbejde med forældre og kolleger. Der gives også udtryk for, at der er for mange undervisningstimer, og at arbejdstid og opgaver bør hænge bedre sammen. Pædagogerne ønsker også pauser mellem timerne, og mulighed for at planlægge egen tilstedeværelse. 2. Der er ønske om at se på en anden organisering/placering af lektiehjælpen. 3. Der er behov for idé udvikling af Åben Skole og motion og bevægelse, samt behov for drøftelse af formål og indhold i forbindelse med den understøttende undervisning. 4. Der er ønske om mere samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med Åben Skole, lektiehjælp og understøttende undervisning. 5. Der udtrykkes en generel kritik overfor test og målinger af eleverne både i forhold til de nationale og kommunale test. 8
6. Der efterlyses redskaber og støtte til lærerne der arbejder med inklusion i dagligdagen og udtrykkes ønske om flere resurser til opgaven 9