Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark 08/09/2006

Relaterede dokumenter
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Fremtidsscenarier for transport i Danmark Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Transportaftalen lægger overordnet op til

Er det realistisk at nå målene om øget fremkommelighed og grøn transport

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Fremtidens Transport VI

Fremskrivningstendenser for persontrafikken til 2030

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Udfordringer i transportsektoren frem mod år 2050

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

4. møde. 10. oktober 2012 kl

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

roundtable ll På forkant med nye mobilitetsservices

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Hvor langt kan man nå med forskellige tiltag - Road pricing og vejudbygning?

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Etablering af miljøzoner i Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

EN NY MOBILITET? OVERVEJELSER OVER GRUNDLAGET FOR TRAFIKPLANLÆGNINGEN

Landstrafikmodellens anvendelse

Strategi og handlingsplan

Trængsel gør det svært at være pendler

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Trafikken bliver værre og værre

Dansk strategi for ITS

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

TRAFIK I AARHUS Vejchef Michael Kirkfeldt Infrastrukturkonference 16. januar Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Brudstykker af Trafikplanlægningens udvikling siden 1960

Udvikling i trafikken

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Danmark som grøn vindernation

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

50 procent flere skal med busserne i 2019

25. August 2008 møde i KKU INFRASTRUKTUR. Syddansk Mobilitetsråd. Principper for bustrafik

Fremtidens Fingerplan? Jes Møller 6. november

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Klimavenlig transport vejen derhen

Strategi og handlingsplan

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Landstrafikmodellens struktur

Fælles midtjysk indspil til Infrastrukturkommissionen

Trængsel er spild af tid

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

Omlægning af bilafgifterne

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

Kollektiv Trafik Konference oktober Claus Hedegaard Sørensen. Tetraplan. TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Status og orientering Energi på Tværs

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

transportplaner I NTN-korridoren

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Transkript:

Danmarks Tekniske Universitet Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark, oan@ctt.dtu.dk Jens Rørbech, jensrb@worldonline.dk Alex Landex, al@ctt.dtu.dk Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark 08/09/2006

BAGGRUND Baggrundsrapport til brug for artikelserie i Ingeniøren Kommer i September og Oktober Debatoplæg snarere end videnskabeligt dokument Dog 84 sider og 65 referencer Primært forfatternes overvejelser og vurderinger

OVERVEJELSER OM SCENARIER - nøgleparametre Fortsat stærk økonomisk vækst versus stagnation Teknologispring versus fortsat brug af eksisterende - men tillempede og forbedrede teknologier Rigelig energi versus mangel på energi Dette er delvist overlappende med teknologispringet, idet man på lang sigt må antage, at rigelig energi forudsætter et teknologispring Høj miljøbevidsthed versus lav miljøbevidsthed Dette har også delvist overlap med teknologispring og energimangel versus rigelig energi Bil versus kollektiv trafik Central udvikling fokuseret omkring Hovedstadsområdet og de store byer versus regionalisering

Vækstantagelser T-ATV Højvækst, stagnation, grænser for vækst Visse dimensioner forudsætter økonomisk vækst Teknologispring, rigelig energi, regionalisering Set over lange tidsbånd har der været økonomisk vækst Faktisk i flere hundrede år Det er derfor sandsynligt at der fortsat er økonomisk vækst Men denne kan foregå langsommere eller hurtigere

Politisk mod? Målrettet politik Indførelse af roadpricing (nye former for opkrævning af kørselsafgifter), nyanlæg af veje, anlæg for kollektiv trafik, arealanvendelsespolitik, skattepolitik Versus laise faire => Vores postulat er at laise faire er det mest sandsynlige scenarium Samt at dette er det mindst hensigtsmæssige målt på stort set alle dimensioner

Øget vejtrængsel Generelt stigende biltrafik Højere bilejerskab og indkomst Øget og længere pendling og samkvem Stor vejtrængsel i de fleste storbyer i Europa Stigende samhandel Endnu kraftigere stigende lastbiltrafik (ændret logistik og forsyningskæder) => yderligere trængsel

TRENDS OG VIRKEMIDLER Vejtrafik Stigende trafik, stigende trængsel, nær kapacitetsgrænsen Hastighed Rejsetid Normal trafikafvikling Ustabil køtilstand Gennemsnitlig fremkommelig -hed ved kø Ustabil køtilstand Kapacitetsgrænsen Normal trafikafvikling Kapacitetsgrænsen Trafikmængde Trafikmængde

Løsninger, vejtrafik Vejudbygninger => trafikspring Udfordringer vedr. arealer, udbygningstakst og økonomi Bilejerskab ITS Vejafgifter og road pricing Teknologispring i drivmidler og køretøjsteknologi Forbedret kollektiv trafik Arealanvendelse Versus laise faire

5- Overordnede scenarier 1. Business as usual 2. Regionalisering 3. Fremkommelighed og mobilitet i højsædet 4. Bilens guldalder 5. Miljøet i fokus + et utopia, kaldet økonomernes drøm

VURDERINGSKRITERIER Pointskala Investeringer i transportsektoren Regional- og nationaløkonomisk udvikling Antal biler og transportarbejde med bil Fremkommelighed med bil; gennemsnitlig rejseafstand, rejsetid, og trængsel Kollektiv trafik Cykeltrafik Energiforbrug i transportsektoren Miljøbelastning; CO2, lokal forurening, støj Trafiksikkerhed; dødsfald, uheld, uheldsomkostninger

Scenario gennemgang Baggrund Nye større infrastruktur anlæg Nationale Hovedstadsområdet Mulige udviklingsforløb Nationalt Hovedstadsområdet Vurdering af scenariet Cases

Hovedstadsområdet Bedre data Groft skøn af Befolkning og arbejdspladser Bilisme (forholdsvist detaljeret), dvs. bilejerskab, transportomfang, trængsel og uheld Kollektiv trafik og cykeltrafik (nøgletal)

Business as usual De eksisterende trends fortsætter Ikke road pricing og ikke ændret befordringsfradrag Spredt byudvikling og fortsat udvanding af stationsnærhedsprincippet Længere pendling Ringere bustrafik Kun lappeløsninger på baneområdet Mere trængsel i Hovedstadsområdet kun utilstrækkelige infrastrukturudbygninger Danmark er et ITS Uland Tilsandet infrastruktur gør det vanskeligt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft Cases Hovedstaden i dag, Danmark i dag

Regionalisering Politisk ønskes den regionale udvikling styrket Delvist respons på trend scenariet Mest fokus på nationale anlæg hovedbanenet og motorveje København får lov at indføre bompengering, og dette finansierer kollektive trafikanlæg Telependling får gennembrud Cases Norge, North Carolina

Fremkommelighed i højsædet Markant ændret politik med fokus på bedre fremkommelighed Nye vejprojekter Trængselsafgifter først i København siden nationalt GPSbaseret Nye kollektive trafikprojekter Massive investeringer i baneinfrastruktur Cases Singapore, Sverige

Markant politikskift kan have effekt

Bilens guldalder Massivt ønske om forbedring af fremkommelighed Nye vejprojekter Trængselsafgifter først i København siden nationalt GPS-baseret. Regulering + finansiering På grund af arealmangel spreder København sig ud over Sjælland Massiv brug af ITS Danmark er et foregangsland Kollektiv trafik marginaliseret Den forureningsfrie bil Cases Los Angeles, USA

Miljøet i fokus Accelereret global opvarmning medfører politik skift Kombineret med manglende teknologispring Miljø prioriteres højere end økonomi og fremkommelighed Styrket kollektiv trafik og massive investeringer I banesektoren Road pricing miljøafgift og finansiering Stærk arealanvendelsespolitik Massiv satsning på trafiksikkerhed nul vision Cases Ingen rendyrkede, men visse byer som Strasbourg, og lande som Holland kan dog delvist nævnes

DISKUSSION - nøgleelementer Scenarium Vejafgifter Fremkommeli ghed for biltrafik Særlig fokus på uheldsbekæm pelse Styrkelse af kollektiv trafik Anvendelsesp olitik med samfundsøko nomiske kriterier Arealanvende lsespolitik med trafikal fokus Investeringer i sektoren Business as usual Ingen Meget stor trængsel Ingen Status quo Kun i moderat omfang Stort set ikke Små Regionaliseri ng Lokale Stor trængsel, trods lokale initiativer Ingen Svag vækst for togtrafikken Kun i moderat omfang Stort set ikke Moderate Fremkommeli ghed i højsædet Nationale trængselsafgif ter God fremkommelig hed Ingen Mellemstor vækst Kun i moderat omfang I et vist omfang Meget store Bilens guldalder Miljøet i fokus Nationale trængselsafgif ter Nationale på højt niveau Meget stor trængsel God fremkommelig hed (for dem der har råd til det) Ingen Stor tilbagegang Markant Stor vækst Stort set ikke Stort set ikke Slet ikke Store Fuldt ud integreret trafikpolitik og arealanvendel sespolitik Meget store

Vejafgifter / road pricing Med i alle scenarier undtagen laise faire Men med forskellige begrundelser Regionalisering medfører mere lokal bestemmelse => Københavns kommune indfører bompengering Bedre fremkommelighed sikres bedst med en trængselsafgift Bilens guldalder; fremkommelighed og finansiering Miljøet i fokus; miljøafgift

Fremkommelighed Mest ringe i laise faire Men også i bilens guldalder Arealbehov Dele af Los Angeles er belagt med 40% asfalt, motorvejene har 16 spor og motorvejssammenfletninger har 5 etager. Alligevel står trafikken stille og i regionalisering Regulering afhjælper trængslen Med meget forskellige virkemidler og trafikniveauer til følge Fremkommelighed (vejudbygning kombineret med trængselsafgift) Miljø (trafikdæmpning)

Uheldsbekæmpelse Miljøscenariet reducerer uheld markant Det kan gøres med skrappe virkemidler Teknisk, politisk og retsligt Overvågningssamfund

Effekter Laise faire performer værst på de fleste nøgleparametre Fremkommelighed og trængsel Energiforbrug i transportsektoren Miljøbelastning; CO2, lokal forurening, støj Trafiksikkerhed; dødsfald, uheld, uheldsomkostninger Men er dog det mest sandsynlige scenarium

Konklusioner Trendscenarier forekommer ofte som de mest sandsynlige Men ofte brydes trends Vi har forsøgt at opstille sandsynlige scenarier En kombination af visse elementer fra de 4 ikke-laise faire scenarier kan indgå i et 5. økonomernes drøm Investering, regulering, styring, drift og vedligehold af infrastruktur og trafik sker efter samfundsøkonomiske kriterier Økonomisk politik og arealplanlægning ligeså med inddragelse af trafikeffekter Fordelingsmæssige aspekter gør det til det mindst sandsynlige scenarium