Vejen Kommunes afgørelse af 7. december 2015 vedrørende stien på matr.nr. 12 ay

Dato 15. august 2016 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon +45 7244 3112 Dokument 16/00365-23 Side 1/8 Vejen Kommunes afgørelse af 7. december 2015 vedrørende stien på matr.nr. 12 ay Kommunens sagsnr. 15/28160 B, Østergade 9b, 6670 Holsted, har i e-mail af 6. januar 2016 klaget til Vejdirektoratet over Vejen Kommunes påbud af 7. december 2015 om at fjerne en række sten langs den blå sti ved deres ejendom, matr.nr. 12 ay Sdr. Holsted By, Holsted. Vejdirektoratets afgørelse Vejen Kommunes afgørelse af 7. december 2015 er ikke lovlig, fordi Vejen Kommune har sammenblandet sin vejmyndighedsrolle med sine grundejerinteresser i en sådan grad, at det er tvivlsomt, om afgørelsen lovligt kan begrundes i de hensyn, Vejen Kommune kan varetage efter privatvejslovens regler som vejmyndighed. Vi skal derfor bede Vejen Kommune om at tilbagekalde sin afgørelse, og genoptage behandlingen af anmodningen om lovliggørelse af stenene og planterne på det ibrugtagne stiareal på matr.nr. 12 ay. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450

Vejen Kommunes afgørelse af 7. december 2015 Vejen Kommune har i brev af 7. december 2015 med henvisning til privatvejslovens 57, stk. 4, påbudt ejerne af ejendommen Østergade 9B, at de skal fjerne stenene og beplantningen langs med den private fællessti på deres ejendom, så der minimum er en fri passageafstand mellem stenene og planterne på 3 meter. Kommunen begrunder sit påbud med, at stenene og planterne betyder, at kommunen ikke kan komme til sine arealer langs med Holsted Å med traktorer, kreaturvogne, græsslåmaskiner og andre nødvendige køretøjer og maskiner. Stenene udgør endvidere en fare for cyklister og fodgængere, ikke mindst i mørke, eller når stenene er dækket af sne, højt græs eller anden beplantning. Endvidere meddeler Vejen Kommune afslag på tilladelse efter 57, stk. 1, til at lade stenene blive liggende, idet kommunen vurderer, at stenene vil hindre kommunen adgang til sine arealer og udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko for cyklisterne. Vejen Kommune erkender, at kommunen ikke har en tinglyst vejret til at færdes på stien, men fastholder, at kommunen har vundet hævd på at benytte stien som adgang til arealerne langs med åen. Bs klage B anerkender ikke, at kommunen har ret til at benytte stien eller færdselsarealet på deres ejendom som adgangsvej til sine arealer på begge sider af Holsted Å slet ikke til kreaturvogne og græsslåmaskiner o.lign. Disse køretøjer er ifølge klagerne tidligere kørt ind på arealer nordfra ad broen over Holsted Å. Efter ombygningen af broen, hvor den blev gjort smallere og buet, kan maskinerne ikke længere komme ind på kommunens arealer syd for åen. Det er kommunens problem. Kommunen kan i øvrigt bare bruge en anden adgangsvej til sin ejendom, matr.nr. 12 cm. Rhododendron planterne og stenene er placeret for at forhindre kommunens brug af stien til kørsel med traktorer og større køretøjer. Oplysninger i sagen Af tilsendt kortmateriale fremgår, at færdselsarealet på kommunens ejendomme matr.nr. 12 cm og 12 cz ligger i landzone. Færdselsarealet noteret på matr.nr. 12 ay ligger i byzone. Ejerne af matr.nr. 12 ay synes at anerkende, at det på deres ejendom noterede færdselsareal er en privat fællessti. Vejen Kommune administrerer således færdselsarealet på matr.nr. 12 ay som vejmyndighed 1 efter reglerne i privatvejslovens afsnit III, 25-86. Det fremgår af privatvejslovens 3, stk. 1. 1 Jf. privatvejslovens 1, stk. 2. 2

1896-1977 På matrikelkortet er noteret et udlæg hele vejen op langs østskellet på matr.nr. 12 ay. 1950-10-05 Ekstrakt af tinglyst skøde. Matr.nr. 12 bk og 12 ch Sdr. Holsted By, Holsted, sælges. I den forbindelse tillægges ejere af de to ejendomme fri og uhindret vejret ad den på matrikelkortet viste vej fra landevejen (Østergade) mod nord ad matr.nr. 12 ay. Vejen på 12 ay er udlagt i 2 meters bredde. Vejen ligger mellem 12 ay og 12 bk. Der udlægges/er udlagt en 2 m bred vej på matr.nr. 12 a, idet dette areal af matr.nr. 12 a skal udlægges som en udvidelse af vejen på matr.nr. 12ay, der fører fra Østergade ned til Mølledammen, således at denne vej bliver 2 m bredere. Der henvises til vedhæftede rids. 1962-06-29 Skøde vedrørende salget af matr.nr. 12 cm, der den 21. december 1961 er udstykket fra matr.nr. 12 cl. Parcellen sælges til kommunen. 1963-06-25 Ekstrakt af tinglyst skøde. Holsted Kommune sælger matr.nr. 12 cz, der er udstykket den 23. juni 1963 af matr.nr. 12 cm. Ejeren tilpligter sig at vedligeholde broerne og tillade uhindret gående færdsel ad stien, der fører fra Østergade over kanalen og Mølledammen og videre ud til Møllegade. Samtidig indrømmer sælger køberen og fremtidige erhververe af matr.nr. 12cz og 1 ac fri og uhindret ret til såvel gående som kørende færdsel over kommunens ejendom matr.nr. 12 cm. 1974 Luftfoto. Der ses en vej hele vejen op i matr.nr. 12 ay s østskel frem til kommunens ejendom. 1985 Luftfoto. Vejen i klagers østskel ses at gå frem til gårdspladsen. Om den går videre er uvist, da der er træer, der i så fald skygger for den. På kommunens ejendom er der dog en vej, i lighed med forløbet i 1974. 2011 Luftfoto. Som i 1985. 2015-09-25 Tingbogsattest for matr.nr. 12 ay. Der er tinglyst en færdselsret. Vejen Kommunes bemærkninger af 12. august 2016 til Vejdirektoratets udkast af 27. juli 2016 til afgørelse Kommunen er ikke enig i udkastet til afgørelse. Det er kommunens vurdering, at kommunen i årtier har benyttet stien som adgangsvej til sine arealer ved Holsted Å, når der f.eks. skulle slås græs eller køres med andre entreprenørmaskiner. Kommunen fastholder derfor, at kommunen har vundet hævd på at benytte stien som vejadgang. De tidligere broer, der blev restaureret i 2014 og 2015 var ikke dimensioneret for tunge traktorer og entreprenørmaskiner o.lign. Det er de nye broer heller ikke. Kommunen kom derfor ikke nordfra til sine arealer syd for Holsted Å. 3

Kommunen er ikke bekendt med, at den skulle have anden adgangsvej til sin ejendom, matr.nr. 12 cm. Kommunen har ikke kunnet finde en vejretsaftale eller lignende. Kommunen mener dog, at det er uden betydning Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven 3, jf. denne lovs 87, stk. 2. 4 Det vil sige, at vi kan tage stilling til klager over de afgørelser, som kommunen træffer som vejmyndighed. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om kommunens skøn om en fri bredde på stiarealet er rimeligt eller hensigtsmæssigt, ligesom vi heller ikke kan tage stilling til, om kommunens vurdering af stenenes betydning for trafiksikkerheden på stedet er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 5, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Vi kan ikke tage stilling til Vejen Kommunes beslutninger truffet som ejer af privat ejendom. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om kommunens opfattelse af sine vejrettigheder til færdselsarealet på matr.nr. 12 ay er rimelige eller hensigtsmæssige. Uenighed om spørgsmål om vejretten og dens indhold må indbringes for domstolene. Hvad er en privat fællessti? Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje, jf. lovens 10, nr. 1, der tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. Ved private fællesstier forstås et færdselsareal, der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom, end den ejendom som vejarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 4. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. 2 Vejloven og privatvejsloven 3 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 4 Vejdirektoratets kompetence som klagemyndighed er nærmere fastlagt i 6 i bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser. 5 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 4

Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller privat fællessti eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en adgang til vejen/stien. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom eller til lodder af sin ejendom. Hverken kommunen som vejmyndighed 6 eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene Regler om trafikregulering på private fællesstier i by og bymæssigt område Vi må ud fra sagens oplysninger lægge til grund, at de omhandlede sten ligger på det areal af matr.nr. 12 ay, der løber hele vejen langs skellet til matr.nr. 12 cm smst., og i matriklen er noteret som et udlæg. Vi må ligeledes forstå sagen således, at stenene er etableret for at forhindre, at stiarealet benyttes af kommunen til kørsel med traktorer og brede køretøjer. Reglerne om trafikregulering på private fællesveje og private fællesstier i byer og bymæssige områder findes i privatvejslovens 57, jf. 2, stk. 2. Etablering efter ansøgning og for ansøgers regning Grundejere må ikke etablere eller ændre på færdselsregulerende foranstaltninger på en privat fællesvej uden kommunens tilladelse. Og kommunen kan ikke give sin tilladelse uden først at have indhentet politiets samtykke. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. I forbindelse med en sådan ansøgning skal kommunen vurdere, om almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest vejtekniske og trafikale hensyn, taler imod det ansøgte. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at der er ændret på reguleringen af færdslen på den private fællesvej, uden at grundejeren har søgt om tilladelse hertil, skal kommunen tage stilling til, om den kan meddele tilladelse efter 57, stk. 1. Det fremgår af privatvejslovens 99. 6 Jf. privatvejslovens 1, stk. 2. 5

Kommunalbestyrelsen kan fjerne foranstaltninger, som er etableret uden tilladelse, for den pågældendes regning, hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne foranstaltningerne. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 4. Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke taler imod det ansøgte, men kommunen er bekendt med en uenighed mellem sagens parter, kan kommunen lovligt træffe afgørelse efter at have afvejet de modstridende interesser blandt vejejeren og de vejberettigede. En sådan afvejning forudsætter dog, at det er hensyn, som vejmyndigheden lovligt kan tage stilling til. En tilladelse efter privatvejslovens 57, stk. 1, er en offentligretlig tilladelse, der indebærer, at kommunen og politiet ikke vil modsætte sig, at det ansøgte etableres. Om tilladelsen rent faktisk kan udnyttes, er et privatretligt spørgsmål, som i tilfælde af uenighed typisk mellem indehaveren af tilladelsen og vejarealets ejer - må afgøres ved domstolene. Det fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1. Etablering efter kommunalbestyrelsens og politiets bestemmelse og for kommunens regning Uanset de privatretlige aftaler mellem vejejeren og de vejberettigede og uanset en tidligere offentligretlig tilladelse kan kommunalbestyrelsen med politiets samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal etableres eller foretages ændringer i lovlige færdselsregulerende foranstaltninger på vejen, herunder parkeringsforhold. Kommunen afholder udgifterne hertil. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 2. Kommunen kan træffe en sådan afgørelse, når almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest vejtekniske eller trafikale hensyn, taler for denne løsning. Der er intet til hinder for, at en afgørelse efter 57, stk. 2, træffes på baggrund af en ansøgning fra en borger. Hævd Hævd er en særlig måde at erhverve ejendomsret eller råderet over anden mands ejendom. Bestemmelser om hævd findes i Danske Lov, kap. 5 (5-5-1 til 5-5-5). Den praktiske udmøntning af disse regler er nærmere fastlagt i en omfattende domspraksis. Vejlovgivning indeholder ikke regler om hævd. Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet for klagemyndighed kan tage stilling hertil. Vi kan dog vejledende oplyse følgende: Ved hævd forstås en særlig erhvervelsesmåde, hvor det karakteristiske er, at en person selv eller gennem en anden uberettiget har udøvet en faktisk råden gennem længere tid, uden at denne råden er blevet afbrudt på behørig måde, og denne råden er udøvet i en vis god tro. Det er almindeligt antaget, at der ikke kan vindes hævd på at beholde forhold, der er i strid med lovgivningen, men som nævnt ovenfor kan der vindes hævd ved en i forhold til ejeren af en anden ejendom uberettiget råden. 6

Der kan vindes hævd til både eje og brug, herunder brug af en vej over anden mands ejendom. Den uretmæssige råden skal være foretaget i mindst 20 år og i visse tilfælde i alderstid, det vil sige mere end 40 år. Vores vurdering Det er vores umiddelbare forståelse af sagen, at B ikke anfægter, at der løber en privat fællessti på deres ejendom i skellet op til matr.nr. 12 cm. B anfægter, at kommunen som ejer af bl.a. matr.nr.12 cm har ret til at benytte stien til kørende færdsel med kreaturvogne, græsslåmaskiner og andre tunge køretøjer. Der foreligger derfor grundlæggende en uenighed om vejrettens indhold, som Vejen Kommune som vejmyndighed og Vejdirektoratet som klagemyndighed ikke kan tage stilling til. Vi noterer os i den forbindelse, at der ikke foreligger tidligere afgørelser truffet af Vejen Kommune og tidligere Holsted Kommune efter privatvejslovens regler, hvor det er anerkendt, at kommunen som vejberettiget havde ret til kørende færdsel. Uanset om Vejen Kommune som ejer af matr.nr. 12 cm måtte have vundet hævd på at benytte stiarealet på matr.nr. 12 ay, kan vejmyndigheden Vejen Kommune ikke lægge denne ret til at råde over stien til kørende færdsel til grund i denne sag, når arealejerne ikke anerkender eller er tilpligtet ved en domstol at anerkende, at ejeren af matr.nr. 12 cm har vundet hævd på denne benyttelse af stien. Vejmyndigheden Vejen Kommune kan derfor kun administrere arealet som en privat fællessti, dvs. et færdselsareal der fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel. Henset til disse anerkendte trafikformer på stiarealet, er det ikke umiddelbart indlysende forklaret, hvorfor vejmyndigheden kræver, at stiarealet skal have en fribredde på 3 meter. Vejdirektoratet kan heller ikke se ud af sagen, om andre, mindre indgribende foranstaltninger/vilkår har været overvejet med henblik på at sikre den gående og cyklende færdsel. Der tænkes her på vedligeholdelse af stiarealet efter privatvejslovens 45, stk. 2, vintervedligeholdelse, eller eventuelt reflekterende bemaling af de omhandlede sten. Bs bemærkninger af 12. august 2016 til Vejdirektoratets udkast af 27. juli 2016 til afgørelse B har i tilknytning til vores udkast af 27. juli 2016 stillet følgende opklarende spørgsmål: 1. Betyder afgørelsen, at kommunen ikke kan benytte stien til kørende materiel. 2. Eksisterer stien overhovedet som privat fællessti? 3. Kan de stoppe færdslen på stien? Svar: Ad. 1. 7

Som det fremgår ovenfor om vores kompetence, kan vi ikke besvare dette spørgsmål. Vi kan ikke udtale os om, hvorvidt Vejen Kommune som ejer af matr.nr. 12 cm i henhold til vejretsaftalen har ret til at benytte den private fællessti til kørsel med tunge eller brede køretøjer med henblik på at vedligeholde sin ejendom. Vi kan heller ikke tage stilling til, om Vejen Kommune har vundet hævd på en sådan brug af stien. Disse spørgsmål må i tilfælde af uenighed afgøres ved domstolene. Ad. 2. Som sagen er oplyst, har vi ikke grundlag for at kritisere, at Vejen Kommune administrere det pågældende færdselsareal som en privat fællessti i by eller bymæssigt område. Hvis B mener, at færdselsarealet på deres ejendom ikke er en privat fællessti, må spørgsmålet om vejrettigheder afgøres ved domstolene. Ad. 3. Som det fremgår ovenfor, må en grundejer ikke regulere færdslen på en privat fællessti uden vejmyndighedens og politiets tilladelse, jf. 57, stk. 1. Konklusion Vejen Kommunes påbud af 7. december 2015 er ikke lovligt, fordi Vejen Kommune har sammenblandet sin vejmyndighedsrolle med sine grundejerinteresser i en sådan grad, at det er tvivlsomt, om afgørelsen lovligt kan begrundes i de hensyn, Vejen Kommune kan varetage efter privatvejslovens regler som vejmyndighed. Vi skal derfor bede Vejen Kommune om at tilbagekalde sin afgørelse, og genoptage behandlingen af anmodningen om lovliggørelse af stenene og planterne på det ibrugtagne stiareal på matr.nr. 12 ay. 8