Metoder til at lære børn at spise grøntsager (og andre sunde fødevarer): nogle resultater fra EU-projektet HabEat Per Møller Institut for Fødevarevidenskab Københavns Universitet pem@life.ku.dk
Determining factors and critical periods in food habit formation and breaking in early childhood: a multidisciplinary approach: HabEat http://www.habeat.eu Per Møller Department of food science University of Copenhagen pem@life.ku.dk
Deltagere Beneficiary Number Beneficiary name Beneficiary short name Country Date enter project Date exit project 1. Institut national de la recherche agronomique INRA France M1 M48 2. Agrotechnology & Food Innovations A&F The Netherlands M1 M48 3. Institut National de la Santé et de la recherche médicale INSERM France M1 M48 4. The University of Leeds ULeeds United Kingdom M1 M48 5. Wageningen Universiteit WUR The Netherlands M1 M48 6. Københavns Universitet UCPH Denmark M1 M48 7. University College London UCL United Kingdom M1 M48 8. Faculdade de Medicina da Universidade do Porto FMUP Portugal M1 M48 9. Harokopio University HUA Greece M1 M48 10. University of Bristol UNIBRIS United Kingdom M1 M48 11. INRA Transfert SA IT France M1 M48
Generel baggrund for projektet Overvægt og fedme og afledte livsstilssygdomme Fødevarevaner/præferencer dannet i barndommen holder hele livet og ændres kun vanskeligt Fødevarevaner dannes ved processer i hjernen der ligger udenfor bevidsthedens kontrol Ændrede/forbedrede vaner kræver en omkodning af hjernen
Projektets problemområde At forstå hvordan fødevarevaner dannes/opstår (og kan ændres) i små børn (0-5 år). Dette gøres ved at kombinere epidemiologiske undersøgelser baseret på eksisterende kohorter fra 4 lande med eksperimentelle studier I 6 lande Samarbejdet mellem de 10 partnere vil specielt fokusere på: - kritiske perioder I dannelse/ændring af fødevarevaner - de vigtigste indlæringsmekanismer, deres relative vigtighed på kort og lang sigt og deres vigtighed ved forskellige kritiske perioder - de mest effektive strategier til at ændre (fødevare)vaner, dvs. for ændringer fra usunde til sunde vaner.
Projektets struktur
Hvor kommer præferencer fra? Kun få er medfødte sød fed bitter incidental læring og implicit hukommelse
Hukommelses taxonomi
Benoist Schaal et al: Human foetuses learn odours from their pregnant mother s diet From Schaal B, Marlier L, Soussignan R (2000) Chem. Senses 25: 729-737
Hvordan/hvorfor ændres præferencer? gentagen eksponering betinget indlæring (Pavlov s hunde) - flavour-flavour læring - flavour-nutrient læring...og andre mekanismer, e.g. - eksponering med stimuli som er mere komplekse end de der svarer til optimal præference p.t. - social imitation
Design og procedurer Group PRE-TEST EXPOSURE POST-TEST FOLLOW-UP 3 MONTHS FOLLOW-UP 6 MONTHS MExp MExp C 10 MExp MExp C MExp C MExp C FFL MExp C 10 FFL MExp C MExp C MExp C FNL MExp C 10 FNL MExp C MExp C MExp C
Deltagere Characteristics MExp FFL FNL 1-2 yrs n = 27 n = 26 n = 15 Age (mo) 17.3 ± 2.6 16.9 ± 2.94 14.4 ± 2.74 (range) (13-21) (8-21) (11-20) Gender (boys/girls) 16/11 15/11 9/6 2-3 yrs n = 32 n = 33 n = 39 Age at first acceptance test (months) (range) 27.8 ± 3.15 1 (22-34) 27.5 ± 3.79 2 (22-36) 30.8 ± 4.20 (22-38) Gender (boys/girls) 12/20 19/14 18/21
Intensity Rating 15 MExp purée FFL purée FNL purée Carrot purée 12 9 6 3 0 Sweet Salty Sour Bitter Umami Fattiness Homogeneity Coating Mealiness Artichoke Carrot
Intake (g) Indtag af puré under exponeringerne 200 180 1-2 year-old Mexp (n=27) FFL (n=26) FNL (n=15) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Exposure no
Intake (g) 200 180 160 140 120 Artichoke purée 1-2 year-old Mexp (n=27) FFL (n=26) FNL (n=15) 100 80 60 40 20 0 Pre-test Post-test 3 mo follow-up 6 mo follow-up
Intake (g) Indtag af puré under exponeringerne 200 180 2-3 year-old Mexp (n=32) FFL (n=33) FNL (n=39) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Exposure no
Intake (g) 200 180 160 140 120 Intake of MExp purée, 2-3 yrs old Mexp (n=32) FFL (n=33) FNL (n=39) 100 80 60 40 20 0 Pre-test Post-test 3 mo follow-up 6 mo follow-up
Non-eaters : ingen ændringer af accept i under eksponeringsforløbet Operationelt defineret som Børn med mindre end 20 g indtag ved alle eksponeringer (10% af portionsstørrelsen) OG ingen udvikling i indtag over eksponeringerne Over alle eksponeringsgrupper 1-2 årige ~ 15% 2-3 årige ~ 30-40% Karakteristik?
Gentagen eksponering og flavour-flavour indlæring ændrer børns accept af nye fødevarer gentagen eksponering er en effektiv metode til at forøge de fleste børns accept af en ny type mad. brug af en velkendt og vellidt flavour sammen med en ny ukendt fødevare kan hjælpe specielt neofobiske børn med at smage nye fødevarer effektiviteten af de forskellige acceptindlæringsmetoder afhænger af børnenes alder indlæringen er stabil i 6 måneder og formentlig over længere perioder
En artiskokmos effekt? lignende resultater med mange andre nye fødevarer (kinaradise etc.) pas på boredom effects : hver dag-> boredom! for sjælden eksponering -> ingen effekt ( forgetting ) sammenligning af 2 gange/uge med 1 gang/uge og 1 gang/2uger: 1 gang/2 uger mest effektiv lær at acceptere (e.g. 4) nye fødevarer i alternerende rækkefølge
Målinger af præferencer ved hjælp af billeder Hvad er effekten af Størrelse: stor vs lille udskæring: hel vs stav vs skive vs figur (138 børn, alder 9-12 years)
Stimuli 2 x 4 design mht. størrelse og udskæring = 8 typer af serveringer
Resultater 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Small-Whole Big-Whole Big-Slice Small-Slice Small-Stick Big-Stick Big-Figure Small-Figure Liking evalueringer udført med en 100 mm VAS skala (n =138, middel±sem). Ankerpunkterne var markerede overhovedet ikke og ekstremt godt
resultater Størst liking for avancerede udskæringer
Konklusioner præferencer er tillærte, pånær for sød, fed og bitter gentagen eksponering og flavour-flavour indlæring er effektive metoder til at forøge børns accept af nye (sunde ) fødevarer frekvens: 1 gang/2 uger er mere effektiv end oftere 1 gang/2 uger. omkring 20% af børn(ene) er non-eaters ; formentlig ikke en sensorisk effekt børn foretrækker avancerede udskæringer af grøntsager