Kvartalsrapport fra USA, 4. kvartal 2010

Kvartalsrapport fra USA, 4. kvartal 2010 Indhold Food Safety Bill er nu endelig vedtaget Nyt krav om ernæringsmærkning af fersk kød Tiltag i nedbringelse af antallet af overvægtige skolebørn Debat i landbruget over godkendelse af genmodificerede afgrøder Markedstal for USA s landbrug i 2010 Den landbrugspolitiske situation Den handelspolitiske situation Den danske eksport til USA Udvidelse af brugen af ethanol Resumé: Obama administationen søger at fremme lovgivning om sikre og sunde fødevarer, mens debatten om genmodificerede afgrøder bliver mere nuanceret. Øget forbrugerefterspørgsel og detailomsætning sætter ny rekord i landbrugsproduktion og indvirker positivt på driftsøkonomien i landbrug og fødevareindustri. Nyt republikansk flertal i Repræsentanterne Hus ønsker nedskæringer i landbrugsstøtten, men målet er uklart. Stor eksportstigning, men flere ønsker om justering af den handelspolitiske linie med større fokus på gunstige bilaterale handelsaftaler, Trans Pacific Partnership og mindre politisk fokus på Doha-runden. Øget aktivitet i USA/EU s drøftelser på landbrugsområdet. Dansk landbrugs- og fødevareeksport til USA er steget med 12% ( 1-10) og skønnes at blive ca. DKK 4,0 mia. for hele 2010. Food Safety Bill vedtaget, men budgetterne afventer Den største politiske præstation indenfor fødevarer og landbrug i den senere tid er vedtagelsen af Food Safety Bill. Efter en indviklet afslutningsproces blev den første amerikanske fødevaresikkerhedsreform siden 1938 vedtaget og underskrevet af præsidenten d. 4. januar og har dermed fået betegnelsen Food Safety Modernization Act. Reformen gælder specifikt Food and Drug Administration (FDA), der kontrollerer alle madvarer på nær kød, fjerkræ og æg, der reguleres af USDA. Loven vil påvirke 80 % af den mad, der reguleres af FDA. Hovedargumentet bag lovforslaget og den store bevågenhed skyldes, at 1 ud 6 amerikanere hvert år bliver syge af madforgiftning, mens 3000 dør på grund af det. Det er formålet med denne lov, at tallet skal mindskes. Loven vil primært styrke FDA s præventive midler ved at transformere hele institutionens tilgang til fødevaresikkerhed, bl.a. ved at kræve af fødevareproducenter, at de evaluerer egne sikkerhedsprocesser og laver

beredskabsplaner. Hovedprincippet i loven er i øvrigt, at kontrollen skal være risikobaseret. Lovgivningen giver desuden FDA autoritet til at tilbagekalde fødevareleverancer. Før kunne tilbagekaldelse alene ske på frivillig basis efter forhandling med fødevareproducenten selv. Derudover har FDA nu ret til adgang til landmændenes og producenternes interne oplysninger. For importfødevarer vil loven få den konsekvens, at importøren nu skal bevise, at ingredienserne i produktet lever op til amerikanske fødevaresikkerhedsstandarder. Loven anerkender også vigtigheden af styrket samarbejde mellem de forskellige kontrolenheder i USA og i udlandet og sætter særlige krav om træning af inspektører. FDA vil i den kommende tid indkalde til høringer bl.a. med ambassaderne i Washington med henblik på at få lagt nogle passende rammer for implementering af loven herunder importkontrollen. FDA har i gennemsnit inspiceret fødevareproduktionssteder én gang hvert tiende år. Det er nu ændret til en gang hvert femte år og for de særligt risikable produktionssteder en gang hvert tredje år. Det vurderes derfor, at der skal ansættes 2000 nye inspektører. Ifølge Dr. Margaret Hamburg, der er leder af FDA, vil indkrævningen fra fødevareproducenter for inspektioner betale for størstedelen af de ekstra inspektioner, reformen kræver. Undtaget fra loven er små landbrug og fødevareproducenter, der omsætter mindre end $500.000 årligt samt direkte gårdsalg og salg fra markedsboder, der derfor kun vil være omfattet af lokale og statslige reguleringer. Nu hvor Food Safety Modernization Act er vedtaget, bliver det interessant at se, hvordan FDA vil implementere den og her vil meget afhænge af, i hvor høj grad loven får opbakning fra Kongressen i form af nødvendige budgetter. Loven er budgetteret til at koste $1,4 mia. i løbet af de første fem år, men FDA og fødevaresikkerheden er ikke fredet, når det drejer sig om at skære i budgetterne. Uanset hvordan ressourcerne for FDA vil være de kommende år, vil der uden tvivl være stor bevågenhed og høje forventninger til, at fødevaresikkerhedskontrollen forbedres. Som FDA s Deputy Commissioner, Murray Lumpkin, selv siger det; Clearly we will face many challenges in implementing this new law and meeting the expectations of our Congress and citizens. Loven kan læses her: H.R.2751 -- FDA Food Safety Modernization Act Nyt krav om ernæringsmærkning af fersk kød

Food Safety and Inspection Service (FSIS), der er den institution i landbrugsministeriet (USDA) ansvarlig for fødevaresikkerheden af al kød, fjerkræ og æg, har offentliggjort en ny regel om mærkning af ernæring på ferske, hakkede og skårne kødvarer, som skal træde i kraft til januar 2012. Mærkningskravet gælder både svinekød, oksekød, lammekød og fjerkræ. Ernæringsoplysningerne er af den samme slags som på andre fødevarer, der viser kalorier, indholdet og typerne af fedt, kolesterol, sodium, proteiner og vitaminer. Der sættes ligeledes krav til, hvordan oplysningerne om fedtprocenter i kødet må præsenteres, så mærker som low fat og 75% lean meat skal leve op til helt bestemte reguleringer, før de må optræde på pakken. Undtaget fra reglen om mærkning er kød, der ikke er til detailhandel, kød til videre forarbejdning i industrien, kød til eksport, kød i mindre pakker en ½ ounce og kød som skæres direkte til kunden ved fx salg hos en slagter. Den nye regel træder i kraft med det formål at give forbrugeren mulighed for at købe sundt ved at give information, der er overskuelig og forståelig. Mærkningsreglen er en del af regeringens strategi om at uddanne amerikanerne i ernæring og sundere spisevaner, så den store andel af overvægtige amerikanere reduceres. Kongresmedlem Rosa DeLauro (dem) mener ikke, behovet kan undervurderes: Our country is facing an obesity epidemic, and if we are to make any progress against this problem, it is critical that consumers have access to nutrition information about the foods they buy.... De første ernæringsmærkninger, der kom på fødevarer i USA, dukkede op i 1993. Mærkningen af ferske kødvarer har siden da været frivillig. Da den nye regel først træder i kraft fra 1. januar 2012, har industrien et år til at implementere mærkningskravene. National Cattlemen s Beef Association er positiv overfor det nye krav, men havde håbet på en længere implementeringsperiode. Den ekstra udgift, mærkningen giver producenterne, vurderes at være mindre end en cent pr. pund kød. Tiltag for nedbringelse af antallet af overvægtige skolebørn Obama underskrev d. 13. december Healthy Hunger-Free Kids Act, der er en 5-årig fornyelse af loven om skolemad. Over 31 millioner amerikanske børn spiser frokost gennem skolemadsordningen, og regeringen har derfor stor mulighed for at påvirke de amerikanske børns spisevaner. Fornyelsen af loven om skolemad har indført signifikante forbedringer af krav til sunde og nærende måltider og inkorporeret er også uddannelse om sund mad og levestil samt besøg på gårde og gartnerier for at lære, hvor maden kommer fra. På nuværende tidspunkt lider en tredjedel af alle amerikanske børn af overvægt, og loven er derfor et af regeringens tiltag for at nedbringe antallet af overvægtige amerikanere. For at højne fødevaresikkerheden

tilbydes samtidig efter-skole måltider til børn, der kommer fra særligt økonomisk hårdt ramte familier. Det er landbrugsministeriet, USDA, der står for at implementere loven. Som en del af skolemadsloven indgår, at USDA har fået autoriteten til at sætte ernæringsstandarder for alle måltider og madvarer solgt i skolerne. Forslaget til ernæringsstandarderne er nu i høring (Nutrition Standards in the National School Lunch and School Breakfast Programs). Med de nye sundheds- og ernæringskrav følger støtteordninger til skolerne, da sund mad ofte er dyrere at fremstille. Fornyelsen af skolemadsloven har fået megen opmærksomhed især fordi Michelle Obama har haft den som sin førsteprioritet og deltaget i kampagner for at stoppe overvægt blandt børn. Efterfølgende har flere fødevareproducerende firmaer og supermarkedskæder vist deres opbakning ved at følge de ernæringsstandarder, som USDA Det er dog væsentligt at bemærke, at skolemadsordningen ikke er gratis for alle, men foregår mod betaling efter forældrenes indkomst. Der er også stadig mange børn, der får madpakke med, hvorfor ernæringsstandarderne naturligvis ikke får indflydelse på disse. Effekten af ernæringsstandarderne vil derfor kun ramme de børn, der deltager i skolemadsordningerne. Uanset disse forbehold sender den nye ordning for sund skolemad et vigtigt signal fra regeringen om, at man tager fedmeproblemet alvorligt og vil gøre en indsats for de amerikanske borgeres sundhed. Markedstal for USA s landbrug i 2010 Det går godt for USA s landbrugsproduktion og - afsætning, der sætter nye rekorder. Den samlede eksport af landbrugsvarer i det amerikanske finansår fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010 var på $108,664 milliarder, hvor det året inden var på $96,295 milliarder. Dette er en stigning på 12,8%. Landbrugsministeriet forudser, at stigningen for eksporten fortsætter i 2011, hvor eksporten forventes at udgøre $113 milliarder. Af de største aftagerlande er det Canada, Kina, Mexico, Japan og EU, der ligger i toppen. Kina er netop blevet USA s største eksportmarked med USD 17 mia. i 2010 og dermed overhalet Canada, der i 2010 aftog for $16,5 mia. USA er ved at forhandle en aftale på plads med Kina, der giver store forhåbninger i landbruget. Forhandling af handelsaftalen med Sydkorea giver ligeledes optimisme i landbruget med de nye markedsmuligheder, som især forventes af kødsektoren. Ifølge Obama forventes aftalen med Sydkorea at være på plads til juni, men den endelige godkendelse i Kongressen ser ud til at give problemer og en formalisering kan sagtens trække ud til sidst på året.

Den store eksport af landbrugsvarer afspejles på arbejdsmarkedet, idet landbrugsminister Tom Vilsack har udtalt, at der for hver milliard dollars i eksport af landbrugsvarer skabes 8-9000 job. USDA s Farm Income Report for finansåret 2010 viser, at landmændene har tjent 31% mere for deres produkter i 2010 end året før. Det resulterer ifølge rapporten i en indkomststigning på 7,8% pr. husholdning i landbruget i forhold til 2009. De positive resultater for 2010 ses som et tegn på økonomisk fremgang i USA efter finanskrisen, der giver gode forventninger til landdistriktsområderne, som er særligt hårdt ramt af arbejdsløshed. USA's Markedstal for 2010 Angivet i mio. kg., hvis ikke andet er opgivet Produkt Produktion Import Eksport Oksekød 11981 1057 1045 Svinekød 10190 399 1919 Hvede* 60370 3230 23980 Ris* 6920 600 3470 Majs* 332550 210 50460 Sukker* 7228 3010 191 Bomuld* 2657 0 2625 *Opgørelsen af hvede, ris, majs, sukker og bomuld følger det amerikanske finansår fra 1. oktober 2009 til 30 september 2010. Af majsen er de 4568 bushels gået til ethanolproduktion. Positive signaler i detailhandelen Tilliden hos de amerikanske forbrugere viser nye håb for markedet efter måneder med eftervirkninger af finanskrisen. Ifølge industrigruppen The Conference Board har januar måned vist den højeste forbrugertillid siden maj 2010. Med deres indeksering, der laves ud fra en sample på 5000 husholdninger, er forbrugertilliden steget fra 53.3 i december til 60.6 i januar, hvor 1985 regnes som indeks 100. En fortolkning af dette er, at forbrugerne er startet det nye år med større optimisme, der bl.a. skyldes forventning til større nettoindkomst. I slutningen af 2010 så man en stigning i forbruget, der blev tolket som et tegn på fornyet forbrugerstyrke. Salget i detailhandelen steg i december med 7,9 % sammenholdt med december 2009 ifølge U.S. Census Bureau s opgørelse. Det totale salg på USD 4.405 mia. i detailhandelen i 2010 var 6,6 % højere end det totale salg i 2009. Heraf udgjorde fødevaresalget USD 589 mia., der er 2,4 % højere end salget af fødevarer i 2009. December måned viste ligeledes en stigning i salget af fødevarer på

2,7 % i forhold til december 2009. - USDA forudsiger en stigning på 2% i omsætning af alle fødevarer i 2011. Den højere forbrugertillid afspejles ofte i det faktiske forbrug, men et af de mere bekymrende tegn er, at forbrugernes forventning til inflation ifølge The Conference Board er steget til dets højeste siden juli 2009. I henhold til University of Michigan skyldes dette olieprisstigninger sammen med de stadigt relativt høje arbejdsløshedstal. Hvis man ser på forbrugertilliden over det sidste halvandet år har trenden være opadgående, men meget volatil fra måned til måned, siger markedsstrategichef fra RDM Financial, Michael Sheldon. Han mener, at de vigtigste indikatorer, der påvirker forbrugertilliden er jobskabelse og oliepriser. Analytikere er derfor stadig i tvivl om, hvor vedholdende den positive udvikling er i detailhandelen, der kan skubbe USA's økonomi i den rigtige retning. Samtaler med danske erhvervsfolk i USA tyder dog på stigende tillid til, at erhvervsøkonomien er kommet ind i en bedre gænge, bl.a. på baggrund af øget omsætning i flere danske firmaer i fødevarebranchen. Debat i landbruget om godkendelse af genmodificerede afgrøder Der er netop blevet afholdt høring i Husets Landbrugskomité om processen for godkendelse af bioteknologiske produkter. Høringen kommer på baggrund af røre i landbruget og kritik blandt politikere af, at processen for godkendelse af Roundup Ready Alfalfa har taget over seks år siden den første behandlings positive konklusion. Landbrugsministeriet, USDA, som er ansvarlig for godkendelsesprocessen har et mål om at behandle ansøgninger for godkendelse af bioteknologiske afgrøder inden for et halvt år. Derfor er især landmænd, som grundet den første udmeldelse for seks år siden allerede har indgået partnerskabsaftale med frøproducenten, skeptiske overfor den lange proces, da de har tabt penge i den tid, der er gået uden produktion. Den forlængede godkendelsesproces skyldes ifølge landbrugsminister Tom Vilsack de mange og komplekse anmodninger, som USDA modtager på afgrøder til godkendelse, samt de sagsanlæg der lægges an mod USDA s foreløbige konklusioner og godkendelser. Usikkerheden på markedet og blandt landmændene vokser, efterhånden som der er kommet flere sagsanlæg. I sagen om Roundup Ready Alfalfa har USDA været nødsaget til at foretage en ny miljøvurdering af afgrøden, grundet en retssag. Godkendelsesprocessen af genmodificerede sukkerroer, hvor USDA også havde en foreløbig godkendelse i 2005, er tilsvarende blevet forlænget grundet tabte retssager om kvaliteten af miljøvurderingerne. De primære bekymringer i landbruget er de økonomiske tab, som flere landmænd har lidt under, da de ikke kunne komme i gang med at producere. Formanden for landbrugskomitéen i Repræsentanternes Hus, Frank Lucas, kritiserer USDA s nye miljøvurdering for at indeholde betingelser for produktionen af genmodificeret alfalfa.

Sådanne er ikke før set i godkendelser af afgrøder, der er vurderet til ikke at udgøre en sundhedsrisiko eller beskadige andre planter. Betingelserne går bl.a. på randzoner og isolering af afgrøderne. I høringen forleden skinnede det klart igennem, at USDA af flere politikere mistænkes for med betingelserne at have forsøgt at imødekomme særlige interesser i landbruget, idet flere af de forsinkende sagsanlæg kommer fra økologiske og konventionelle producenter. USDA har i løbet af efteråret forsøgt at skabe dialog mellem producenter af genmodificerede afgrøder og producenter af økologiske afgrøder, for ad den vej at skabe forståelse og mindske antallet af sagsanlæg. Det blev flere gange understreget, at decisions should be sciencebased og herunder også henvist til, at det netop er på det grundlag, USA har vundet sager i WTO. Det særligt interessante for Danmark og EU ved den nuværende debat er den bekymring, der tydeligt fremgår af overvejelserne om, hvorvidt tabte sagsanlæg om miljøvurderinger af foreløbigt godkendte afgrøder og forlængede godkendelsesprocesser sender signaler, der kan gå hen at påvirke eksporten til udlandet. Som landbrugsministeren blev spurgt: In regards to international negotiation, how will this impact trading relations?. Flere af landbrugskomiteens medlemmer med formanden i spidsen frygter, at handelspartnere vil betvivle sikkerheden af fødevarerne, som USA hidtil har stået så hårdt på. Landbrugsminister Tom Vilsack er dog ikke bekymret for USA s placering i den internationale handel, så længe godkendelserne og produktionen foregår på et videnskabeligt grundlag. Selvom det er den melding, som kongresmedlemmerne og landbruget gerne vil høre, forventes landbrugets interne debat om genmodificerede afgrøders sikkerhed at fortsætte. USDA og Tom Vilsack vil dog fortsat blive stillet til regnskab for varigheden af godkendelsesprocesserne for genmodificerede afgrøder. Den landbrugspolitiske situation Det er nu helt officielt, hvem der er medlemmer i de to landbrugskomiteer i henholdsvis Repræsentanternes Hus og Senatet. Som tidligere berettet er det senator Debbie Stabenow (D) fra Michigan, der er formand for senatets landbrugskomité, mens Frank Lucas (R) fra Iowa er formand for Husets landbrugskomité. Senatet er først trådt sammen d. 25. januar og landbrugskomiteen har derfor ikke organiseret sig endnu. Husets landbrugskomité har flere gange været samlet og har nu organiseret sig med underkomiteer. Det er som følger: Subcommittee on Conservation, Energy, and Forestry, formand Glenn Thompson

Subcommittee on Department Operations, Oversight, and Credit, formand Jeff Fortenberry Subcommittee on General Farm Commodities and Risk Management, formand K. Michael Conaway Subcommittee on Nutrition and Horticulture, formand Jean Schmidt Subcommittee on Livestock, Dairy, and Poultry, formand Tom Rooney Subcommittee on Rural Development, Research, Biotechnology, and Foreign Agriculture, formand Timothy V. Johnson I forhold til den forrige landbrugskomités organisering er det bemærkelsesværdigt, at økologi ikke indgår i porteføljen for nogle af disse subkomiteer. Dette indikerer et bevidst valg fra formand Frank Lucas side om nedprioritering af det økologiske område. Formand for Senatets landbrugskomité, senator Debbie Stabenow har holdt sin første offentlige tale ved Michigan Agri-Business Associations årlige vinterkonference. Hovedemnet for talen var at sørge for, at det amerikanske landbrug er succesfuldt og skaber nye jobs. Det er naturligt, at Stabenow fokuserer på jobskabelse, når hun kommer fra Michigan, hvor arbejdsløsheden er stor. Af internationale emner berørte Stabenow den internationale fødevaresikkerhed med stigende fødevarepriser og USA s indsats for at udvide eksportmarkeder i særligt Kina, Japan og resten af Asien. Stabenow er kendt for sin kompromissøgende stil og hun ventes bl.a. at mægle mellem de parter, der er uenige om reguleringen af miljøagenturet, EPA s, funktion. Der er i flere landbrugskredse stor utilfredshed med den myndighed som EPA har fået tillagt sig. I landbrugskomiteens indledende høring i Senatet, var det meget tydeligt at Stabenow, med sin store politiske erfaring, behandles med respekt både fra landbrugsministerens og komitemedlemmernes side og har formået at skabe et godt afsæt for de kommende forhandlingen om den nye Farm Bill for 2012, der dog først ventes for alvor at komme op i omdrejninger til næste år. Den handelspolitiske situation Det er landbrugets interesser på kort sigt, der fylder mest i den handelspolitiske debat i landbrugskredse, hvor der er stor tilfredshed med de markedsresultater man har opnået i 2010 ikke mindst i kraft af nye markedsandele i Kina. Fra næsten alle sider i erhvervet presses der på for at få de tre bilaterale frihandelsaftaler med Sydkorea, Panama og Columbia formaliseret, mens der ikke kan noteres nogen aktiv interesse for at fremme Doha-forhandlingerne. Den af Obama netop underskrevne frihandelsaftale med Korea kan gå hen at betyde en ekstra kødeksport til Korea på op til 600.000 tons og 70.000 ekstra arbejdspladser

i landbruget og selv om der er modstandere hos enkelte repræsentanter i Huset er der bred opbakning til aftalen. De bilaterale handelsaftaler ses som lettere at håndtere og mere gunstige på kort sigt og derfor er luften langsomt ved at gå ud af det amerikanske engagement i Doharunden. Landbrugskommissær Ciolos har netop aflagt besøg i Washington ( og New York) og mens USA på den ene side erklærede sig tilfredse med den fælles status som USA/EU har opnået i Doha-forhandlingerne, der nu kræver de nye markedsøkonomiers engagement, viser man på den anden side ingen større politisk interesse for at øge ressourcerne til Doha-processen. Flere senatorer har givet udtryk for, at man helst ser flere frihandelsaftaler og dernæst øget tempo i The Trans Pacific Partnership. Dette blev bl.a. fremhævet af flere medlemmer af Senatets landbrugskomite i en flertimers høring forleden, hvor Doha-runden kun blev nævnt en enkelt gang og ikke i særlig positiv sammenhæng. Konkret har USA endnu ikke fået løst sit trucking issue med Mexico, der har sat en stopper for mexicanske lastbilers transporter til USA. Resultatet er derfor stadigvæk, at bl.a. amerikanske landbrugsvarer til Mexico herunder svinekød pålægges en særtold på 5 %, som de har fået medhold i. Situationen er uholdbar for de amerikanske svinekødseksportører, der må se på, at deres canadiske konkurrenter tager markedsandele - inden for NAFTA samarbejdet. Ifølge parterne er der p.t. ingen udsigt til forlig og situationen er blevet endnu mere politisk følsom efter at Mexico har beskyldt USA for dumping af fjerkræeksporten. Den danske eksport til USA. Eksporten af landbrugs- og fødevarer inkl. agroindustrielle produkter blev i 2010 ( 1-10) på DKK 3,2 mia. svarende til en stigning på 12 %, der bl.a. skal ses på baggrund af de almindelige prisjusteringer og ventes for året som helhed at blive ca. USD 4,0. Det er kendetegnende for eksporten de senere måneder, at andelen af agroindustrielle produkter herunder maskiner til næringsmiddelindustrien og enzymer/tilsætningsstoffer er steget mest og nu overgår andelen af den konventionelle landbrugseksport, hvor svinekødseksporten med 26.000 tons er den største gruppe. Landbrugets største virksomheder Arla og Danish Crown har desuden væsentlige investeringer i USA og har ud over en stor eksport til USA betydelig lokal produktion af kød - og mejeriprodukter. Debatten om brugen af ethanol

Det amerikanske miljøagentur, Environment Protection Agency (EPA) har d. 21. januar offentliggjort en udvidelse af E15-loven fra oktober 2009. Udvidelsen betyder, at det nu ikke alene er biler nyere end 2006, der må benytte sig af benzin, hvor 15% er ethanol. EPA har efter testninger fundet, at benzinen med 15% ethanol også kan bruges på biler produceret mellem 2001 og 2006. Den udvidede tilladelse ses af tidligere formand for Husets landbrugskomité, Colin Peterson, som et stort skridt for ethanol industrien samt muligheder for nye jobs. Som tidligere nævnt, er der dog ingen udsigter til, at brugen af E15-benzinblandingen kan benyttes med det samme. Der vil gå tid, før distributionsnettet til denne type benzinblanding er på plads. Derudover har olieindustrien og bilproducenter rejst sager mod EPA om godkendelsen, som kan gå hen at forlænge implementeringen. Efter at den nye Kongres er trådt sammen viser der sig også en nuancering i debatten om ethanolen. Flere indflydelsesrige kongresmedlemmer er stærkt imod en regulering af ethanolproduktionen, mens andre gerne ser øget indsats og subsidier til produktionen. Meget tyder på, at debatten kan tage en ny drejning, når Kongressens landbrugskomiteer for alvor begynder sit arbejde. Der skal findes en balance mellem hensyn til den frie landbrugsproduktion og et stigende hensyn til et bæredygtigt landbrug med fokus på kvaliteten i fødevareproduktion- og forsyning. Samtidig viser der sig en øget interesse for forskning og udvikling i vedvarende energi, som kan medføre at ethanoldebatten vil blive set i et bredere perspektiv. Ambassaden i Washington, 23.2.2011 Steen Steensen, Statskonsulent.