Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Dansk Epilepsiforenings undersøgelse af levevilkår for voksne med epilepsi dokumenterer at epilepsi kan give væsentlige begrænsninger i forhold til erhverv og uddannelse. Erhvervsfrekvensen for dem, som er i ordinært job, er kun halvt så stor som i befolkningen, og næsten en tredjedel er uden for arbejdsstyrken mod kun 12 procent i befolkningen. De adspurgte er meget oftere ansat på særlige vilkår, og mere end en tredjedel modtager førtidspension. Det er derfor et vigtigt område at have opmærksomhed på, da det berører mange af vores medlemmer. Dansk Epilepsiforening (DE) støtter overordnet visionen om at gøre det danske arbejdsmarked reelt rummeligt, så også flere personer med epilepsi får en tilknytning til arbejdsmarkedet. DE er tilhænger af sektoransvarlighedsprincippet, der betyder, at enhver sektor i samfundet - også arbejdsmarkedet - skal tage ansvar for at være tilgængelige for alle; herunder også for mennesker med epilepsi. Mennesker med epilepsi skal - uanset hvilken grad af funktionsnedsættelse de har, så vidt muligt inkluderes i den almindelige arbejdsstyrke og indtænkes i beskæftigelsesplaner på alle niveauer (mainstreaming). DE er ligeledes tilhænger af kompensationsprincippet, som betyder at den enkelte person med epilepsi skal kompenseres for følgerne af handicappet i beskæftigelsesøjemed. I forhold til de eksisterende kompensationsordninger er DE overordnet især tilfreds med fleksjobordningen, som i væsentlig grad kan bidrage til at fastholde eller inkludere mennesker med epilepsi på arbejdsmarkedet med en indtægt, som kan sikre dem rimeligt i økonomisk henseende. 1
Konkrete indsatsområder POLITISK: - Arbejdsmarkedet skal være reelt rummeligt! POLITIK: - RBR (De Regionale Beskæftigelsesråd), som skal styre og videreudvikle indsatsen, skal have kendskab til praksis i kommunerne i den pågældende beskæftigelsesregion. - LBR (De Lokale Beskæftigelsesråd) skal sikre fortsat fokus på beskæftigelsesindsatsen i forhold til personer med epilepsi i jobcentret samt i forhold til virksomhederne i lokalområdet. - Arbejde på at få en konstruktiv dialog med virksomhederne for at åbne arbejdsmarkedet - både for at fastholde og for at integrere personer med epilepsi på arbejdsmarkedet. - opmuntre til og understøtte generel lovgivning som forbyder diskrimination af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Og samtidig stille krav om sektorbaserede handlingsplaner og et administrativt klageorgan. - at fokusere på at sammenflytning af statslige og kommunale medarbejdere lykkes i praksis. - at arbejde på at få en tæt dialog mellem RBR og LBR i regionen med henblik på at koordinere beskæftigelsesindsatsen for personer med epilepsi bedst muligt i de nye kommuner og regioner - at understøtte og opmuntre til videns- og erfaringsudveksling mellem DE's repræsentanter lokalt og regionalt. - at DE s repræsentanter i LBR og RBR samarbejder med de andre medlemmer af LBR uden at vælge side. Der bør satses på at danne alliancer i forhold til specifikke emner, f.eks.det rummelige arbejdsmarked, revalidering, indsatsen i forhold til personer på ledighedsydelse, sygefravær etc. - støtte at myndighederne har gode økonomiske incitamenter til at løfte indsatsen over for personer, hvor der er et uudnyttet beskæftigelsespotentiale. 2
RÅDGIVNING: - sikre eksisterende specialrådgivningsfunktioner på epilepsiområdet. - at specialrådgivningsfunktioner på epilepsiområdet kontinuerligt arbejder med at dokumentere de beskæftigelsesmæssige problemer epilepsi giver - at dokumentationen får afsmittende effekt ifht. kvalitetssikring og metodeudvikling af rådgivningen på det beskæftigelsesmæssige område. - Specialfunktionen Job & Handicap, der etableres i den nye beskæftigelsesstruktur bliver en forbedring i forhold til de tidligere AF-handicapkonsulenter. - at Specialfunktionen Job & Handicap kan holde øje med udviklingen på beskæftigelsesområdet for personer med epilepsi - skabe et stærkt epilepsimiljø i Specialfunktionen Job & Handicap der skal inspirere, rådgive og vejlede medarbejderne i jobcentrene i forhold til at sikre, benytte og udvikle specialiserede lokale, regionale og landsdækkende tilbud til personer med epilepsi. - at jobcentret besidder fornøden faglig kompetence på epilepsiområdet. Rådgivning og sammenhæng med de andre relevante sektorer, navnlig vedr. genoptræning og rehabilitering, er i den forbindelse særlig vigtig. - opgaverne i jobcentrene skal tilrettelægges i et fleksibelt samarbejde på tværs af stat og kommune for at få den ledige i job så hurtigt som muligt. - understøtte tiltag, der har til formål at nedbryde de usynlige barrierer der kan være for mennesker med epilepsi i beskæftigelse. - én indgang til beskæftigelse via jobcentret med den rette faglighed, kvalitet og sammenhæng med andre sektorer. - sikre massiv efteruddannelse i jobcentrene i forhold til beskæftigelsesindsatsen for personer med epilepsi. Efteruddannelse har på dette område hidtil været underprioriteret.. - at alle, som arbejder med relationerne mellem arbejdsmarkedet og mennesker med epilepsi, skal have et vist kendskab til mennesker med epilepsi, forskellige former for funktionsnedsættelser og til hjælpemidler/kompenserende foranstaltninger. - at sikre en målrettet, individuel og fleksibel beskæftigelsesindsats for at højne erhvervsfrekvensen blandt personer med epilepsi. Der skal i jobcentrene være kompetente rådgivere, som kan give information og vejledning, til personer med epilepsi, om rettigheder og pligter i forhold til arbejdsmarkedet og virksomhederne. - at kommunerne har forståelse for og viden om brugen af de private aktører, som er specialiserede i formidling af job til personer med epilepsi. Det frie valg skal også gælde for personlig assistance og leverandører af tolkebistand. - at indsatsen kan monitoreres gennem relevant statistisk materiale. 3
ORDINÆR BESKÆFTIGELSE: - at få en højere erhvervsfrekvens for mennesker med epilepsi. - personer med epilepsi skal som udgangspunkt tilknyttes det ordinære arbejdsmarked, før de eventuelt visiteres til støttet beskæftigelse. - der skal ofres særlig fokus på indsatsen for at få unge med epilepsi i arbejde. - sikre frit valg med hensyn til brug af private aktører samt sikre, at det arbejde, der udføres af private aktører, lever op til de krav, som bliver stillet til dem. - at sikre den ledige kan skifte til anden aktør, hvis formidlingsindsatsen ikke lever op til de særlige forventninger, som personer med epilepsi stiller. SYGEDAGPENGE: - der skal være stort fokus på sygefravær. Administrationen af opfølgningen/afklaringen skal tilrettelægges, så det sikres, at ingen borgere ender i 'gråzonen' og derved uforskyldt bliver frataget retten til sygedagpenge. - varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven skal afskaffes hurtigst muligt. - at arbejde for en ensartet praksis i kommunerne i form af en hurtig opfølgning for brug af bl.a. fastholdelsesmulighederne 'delvis syge- eller raskmelding' samt en hurtig afklaring af mulighederne for fremtidig omplacering på arbejdsmarkedet. - at opfølgning ved sygefravær og afklaring til arbejdsmarkedet skal ske med borgeren i centrum og tage afsæt i en, for borgeren, dækkende rehabiliteringsplan. - at de lokale beskæftigelsesråd sikrer, at kommunerne informerer og inddrager virksomhederne i fastholdelsesmuligheder på sygedagpengeområdet 4
REVALIDERING: - revalidering skal fastholdes som en vigtig og essentiel foranstaltning for mange personer med epilepsi, da ordningen kan sigte mod beskæftigelse enten på ordinære eller støttede vilkår. - at unge med epilepsi, der ikke umiddelbart kan indgå i et fastlagt uddannelsesforløb og derfor ikke kan få udarbejdet en jobplan, skal have mulighed for at indgå i et forrevalideringsforløb. DE finder det uacceptabelt, at disse unges forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp efter de særlige lave satser. Den lave kontanthjælpssats medfører, at disse unge ikke har mulighed for at have et liv på samme vilkår som andre unge. - at personer, der har været beskæftiget, og som af den ene eller anden grund får brug for revalidering, får mulighed for dette med revalideringsydelse som forsørgelsesgrundlag. - at personer med epilepsi generelt får mulighed for at vælge den uddannelse, der svarer til deres interesser og evner - at revalideringsforløb ikke skal være tidsbegrænsede, og at man i langt større udstrækning fokuserer på ønsker den enkelte selv har til et uddannelsesforløb. 5
FLEKSJOB: - ledige som er visiteret til et fleksjob, skal hurtigst muligt anvises et fleksjob. - man skal ikke visiteres til et fleksjob, hvis man i stedet burde tilkendes en førtidspension. - personer i fleksjob skal aflønnes efter kvalifikationer og lønniveauet på den pågældende virksomhed. - at rette op på de uligheder, der findes i krydsfeltet mellem arbejdsmarkedet for fleksjobbere og det ordinære arbejdsmarked - der skal fokuseres på kvaliteten af kommunernes visitationspraksis. Der er brug for et kvalitativt løft i indsatsen for at de mange personer, som befinder sig på ledighedsydelse eller kontanthjælp, kommer i fleksjob. - ledighedsydelsen skal på niveau med arbejdsløshedsdagpenge - fleksydelsen skal på niveau med efterløn - der skal være de samme særlige rettigheder ved overgangen til fleksydelsen som ved at udskyde overgangen til efterløn (mere lempelige pensionsfradrag og adgang til at optjene en skattefri præmie i form af et skattefrit engangsbeløb). - personer på ledighedsydelse, der fylder 60 år, skal ligestilles med 60-årige modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse. - man skal kunne opretholde sit fleksjob i det offentlige, indtil man fylder 70 år. Dermed får personer ansat i fleksjob i det offentlige samme mulighed som ordinært ansatte. - personer, der er visiteret til et fleksjob, skal selv kunne vælge deres jobformidler. - ledige på kontanthjælp, som er visiteret til et fleksjob, skal overflyttes til ledighedsydelse - sætte spørgsmålstegn ved, om det er de rigtige personer, der visiteres til fleksjob, eller om de i stedet burde ansættes i ordinær beskæftigelse eller have fået tilkendt en førtidspension? 6
BESKÆFTIGELSE FOR PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION - at udvikle den beskyttede beskæftigelse i Danmark, så det i højere grad bliver muligt for brugere på beskyttede værksteder at komme i arbejde under beskyttede forhold på de almindelige arbejdspladser. - at intensivere indsatsen for at tilvejebringe job med løntilskud til de førtidspensionister, der kan og vil arbejde. - at arbejde for, at kommunerne organiserer den beskyttede beskæftigelse i jobcentrene - at få den beskyttede beskæftigelse væk fra institutionerne og ud på det ordinære arbejdsmarked på almindelige virksomheder. - at job med løntilskud til førtidspensionister opprioriteres i kommunerne, så det bliver en reel ret for førtidspensionister på linie med retten til et fleksjob. - det skal kunne betale sig for førtidspensionister at tage et job med løntilskud, og derfor skal der ikke ske nedskæringer i førtidspensionen ved ansættelse i job med løntilskud. - at arbejde for at statsrefusionen bør forhøjes til samme sats, som gælder for fleksjobordningen. - at arbejde for at de lokale beskæftigelsesråd undersøger interessen for oprettelse af job med løntilskud blandt førtidspensionister, herunder hvilke typer job førtidspensionister ønsker, og hvilke skånebehov der skal opfyldes 7
ØVRIGE KOMPENSATIONSORDNINGER - at kendskabet til Isbryderordningen for nyuddannede med et handicap spredes. - at Isbryderordningen for nyuddannede forbedres - at Isbryderordningen udvides til at gælde i mere end et år. Personer med epilepsi kan have brug for mere tid til at dokumentere deres arbejdsevne. - at Isbryderordningen udvides, så det bliver muligt at benytte ordningen, også selv om en persons uddannelsesmæssige baggrund er kortere end 18 måneder. Vedtaget på Dansk Epilepsiforenings hovedbestyrelsesmøde d. 1. september 2007 8