Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side som avisens kolofon, for her står nemlig, hvem der er ansvarshavende redaktør. Den er den person, der juridisk kan blive draget til ansvar for det, der står i avisen. Lederen udtrykker avisens holdning til et aktuelt emne. Læserbrev I læserbrevene kommer læsernes holdninger og meninger til udtryk. De er oftest placeret lige i nærheden af lederen, men handler selvfølgelig ikke altid om det samme. En læserbrevsredaktør sørger for at udvælge, hvilke læserbreve der skal i avisen. Læserbreve kan godt være anonymiserede, dvs. at man ikke kan se, hvem der har skrevet dem, men redaktøren skal vide, hvem afsenderen er. Kommentarer og meninger om det, der har stået i de foregående dages og ugers aviser er særligt velkomne, da de skaber et specielt liv omkring avisen. Så foregår der en debat i avisen, og læserbrevene bliver til debatindlæg nogle gange med samme overskrift efterfulgt af et tal, så læserne bliver opmærksomme på, at her er tale om forskellige synspunkter på det samme. Kommentar Særligt indbudte eksperter eller journalister med specielle interesseområder giver i kommentarer deres mening til kende om aktuelle emner af en hvis betydning. Egentlig kan man sige at både lederne og læserbrevene er kommentarer, men mange aviser bringer særlige rubrikker med en overligger, der siger: Kommentar. Klumme Klumme kommer af ordet kolumne (column) og betyder spalte på engelsk. Den er en fast enspaltet tekst i en avis skrevet af eller flere bidragydere. Her skriver columnisten i en personlig stil sin mening om et aktuelt emne. Stilen er ofte provokerende med uventede synsvinkler på emnet eller tænksom, som i et essay. 1
Anmeldelse Der findes anmeldelser af mode, mad, musik, vin, bøger, udstillinger, spil, film, rejser, ja faktisk alt, hvad vi bruger/forbruger i vores hverdag. Anmeldelserne er personlige smagsdomme og tit er der et ratingsystem med stjerner, hjerter, kokkehuer eller lignende knyttet til anmeldelsen. Essay Et essay tager udgangspunkt i et tema/emner hentet i den faktiske virkelighed, men er farvet af afsenderens personlige holdninger og følelser. Det gode essay prøver dog også at fremstille sagen set fra forskellige synsvinkler, bl.a. ved at stille skarpe spørgsmål både til sin egen og til den almindelige opfattelse af problemstillingen eller sagsforholdet. På den måde bliver essayet en slags diskuterende tekst, hvor essayisten ikke prøver at overbevise os om en bestemt holdning, men hvor vi efter endt læsning har fået et bredere syn på sagen. Essayisten bruger virkemidler hentet fra fiktionens verden. Det kan fx være skift i synsvinkel og skift i fortælleplan (mellem konkret og abstrakt, mellem det personlige og det almene). Det bruger Dan Turèll i sit essay Om at glo (Scoop 13) Ofte anvendes også billedsprog og billeddannelser som Forestil dig, at... eller Jeg forestiller mig, at... Hele Janne Tellers essay Hvis der var krig i Norden (Dansklærerforeningen 2004) er en lang billeddannelse, der vender krigs- og flygtningesituationen på hovedet, men i sit tema har det flygtningedebatten i Danmark. Kronik En kronik er en længere argumenterende eller vurderende artikel i en avis eller et tidsskrift om et aktuelt emne. Ligesom de andre tekster i opinionsgenrer har kronikken sin faste plads i nærheden af det øvrige debatstof. Kronikker bliver skrevet af en person, der ikke nødvendigvis er ansat ved den pågældende avis, men som har en speciel viden inden for det område kronikken behandler. Kronikker er for det meste gode at få forstand af, fordi skribenten har undersøgt sit emne fra forskellige sider. I en argumenterende kronik vil skribenten derfor høfligst redegøre for modpartens synspunkt tidligt i kronikken. Kronikken er derfor mere præget af sagforhold og -fremstilling end essayet. 2
Udgangspunkt og fokuspunkt En artikels udgangspunkt er den omstændighed, der får skribenten til at fare til tasterne. Det kan være et lovforslag, en sag, en hændelse eller noget andet, der påvirker vilkårene for skribenten eller andre mennesker. Fokuspunktet er det særlige skribenten fremhæver, fokuserer på, fx at hændelsen betyder, at miljøet vil tage skade, at det påvirker en bestemt gruppe børn. Argumentation I tekster med argumentation er der påstande og konklusioner. Hvis argumentationen skal holde, skal der være begrundelser (præmis), der er sande eller i hvert fald sandsynlige i forhold til baggrunden for sagsforholdet. Man kan opstille en model for argumentation, der ser sådan ud: Påstande eller konklusioner finder man nemmest ved at spørge: Hvad er det, afsenderen vil have modtageren til at indse? Ofte er der bestemte ord, der fortæller os, at nu kommer der en påstand eller en konklusion. Den slags ord kalder man for konklusionsindikatorer som: derfor... altså... således... følgelig... som følge heraf... beviser at... hvilket betyder af disse grunde... det viser at... konsekvensen er... ergo... Begrundelser og præmisser finder man ved at spørge: Hvad er afsenderens begrundelse for påstanden? eller Hvad bygger afsenderen sin påstand på? Ofte er der også her særlige ord, der indleder begrundelsen. Man kalder dem for præmisindikatorer: 3
fordi... for... da... siden... eftersom... som følge af... grunden er den... i betragtning af... under forudsætning af... Et eksempel på argumentation kunne være: Da mennesket er født nysgerrigt, synes jeg, det skal være tilladt at glo på andre mennesker. Her står begrundelsen/præmissen først og konklusionen sidst. Man kan omformulere argumentationen og indsætte en konklusionsindikator: Mennesket er født nysgerrigt, derfor skal det være tilladt at glo på andre mennesker. Men argumentationen kan også være omvendt, så konklusionen kommer først efterfulgt af præmissen: Det skal være tilladt at glo på andre mennesker, fordi mennesket er født nysgerrigt. En vigtig del af en argumentation er imidlertid, at begrundelsen har bund i virkeligheden (baggrunden), at den er sand eller sandsynlig. Man må derfor spørge: Er alle mennesker født nysgerrige? Er der grænser for nysgerrighed? Her er en argumentation: Tobaksrygning er en af de vigtigste dødsårsager, vi kan gøre noget ved. Derfor skal staten forbyde tobaksrygning. Vurder selv begrundelsen i forhold til baggrunden. Hvis baggrunden for argumentationen er lidt tynd, kan man benytte sig af argumentationskneb. Det kan fx være ekspert- og autoritetskneb, mængde- og idolkneb, lykkekneb, trussels- og frygtkneb, generalisering, klicheer. Der er nogle fælles træk ved nogle af knebene. Der er dem, der tager andre til indtægt for argumentationen: Alle eksperter er enige om... eller bare Vi kan alle være enige om... Og der er dem, der spiller på modtagerens følelser og forestillinger. Det kan være frygt, håb om lykke, medlidenhed eller trang til fællesskab: Den stigende vold i samfundet..., En hyggelig familieferie starter med..., Det er synd for..., Rigtige mænd... Holdningsmarkører 4
Holdningsmarkører er sproglige udtryk, der indeholder positive eller negativt ladede ord. Ofte indeholder de et adjektiv (tillægsord). Sammenhæng er vigtig. Hvem eller hvad er god, fej, ond eller modig? 5