September 2010. Hellere sælge aviser end tigge. side 3. Ny skole i Aabenraa. side 4. Når livet skal erobres tilbage. side 6

September 2010 Hellere sælge aviser end tigge side 3 Ny skole i Aabenraa side 4 Når livet skal erobres tilbage side 6

foto: Kofoeds Skole At ville gøre en forskel I maj måned åbnede vi Kofoeds LEDER Skole i Aabenraa, og dermed den femte skole i Danmark. Den nye skole har én medarbejder. Det øvrige personale består af frivillige de fleste er pensionerede lærere og pædagoger som har givet tilsagn om at tage sig af undervisning og henad vejen også værkstedsarbejde med eleverne i Aabenraa. At den nye skole er baseret på frivilligt arbejde ser jeg som en kvalitet i sig selv. Det afspejler en medmenneskelig opmærksomhed på andres situation og vilje til at gøre noget ved det. Det er gejst og social indignation, der får folk til at se nye sociale opgaver og løfte dem. Den sociale velfærdsstat vi lever i, faldt jo netop ikke ned fra himlen, men er kommet fordi mennesker har bekymret sig om deres medmennesker og haft vilje til at gøre en forskel. Og det at ville gøre en forskel bør og skal være det helt essentielle i alt socialt arbejde. Kordegn Kofoed udtrykte det på denne måde: siden sidst Igennem en årrække har Kofoeds Kælder samlet soveposer ind i dagene efter Roskilde Festival, hvor der er tradition for at festivalgæsterne efterlader mange brugbare ting og effekter, når de tager hjem efter en lille uges fest. 2010 var ikke nogen undtagelse, og i år nåede fire medarbejdere fra kælderen at indsamle mellem 1000 og 1500 gode og brugbare soveposer Her nytter ikke den sædvanlige undskyldning, at det må det offentlige tage sig af. Denne sag, så jeg, er en folkesag og løses ikke, før hver enkelt går ind under sit ansvar. Fra sin spæde start er Kofoeds Skole baseret på frivilligt arbejde fra Kofoed selv, hans kone Astrid, og de mange mennesker, der involverede sig i skolen. I dag er skolen stadig en privat organisation, men har mange lønnede medarbejdere og en høj grad af offentlig finansiering. Pointen er, at ikke så få frivillige initiativer ender med at blive til socialpolitik med tiden. Derfor er ildsjæle, der vil gøre en forskel uundværlige i vores samfund. Det er dem, der åbner vores øjne for, at vi kan hjælpe vores medmennesker. Så velkommen i familien til ildsjælene i Aabenraa vi er glade for at have jer med! Jens Aage Bjørkøe, Forstander Soveposer til de hjemløse samt en del efterladt konserves. De indsamlede ting bliver givet til de hjemløse. Noget er allerede delt ud, men det meste bliver gemt til vejret bliver koldere og behovet større. -Vi er meget glade for samarbejdet med Roskilde Festival, som hvert år betyder, at vi kan gøre livet lidt lettere for de mennesker, som bruger kælderen, siger Kim Clémen fra Kofoeds Kælder. (thop) Antallet af tiggere i det københavnske gadebillede er blevet færre i de seneste ti år. Mange vælger at sælge hjemløseaviser som et alternativ. Tiggeri er et synligt fænomen i Københavns indre by og er et heftigt debatteret emne. I den forbindelse har Kofoeds Skole taget initiativ til en undersøgelse af, hvor mange og hvem, der tigger på gaden. Det er der kommet en ny rapport ud af. Dokumentation Af Louise Christensen Foto: Arkivfoto Blandt danske hjemløse bliver der ikke lagt så stor vægt på det at tigge, og derfor fylder debatten om tiggeri heller ikke så meget dér, som i avisernes spalter. Der er kun få hjemløse, der tigger fast, men en del ser sig nødsaget til at gøre det periodisk. De fleste fortæller, at de er meget påvirkede af det og beskriver situa tionen som ydmygende, ubehagelig og skamfuld. Derfor er der brug for reelle og overkommelige alterna tiver til tiggeri. Det er nogle af de konklusioner, der fremgår af rapporten Tiggere i København, som forsøger at klarlægge de hjemløses og tiggernes tilværelse. Undersøgelsen fandt sted over to måneder fra februar til april 2010, og er baseret på interviews med danske hjemløse i Københavns indre by. Der blev interviewet 9 tig gere og talt med 32 hjemløse, der Hellere sælge aviser end tigge solgte hjemløseaviser, samt observeret 41 udenlandske tiggere. Undersøgelsen har bidraget til et klarere billede af, hvem der tigger på gaden og peger desuden på, at antallet af egentlige danske tiggere er faldet markant de seneste 10 år. Forandring skal komme indefra En stor del af de interviewede fremhæver, at forandring fra et liv på gaden skal komme indefra, og at det alene er den enkelte selv, der kan ændre sit liv. Mange mener ikke, at samfundet kan gøre noget for at hjælpe dem ud af tiggeri og hjemløshed. Det der skal til er motivation. Hvis en person ikke er motiveret, kan han ikke hjælpes. Så er det lige meget, om du giver ham en bolig, behandling og aktiviteter osv. Hvis han ikke har motivation til det og hellere vil drikke, så går det ikke. Så sætter han sig bare ned på pladsen og drikker igen, fortæller en af de interviewede. Men her har muligheden for at sælge hjemløseavisen, Hus Forbi netop vist sig at være et fordelagtigt initiativ. Hjemløseaviser er vejen frem For mange af de interviewede er det at sælge hjemløseavisen Hus Forbi et attraktivt alternativ til at tigge på gaden. Størstedelen af de interviewede giver udtryk for, at de langt hellere vil sælge aviser end at tigge. At avissalg nu er den foretrukne metode til at skaffe penge til livet på gaden, er ifølge rapporten et udtryk for, at tiggerne ser andre former for indtægtskilder som mere givtige end tiggeri. Dét at sælge aviser virker overkommeligt og giver en bedre relation til de forbipasserende. På den baggrund er det ikke blot motivation, der skal til, men reelle tilbud og muligheder, som de hjemløse og tiggerne aktivt kan vælge, og som tager afsæt i deres levestil. Rapporten kommer desuden ind på andre faktorer, der berører de hjemløses hverdag, som for eksempel ustabile boligforhold, økonomiske besværligheder, negativ tilknytning til arbejdsmarkedet og misbrug. Der indgår også personlige beretninger om gadelivet og de livsforløb, der har ledt til tiggeri. Rapporten Tiggere i København er skrevet af Louise Christensen, bachelor i antropologi ved Københavns Universitet, og kan downloades på Kofoeds Skoles hjemmeside: www.kofoedsskole.dk 2 Kofoeds Avis september 2010 Kofoeds Avis september 2010 3

De private midler, som Kofoeds Skole blandt andet modtager fra medlemmerne af Støttekredsen, har stor betydning for det arbejde, vi kan gøre for vores elever. Men hvad betyder det for de mennesker, som støtter skolen? Mød et af de yngste og et af de ældste medlemmer af støttekredsen, som fortæller hvorfor og hvordan de støtter Kofoeds Skole. gør det muligt Reportage Af Naja Mammen Nielsen Foto: Karin Riggelsen I midten af maj åbnede Kofoeds Skole dørene til den nye skole i Aabenraa. Skolen har fået til huse i den gamle politistation, der ligger centralt placeret i bybilledet. Der er dog ikke en snert af fængsel at spore tværtimod udstråler skolen en atmosfære af åbenhed, og de lyse lokaler og de frivilliges venlighed, har hurtigt fået eleverne til at trives. Da Kofoeds Avis besøger skolen en sommerdag i juli, er der tre elever til stede. Dagen starter med morgensang og afspændingsøvelser for at få sat gang i blodomløbet. Skoleleder Jo Christoffersen har mange års erfaring i at undervise i gymnastik og får med stor entusiasme eleverne med. Dernæst står dagens pro- En engageret gruppe af frivillige med skoleleder Jo Christoffersen i spidsen, står bag den nye Kofoeds Skole i Aabenraa. De første elever er budt velkommen. Humøret er højt, når der er dansk på skemaet. gram på danskundervisning. Et krydsord sættes på tavlen, og under moralsk opbakning fra de frivillige, skiftes eleverne til at stave sig frem til ord. Humøret er højt og med let tøvende hånd staver eleven, Khaoma, til b-a-l-l-o-n-e-r. Usikkerheden forvandles hurtigt til grin, og det er let at få en ny elev til tavlen. Stor opbakning fra lokalområdet Drivkraften bag den nye skole er Jo Christoffersen. -Jeg blev inspireret af dokumentarfilmen Kun med hjertet, der handler om livet på Kofoeds Skole i Kø ben - havn og kunne ikke ryste tanken af mig om at åbne en tilsvarende skole her i lokalområdet, fortæller hun. Vejen har ikke været nem, og det har været et stort arbejde at få stablet skolen på benene. Men en stålfast vilje og en stor portion gå-på-mod har gjort drømmen til virkelighed i den Sønderjyske købstad. -Desuden kunne etableringen af skolen ikke være mulig, hvis ikke det havde været for det gode samarbejde med kommunens jobcenter, der har hjulpet de første elever med at starte på skolen, tilføjer Jo Christoffersen. Der er pt. 9 elever indskrevet på skolen fra 6 forskellige lande. De er kvinder og de fleste har læse- og skriveproblemer, men har alle et stærkt ønske om at lære og de er gode til at hjælpe og støtte hinanden. -Sygefraværet er desværre ret højt, men ofte møder eleverne selvom de ikke er på toppen, da de godt kan lide at være på skolen, fortæller Jo Christoffersen. Hun modtager dagligt anerkendelse for sit initiativ fra lokalbefolkningen, og flere har meldt sig som frivillige på den nye skole. -Faktisk har det mindste problem været at finde nok frivillige, fortæller Jo Christoffersen, der er overvældet over den store opbakning. KOFOEDS SKOLES INSTITUTIONER I DANMARK Kofoeds Skole i København Kofoeds Skole i Århus Kofoeds Skole i Esbjerg Kofoeds Skole i Aalborg Kofoeds Skole i Aabenraa Kofoeds Kælder, værested for hjemløse, København Ungdomsboligen Badensgade, København Ungdomsboligen Tingvalla Allé, København Holger Nielsens Ungdomsboliger, København Ungdomsboligen Peder Lykkes Vej, København Haugegård, ungdomsbolig, Hørsholm Louisestiftelsen, rekreations- og kursussted, Sorø Miteq, bofællesskab for grønlandske kvinder, Valby Naapiffik, værested for grønlændere, København V De frivillige driver værket På nuværende tidspunkt er der 15 frivillige, og der kommer hele tiden flere til. De må komme, når de vil, og deres erfaringer spænder bredt fra en maskinsnedker til socialpædagoger og lærere. De fleste er pensionerede og nyder at bruge deres otium på skolen. Den frivillige tankegang er ikke ny for Kofoeds Skole og lå oprindeligt til grund for skabelsen af skolen i København i 1928. Staben formår at føre idegrundlaget videre, og begejstringen er åbenlys. -De frivilliges engagement, gode humør, åbne indstilling og alle deres kompetencer gør det muligt at drive skolen. De er med til at afklare, forbedre og udvikle den enkelte elevs muligheder i samfundet. Det er en vigtig opgave, de har valgt at påtage sig, og den bliver udført med stor ynde og ekspertise, siger Jo Christoffersen. Hun er indtil videre den eneste, der er ansat men arbejder for, at der på sigt kan ansættes flere dog vil frivilligheden fortsat være den bærende del af skolen. Kofoeds Skole i Aabenraa ligger centralt i byen. Bygningen har tidligere været hjemsted for politiet i Aabenraa. 4 Kofoeds Avis september 2010 Kofoeds Avis september 2010 5

Når livet skal erobres tilbage For de fleste misbrugere er det ikke så svært at stille flasken eller stofferne på hylden. Det svære er at blive ude af sit misbrug. Mød Soleil, som har lært at håndtere kriserne i sit liv uden at søge tilflugt i alkohol. interview Tekst og foto: Thomas Pedersen og Michel Mayerle En dag for lidt over to år siden dumpede et brev ind ad brevsprækken hos Soleil. Brevet indeholdt et positivt svar fra hendes sagsbehandler på at hun var blevet godkendt til revalidering gennem en pædagogisk diplomuddannelse i social psykologi. -Jeg blev jublende, boblende lykkelig, og tænkte på alle de muligheder, som tilsagnet ville give mig. Ikke mindst fordi det at søge ind på studiet var noget af det første jeg har foretaget mig, hvor der var en overordnet plan, fortæller Soleil. Nu, to år senere, skal hun til at skrive speciale på uddannelsen og til foråret ser hun frem til at begynde på at finde et job. Og helst et job, hvor hun skal arbejde med misbrugere med dobbeltdiagnoser det vil sige mennesker, som både har misbrug og psykiske lidelser. Soleil hedder i virkeligheden noget andet. Hun har stillet som betingelse for at medvirke i artiklen, at vi ikke bruger hendes rigtige navn. Hun vil ikke risikere at ødelægge sine jobmuligheder, fordi hun har valgt at fortælle sin historie til Kofoeds Avis. Sigøjnersjæl og cirkusunge Soleil betyder sol på fransk, men lige præcis solskin har der ikke været for meget af i hendes liv. Hun blev født i 1953 og det meste af sin barndom rejste Soleil rundt i Europa med et cirkus sammen med sin bror og deres adoptivfar. Cirkuslivet sluttede, da adoptivfaren atter fandt sammen med sin kone, og bosatte sig i Danmark. Hun var 12 og gammel, men vendte ikke hjem til et trygt og stabilt familieliv. Adoptivmoderen drak meget og slog Soleil, så hun måtte ofte blive hjemme fra skole på grund af blå mærker. Faderen var fraværende fra hjemmet det meste af tiden, og slog sig også på flasken. Soleil og hendes bror reagerede på volden og de mange omsorgssvigt ved at flygte fra hjemmet i flere omgange. Den lette vej ud På trods af sin kaotiske opvækst gennemførte Soleil både folkeskolen og gymnasiet, og uddannede sig til folkeskolelærer og musikpædagog. CV et ser flot ud, men den dag i dag må hun konstatere, at det meste af det hun har foretaget sig igennem sit liv har været at flygte. -Mit liv har været som at springe ud fra 5-meter-vippen, uden at se om der var vand. Jeg tog mine uddannelser fordi der var musik i, men ikke fordi jeg virkelig ønskede at blive lærer. Det var spontane valg, som var styret af impulser. Jeg har altid været rastløs og på vej i gang med et projekt og så videre til noget andet. Jeg har været på jagt efter den lette vej ud, konstaterer hun, og fortæller om et liv som aktivist på Christiania, en lang række jobs som underviser i musik, socialarbejder, musiker og mange rejser. Kriser og drukture Soleil var mange år om at finde ud af, at hun havde et problem med alkohol. -Jeg har aldrig drukket til daglig, men været en slags kvartalsdranker. Det var kriser, der fik mig til at drikke, og festaben indeni, der fik mig til fortsætte med øl og vodka i flere dage af gangen. Og kriser, der kunne sætte gang i nye drukture, skortede det ikke på i Soleils voksenliv. Adoptiv faderen begår selvmord i 1992. Hun bliver gift og får barn med en mand, der viser sig at være afhængig af stoffer, og hærger hendes liv efter at hun afslutter forholdet i 1994. I 2002 dør hendes bror i en trafikulykke, i 2004 dør hendes adoptivmor af alkoholskader og samme år begår hendes eksmand og en halvsøster selvmord. De store kriser fik alkoholforbruget til at accelerere, og samtidig kunne Soleil konstatere, at de ting, Forward er et arbejdsmarkedsrettet afklaringstilbud til aktive og tidligere misbrugere, som gerne vil leve et liv uden alkohol og stoffer. Grundtanken er, at det at være stof- og alkoholfri er noget man kan lære. Forward udøver ikke misbrugsbehandling, men motiverer eleverne til at gå i behandling, og laver efterværn for dem, som har gennemført behandling. I Forward deltager eleverne i daglige morgenmøder, hvor de udveksler erfaringer og får undervisning i hvad misbrug er og hvordan mennesker reagerer på misbrug. Der er individuelle samtaler med medarbejderne. Når eleven er klar til det, arbejdes der med muligheder for job og uddannelse. Forward stiller krav til eleverne om, at de skal være aktive på skolen i minimum 25 timer om ugen og fravær på mere end 20% skal dokumenteres. Medarbejderne går ind som tovholdere i forhold til offentlige instanser. Siden juli 2007 har 112 elever været indskrevet i Forward. Af disse er 77 % udskrevet til uddannelse, arbejde, behandling eller anden afklaring. >> Soleil er ikke elev i Projekt Forward længere, men kigger ofte forbi til en snak med elever og medarbejdere. Her med Sandra Jensen, som er medarbejder i projektet. 6 Kofoeds Avis september 2010 Kofoeds Avis september 2010 7

>> der udløste en druktur, blev mindre og mindre. Med tiden fik hun det dårligere både fysisk og psykisk, og de jobs hun havde, var hovedsageligt aktiveringer på socialpædagogiske arbejdspladser, blandt andet som musiklærer på Kofoeds Skole og på væresteder for stofmisbrugere og unge kriminelle. I 2007 kom Soleil med som deltager i et projekt (projekt UNO) for langtidsledige på Kofoeds Skole. Jeg tror nok jeg har et alkoholproblem I projektet lagde Soleil sig ofte syg uden at være det og svigtede de aftaler, hun havde lavet med medarbejderne. -Jeg begyndte at få dårlig samvittighed på grund af alle mine løgne, og den imødekommenhed, jeg blev mødt med. Jeg kunne mærke, at de begyndte at blive irriterede på mig, og fik da også på et tidspunkt at vide, at nu måtte jeg møde op eller stoppe i projektet. Jeg blev træt af hele tiden at lyve og ikke at kunne huske hvad det var, jeg havde brugt af undskyldninger. Til sidst valgte Soleil heldigvis at tage tyren ved hornene. Hun lavede en aftale med en medarbejder om en samtale, som blev indledt med ordene: Jeg tror nok jeg har et alkoholproblem. Enden på mødet blev, at Soleil blev indskrevet som elev i Projekt Forward. Nu har du taget hul på noget! Mange af medarbejderne i Forward er tidligere misbrugere. Det gælder også projektleder Steffen Ipland, som var den første medarbejder, Soleil mødte. -Da jeg talte med Steffen følte jeg med det samme en tryghed og at han lyttede til mig, og fortalte om sit eget liv, så jeg fik en fornemmelse af, at han ved sgu godt hvad det handler om. Så da jeg gik derfra følte jeg mig usigeligt glad og tænkte, nu har du altså taget hul på noget her! Åbenhed og ærlighed Eleverne i Projekt Forward er delt op i to grupper: Motivationsgruppen for aktive misbrugere, der arbejder på at blive stoffrie og Cleangruppen for dem, der er stoffrie. Soleil startede i Motivationsgruppen, og blev slået af den åbenhed og ærlighed, som blev lagt for dagen af de andre elever. En skærende kontrast til det spind af løgn og fortielse, hun selv havde viklet sig ind i, og en følelse af at være i samme båd. -Jeg sad med store ører og lærte noget om alkohol på en helt anden måde, end jeg ellers kendte det fra mine egne erfaringer med at arbejde med misbrugere. Det handlede om mønstre og fornægtelse. Det handlede om mig! Og selvom jeg havde forsvoret at sige noget før jeg kom, begyndte jeg også at blande mig og fortælle ærligt om mig selv, fordi der var den der tryghed. At lære sig selv at kende Efter en måned i Motivationsgruppen kunne Soleil starte i Cleangruppen, men valgte i en tid at være i begge grupperne. Hun følte et stort behov for at lære mere om misbrug. Hun var den eneste elev, der havde ædru perioder, men føler ikke at det har gjort nogen forskel eller gjort det lettere at slippe misbruget. -Der var et mønster i det, og jeg kunne ikke lade være. Fra jeg åbnede flasken fortsatte jeg. Og så ér det jo et misbrug, kan hun se i dag. Alligevel var hun skeptisk, da Steffen Ipland efter et halvt års tid foreslog hende at tage et ophold på et behandlingshjem for misbrugere. Men efter at have tænkt over det i et stykke tid, besluttede hun at prøve at se, hvad der ville ske, hvis hun kom helt væk fra Køben havn i nogle måneder. Valget faldt på forskningscentret Ringgården, hvor Soleil fik mulighed for at deltage i et særligt forløb med stor vægt på psykoterapi. -Opholdet hjalp mig til at fokusere og være opmærksom på, hvad problemet er, og så havde jeg et stort behov for det terapeutiske, fordi jeg havde så mange ting og traumatiske oplevelser, der slet ikke var taget hul på, siger Soleil med henvisning til sin opvækst og tragedierne i hendes nærmeste familie. -Det handler om at lære sig selv at kende, og lære, at der er en årsag til at man gør, som man gør. Man er ikke bare sit misbrug, fastslår hun. Hvad gør Forward? På spørgsmålet om, hvad det egentlig er, Forward gør, svarer Soleil først: -Ja, hvad er det de ikke gør, men efter at have tænkt lidt mere, uddyber hun sit svar. -Der er to nøglebegreber i Forward. Det ene er, at du bliver mødt med en ubetinget accept, hvor der bliver sagt: Du er go nok som du er! Den anden er, at man får den tid, der skal til, og ofte bliver der sagt: Gå nu ikke for hurtigt frem! eller Det har du jo prøvet, skal du ikke prøve noget andet i stedet? Og så kommer man til at arbejde med sig selv, og sin adfærd, så man forstår de mekanismer, som får en til at drikke. Meningen er at udvikle sig, og går man forkert, så er de der til at samle dig op igen. Erobre livet Efter yderligere en periode i Forward havde Soleil arbejdet sig frem til, at det rigtige for hende var at gå i gang med den uddannelse i socialpsykologi, som hun nu er ved at gøre færdig. Hun er ikke elev i Forward længere, men kommer stadig på besøg en gang imellem for at tale med de medarbejdere, hun kender fra sin tid som elev. De er blevet en central del af hendes netværk i livet og et bagland hun kan dele glæder og sorger med. -At jeg har kunnet blive dirket op og komme til der, hvor jeg er i dag, er 100 % Forwards skyld. Ellers havde jeg bare lagt låg på og kørt videre. Det er som at få livet tilbage igen, og dét har jeg ikke kunnet uden dem, slutter Soleil. Miljøpladsen: Højt til loftet Reportage Af Malene Alexandersson Foto: Malene Alexandersson og Anders Bentzon Per i gang med at skille en computer ad i Internetstoppestedet. Måske kan nogle af delene bruges i en anden computer. Arbejdet på Miljøpladsen er en vigtig del af driften på Kofoeds Skole. De synlige resultater og små succesoplevelser giver eleverne fornyet gejst og handlekraft i hverdagen. Klokken er 7 mandag morgen, og Per er som så ofte den første, der møder ind på Miljøpladsen. Først om en time dukker de andre elever op, men Per kan godt lide at komme tidligt i gang med dagens opgaver. Han er 26 år, og har allerede været på Kofoeds Skole i flere år, så han har prøvet lidt af hvert. Men nu arbejder han mest med computere og finmekanik. -Jeg kan godt lide at arbejde med elektronikken, og her er rart at være, fortæller Per, mens han rutineret tager bagpladen af en fladskærm. Der er et virvar af ledninger, printplader og dimser i Internetstoppestedet, som den skurvogn bliver kaldt, hvor Per sammen med tre andre elever tager sig af skolens aflagte computere. De skiller dem ad og genbruger de dele, som ikke er ødelagt. De reparerer også computere, fladskærme og anlæg for skolens øvrige elever. En gratis service, som selvsagt er populær. Udenfor begynder der så småt at komme liv på pladsen. Én tænder motoren på gaffeltrucken for at stable gårsdagens brændeproduktion, mens andre gør sig klar til at beskære træer og luge bede. Miljøpladsens folk står nemlig også for at vedligeholde skolens udendørsarealer, og ifølge værkstedsassistent Bjarne Levander vælger mange netop at være på Miljøpladsen, fordi de foretrækker fysisk arbejde ude i den friske luft. Hverdag med rutiner og rammer Det er meget forskelligt, hvad der ansporer eleverne til at komme på Kofoeds Skole. Mange har tidligere haft arbejde, men er af den ene eller anden grund kørt skævt i det, for eksempel med misbrug eller sygdom. -Det kan være svært at finde tilbage til en daglig arbejdsrutine, hvis man har været uden for >> MILJØ- OG EJENDOMSSERVICE I afdelingen kan eleverne snuse til jobfunktioner som gårdmand, vicevært, cykelsmed, finmekaniker og metalarbejder. Opgaverne omfatter blandt andet affaldssortering, vedligehold af grønne områder, flytteopgaver på skolen, brændeproduktion, snerydning, mindre anlægsopgaver, cykelværksted, smedearbejde og VVS-arbejde. Afdelingens medarbejdere vejleder i jobsøgning. Der er indskrevet 25-30 elever i afdelingen, flest mænd, men også kvinder. 8 Kofoeds Avis september 2010 Kofoeds Avis september 2010 9

>> arbejdsmarkedet i mange år, og desuden har haft en masse problemer at skulle slås med, forklarer Bjarne Levander. -Her på Miljøpladsen får de genskabt en hverdag med rutiner og rammer, og de bliver styrket i deres tro på, at de har noget at byde på, fordi de udfører meningsfuldt arbejde, der betyder noget for andre. Ifølge Bjarne Levander er det vigtigt, at eleverne selv oplever, at de skaber synlige resultater i hverdagens opgaver. Det giver handlekraft. Også til at tage hånd om sin livssituation. - Vi lægger vægt på, at hver enkelt selv skal tage ansvar, selv når livet er uoverskueligt. Det sker nogle gange, når mennesker har været en sag i systemet i mange år, at de bliver institutionaliseret, og det prøver vi at få dem væk fra ved at opfordre til handling, for eksempel at kontakte sin læge eller bestille en tid hos skolens psykolog- To fattigdomskonferencer på Kofoeds Skole! Mange har svært ved at forstå, at der er fattige i Danmark, også her i EU s fattigdomsår. Derfor inviterer Københavns Kommune, Socialpolitisk forening og EAPN.dk til to fattigdomskonferencer, som afholdes på Kofoeds Skole den 2. og den 3. november kl. 13 16. Konferencerne er åben for alle interesserede. Formålet er at fremlægge fakta om aktuelle forhold, muligheder og mangler og debattere forslag til indsatser mod fattigdom og social eksklusion. På den første konference gøres status for fattigdomsåret. Dagen efter fokuseres på løsninger på kort og lang sigt. Programmerne for de to konferencer er endnu ikke udarbejdet, men vil blive offentliggjort på www.kofoedsskole.dk senere på efteråret. Er du interesseret i at deltage, kan du henvende dig til Ole Meldgaard ole@kofoedsskole.dk. -om rådgivning eller advokatvagt. Det er de små succesoplevelser, der gør, at man genvinder følelsen af at være herre i eget liv. Godt kammeratskab Tonen kan til tider være rå på pladsen, men eleverne er gode til at tage sig af hinanden. -Og gode til at tåle hinanden, griner Bjarne Levander og tilføjer -Nogle gange er det rigtig godt, at vi er under åben himmel med meget højt til loftet! Mange får et godt socialt netværk, og det er ikke sjældent, at elever bliver ved med at komme på frivillig basis, når deres kontraktforløb er udløbet. Per er en af dem, der kommer frivilligt. Men han søger også job, og han håber snart at finde et arbejde, hvor han fortsat kan rode med elektronikken. Sommermarked i regnvejr Selvom vejret ikke viste sig fra sin pæne side, var humøret alligevel højt til årets sommermarked d. 10. juni. Skyerne og regnen holdt desværre mange gæster væk fra arrangementet, som ikke var så velbesøgt som det plejer at være. Til gengæld fik elever og medarbejdere gode muligheder for at rykke tættere sammen inden for i dramalokalet, hvor der blev spillet, danset og sunget så ikke et øje var tørt, og festen fortsatte til langt ud på eftermiddagen. -thop på museum Scherfig-malerier udstilles på Arken Kofoeds Skole er den lykkelige ejer af to malerier af forfatteren og maleren Hans Scherfig. De to karakteristiske Scherfig-malerier, Junglebillede fra 1959 og Næsehorn på savannen, 1977 hænger til daglig på væggen i Receptionen i stuen og i Kursuslokalet på 4. sal. Men fra slutningen af august og til starten af februar 2011 vil de være væk fra deres vante pladser. Kofoeds Skole har Støttekreds Vi modtager en del henvendelser fra støttemedlemmer, som har betalt deres faste kontingent, og ikke forstår hvorfor der er et girokort med deres navn på avisens bagside. Der er navn på girokortet for at vi kan holde styr på hvem indbetalingen kommer fra. Har du allerede betalt dit kontingent skal du selvfølgelig ikke betale ekstra, og kan se bort fra girokortet. Men alle er selvfølgelig mere end velkomne til at give et ekstra bidrag. Husk, at alle donationer er med til at gøre en forskel for vores elever. -najan nemlig sagt ja til at låne billederne til en Scherfig-udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj. Udstillingen åbner den 18. september og kører frem til januar 2011. I øjeblikket arbejder skolen på højtryk for at finde ud af hvad den tomme vægplads i Recep tionen og Kulturlokalet skal bruges til i udlånsperioden. -thop Girokortet på avisens bagside Støttemedlem 1: Medlemskab 2010, 200 Støttemedlem 2: Medlemsskab 2010 for pensionister, 100 Evt. gave I alt Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb. Kofoeds Skole med på Kulturnat 2010 Kofoeds Skole gentager succesen fra sidste år og åbner igen dørene op på Kulturnatten i København. I løbet af aftenen vil publikum få mulighed for at kigge indenfor, når dørene slås op i Kofoeds Kælder. Som gæst vil man få en forsmag på, hvad det vil sige, at være elev på Skolen. Et udsnit af skolens værksteder vil være repræsenteret og eleverne står for at underholde med musik, sang og dans. Det vil være muligt at deltage i nogle af skolens aktiviteter og derved tjene Kofoed dollars på de arbejdende værksteder, som man kan købe forfriskninger for. Desuden vil skolens personale svare på spørgsmål og fortælle om skolens arbejde. -najan Arrangementet finder sted den 15. oktober 2010 fra kl. 18.00-00.00 i Kofoeds Kælder, Frederiksborggade 1A, Kultorvet. 10 Kofoeds Avis september 2010 Kofoeds Avis september 2010 11

Støt Kofoeds Skole Vores arbejde med socialt udsatte afhænger i høj grad af private donationer. Hver dag kommer der ca. 500 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for noget forskelligt. Private donationer gør det muligt at imødekomme mange behov. For eksempel at starte projekter, afholde arrangementer og yde såvel akut som langsigtet hjælp. Kofoeds Skole værdsætter alle bidrag og donationer. Det gør en verden til forskel for vores elever. Tegn et medlemskab eller giv et bidrag Du kan blive medlem af vores støttekreds for 200 om året eller vælge at give et engangsbeløb. Det kan du gøre på vores hjemmeside www.kofoedsskole.dk eller indbetale et beløb på girokonto 911 8845. Alle bidrag over 500 kan trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. Husk at oplyse dit cpr. nr., så sørger vi for at indberette til SKAT. Tilmeld dit faste bidrag til PBS Ved at tilmelde dig Betalingsservice, sikrer du, at dine fremtidige betalinger til Kofoeds Skole bliver betalt til tiden. PBS klarer betalingerne for dig. Samtidig letter du Kofoeds Skoles administrative arbejde, og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS elektronisk via vores hjemmeside. KONTAKT Ønsker du at vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 32 68 02 80. Gå ind på vores hjemmeside www.kofoedsskole.dk og læs mere om vores arbejde, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel. REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Malene Alexandersson og Naja Mammen Nielsen. LAYOUT: Rikke Saabye forsidefoto: Karin Riggelsen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: 1604-2654 Red. sluttet d. 17. august 2010 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. Kontakt Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk www.kofoedsskole.dk Postgiro: 9 11 88 45 Næste blad udkommer 1. december 2010 Skriv til redaktionen: kommunikation@kofoedsskole.dk Få Kofoeds Avis tilsendt: Kontakt Kofoeds Skole 32 68 02 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk Magasinpost UMM ID nr.: 42416 Afsender: Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S. Støttemedlem 1: Medlemskab 2010, 200 Støttemedlem 2: Medlemsskab 2010 for pensionister, 100 Evt. gave I alt Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.