Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Relaterede dokumenter
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Når kolde hænder bliver varme

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Anbringelse i slægt eller netværk

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Baseline. Sverigesprogrammet

Hvad gør svenskerne?

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Notat MHF/november Den svenske model

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Socialrådgiverdage 2015

Tidlig Indsats Livslang Effekt

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet

Herningmodellen - Børn og Unge

Hvad bringer fremtiden?

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Opfølgningsrapport på Baseline

Børn og Unge August 2013

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne Baseline & 1. opfølgning

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på delprojekterne Sverigesteam, Inklusion og Sundhedsfremme

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Initiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Notat vedrørende besparelsesforslag med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet.

Fra institution til familiepleje

Målopfyldelse regnskab 2014

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg. Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram

Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Den svenske model - DSM Dagsorden

Emne: Systematisk helhedsorienteret myndighedssagsbehandling for børn og unge

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Styring af det specialiserede udsatte område

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Herningmodellen Børn & Unge

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Analyserapport Herning Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge

Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den )

Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018

Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Fælles Indsats status maj 2019

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i og måltal for Gns Gns Gns Gns.

Vi bygger videre... på det gode fundament! STRATEGI I FAMILIE & FOREBYGGELSE Vi vil MER sammen

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019

Sverigesmodellen i praksis

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst

Indsatsområder & løsningselementer

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017

Forord. Marts 2012 Torben Buse Direktør. /Forord, Tæt på en svensk kommune. 1 KREVI 2010, KREVI 2011a

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Resultatmål og nøgletalskataloget. Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15.

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

Bilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning

Fælles Børn - Fælles Indsats

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed

Familie- og Dagtilbudsafdelingen, Hvidovre Kommune. Udviklingsplan. Lige Muligheder

Opfølgning på mål for Budget 2017

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg

Transkript:

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale rammevilkår God økonomistyrer Ingen alarmklokker hos den svenske socialstyrelse og eksperter Kilde: KREVI 2012

Indsatstrappen og tænkningen i Borås Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelser på eget værelse Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i forskellige typer af familiepleje Anbringelse i Institutionstilbud

På tværs af indsatstrappen i Borås Normaliseringsperspektiv man skal lære at håndtere hverdagen Udstrakt grad af konsensus om indsatstrappe og normaliseringsperspektiv & om: Økonomisk bevidsthed og faglig evidensbasering Arbejder med og inddrager familie og netværk på alle indsatstrin Styrket sagsbehandling, inkl. tæt opfølgning på anbringelser og hjemmebaserede indsatser - som følge heraf 15-20 børnesager per sagsbehandler Stor tværkommunal enhed med specialiseret og bred indsatsvifte spiller væsentlig rolle som leverandør Alle indsatstrin anvendes

Borås-modellen: Hvad giver den? Sagsbehandlere der har tid til at arbejde i alle sager som er tæt på de udsatte og følger op på de indsatser der sættes i værk Fokus på forebyggelse og hjemmebaserede indsatser (öppenvård) o Udgiftsfordelingen: Andelen af udgifter anvendt på forebyggelse og behovsprövad öppenvård (hjemmebaserede indsatser)* Borås 44 % ifht. DK 34 % (jf. KREVI-rapport 2012) Et institutionslet anbringelsesmønster: o Relativt mange anbragt i familiepleje (flere forskellige typer), herunder relativt mange anbragt hos slægt- og netværk (75%) o Tidsbegrænsede institutionsanbringelser (25%)

Eksempel: Varigheden af afsluttede institutionsanbringelser i Borås - SDF Väster, 2012 Institutionsanbringelser = HVB-hem och de sikrede SIS-institutioner Kilde: Borås Kommune Institutionsanbringelser af 1-4 måneders varighed 35 % Institutionsanbringelser af 4-8 måneders varighed 18% Institutionsanbringelser af 8-12 måneders varighed 12% Institutionsanbringelser af 12-14 måneders varighed (bortset fra enkelt sag, der varede længere end 14 måneder) 35%

Enhedschef i Borås om formålet med institutionsanbringelser: Du kan bryde en problematik på en institution. Men på en institution kan du ikke fuldt ud lære, hvordan du skal klare dig i samfundet. Det skal du gøre hjemme. (Citat fra Borås i Krevi-rapporten 2012)

Samarbejde omkring det enkelte barn/ ung

Mulighed for en bedre kvalitet når man læser den eksisterende (Bo Vinnerljung, Tore Andreassen, danske SFI etc.) Der er ikke noget der tyder på at anbragte klarer sig godt sammenlignet med ikke-anbragte hvorfor forebyggelse er værd at satse på MEN alt kan ikke forebygges Der er ikke noget der tyder på at lange opvækstplaceringer i institutionelle rammer er godt for udsatte børn og unge ingen eller tidsbegrænsede institutionsforløb med sigte på hjemmebaseret eller familieplejebaseret indsats er værd at satse på En billigere praksis (sammenlignet med traditionel dansk praksis)

Hernings arbejde med Borås-modellen og resultaterne efter 2 år

Hvad har vi gjort i Herning Vi har omlagt vores praksis. Det handler både om myndighedsog tilbudsniveauet Vi har adopteret indsatstrappen og tænkningen og arbejdet på at skabe forudsætningerne for at det kan lade sig gøre på den gode måde Vi har udviklet vores indsatsvifte med bl.a. flere forebyggende og hjemmebaserede indsatser samt tidbegrænsede institutionsanbringelser Vi har ikke et tværkommunalt aktieselskab som Borås, men noget der minder om det: Hedebocentret og Børne- og Familiecenter Herning

Hvad har vi gjort i Herning? Vi har med henvisning til Borås business case overbevist vores politikere om at det vil give menneskelig og økonomisk gevinst at investere i flere sagsbehandlere (20-25 børn per rådgiver) Vi har styrket sagsbehandlerene ved at sætte dem sammen med sundhedsplejersker og PPR-psykologer og skabe tættere forbindelser til skoler og dagtilbud styrket det tværfaglige samarbejde internt og eksternt

Nogle af resultaterne indtil nu Vores sagsbehandlere understøttes mere og har fået mere tid til at arbejde i deres sager og komme tættere på børnene, de unge, deres familier og netværk o Det forebyggende arbejde (Sundhedsplejen, PPR, skoler og dagtilbud) o Det undersøgende arbejde og matchningen ( 50 undersøgelsen, netværksafdækningen og matchningen) o Det opfølgende arbejde: Opfølgningerne er bedre og hyppigere (fremmende for relationen og tilliden samt muligheden for løbende at evaluere på de iværksatte indsatser)

Nogle af resultaterne indtil nu Sagsbehandlerne oplever at de i dag kan udføre rigtigt socialt arbejde - det de oprindeligt blev uddannet til Planlagt travlt i stedet for hovedløst travlt. Går forlæns ind i sagerne fremfor at brandslukke Færre akutte sager og rødglødende telefoner Vores børn, unge og familier ved hvornår vi kommer igen og at der ikke er lang tid til Klagerne er faldet og er i dag få Ingen stigning i uplanlagte forløb (sammenbrud) Skoler og dagtilbud er positive og anbefaler udrulning o o o Inddragende netværksmøder med kort aftræk Øget synlighed og tilgængelighed Fælles tværfaglig indsats fra kommunens side

Foreløbige resultater Tallene peger også i den rigtige retning Foranstaltningsforbruget er i bevægelse www.sverigesprogrammet.herning.dk

Antal anbragte årsbørn, Sverigesteamet Foranstaltning 30. juni 2013 (Baseline) 31. december 2014 Institutionsanbragte 12,1 5,9 Familieplejeanbragte 33,5 34,4 Anbringelser hjemmebaserede (efterskoler, eget værelse, Olufsgade/Bomiljøet) 3,4 5,6 Anbringelser i alt 49,0 46,0 Diverse forebyggende foranstaltninger (MST/-CM, FFT, aflastning, Broen, Support, støttekontakt v. HBC) 15,9 20,7 www.sverigesprogrammet.herning.dk

Finansieringen Business casen holder også vand 2013 2014 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000-2.000-3.000-4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0-1.000-2.500

Læs mere om Hernings Sverigesprogram "Tættere på. Godt på vej via hjemmesiden: http://sverigesprogrammet.herning.dk/ Næste arrangement hvor Herning fortæller om Sverigesprogrammet er fredag den 29. maj 2015 kl. 10:15-14:30 i Herning - Tilmelding foregår via Stinne Højer Mathiasen, mail: bofsm@herning.dk og foregår efter først til mølle princip

TÆT PÅ FAMILIEN - OMSTILLING AF UNGEOMRÅDET Hallur Gilstón Thorsteinsson, programchef SOCIALFORVALTNINGEN

DEN BRÆNDENDE PLATFORM Strategisk velfærdsdagsorden Social mobilitet Systemlogik KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 22

KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 23

LIDT OM TAL OG UNGE Ca. 1.200 børn og unge får en børnefaglig undersøgelse. Ca. 3.100 foranstaltningssager for B&U under 18. Ca. 1.800 modtager en forebyggende foranstaltning Ca. 800 er anbragt uden for hjemmet På anbringelsesområdet udgør de 14-17-årige ca. 60% af det samlende forbrug til de 0-17-årige Kilde: BFCK, jan. 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 24

MED TÆT PÅ FAMILIEN SKAL DE UNGE OPLEVE: Tættere kontakt og øget dialog med deres sagsbehandler. At der opbygges og fastholdes støttende relationer mellem dem selv, familien og personer i familiens omgangskreds. At de integreres i det alm. samfund gennem skole, fritidsjob og aktiv fritid. At indsatsen er sammenhængende og passer til de behov som de selv og familien har. KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 25

Paradigmeskift Investering Fair proces Inddragelse af unge Samarbejde på tværs Fælles sprog Eksperimentiel tilgang KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 26

OMSTILLINGSPROCESSEN 2015-2017 2015: Testår med fokus på implementering af tilgang i organisationen og afprøvning i praksis. 2016: Systematisk eskalering. Tilpasning på baggrund af evaluering og erfaringer. 2017: Videreudvikling og kvalificering af indsatser. Tilpasning af organisation og tilbud. 2015 Kick off Opstart Laboratorium Opstart Laboratorium 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Praksisnær, lokal omstilling/afprøvning Fokus: Tættere kontakt Relationer Integration Sammenhæng Projektrunde 1 (partnerskaber) i(partnerskaber (111 8-10 projekter med fokus på internt samarbejde og fælles løsning Afprøvning af nye samarbejdsformer og løsninger i BBU Afprøvning på tværs af forvaltninger/sektorer Processtøtte, opkvalificering og kurser Fair proces for ledere (4 hold) Projektrunde 2 (partnerskaber) 8-10 projekter med fokus på eksternt samarbejde og fælles løsning KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN / SIDE 27

KØBENHAVNS KOMMUNE / SOCIALFORVALTNINGEN TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN / SIDE 28

Tak