Abstract Projektet forsøger igennem en socioteknisk tilgang at bidrage til forståelsen af de barriere, der måtte ligge til grund for energirenoveringers manglende udbredelse i Danmark. Dette gøres ved at analysere andenhåndsempiri fra forskellige kerneundersøgelser, der findes inden for feltet, med socio-tekniske og sociologiske funderet teorier bestående af Rogers teori om diffusion of innovation og Elizabeths Shoves, Gullestad og Aune samt Brands forståelse af sociale praksisser og hverdagsliv. Projektets bidrag kan ses ud fra en tese om, at der i forvejen findes studier af vane-bestemt energiforbrug koblet til sociale praksisser og hverdagsliv, men at koblingen i forhold til enkeltstående energiadfærd såsom energirenovering er mangelfuld. Analysen peger på en række nye sammenhænge mellem teori og empiri, der kan bidrage til en bedre forståelse af den systemtræghed, der ses i forhold til energirenovering. Disse sammenhænge konstituerer sig i grundlæggende træk omkring energirenoverings kompleksitet både som værktøj og begreb, måden hvorpå den italesættes af både konstruktiv og destruktiv karaktér og dens påvirkning af den enkelte forbrugers konstruktion af hjemmet og hverdagsliv. Disse sammenhænge vidner om, at feltet har et tværfaglig potentiale, som er vigtig at udfordre det eksisterende arbejde, inden for feltet, med. 1
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 6 1.2.1 Uddybning... 6 1.2.2 Arbejdsspørgsmål... 7 1.3 Afgrænsning... 7 1.3.1 Økonomi... 7 1.3.2 Energirenovering hos offentlige instituitioner... 8 2 Forståelse... 9 2.1 Social Construction of Technology (SCOT)... 9 2.2 Socioteknisk system... 10 2.2.1 Hvad er et socioteknisk-system?... 10 2.2.2 Transition... 11 2.3 Forståelsessyntese... 12 2.4 Læringsproces... 12 2.4.1 Tekno- og sociokratiet... 13 3 Metode... 14 3.1 Projektmodel... 14 3.1.1 (0)Socioteknisk sfære... 15 3.1.2 (1)Problemsky... 15 3.1.3 (2)Teori... 15 3.1.4 (3)Analyse... 15 3.1.5 (4)Diskussion... 16 3.1.6 (5)Konklusion... 16 3.2 Tilgang til projektet... 16 3.3 Udvælgelse af empirisk materiale... 17 3.3.1 Begrundelse for valg af konkrete rapporter... 18 3.4 valg af teori... 21 3.4.1 Argumentation for udvælgelse af relevant teori... 21 3.5 Analyseproces... 22 3.6 Metoderefleksion... 23 4 Barrierer for energirenovering... 25 4.1 Kommunikation... 26 4.2 Økonomi... 29 4.3 Teknisk... 31 4.4 Æstetik og komfort... 33 4.5 Lovgivning... 35 5 TEORI... 37 2
5.1 Miljøsociologi v. Elizabeth Shove... 37 5.1.1 Nøglebegreber... 38 5.1.2 The Sociology of Energy... 39 5.1.3 Agendas for Future Sociology... 39 5.2Everett Rogers Diffusion of Innovations... 44 5.2.1 Nøglebegreber... 45 5.2.2 Heterofil og homofil kommunikation... 47 5.2.3 Kommunikationskanaler... 47 5.2.4 Re-invention... 47 5.2.5 Sociale strukturer og opinion leaders... 48 5.2.6 Opinion Leadership og Change Agents... 48 5.2.7 Innovation-decision process... 49 5.3 Hjemmets sociale konstruktion v. M. Gullestad & M. Aune... 50 5.3.1 Individet, Hverdagsliv og hjemmet... 50 5.3.2 Hjemmets betydning for konstruering af praksisser... 51 5.3.3 Hjemlige kulturer og energi... 52 5.3.4 Opgøret med energiforbrugere som økonomisk-rationelle... 54 5.4 Karl-Werner Brand... 54 5.4.1 Økologi og livsstil... 54 5.4.2 Miljømentaliteter... 55 6 Analyse... 58 6.1 Italesættelsen af energirenovering... 58 6.2 Viden og kompleksitet... 61 6.3 Fokus på individets anskuelse... 64 6.4 Helhedsløsninger... 67 6.5 Analysekonklusion... 69 7 Diskussion... 72 7.1 ESCO; et opgør med de teknologi-økonomiske barriere... 73 8 Konklusion... 75 Litteratur... 77 Bilag Empiri... 79 3
1 INDLEDNING Klimaændringer og den globale miljøsituation har gennem de sidste årtier indvundet mere opmærksomhed på den politiske dagsorden på internationalt, nationalt og regionalt plan. Videnskabelige rapporter og artikler dokumenterer signifikante ændringer i jordens klima og økosystemer forstærket af den menneskelige udledning af drivhusgasser i atmosfæren (IPPC AR4: 2007 :30). Den primære konsekvens ses i en global opvarmning som resultat af øget drivhuseffekt. Sekundært følger konsekvenser som vandsstigninger i havene, øget frekvens af ekstreme vejrfænomener, markante ændringer i nedbørsmønstre mm. (IPPC AR4:2007:46) og på længere sigt kan sådanne ændringer bidrage til en global ustabil udvikling med massemigrationer og økonomisk kaos. Disse klimaforandringerne er indikatorer for en overbelastning af klodens resiliens. Den primære årsag hertil findes i den øgede afbrænding af fossile brændsler, og dermed øget koncentrering af drivhusgassen CO2 i atmosfæren. Denne emission har udviklet sig i takt med industrialiseringen og teknologiseringens krav om øget energiforbrug dette gælder især for de højtudviklet lande. En markant reducering af vores energiforbrug inden for den nærmeste fremtid er af afgørende betydning for planetens fremtidige tilstand. Dette vil kræve en omstilling i de eksisterende produktions- og forbrugssystemer, samt et samarbejde der strækker sig over landegrænser og opsætter globale målsætninger for en øjeblikkelig reducering af drivhusgasser i atmosfæren. Kyotoprotokollen er det første eksempel på en sådan konvention, der har opsat bestemte emissionsreduktionsmål for medlemslande (IPPC AR4:2007:62). EU har opsat en ambition om at den samlede emission for de europæiske medlemslande skal reduceres med 80-95% inden år 2050. For Danmarks vedkommende alene, vurderes det af klimakommissionen, for realistisk at nå 100% reduktion til denne tid. (Klimakommissionen:2010:13). For at opnå dette mål kræver det dels en omlægning til et fossilfrit energisystem samt at energieffektivisering indtænkes i alle energiforbrugende institutioner. Energieffektiviseringer af energiforbrug estimeres af klimakommissionen til potentielt at kunne reducere det danske energiforbrug med op til 25%. En reduktion der udover energieffektivisering i industrien, landbruget og på transportområdet i høj grad afhænger af den eksisterende boligmasse (Klimakommission:2010:28). 4
Efterisolering af et gennemsnitslig parcelhus og implementering af effektive energistyringssystemer vil potentielt kunne reducere energiforbruget til opvarmning med 60% (Klimakommission:2010:32). Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har ved 100.000 energimærkninger og deres forslag til rentable investering i energibesparende foranstaltninger, beregnet et besparelsespotentiale på opvarmning af danske boliger på 30-35 % (SBi:2009:10). Der findes altså tydeligvis et økonomisk incitament for at implementere energibesparende foranstaltninger i den eksisterende bygningsmasse - en proces der, i nærværende projekt, samles under betegnelsen energirenovering. I en teknisk-økonomisk betragtning findes der altså ikke nogen åbenlyse barriere for at energirenovere. Ud fra et sådan syn optræder der nemlig en god incitamentsstruktur, da der både findes gode sparemuligheder og relevante teknologier til rådighed. Hvorfor udbredelsen af energirenoveringer syntes at udeblive, er derfor hvor nærværende projekt tager sit udgangspunkt. 1.1 PROBLEMFELT Energi er blevet en så stor del af hverdagslivet, at brugen heraf og komforten den tilbyder, lader til at blive taget for givet. Forbrugeren er blevet forvent i forhold til energiforbruget, og opfattelsen af energi, som eksisterende i ubegrænsede mængder, synes at gøre sig gældende. Herved virker energibesparelser ikke indlysende for forbrugeren. I forhold til energirenovering ses flere barrierer opstå. Her kan mangel på teknisk viden angående bygningers energimæssige stand have afgørende betydning. Er bygningen ikke isoleret godt nok som den står nu? Så stort er energiforbruget da vel heller ikke? Den manglende tekniske viden og indsigt kan på den måde således skærme direkte for store besparelsespotentialer, der kan ligge i implementeringen af nye energibesparende foranstaltninger og teknologier. Samtidig kan økonomiske bekymringer eller uoverskueligheder gøre at muligheden ikke tages op til overvejelse, eftersom energirenovering af en bygning må ses som en større investering. Her kan der igen opstå en tilsløring af det besparelsespotentiale der ellers bevirker at en energirenovering financierer sig selv over en relativ kort årrække. Bedre og mere kommunikation angående potentialet for energirenovering er derfor en potentiel løsning på både økonomiske og tekniske barriere. I forsøget på at ramme den brede befolkning kan massemedier som kommunikationsplatform tages i brug i sammenspil med politisk fokus og regulativer. Spørgsmålet er bare om hvorvidt og hvordan budskabet vil have en indflydelse på 5
beslutningstagerne. Disse kommer i den sammenhæng til at blive betragtet som en homogen masse, der med stor sandsynlighed vil handle på baggrund af tekniske og økonomisk rationelle incitamenter. Trægheden i forhold til energirenovering kommer ikke kun til udtryk hos den private husejer, men gennemsyrer hele boligsystemet; fra ejendomsadministratorer, andelsforeninger, boligbestyrelser osv. Spørgsmålet er derfor, om denne træghed udspringer fra enkelte forbrugeres diverse konstituering af sociale praksisser, og om disse sociale konstruktioner kan italesættes teoretisk, med målet om en potentiel løsning. I forhold til spørgsmålets vigtighed for en potentiel energiomstilling, står det stadigt ubesvaret, og netop fra dette udspringer projektet og problemformuleringen. 1.2 PROBLEMFORMULERING Hvad kan socioteknisk teori bidrage med til forståelsen af barrier for udbredelsen af energirenovering i Danmark? 1.2.1 UDDYBNING I problemformuleringen optræder begreber og en forståelse, som søges udfoldet i dette afsnit. Med socioteknisk teori henvises der til teorier, som arbejder på tværs af sociologi og teknologi hvorfor forholdet imellem teknologi, samfund og kultur ses i sammenhæng. Energirenovering er som også tidligere nævnt en overordnet begreb for de forskellige energibesparende teknologier som kan implementeres i allerede eksisterende bygninger. Forståelsen henviser her til det faglige felt, der i forvejen er etableret, og som arbejder professionelt med at analysere og identificere de barriere der findes i den danske boligsektor. Udbredelsen af energirenovering er den udvikling, hvor med antallet af energirenoveringer stiger og fordeler sig i Danmark. Med problemformuleringens indkredsning omkring en socioteknisk vinkel antydes der at dette projektet, arbejder i det interface, der er konstitueret mellem forbrugeren og muligheden for at energirenovere. I dette interface er der fokus på sociale praksisser og den måde sociale konstruktioner, skabt i hjemmet, påvirker forbrugeren på. Den sociotekniske vinkel anlægger altså projektets forståelsesramme i arbejdet med de barriere, der opstår i 6
beslutningsprocessen op til en energirenovering. Denne forståelsesramme er nærmere beskrevet i afsnittet forståelse. 1.2.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL For at nå til en besvarelse af problemformuleringen, er herunder udarbejdet 4 arbejdsspørgsmål: - Hvordan kan en model opstilles, som administrere og anskueliggøre de mange empiriske perspektiver på energirenovering? - Hvordan kan en rammeforståelse udvikles, som inkorporere vigtige betragtninger om den sociale konstruktion af teknologi og hjem? - Hvad har det hidtidige rationale inden for energirenovering været, og er det tilstrækkeligt/ønskeligt i forhold til en videre udbredelse? - Findes der allerede potentielle implementeringsmodeller, der er designet til at afskrive barrierer som økonomi? 1.3 AFGRÆNSNING På trods af at vi erkender, at energirenovering, besidder en bred vifte af kausalforklaringer, som alle er vigtige at belyse, har vi i projektets indledende faser afgrænset os fra nedenstående facetter: 1.3.1 ØKONOMI I projektets empiriafsnit introduceres begrebet økonomi. Herfor er det vigtigt at nævne, at vi i projektet afskriver os fra den grundlæggende teoretiske forståelse af begrebet. Altså søger vi ikke at analysere eksempelvis cost-benefit eller forrentningspotentialet. Det økonomiske perspektiv udspiller sig både på mikro- og makro niveau, og vil ud fra forskellige betragtninger indeholde dertil lige forskellige problemstillinger. Dette er søgt afskrevet idet vi finder, at det ingen interesse har i forhold til vores overordnede forståelsesramme for projektet. Det økonomiske aspekt vil indgå som en naturlig del af vores empiri, som et interessefelt, der knytter sig til sociale barrierer. 7
1.3.2 ENERGIRENOVERING HOS OFFENTLIGE INSTITUITIONER I projektet afskriver vi os fra at behandle energirenovering hos offentlige institutioner. Der findes herunder, ligeledes et kæmpe energibesparelses potentiale, men vi forestiller at der her ligger andre værdier, normer, interesser og handlingsrationaler til grund for beslutninger omhandlende energirenovering. Dette baseres på ideen om at de offentlige institutioner, i højere grad abonnerer på et teknokratisk og mere teknisk-økonomisk baseret rationale. Mere præcist formuleret opererer offentlige institutioner med ideen om at bygninger skal være rentable, og i form af at renoveringerne sker i et offentligt professionelt regi, og ikke af egen fri vilje, mener vi ikke nødvendigvis at de samme barrierer gør sig gældende. Desuden ser vi også at der allerede bliver foretaget en masse energirenoveringer af offentlige bygninger, ergo kan størrelsen af barriererne ikke være konstrueret identisk med dem som regerer hos den private boligejer. Dog har vi valgt at inddrage empiri omkring alment boligbyggeri. Der findes ved alment boligbyggeri beboerdemokrati, og alle større beslutninger, herunder beslutninger omhandlende energirenovering, skal godkendes af beboerdemokratiet, med minimum 50% stemmer(rab, 2008). 8
2 FORSTÅELSE I følgende afsnit vil projektets forforståelse blive gennemgået. Forforståelsen skal ses som den sociotekniske sfære, i hvilken vi angriber vores problemformulering. Efterfølgende vil metoden blive gennemgået i afsnit 3 Metode. 2.1 SOCIAL CONSTRUCTION OF TECHNOLOGY (SCOT) SCOT er en videreudviklingen inden for det akademiske felt Social Shaping of Technology (SST). Denne står i modsætning til teknologi-deterministiske tankegange, og lægger i stedet vægt på en undersøgelse af teknologier som sociale konstruktioner. SCOT anskuer derfor ikke teknologien som enestående uafhængig aktør, men forklarer at der er tale om en radikal konstruktivisme, som ikke blot hævder, at det sociale har indflydelse på det teknologiske, men argumenterer for, at selve teknologiens betydning og design, er produkt af sociale gruppers arbejde og forhandlinger (Jensen et al, 2007: 44). SCOT gør desuden op med hidtidige forestillinger, om teknologiens udvikling, som værende lineære udviklende imod en determ endelig form. Her argumenteres i stedet for at teknologiske artefakter udvikler sig multi-direktionelt og at disse eksisterer i et utal af konfigurationer, som alle konstant kæmper om at blive den dominerende: In SCOT the developmental process of a technological artifact is described as an alternation of variation and selection ( ) If a multidirectional model is adopted, it is possible to ask why some of the variants die, whereas others survive. (Pinch&Bijker,1987: 28). I SCOT opereres der med nogle vigtige nøglebegreber: relevante sociale grupper, fortolkningsfleksibilitet, teknologisk ramme, stabilisering og lukning, som nedenfor vil uddybes i en yderligere introduktion af SCOT. De relevante sociale grupper er konstitueret af mennesker, institutioner osv. og er grupperinger i samfundet, som forhandler om og diskuterer teknologiens udformning. Grupper varierer af størrelse, og prøver at dominere hinanden ved forskellige retoriker og italesættelse, både af hinanden, men i lige så høj grad af den givne teknologi(pinch&bijker,1987: 30). Den teknologiske ramme er det element som konstituerer den relevante sociale gruppe som relevant og består af en konsensus om at teknologien er konstrueret gennem sociokulturelle og politiske ligheder(jensen et. al, 2007:48). Fortolkningsfleksibiliteten er en størrelse, der beskriver forskellen i, hvordan forskellige relevante sociale grupper fortolker 9
teknologien. Det vil sige, at hvis to relevante sociale grupper er fundamentalt forskellige i deres betragtning af en teknologi, er fortolkningsfleksibiliteten høj. Det skal tilføjes, at fortolkningsfleksibilitet også agerer internt i de relevante sociale grupper, idet begrebet forklarer at der i bund og grund ikke findes én rigtig måde at designe en teknologi. Derimod er det vigtige, selve brugen af teknologien og de mennesker der skal bruge den(pinch&bijker,1987: 40). Stabilisering og lukning handler først og fremmest om at når en relevant social gruppe konstitueres, mindskes deres interne fortolkningsfleksibilitet og når denne når nul ses gruppen som stabiliseret. Lukning er en reduktion af den overordnede fortolkningsfleksibilitet imellem de forskellige relevante sociale grupper. Lukning sker derved gennem den sociale konstruktion og iscenesættelse en given teknologi(pinch&bijker,1987: 44). 2.2 SOCIOTEKNISK SYSTEM Dette afsnit forsøger kort at redegøre for hvordan projektets forståelsesramme, overordnet baseres på en idé om socioteknisk systemer. 2.2.1 HVAD ER ET SOCIOTEKNISK-SYSTEM? Projektets sociotekniske begreb, er i høj grad adopteret fra Frank Geels, og hans Multi-level model. Denne model forklarer at der i en hver form for teknologisk transition, altså f.eks. en inkorporering af en nicheteknologi i almen brug, er tre vigtige faktorer at regne på: Nicheinnovationen, sociotekniske regime og det sociotekniske landskab, se figur 1. Det sociotekniske regime, er måden, hvorpå teknologien er inkorporeret i samfundet. Som det ses i modellen indgår der i regimet faktorer eller aktører som kultur, teknologi, industrien osv. som i deres relationer skaber en gensidig afhængighed og derved sporafhængighed inden for regimet. Regimet understøtter altså eksisterende systemer med vanetænkning samt dominerende normer og antagelser. Nicheinnovationer, er de teknologier/innovationer som søger at blive optaget i regimet. Det sidste niveau er det sociotekniske landskab, der består af ekstern påvirkning af systemet som er uden for systemet og den enkelte aktørs kontrol. Det kan udspille sig som socio-politiske fluktueringer, som dækker over politiske og sociale strømninger eller ekstreme hændelser, som f.eks. regeringsskift, krig eller naturkatastrofer. 10
2.2.2 TRANSITION Geels forklarer at en typisk måde, hvorpå nicheinnovationer optages i regimet er ved ændring af det sociotekniske landskab. Geels forklarer det med at landskabet udvikler sig over tid, og har en bølgende form, som nogle gange dykker ned og åbner op for en mulig adoption af nicheinnovationer. Rekonfigureringen sker dog ikke altid kun som en adoption af nicheinnovationen...niches can play different roles. They can grow and become a new regime that eventually replaces the old one, but they can also be incorporated into existing regimes. (Schot&Geels, 2008: 547) Dog er det ofte diskuteret, hvad der specifikt resulterer i en rekonfigurering af det sociotekniske regime. Shove&Walker forklarer at the key idea is that change takes place through processes of co-evolution and mutual adaptation within and between the layers. Der findes altså et utal af optiker, hvorpå det sociotekniske system og den dertilhørende transition kan forklares. Den vigtigste pointe er dog at der ved teknologisk innovation ageres under alle tre lag fra multi-levelmodellen. Figur 1: Geels multilevelmodel 11
2.3 FORSTÅELSESSYNTESE I forhold til at applikere disse to teorier på projektet, har vi valgt at lave en teoretisk syntese, hvori det søges tydeliggjort, hvad projektets overordnet rationale er. Grundlæggende dannes projektets forståelsesramme ud fra SCOT, altså at teknologier overordnet konstitueres igennem brugen og at det er igennem menneskers diskursive forhandlinger, at teknologien finder sin form. Brugen af SCOT eksemplificerer dermed at projektet holder fokusset på den sociale konstruktion af teknologier. Geels sociotekniske multi-level model, bruges til at beskrive helheden af systemet. Altså benyttes Geels til at forklare den holistiske forståelse af et teknologisk system eller en transition. Ydermere bidrager Geels til en videre forståelse af omstillingsprocesser som en multi-levelproces. Men på trods af at Geels fungerer som det systematiske overblik, vælger vi aktivt kun at fokusere på den menneskelige brug og teknologien. Det er herfor vigtigt at bemærke at vi f.eks. ikke tager udgangspunkt i regulering eller produktion. Erkendelsen for begge teorier er dog også at der ikke kan findes en italesættelse af teknologi uden teknologiens tilstedeværelse. Overordnet opererer projektet derfor med et moderat socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Det erkender altså verdenen som værende konstrueret uden den menneskelige erkendelse af denne. Mere præcist erkender projektet teknologiens som værende eksisterende uden menneskelig erkendelse, men at teknologien kun kan udvikle sig og forbedres ved den erkendelsen. Det er netop denne problematik som vi søger løst. Hvordan kan italesættelsen bidrage til en forbedring af konceptet energirenovering? 2.4 LÆRINGSPROCES Vores overordnede billede af problematikken i implementering af energibesparende foranstaltninger udspringer fra en generel betragtning af den bæredygtige begrebsverden. Den primære problematik er som nævnt, at teknologierne til en omstilling af verdens, eller mere specifikt, Danmarks energiforbrug mod mere bæredygtige systemer, allerede findes. 12
2.4.1 TEKNO- OG SOCIOKRATIET Vi ser at styringen bag udbredelsen af bæredygtige teknologier ofte besidder teknokratiske tendenser. Grundlæggende er det et rationale som forklarer, at samfundet skal styres af en elite sammensat af videnskabsfolk og andre teknisk kyndige. Denne koalition udvikler herfor teknologier, som applikeres på samfundet. Grundlæggende homogeniserer teknokratiet forbrugeren, som én enkelt entitet. Overordnet kan betragtningen forklares som at hvis teknologien, i elitens optik er velkonstrueret, så vil teknologien nødvendigvis også adopteres. Projektets udgangspunkt er herfor at resultaterne i form af udbredelsen af energirenovering, under dette hidtidige teknokratiske paradigme, har været mindre imponerende. Netop derfor efterlyser vi det modsatte paradigme altså sociokratisk. Heri fraskrives teknokratiets logikker og der forklares, at hver person må betragtes som en egen entitet, og der ikke eksisterer en overordnet logik, men at verden konstrueres socialt. Dertil fokuserer sociokratiet også på at, der i teknologien ikke er noget iboende deterministisk, som autonomt vil skabe en brug af den givne teknologi, men at det er den sociale konstruktion af teknologien, som endeligt vil bestemme teknologiens konfigurering i systemet/regimet. Med dette udgangspunkt vælger vi i projektet at arbejde abduktivt, og arbejder her med ideen om at det nuværende teknokratiske paradigme, kan og skal udfordres ved argumenter funderet på de sociale konstruktioner- og praksisser bidrag til den nuværende ikkeeksisterende udbredelse. 13
3 METODE Dette afsnit har til formål at skabe et indblik i projektets metodiske valg. Indledende har projektmodellen til hensigt, at skabe forståelse og oveblik for rapportens opbygning. Derefter argumenteres for udvælgelsen af det empiriske materiale, samt for de teorier anvednt i analysen. Afsluttende redegøres for udarbejdelsen af vores selvdesignede analysemodel og reflekteres over metodiske til og fravalg. 3.1 PROJEKTMODEL Ved udarbejdelsen af rapporten så vi et behov for at udforme en projektmodel for rapportens opbygning, og de forskellige delelementers funktion og sammenspil. Modellen har til hensigt, i sammenhæng med de efterfølgende uddybende redegørelser, at skabe en forståelse for den måde hvorpå rapporten skal læses og forstås. Figur 2: Projektmodel Denne model skal ses i sammenhæng med den efterfølgende redegørelse for vores projektopbygning. Tallene referer til de tal der er tilføjet underoverskrifterne i afsnittet herefter, og modellen skal supplere den tekstmæssige udfoldelse visuelt. 14
3.1.1 (0)SOCIOTEKNISK SFÆRE Som overordnet teoretisk betragtning, anskuer vi energirenovering som værende et element i et socioteknisk system. Projektet erkender at der hverken kan fokusere på energirenovering eller sociologien som individuelle uafhængige aktører. Vi har her lagt fokus på de sociotekniske konstruktioner og rekonstruktioner, som agerer i forholdet mellem teknologi og mennesker. Den sociotekniske sfære projektet vil bevæge sig inden for er også beskrevet i afsnittet Forståelse (afsnit: 2). 3.1.2 (1)PROBLEMSKY Problemskyen indeholder alt empiri, og er et overordnet begreb, for hvordan empirien, på trods af forskellige forfattere, i høj grad forholder sig til hinanden. I skyen vil empirien blive vurderet og inddelt i en række temaer i projektet begrebsliggjort som empiriske kategoriseringer. Disse bekendes ved: Kommunikation, Viden, Lovgivning, Teknik og Komfort. For problemskyen har hele grundideen været at de komplekse problemstillinger og sammenhænge ved de identificerede barrierer for energirenovering, måtte søges simplificeret for at styrke læsevenligheden. Derfor vil skyen både vise sig visuelt samt i en tekstmæssigt udfoldelse. energirenovering. Problemskyen konstitueres og behandles i empiriafsnittet 4 Barriere for 3.1.3 (2)TEORI Vores teori vil søge at udvide forståelseshorisonten og skabe et indblik i de teoretiske optiker som vores analyse, og videre diskussion vil benytte sig af. Pointen er derved, at skabe det teoretiske fundament, hvorpå analysen, og konklusioner herpå, skal placeres. Teorierne udspringer primært fra socioteknisk betragtning af barriererne ved energirenovering, og indeholder bl.a. betragtninger gjort af forfattere som Elizabeth Shove og Everett Rogers. En udvidet argumentation for valg af teori findes i afsnittet 3.4 teorivalg, og udfoldelsen af de teoretiske elementer læses i det teoretiske hovedafsnit 5 Teori. 3.1.4 (3)ANALYSE Vores analyseafsnit vil arbejde med at sætte vores teorier og empiriske temaer i sammenhæng. I analyseafsnittet vil nye sammenhænge, opstået på tværs af de empiriske kategorier, eksponeres. Dette jævnfører en nedbrydning af kategorierne genereret i empirien, og de nye sammenhænge vil herefter skrives ud under titlerne: Italesættelsen af energirenovering, viden og kompleksitet, fokus på individets anskuelser og helhedsløsninger. 15
Analyseafsnittet findes under Analyse (afsnit 6.0), mens processen for hvordan analysen konstitueres redegøres for i Analyseproces (afsnit 3.5). 3.1.5 (4)DISKUSSION Diskussionen vil med udgangspunkt i den analytiske behandling af empiri og teori, videre diskutere de nye sammenhænge. Dette vil, med fokus på at udpensle teoretiske hotspots, bidrage til en forståelse og et overblik over den egentlige sammenhæng mellem energirenoveringsfeltet, og den nye teoretiske indsigt i barriereområder. Diskussionen vil finde sted i afsnittet Diskussion (afsnit 6.0). 3.1.6 (5)KONKLUSION Afsluttende for projektet vil være en konklusion, der helt konkret opsummerer projektets resultater (afsnit 7.0). 3.2 TILGANG TIL PROJEKTET Energirenovering er et komplekst konstrueret felt, hvorunder mange aktører er i spil. Vi er herfor gået til projektet, med en forståelse af energirenovering agerer i et krydsfelt imellem teknologi, økonomi, miljø, private forbrugere(boligejere), professionelle aktører og samfundsmæssige institutioner. Eksisterende forskningsarbejde og resultater heraf, lovmæssig regulering, finansieringsløsninger, teknologisk udvikling og den sociale italesættelse af energirenovering har tilsammen konstrueret feltet og skabt en forståelse af begrebet. Det er den forståelse, vi aktivt arbejder med, og udfordrer i forhold til sociologiske perspektiver, i forsøget på at bidrage til den herskende forståelse. I projektets indledende faser skabte vi indsigt i emnefeltet, ved at studere rapporter og projektbeskrivelser af allerede implementerede energirenovering. På denne måde fik vi skabt ikke kun en forståelse for de forskellige aktører, deres funktion og eksistens i feltet, men der dannede sig her også et billede af det dialektiske forhold imellem aktørerne. I denne afsøgning blev det også klart at, begrebet og emnefeltet energirenovering indeholder mange aspekter og elementer influeret af forskellige fortolkninger af forskellige aktører. For en fyldestgørende proces, og et velfunderet projekt, var det herfor essentielt at afgrænse området og indkredse vores interesse og fokus. 16
Som det beskrives og argumenteres for i afsnittet forståelse (afsnit 2.0) har vi arbejdet ud fra en moderat socialkonstruktivistisk tilgang. Dette baseret på vores ontologi, den ramme hvori vi gennem projektet har forstået og betragtet barrierer for energirenovering af boliger i Danmark, samt vores forståelse for hvordan vi betragter situationen i praksis i dag. Vi har arbejdet ud fra en erkendelse af at de teknologiske og økonomiske barrierer for energirenovering kan lettere overkommelige, i form af et allerede bestående udbud af teknologier, og finansiering. Derfor har vores interesse og motivation ligget i vores holdning til, at der nødvendigvis må fokuseres på sociale praksisser og sociologiske barrierer for at give et muligt bud på hvorfor energirenoveringer ikke er mere udbredt. Vores tilgang har været at arbejde abduktivt, med udgangspunkt i den konstruerede forståelse inden for feltet, dog med en åbenhed for at skabe nye systematikker for forståelse af udsagn omkring barriererne. Gennem bearbejdningen af vores empiri forklares og argumenteres for hvordan vi abonnerer på en allerede eksisterende forståelse og udsagn heri, og derefter foretager en fortolkning og analyse med henblik på at skabe en ny forståelse. Vores ønske og formål har herved ikke været at underkende den eksisterende forståelse, snarere at bidrage med et alternativt perspektiv i forsøget på at overvinde de omtalte barrierer. 3.3 UDVÆLGELSE AF EMPIRISK MATERIALE For at kunne foretage en kvalificeret og fyldestgørende udvælgelse af empiri har vi afsøgt et hele området omkring energirenovering. Vi søgte her efter energirenoveringsprojekter udført i Danmark, samt generel viden omkring, hvilke teknologiske elementer der udnyttes i energirenovering og hvilken reguleringsmæssige tiltag der er gjort inden for området. Med tilegnelsen af denne viden, blev vi trinvis mere kvalificerede til endeligt at kunne vurdere og begrebsliggøre de vigtige empiriske temaer. Produktet for afsøgningen af emnefeltet viser sig i form af de fem empiriske temaer: økonomi, kommunikation, æstetik & komfort, teknik og lovgivning. Til hver af disse temaer blev der skrevet en læsevejledning for at sikre en systematisk gennemlæsning, og understregning af de citater med særlig relevans for vores analyse. Herefter kopierede vi citaterne ud og satte dem systematisk op efter de ovennævnte kategorier. Hensigten hermed var en valid kondensering af det empiriske materiale. 17
For at præsentere det bearbejdede empiriske data i rapporten forfattede vi overskrifter til de udvalgte citater og indførte dem i billeder - ét for hver kategorisering. Disse billeder præsenterer empirien med henblik på at skabe et overblik og en forståelse for det materiale og de barrierer vi har arbejdet med inden for hver kategori. Formålet er her at simplificere empirien og skabe en forståelse og et indblik i barriererne for energirenovering, uden at afskrive kompleksiteten. På disse billeder er hver citatoverskrift forsynet med kode bestående af et bogstav og et tal. Disse koder bruges i analysen og henviser direkte til den systematiske opsætning af citaterne (bilag). Den efterfølgende tekst til hvert af kategoriseringsbillederne har til formål, at tilkendegive den umiddelbare vurdering af kategoriseringens indhold. 3.3.1 BEGRUNDELSE FOR VALG AF KONKRETE RAPPORTER Vi har i vores projektforløb, set et interessefelt i at forsøge at kombinere empirisk indsamlet data fra energirenovering i praksis med en socioteknisk forståelse af opstående barrierer. Der findes i forvejen studier af vane-bestemt energiforbrug koblet til sociale praksisser og hverdagsliv, men når det gælder enkeltstående energiadfærd såsom investeringer i form af energirenovering synes den empiriske repræsentation ofte at udeblive. Det var derfor essentielt for udvælgelsen af empiri, at materialet repræsenterede barrierer eller erfaringer, der var opstået ved en reel eller potentiel energirenovering. Hovedaktørerne i et forskningsbaseret arbejde med barrierer for energirenovering, er i Danmark, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). SBi var indtil 2007 en del af Økonomi og Erhvervsministeriet, hvorefter det fusionerede med Ålborg Universitet. Deres hovedopgaver ligger i forskning, formidling, rådgivning af myndighederne samt i uddannelse. SBi s forskning kan ud fra nærværende projekts forståelsesramme anskues til at arbejde ud fra og i overensstemmelse med det eksisterende teknokratiske system. Rapporterne arbejder som udgangspunkt ud fra hidtidige projekters konklusioner og rapporternes konklusionerne fører oftest kun til forslag om småjusteringer af de eksisterende rutiner og ordninger. SBi tager i deres empiriindsamling som udgangspunkt ikke højde for social differentiering, der eller, for flere af de identificerede mangler, kunne bidrage til en dybere forståelse af barriererne. Følgende rapporter, nævnt ved overskrift efterfulgt af en kort beskrivelse, vil i nærværende projekt bidrage med empiri: 18
SBi 2004 Barriere for realisering af energibesparelser i bygninger SBi s rapport fra 2004 er skrevet af Ole Michael Jensen og udarbejdes gennem en større kvalitativ telefoninterviewsundersøgelse af både boligejere og professionelle boligfolk. Her arbejdes med at identificere og indsamle udsagn der italesætter barriere for energirenovering. SBi 2008 Barrierer for energibesparelser i private udlejningsboliger. Denne SBi rapport er skrevet i 2008 af Ole Michael Jensen og Anne Clementsen. Her er fokus igen at afdække barrier samt incitamenter i forbindes med energirenovering. Rapporten bygger hovedsageligt på en workshop om energibesparelser blandt private udlejningsejendomme med efterfølgende interviews af private nøglepersoner. SBi 2009 Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Ole Michael Jensens kontinuerlige arbejde med barrier for energirenovering videreføres her i en analyse af barrierer og incitamenter der af SBi er identificeret inden for feltet og der forsøges med denne rapport at pege på relevante virkemidler til at overvinde barriererne herfor. Velfærdsministeriet 2009 - Barrierer og incitamenter for energibesparelser i lejeboliger Velfærdsministeriet udgav i 2009 denne rapport, der skal afdække hvilke barrierer der findes for gennemførelsen af energibesparelser på både det almene og det private boligudlejningsområde. Empiriindsamlingen her er primært sket gennem fokusgruppeinterviews med forskellige interessenter inden for begge sektorer. Teknologirådet 2008 - Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! Teknologirådets bidrag til feltet er et særskilt afsnit i rapporten, der omhandler Klimarigtig byggeri. Dette afsnit arbejder ligesom, en del af SBi s arbejde, med barriere og virkemidler inden for energirenovering. Deres empiribidrag bygger på en stor workshop om generel tematisering af barriere for miljørigtig byggeri. Almennet 2011 - Almen Vejledning: energirenovering og ESCO 19
I Almennets rapport fra 2011 er det lidt uklart, hvor fra de forskellige udsagn om barriere for energirenovering stammer. De er hovedsageligt præget af SBi s forarbejde men henviser også til et arbejdet udført af boligselskabernes landsforening. RUC Kandidatprojekt 2008 - Renovering af det almene boligbyggeri Kandidatprojektet på Roskilde Universitet (teksam-uddannelsen) fra 2008 arbejder med den almene boligsektor, hovedsageligt Masterplan Syd i Albertslund, og har i denne forbindelse foretaget en række kvalitative interviews med forskellige interessenter. Vi vurderer vores anvendte empiriske materiale til at være af høj validitet i forhold til projektets problemstilling. Gennem vores brug af allerede eksisterende empiriske forskningsresultater indtager vi en andenordensposition hvorfor vi er bevidste om at vores analyse af de empiriske citater er allerede fortolkede udsagn. Ved valget om at indtage denne andenordensposition har vi været bevidste om at de allerede fortolkede udsagn til dels vil være præget af forskningsmæssige interesser. Samtidig har vi været bevidste om at de empiriske rapporter er udarbejdet i en bestemt kontekst. Vi erkender altså at der i empirien består skævheder i forhold til fx den sociale kontekst hvorfra nogle af disse barrierer udspringer! Herunder erkendes det også, at projektet søger at samskrive barrierer som værende én homogen entitet. Vi afskriver herfor mere eller mindre differentieringen imellem boligforhold som fx ejerlejligheder, andelsboliger, parcelhuse osv. Dette eksemplificeres også ved overgangen fra de empiriske kategoriseringer til analyseoverskrifterne. Grundlæggende erkender vi altså at forbrugerens barrierer for energirenovering, udspringer i forskellige sociale kontekster. Her er det vigtigt at understrege at citaterne, ikke anvendes som kondenserede realiteter, men som indgående i en helhed sammen med teori og andre citater i projekts analyse. Ved arbejde med energirenovering som er et felt i konstant udvikling er det også vigtigt, at noterer at nogle af de udvalgte rapporter er udarbejdet flere år tilbage, og muligheden for at disse er udarbejdet under andre sociokulturelle og politiske vilkår er derfor betragtelig. Dette betyder at nogle af de barrierer vi har arbejdet med siden kan have udviklet eller afviklet sig i sammenhæng med den samfundsmæssige, økonomiske teknologiske og sociale udvikling. 20
Vores empiriske materiale samt det gennemgående fokus i projektet har været koncentreret omkring barrierer for energirenovering i hjem, boliger. Hertil har vi inddraget udsagn fra boligejere, -lejere, -udlejere samt udsagn stammenende fra administrerende personer i almene boligforeninger. Her har det været de rationaler og diskurser opbygget omkring hjemmet, og dets sociale praksisser der har været interessante, hvorimod andre konstruktioner som arbejdspladser har været afskrevet. 3.4 VALG AF TEORI Den udvalgte teori søger grundlæggende at bestemme hvilke mekanismer, primært sociologiske, der besværliggøre udbredelsen af energirenovering. Med inddragelse af Shove (afsnit 5.1) har vi søgt at forklare hvordan energiforbrug, for forbrugeren, er et kompleks felt, og hvordan en teknisk italesættelse af energi har besværliggjort forståelsen for eget energiforbrug samt sammenligning med andres. Vi har derfor i høj grad benyttet Shove til at skabe forståelse for kompleksiteten i energiforbrug. For at skabe et teoretisk perspektiv på konstitueringen af hjemmet, har vi benyttet Gullestad og Aunes teorier (afsnit 5.3), som tilsammen skaber en forståelse af hjemmet, som værende en vigtig del af forbrugerens selvforståelse. Dertil gives her også et teoretisk indblik i hvordan vaner, normer og værditillæggelse har betydning i forhold til forskellig konstruktion af hjem og de sociale praksisser som her udspiller sig. Denne idé forlænges ved inddragelse af Brand (afsnit 5.4) som teoretisk perspektiv. Han fokuserer på hyperkompleksiteten i den sociale konstruktion af hjemmet, og bekender sig ved sine økologiske mentaliteter. Rogers (afsnit 5.2) er inddraget til at forklare hvordan innovationer må følge en vis karakteristika, hvis den ønskes implementeret og brugt. 3.4.1 ARGUMENTATION FOR UDVÆLGELSE AF RELEVANT TEORI Vores teoretiske perspektiver har vi valgt med hensigten om at opnå en forståelse af barriererne i en socio-teknisk sammenhæng, fremfor at se dem i et teknisk-økonomisk rationelt rationale som argumenteret for, er herskende i dag. Teorierne vil i analysen blive brugt hvor vi tolker dem til at bidrage til en øget forståelse af empirien og vi vil derfor gennem analysen foretage en aktiv vurdering af relevante teoretiske perspektiver. 21
Vi bruger de teoretiske rationaler fra SCOT samt Geels Multi-level model til at konstruere vores forståelsesramme for projektet (afsnit 2.0). Derved vil de også indgå naturligt og bidrage til den forståelse der skabes gennem vores analyse. 3.5 ANALYSEPROCES Figur 3: Analysemodel Denne model skal ses i sammenhæng med den efterfølgende redegørelse for vores analyseproces. Tallene referer til de tal der er tilføjet underoverskrifterne i afsnittet herefter, og modellen skal supplere den tekstmæssige udfoldelse visuelt. Empirisk udvælgelse og kategorisering (1) Den første del af analyse og fortolkningsprocessen, ligger allerede i indsamlingen af empirien. I genereringen af de empiriske rapporter vurderes det, at de empiriske udsagn kan deles i fem kategorier. Denne inddeling ses som værende en begyndende fortolkning, uden brug af teori. Teoretisk belysning af empiri (2) Gennem det næste skridt i analysen søge en direkte fortolkning af de empiriske udsagn. Her fokuseres på en analyse af de enkeltstående eller relaterede. Herved tydeliggøres det, at der iblandt de analyserede udsagn opstår konsensus og på tværs af de empiriske kategorier opstår sammenhænge og teoretiske hotspots. Disse sammenhænge begribes både som en teoretisk-analytisk, såvel som en empirisk-redegørende konsensus. 22
Nye sammenhænge (3) Herefter udskrives overskrifter for de opståede sammenhænge hvorefter vi foretager en yderligere analyse af disse, med henblik på at skabe en teoretisk forståelse af empirien under hver ny overskrift. Trods hver nye sammenhæng giver udtryk for én problemstilling søges her en belysning af den teoretiske kompleksitet. Fra det empiriske afsnit og frem til udskrivningen af de nye sammenhænge, dikterer empiriske materiale fokusset, hvorefter vægten, i den afsluttende del af analysen, i høj grad styres af teorierne. I den afsluttende del af analysen ophæves de empiriske overskrifter, og formålet med projektet, identificering af nye sammenhænge, bliver nu tydeliggjort under overskrifterne: Italesættelsen af energirenovering, viden og kompleksitet, fokus på individets anskuelser og helhedsløsninger. En delkonklusion på analysen opsummerer disse nye sammenhænge, hvorefter konklusionen for hele rapporten fokuserer både på de nye sammenhænge der er skabt i analysen, samt på diskussionen her af. 3.6 METODEREFLEKSION Som det er beskrevet i Tilgang til projektet (afsnit 3.2) er energirenovering et komplekst konstrueret felt, og vi har gennem processen måtte foretage adskillige til- og fravalg for at fokusere vores besvarelse af problemformuleringen. Afgørende for vores konklusioner har været den måde hvorpå vi har valgt at inddrage empirisk materiale. En anden mulighed havde været selv, at undersøge og udarbejde viden omhandlende de barrierer der ligger til hindring for energirenovering. Med en sådan empirisk fremgangsmåde havde vi haft mulighed for at præge resultaterne så de hovedsageligt og meget fyldestgørende dækkede de opsatte problemstillinger. Med en sådan tilgang havde konklusionerne herpå nærmere skabt deres egen forståelse, fremfor at bidrage med et nyt perspektiv på den eksisterende forståelse. Vores interesse og fokus har gennem projektet været på barrierer for energirenovering, konstitueret i forhold til boliger frem for bygninger til andre formål. Som før argumenteret for, så bliver der handlet ud fra forskellige rationaler i forhold til private og professionelle, og med vores interesse og fokus for projektet, så fandt vi det derfor spændende at arbejde med boliger. 23
Vi har gennem vores arbejde med den valgte empiri ikke differentieret imellem, hvilken kontekst det givne udsagn er opstået. Dette havde potentielt kunne give os en dybere indsigt i enkelte barrierer, men med tids- og omfangsbegrænsning, ville det samtidig have afskrevet os muligheden os fra at beskæftige os med det overordnede korpus af problemstillinger som begrænser udviklingen af energirenovering. Ved indgangen til projektet så vi det som en oplagt mulighed at konstruere en form for løsningskatalog som resultat for projektet, forskellige ting som med fordel kunne tages i betragtning ved arbejdet med energirenovering og barriererne. Gennem projektforløbet og det fokus vi har stillet for opgaven har vi dog fundet det at større relevans at bidrage med en sociologisk forståelse af barriererne. Ved udvikling af et løsningskatalog kunne det tænkes at resultatet nærmere ville have dikteret en ny rigtig betragtning af barriererne for energirenovering, frem for at åbne for en ny bidragende forståelse. 24
4 BARRIERER FOR ENERGIRENOVERING Hensigten med nærværende afsnit er, at danne et overblik over den brede og uhomogene problemmasse, der er blevet identificeret som relevant empiri. For at overskueliggøre kompleksiteten, og meningen i de forskellige citater, præsenteres empirien opdelt i kategoriseringer. Disse kategoriseringer er opstået som produkt, af vores fortolkninger af måden, hvorpå empirien italesætter problemstillingerne. Konkret har empirien karakter, af citater der eksemplificerer en række problemer eller barrierer inden for energirenoveringsfeltet. Disse problemer og barrierer er som tidligere understreget forskelligartede, og eksisterer i gensidig påvirkning på tværs af feltet. Vi har valgt at symbolisere kompleksiteten, ved at lade empirien illustreres som en sky (figur 4). Skyen består af vores empirimasse opsat ud fra kategoriseringerne som illustreret i figuren. De efterfølgende billeder (figur 5-9) er dannet af citaterne fra empirien. Citaterne kan findes samlet og udpenslet i bilaget. I billederne for hver kategorisering er kun få citater fra bilaget, vurderet til ikke at være af relevans for det samlede indtryk. Efterfølgende hvert billede vil hovedelementer fra hver kategorisering bliver udfoldet tekstmæssigt som en læsevenlig introduktion til de væsentligste problemstillinger inden for hver kategori, og til videre brug grundlag for forståelsen af analysen. Citaterne er her tilføjet en kode til identificering af det enkelte citat i bilaget, samt en henvisning til hvilken rapport citatet stammer fra. Figur 4: Problemsky/Kategoriseringer Det er ikke hensigten at den billedmæssige illustrering af kategorierne skal læses indgående. Billederne af empirien er sat op for at præsentere vores empiriske materiale i rapporten på en overskuelig måde, uden at afskrive os kompleksiteten i feltet. Ved nærmere studie af citaterne 25
kan der med fordel henvises til bilaget hvor kategoriseringen af citaterne er delt op inden for hver af de empiriske rapporter. 4.1 KOMMUNIKATION Figur 5: Kommunikation Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Kommunikation. Her ses de citater i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring kommunikation. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilene er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. 26
Kommunikationskategorien er den mest omfattende kategorisering og dækker alle de problemer og barriere vi tolker til at bunde i for dårlig eller manglende kommunikation, herunder mangel på italesættelse og videns strømme. Der er ud fra empirien en klar indikation af at italesættelsen af behovet for energibesparelser er mangelfuld. Det er ikke in at tale om energibesparende foranstaltninger blandt kollegaer, venner og bekendte ( A4(SBi 2004), A26a(SBi 2009)) og generelt fylder energiforbrug og energibesparelser meget lidt i beboeres daglige bevidsthed (A13(Almennet 2011)). Denne tendens virker til også at influere det professionelle system, hvor energibesparelser ikke er at finde på den almindelige dagsorden hos udlejere eller administratorer i almene boligselskaber (A26b (SBi 2009)). Samtidig lader det også til at der blandt udlejere findes en række kommunikationsbrister omkring energiforbrug og potentielle besparelser, som hindrer en udvikling inden for energirenovering. Fx er udlejere usikre på eller ikke bevidste om deres muligheder for lejeforøgelse i forbindelse med udgifter til energirenovering (A9 (SBi 2008) og opfatter varslingsproceduren, i forbindelse med lejeforøgelse, for værende kompliceret (A10 (SBi 2008)). Blandt familier opstår der stor usikkerhed i forhold til mulige negative konsekvenser ved energirenovering af deres hjem (A27(SBi 2009)) og en opfattelse er, at det er planlægningsmæssig uoverskueligt at få energirenoveret (A2(SBi 2004)). Disse barrierer kan formodes at opstå på baggrund af manglende vidensstrømme og kommunikation. Den manglende kommunikation kan forestilles bl.a. at afhænge af byggebranchens markedsføring af, ellers sikre, markedsdygtige løsninger og at der ikke fokuseres på indtænke energirenovering i helhedsløsninger, som i sammenhæng med anden renovering eller vedligeholdelse (A35(Teknologirådet 2008)). Vidensniveauet omkring energiforbrug og energibesparelser er ofte så lavt at energirenovering, for boligejeren, ikke tages i betragtning som relevant mulighed. Også ved lejeboliger opstår der barrierer i forhold til kommunikation. Der gives her udtryk for at det, fra udlejers side, er svært at kommunikere tilstrækkeligt omkring energirenoveringspotentialet og at det derfor er svært at overbevise lejeren om fordele herved oftest er lejerne kritiske inden renoveringsprojektet men tilfredse efterfølgende i de tilfælde hvor det er blevet gennemført(a11(sbi 2008), A36b+A37(Teknologirådet 2008)). Derfor kræver det rigtig meget for almene 27
boligorganisationer at motivere boligafdelinger til at energirenovere, da der her er høj brugerstyring(a15(rab 2008)). Energimærket viser sig at være et af de områder, hvor kommunikationens utilstrækkelighed kommer tydeligt til udtryk. Her opstår række brister i kommunikationen. Beboere er ikke opmærksomme på muligheden for at få energimærket (A1(SBi 2004), A31(SBi 2009)), energimærket gør ikke indtryk på købere (A27(SBi 2009)) og ejendomsmægler har ikke interesse i at kommunikere energimærket til køber (A8(SBi 2004)). Energimærkningerne er ikke offentligt tilgængelige (A12(SBi 2008)) og yderligere er der intet led mellem energikonsulenter og køber(a7(sbi 2004)). Kun halvdelen af de boligejere der har fået energimærket kan huske at energimærkningen rummer forslag til konkrete energibesparelser (A19(SBi 2004)) og mærkningen fungerer derfor sjældent som incitament til energirenoveringer. 28
4.2 ØKONOMI Figur 6: Økonomi Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien økonomi. Her ses de citater, i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring økonomi. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Kategorien økonomi består af de empiriske udsagn, hvor økonomiske problematikker såsom investeringer, gebyrer, udgifter, lån, opsparing, rentabilitet ses som havende indflydelse. I en tid med finanskrise og prisfald på boliger falder prioriteringen af energibesparelser på dagsordenen (B18(SBi 2009)). For boligejeres vedkommende konkurrerer energirenovering 29
med muligheden for rejser, køb af bil eller andre forbrugsgoder samt med familiens friværdi og opsparing (B17(SBi 2009)). Det er derfor væsentligt at investering i energirenoveringen planlægges allerede ved køb af huset, da private boligejere ofte er fuldt belånt efter køb (B24(Teknologirådet 2008)). For boliglejeres vedkommende påvirkes deres holdning til energirenovering af en række individuelle forhold såsom tidhorisont for hvor længe de bliver boende, økonomi, praktiske og tekniske forhold samt deres tilhørsforhold til boligen og området (B26(Velfærdsministeriet 2009)). Dog fremhæves det at lav husleje er højt prioriteret (B8+B14a(SBi 2008), B15a(Almennet 2011)) og at lejere derfor ofte er imod fordyrende tiltag (B14b(Sbi 2008)). Prioriteringen af lav husleje kan forklares ud fra at lejersegmentet generelt set har en lavere indkomst og kortere beboelsestider holdt op imod dem som vælger ejerboliger (B8(SBi 2008)). Med disse forestillinger fra lejeres side og en usikkerhed om, hvorvidt energirenovering medfører meromkostninger (B15b(Almennet 2011), B9(SBi 2008)) kan motivation for energirenovering fra lejers side forestilles i mange situationer at være begrænset. Udlejeren kan tænkes yderligere at være demotiveret af den gængse betragtning, af at det ved investering i energibesparende foranstaltninger er lejeren der høster fordelen ved energibesparelser, mens det er udlejeren/ejeren der gør investeringen (B1(SBi 2004)). Således opfattes energirenovering af mange ejere som værende ren udgift (B2(SBi 2004)). Dette afspejles ligeledes i forpagtningen af de penge, der tilsidesættes til brandsikring og energirenovering af almene boligejendomme. Disse midler ender ofte, mod hensigten, med at blive brugt på vedligeholdelsesarbejde (B4(SBi 2004)). 30
4.3 TEKNISK Figur 7: Teknisk Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Teknisk. Her ses de citater, i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring teknik. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Denne kategori indeholder både empiriske udsagn omhandlende konkrete tekniske problemer ved energirenoveringsteknologier, barrierer omkring det tekniske vidensniveau og de tekniske forhold i organisationer og systemer, i praksis. Den centrale barriere der gennemsyrer det tekniske felt, er mangel på viden både omkring hvordan energirenovering designes mest hensigtsmæssigt og hvordan de teknikker der benyttes fungerer. Blandt private boligejere er der generelt for lidt viden om relevante tekniske løsninger og om, hvilket energibesparelsespotentiale der er eksisterende (C16(SBi 31
2009)). Der eksisterer generelt en mangel på vejledning og information, en udvikling af standardløsninger, certificering og dokumentation med afsæt i etablerede, evaluerede og succesfulde projekter (C18(Teknologirådet 2008)). Dårlige erfaringer med fejlslagne renoveringer har fået opmærksomhed med afskrækkende virkning på boligejere der overvejer energirenovering (C12(RAB 2008)). Disse erfaringer er hovedsageligt baseret på at der generelt findes mange eksempler med uigennemtænkte energirenoveringsløsninger men også på eksempler med for dårlig teknisk udførelse af arbejdet, hvilket i begge tilfælde kan medfører negative konsekvenser såsom fx skimmelsvamp i forbindelse med efterisolering og vinduesudskiftning (C3+C9(SBi 2008), C12(RAB 2008), C21(Velfærdsministeriet 2009)). De dårlige eksempler kan være en del af forklaringen på at boligejere har dårlig tillid til håndværkerne, både hvad angår pris og kvalitet (C15(SBi 2004), C17(SBi 2009)). Hos de professionelle findes der ligeledes en brist i forhold til vidensniveauet omkring energirenovering. Driftspersonalet i almene boligejendomme har antageligvis lang fra altid de nødvendige kompetencer i forhold til energibesparelser (C23(Velfærdsministeriet 2009)) og der ses generelt et manglende fokus på fx forbrugsmålinger (C2(SBi 2004)). Du utilstrækkelige forhold blandt driftspersonale bliver yderligere forstærket af at mange administratorer ofte har betydelig mangel på energi-teknisk viden (C6(SBi 2008)). Det kræver typisk erfaring at indgå i og påvirke det frivillige arbejde og engagement i bestyrelsesarbejdet i almene boliger. Det er derfor svært for nye kræfter, der engagerer sig i bæredygtig renovering at få tiltag igennem(c11(rab 2008)). Igen mangler der, som i resten af sektoren, gode eksempler på implementering af energibesparende renoveringstiltag der kan overbevise beboerne samt administrationsmedlemmer om fordelene (C14(RAB 2008)). 32
4.4 ÆSTETIK OG KOMFORT Figur 8: Æstetik og komfort Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Æstetik og Komfort. Her ses de citater i de udvalgte rapporter,vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring æstetik og komfort. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Under kategorien æstetik og komfort er samlet empiri, hvor især synlighed og bekvemmelighed er centrale værdier i fokus når der skal tages stilling til energirenovering. Det kommer til udtryk gennem empirien hvordan forbedringer der kan ses og opleves værditillægges højere hos beboerne end de mere usynlige tiltag som energirenovering (D13(Velfærdsministeriet 2009)). I de private boliger prioriteres renovering af køkken og bad oftest højere end energirenovering og muligheden for at sammentænke disse renoveringer i en helhedsløsning er ikke udbredt (D8(SBi 2004)). Samtidig er der en tendens til, når køkken og bad bliver renoveret, at hårde hvidevare ikke vælges ud fra antallet af energipile men 33
snarere ud fra udseende og tilpasningen til eksisterende indretning (D7(SBi 2004)). Det visuelle og bekvemmelige er også vigtigt i selve renoveringsprocessen, hvor tanken om byggerod opstilles som en barriere og skræmmer beboere (D10(SBi 2009)). Der opstår en række usikkerheder omkring det æstetiske udtryk og komforten, som må overvindes hvis energirenovering skal være en mulighed. Et eksempel herpå er energireducerende facaderenovering, hvor tvivlen ofte er hvorvidt indgrebet vil gå udover, eller helt ændre, det æstetiske og arkitektoniske udtryk af bygningen (D8b(SBi 2004), D9(SBi 2009)). Forestillingen om at energirenovering er lig økologiske halmhuse er endnu et eksempel både på manglende viden omkring energirenovering og er samtidig et eksempel på prioriteringen af komfort og æstetik (D11(Teknologirådet 2008)). Blandt de mere professionelle aktører vægtes det visuelle også højt. Viceværter, beboere, og andre hvorpå beslutningsansvaret hviler i almene boligforeninger, interesserer sig ofte mere for ejendommens haveanlæg mv. end på at følge og arbejde med energiforbruget (D2(SBi 2004)) 34
4.5 LOVGIVNING Figur 9: Lovgivning Billedet illustrerer barrierer inden for kategorien Lovgivning. Her ses de citater i de udvalgte rapporter, vi har tolket til at tage afsæt i problemstillinger omkring lovgivning. De tydeligst markerede bokse illustrerer de centrale problemstillinger. Pilende er en begyndende fortolkning af sammenhænge mellem udsagnene i citaterne. Ikke alle sammenhænge er illustreret med pile, for at ikke at forstyrre den forståelse billedet er tiltænkt at give læseren. Kategorien lovgivning fremstår uhomogen, da inddelingen her koncentrerer sig om den empirimasse, hvor der opstår en direkte mangel på eller en gradbøjning af lovmæssigheder og ordninger, samt empiri der beskriver barrierer forbundet med reglementer, love og ordninger. Energimærkningsordningen er et godt eksempel på hvor, gode intentioner omkring energibesparelse lider under manglende lovmæssig opfølgning. Der findes ingen sanktionsmuligheder, hvis ikke energimærkningen udføres i forhold til lovgivningen (E5(SBi 2004)), hvilket er med til at underminere interessen (E12(SBi 2009)). Ved salg af bolig er det kun ca. halvdelen af husene der handles som bliver energimærket (E12(SBi 2009)). 35