Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti
Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer Udlejningsformer At skabe en bydel i balance 25% alment ved nybyg
Organisatoriske rammer De klassiske koordineringsudfordringer Kommuner Tværsektoriel koordinering i mellemforms- og magistratsmodellen Funktionel specialisering (ikke geografisk) Bottom up-input øger styringskompleksitet og frustration Ressourceklemme og manglende procestid Forskellige administrative virkeligheder (person-, gruppe-, områdefokus, fysik) Spændinger centralt-decentralt, vertikalthorisontalt Faglig koordinering også politisk proces: konfliktfelt De almene boligorganisationer De almene boligorganisationer samarbejder og konkurrerer Er det boligsociale område kernedrift? Skal det være det? Hvordan håndteres forskelle mellem interesser i beboerdemokratiet og socialfaglige hensyn i praksis: Hvem ejer indsatsen? Har de almene et samlet strategisk/politisk udspil på byniveau? Er det ikke en forudsætning for professionalisering af området? Kilde: Lars A. Engberg
Organisatoriske rammer Boligsociale helhedsplaner i 1. Gellerup/ Toveshøj (+ fysisk helhedsplan) 2. Bispehaven (+ fysisk omdannelse) 3. Langkærparken 4. Viby Syd (+ fysisk helhedsplan) 5. Vandtårnsområdet 6. Frydenlund 7. Herredsvang 8. Trigeparken 3 8 7 1 2 6 4 5
Organisatoriske rammer Samarbejde og koordinering af indsatser Boligorganisationer Fælles Byrådet Magistraten 5. kreds Styregruppen for Det Boligsociale Fællessekretariat (sekretariat: DBF) Lokale styregrupper for de boligsociale helhedsplaner Repræsentanter fra afdelingsbestyrelse, DBF, boligsocial indsats, lokal kommunal ledelse Bestyrelsen for boligsociale helhedsplaner Styregruppe for integration og udsatte boligområder + udpegede direktører for boligforeningerne (sekretariat: BA og DBF) Det Boligsociale Fællessekretariat (DBF) Fysiske helhedsplaner Viby Syd Gellerup/ Toveshøj Bispehaven Lederråd Lokal faglig ledelse i udsatte boligområder (MBU, MSB, MSO, politi) Direktørgruppen Styregruppen for Integration og Udsatte Boligområder Arbejdsgruppe for Udsatte Boligområder (og integration) (inkl. DBF) Organisatoriske rammer Gellerups forandringshistorie Overvejelser til drøftelser
Organisatoriske rammer Lokale lederråd i udsatte boligområder Syv lokale lederråd Lederrådenes funktion En forebyggelsesindsats Daglig koordinering på tværs af kommune, boligforening og politi
Organisatoriske rammer Bestyrelse for boligsociale helhedsplaner Krav fra Landsbyggefonden: Helhedsorienterede løsninger på tværs af kommune og boligforening Målet er, at sikre retning, fælles mål, fredrift og synergi mellem de fysiske og boligsociale indsatser i udsatte boligområder. 12 medlemmer: 5 repræsentanter på direktørniveau fra BL s 5.kreds 7 forvaltningschefer fra alle afdelinger i
Organisatoriske rammer Bestyrelse for boligsociale helhedsplaner Bestyrelsens opgaver Sikre fælles retning, koordinering og samarbejde ml. kommunale indsatser og boligsociale indsatser Sikre helhedstænkning og bydelsudvikling Sikre fremdrift i de boligsociale helhedsplaner Godkende ændringer i strategiske samarbejdsaftaler hvis nødvendigt Monitorere og videndele udviklingen i områderne
Organisatoriske rammer Konklusioner Sociale og boligsociale indsatser optimeres ved solid organisatorisk struktur på det centrale og decentrale niveau og understøtter tværgående kendskab til kommunale og boligsociale indsatser Fælles vision og strategisk ramme med konkrete mål v Politisk understøttelse i kommune og boligforening v
Gellerups forandrings historie Evidensbaseret grundlag for de fysiske indsatser Erfaringer fra udlandet Radikale fysiske forandringer kan være med til at ændre et socialt udsat boligområde: Højere uddannelsesniveau Større tilknytning til arbejdsmarkedet Dalende kriminalitet Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder (2014) Bestemte fysiske forandringer understøtter social forandring af udsatte boligområder når de kobles med sociale indsatser
Før fysiske forandringer Gellerups forandrings historie Strukturelle forandringer er afgørende Ikke - strukturel forandring Strukturel forandring b a c Modernistisk boligområde omgivet af tre forskellige bystrukturer/bytyper Ikke-strukturel omdannelse Det modernistiske område opgraderes og forskønne men forbliver modernistisk Strukturel omdannelse Det modernistiske område omdannes til noget andet ved ændring af byplanens struktur og vejnet.
Gellerups forandrings historie Hovedelementer i planen Etablering af en hovedgade og en intern ringgade Nedrivning af 5 blokke, 5 institutioner og et kollegie Kvartersdannelser og massiv fortætning med nye boligtyper Renovering af eksisterende boliger 1000 nye arbejdspladser flytter til området Private udviklingsprojekter Ungdomsby med 390 ungdomsboliger Etablering af en ny bypark Sports- og kulturcampus med ca. 800.000 besøgende om året
Gellerups forandrings historie
Gellerups forandrings historie
Gellerups forandrings historie Fra udsat boligområde til attraktive kvarterer i Vest-Aarhus
Gellerups forandrings historie Ændret beboersammensætning er essentiel Nye attraktive boligtyper og bomiljøer Hvilke målgrupper er relevante at tiltrække til området? Hvilke målgrupper er realistiske at flytte til Gellerup? Muligheder ved kombineret udlejning Imageforbedring Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Mangel på boliger i Aarhus
Gellerups forandringshistorie Konklusioner Beboerdemokrater: Udfordring at få beboerne til at tænke langsigtet og dermed acceptere radikale fysiske forandringer Vigtigt at fastholde politisk opbakning Udfordring at fastholde samme retning mellem kommune og boligforening: Forskellige interesser og systemer Svært at opnå yderligere synergi mellem boligsociale og fysiske helhedsplaner udover allerede kendte redskaber som sociale klausuler, fritidsjob, etc.
Dagens workshop Udviklingsperspektiver i boligsociale indsatser Hvordan sammentænkes og integreres den områdebaserede indsats med øvrige indsatser i kommune og samfund? Hvordan kan den sociale og fysiske dimension sammentænkes med henblik på synergieffekter? Hvordan kan aktører, indsatsområder og samarbejdsflader optimalt bringes i spil?