HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016

Relaterede dokumenter
D O M. afsagt den 17. november 2014 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Astrid Bøgh og Sine Nascou (kst.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 1. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 31. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. februar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 27. juli 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

H Ø J E S T E R E T S K E N D E L S E

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 21. januar 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 2. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 28. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 27. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 19. februar 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. februar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 20. april 2016

HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 30. april 2019

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. juli 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. september 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 26. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 20. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. juni 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. marts 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 29. august 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. december 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 6. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 28. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 17. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 4. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 26. september 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. oktober 2015

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over daværende advokat Henrik Lindahl.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. maj 2018

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U Ø

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016 Sag 94/2015 (2. afdeling) PE Holding, Hemmet ApS (advokat Henrik Thorstholm) mod Konrad Krogh Stigsen (advokat Kim Stensgård, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 17. maj 2013 og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 17. november 2014. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Oliver Talevski og Kurt Rasmussen. Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens 387. Påstande Appellanten, PE Holding, Hemmet ApS, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom, subsidiært at indstævnte, Konrad Krogh Stigsen, skal betale et mindre beløb til PE Holding, Hemmet ApS, og mere subsidiært at landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten. Konrad Krogh Stigsen har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært at landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten.

- 2 - Supplerende sagsfremstilling Der har været to landinspektører involveret i sagen. Advokat Henrik Thorstholm, som på daværende tidspunkt repræsenterede Herluf Dokkedal Sørensen, der er den tidligere ejer af PE Holding, Hemmet ApS ejendom, anmodede ved brev af 30. juni 2010 landinspektør Mogens Venø Poulsen, Varde, om at foretage skelforretning vedrørende skellet mellem parternes ejendomme. Konrad Krogh Stigsen havde forinden taget kontakt til landinspektør Mogens Poulsen, Skjern, med henblik på afsætning af skellet mellem ejendommene. Landinspektør Mogens Poulsen, Skjern, foretog besigtigelse under overværelse af Konrad Krogh Stigsen og udarbejdede herefter en skelerklæring, som Konrad Krogh Stigsen underskrev den 14. juli 2010. Skelerklæringen blev ikke underskrevet af Herluf Dokkedal Sørensen, ligesom den heller ikke er underskrevet på vegne af PE Holding, Hemmet ApS. Senere blev anmodningen til landinspektør Mogens Venø Poulsen, Varde, om foretagelse af skelforretning tilbagekaldt. Af den fremlagte korrespondance fremgår, at advokat Henrik Thorstholm i brev af 11. juni 2010 til Konrad Krogh Stigsen havde anført bl.a.: Jeg skal anmode dig om inden 7 dage fra dato at komme med et forslag til, hvorledes denne sag kan løses forligsmæssigt, herunder egentlig stillingtagen til, hvorvidt du vil anfægte skellets placering, således som det er vist af landinspektør Mogens Poulsen. Bestrider du skellets placering, vil jeg på min klients vegne indlede en skelsætningsforretning. Omkostninger hertil vil i det omfang, min klient får medhold i dennes påstand kunne forventes at blive pålagt dig. Jeg vil meget opfordre dig til at tage en drøftelse, eventuelt med skovfoged Emil Poulsen, med henblik på at få etableret et fornuftigt læhegn, således at de værste gener af fældningen kan undgås. Advokat Henrik Thorstholms sekretær, Anne-Marie Lundsgaard, oplyste i en mail af 1. juli 2010 til advokat Henrik Thorstholm bl.a.: Jeg har haft besøg af Krogh Stigsen, han kunne ikke forstå at sagen var overgivet landinspektøren, når han havde anerkendt at plante et nyt læhegn.

- 3 - Konrad Krogh Stigsen antog efterfølgende en advokat, advokat Jørgen Hautorp, som i brev af 25. oktober 2010 til advokat Henrik Thorstholm anførte bl.a.: Deres skrivelse af den 11. juni d.å. har min klient forstået som et forligstilbud med følgende indhold: Såfremt min klient accepterer skellets placering, således som det er vist af landinspektør Mogens Poulsen, og såfremt min klient etablerer et fornuftigt læhegn, vil Deres klient ikke gøre krav på erstatning af nogen art; men kun krav på et vederlag til skovfoged Emil F. Poulsen. Min klient rettede herefter telefonisk henvendelse til skovfoged Emil F. Poulsen. Det blev aftalt, at Krog Stigsen skulle forberede til plantning, hvorefter Emil F. Poulsen skulle besøge Krogh Stigsen og aftale, hvorledes der skulle ske plantning af læhegn med løvtræer i en række. Uagtet min klient fremdeles ikke er enig i det af Mogens Poulsen anviste skel underskrev han den 14. juli 2010 skelerklæring. Min klient bestilte herefter træer og har lavet forberedelse til plantning af det nye løvtræshegn, hvilket min klient dog ikke har plantet på grund af Deres efterfølgende skrivelser. Som det fremgår af det ovenfor anførte, antog min klient, at der var indgået forlig, og min klient blev naturligt chokeret over det erstatningskrav, som er opgjort i Deres skrivelse af den 28. september 2010. Min klient kan naturligvis ikke acceptere det anførte erstatningskrav, der er helt udokumenteret. Eventuel skade på skoven er efter min klients opfattelse selvforskyldt, idet Deres klient ikke har foretaget udtynding og anden pleje af sin skov. Såfremt Deres klient frafalder sit erstatningskrav, kan sagen forliges ved, at min klient på egen jord etablerer det ovennævnte løvtræshegn i én række. Efter landsrettens dom blev der den 9. februar 2015 afholdt skelforretning om beliggenheden af skellet. Skelforretningen blev foretaget af landinspektør Mogens Venø Poulsen, Varde, der afgav erklæring herom den 18. februar 2015. Parterne har oplyst, at skelforretningen er blevet anfægtet af Konrad Krogh Stigsen, og at der er anlagt retssag herom ved Retten i Herning. Den 11. marts 2016 har Retten i Herning afsagt dom i sagen, og ved dommen er Konrad Krogh Stigsen dømt til at anerkende, at ejendomsskellet fastlægges i overensstemmelse med det af landinspektør Mogens Venø Poulsen ved skelforretningen den 9. februar 2015 fastlagte skel. Dommen er anket til Vestre Landsret.

- 4 - Retsgrundlag Udstykningslovens kapitel 5 om afsætning af ejendomsgrænser m.m. indeholder bl.a. følgende bestemmelser: 35. Enhver, der mener at have interesse i at få konstateret den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse, kan anmode en praktiserende landinspektør om at afholde en skelforretning, jf. dog 41. Den, der anmoder herom, hæfter for betalingen af de omkostninger, der er forbundet med forretningen, jf. dog 39. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om skelforretninger. 36. Ved skelforretningen skal landinspektøren afsætte skellet med den beliggenhed, som på grundlag af de foreliggende oplysninger efter landinspektørens skøn må anses for at være den rette ejendomsgrænse. Stk. 2. Afsætningen af skellet er bindende for ejerne af de pågældende ejendomme, såfremt 1) de skriftligt tiltræder afsætningen eller 2) ingen af dem inden 8 uger efter datoen for modtagelsen af skriftlig underretning fra landinspektøren om afsætningen har anlagt retssag med påstand om, at vedkommende naboejer skal anerkende, at skellet ligger anderledes. Stk. 3. Såfremt der ved endelig dom eller indenretligt forlig sker ændring af landinspektørens fastlæggelse af skellet, skal landinspektøren snarest ændre afsætningen af skellet i overensstemmelse med dommen eller forliget. Stk. 4. Retten kan i ganske særlige tilfælde tillade, at sag anlægges efter udløbet af fristen i stk. 2. Fører en sådan sag til, at landinspektørens fastlæggelse af skellet ændres, påhviler det den, der har anlagt sagen, at rekvirere en landinspektør til at udføre det i stk. 3 nævnte arbejde. Retten sender udskrift af dommen eller et eventuelt indenretligt forlig til matrikelmyndigheden. 37. Når et skel er blevet endeligt fastlagt efter reglerne i 35 og 36, skal landinspektøren snarest indsende oplysning om skellets rette beliggenhed til matrikelmyndigheden til notering i matriklen. Stk. 2. Medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene, kan matrikelmyndigheden nægte at foretage notering efter stk. 1, såfremt der konstateres fejl eller mangler ved skelforretningen. Nægtes notering, er forretningen ugyldig. 38. Der kan ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i 35 og 36. Udstykningslovens 38 fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 137 af 7. marts 1990. I lovforslagets bemærkninger til kapitel 5 om afsætning af ejendomsgrænser m.m. hedder det bl.a. (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, lovforslag nr. L 8, sp. 412):

- 5 - Forslagene i dette kapitel omhandler den fremgangsmåde, der skal anvendes, når den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse ønskes fastslået. [H]vis der er uenighed mellem ejendommenes ejere [om en ejendomsgrænses rette beliggenhed], kan spørgsmålet ikke afgøres uden afholdelse af skelforretning efter bestemmelserne i lovforslagets 35-37. I bemærkningerne til 38 er anført (Folketingstidende 1989-90, tillæg A, lovforslag nr. L 8, sp. 418): Forslaget afløser gældende lovs 36, stk. 3. Det foreslås udtrykkeligt angivet, at heller ikke spørgsmål om grænsehævd kan afgøres af domstolene, før der har været afholdt skelforretning. Dette svarer til gældende ret. Den tidligere gældende bestemmelse i udstykningslovens 36, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 290 af 31. marts 1949, som var affattet i overensstemmelse med et forslag indeholdt i betænkning afgivet af det af Landbrugsministeriet under 25. marts 1946 nedsatte udvalg angående revision af lovreglerne om opretholdelse og drift af jordbrug. I betænkningens bemærkninger til 36, stk. 3, hedder det (s. 7): Ved Bestemmelsen i 3. Stk. undgaas i adskillige Tilfælde i Fremtiden at bebyrde de almindelige Domstole med Tvistigheder om Skel, hvortil kommer, at Sager, som i Medfør af 32 alligevel til sin Tid indbringes for Retten, vil være godt forberedt til en egentlig Domstolsbehandling. Højesterets begrundelse og resultat Den skelerklæring, som landinspektør Mogens Poulsen, Skjern, havde affattet, og som Konrad Krogh Stigsen underskrev den 14. juli 2010, er ikke udarbejdet som led i en skelforretning afholdt efter reglerne i udstykningslovens 35 og 36. Landinspektør Mogens Venø Poulsen, Varde, var i juni 2010 blevet anmodet om at foretage skelforretning efter udstykningslovens regler, men anmodningen blev senere tilbagekaldt. Højesteret lægger herefter til grund, at der ikke forud for, at sagen blev anlagt i marts 2011, var afholdt skelforretning efter reglerne i udstykningslovens 35 og 36.

- 6 - Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Konrad Krogh Stigsen den 14. juli 2010 underskrev skelerklæringen som led i forsøg på en forligsmæssig løsning. Konrad Krogh Stigsen ville genplante læhegnet, og det lægges videre til grund, at PE Holding, Hemmet ApS var bekendt hermed. Da det i efteråret 2010 ikke viste sig muligt at forlige sagen på denne måde, finder Højesteret, at Konrad Krogh Stigsen var berettiget til at fragå erklæringen, som det skete ved hans daværende advokats brev af 25. oktober 2010. På denne baggrund tiltræder Højesteret, at Konrad Krogh Stigsen ikke er bundet af den skelerklæring, som han underskrev den 14. juli 2010. Da retssagen blev anlagt i marts 2011, var der ikke enighed om skellets beliggenhed, og der er heller ikke senere opnået enighed herom. Spørgsmålet er herefter, om det var med rette, at landsretten afviste sagen i henhold til udstykningslovens 38 med henvisning til, at der ikke var gennemført en skelforretning efter udstykningslovens regler. Efter udstykningslovens 38 kan der ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning. Efter forarbejderne har bestemmelsen til formål at undgå, at de almindelige domstole bebyrdes med tvister om beliggenhed af skel, og at sikre, at sådanne sager er godt forberedt, hvis de alligevel kommer for domstolene. Udstykningslovens 38 tager efter sin ordlyd og forarbejder ikke stilling til, om der skal ske afvisning af en retssag om erstatning i tilfælde, hvor skellets beliggenhed som følge af de anbringender, som parterne anfører, har præjudiciel betydning for afgørelsen af erstatningskravet. Når henses til, at 38 udgør en undtagelse fra den almindelige adgang for borgerne til at gå til domstolene for at få afgjort en tvist, finder Højesteret, at bestemmelsen ikke giver grundlag for at afvise en erstatningssag som den foreliggende. Højesteret ophæver derfor landsrettens bestemmelse om sagens afvisning og hjemviser i overensstemmelse med parternes subsidiære påstande sagen til landsretten til behandling af det rejste erstatningskrav.

- 7 - I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen til PE Holding, Hemmet ApS betale i alt 38.060 kr. Beløbet er til dækning af udgifter til advokat med 25.000 kr. og udgifter til retsafgift med 13.060 kr. Sagsomkostninger for byret og landsret fastsættes i forbindelse med landsrettens behandling af sagen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling ved landsretten. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen til PE Holding, Hemmet ApS inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 38.060 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.