Beskæftigelsespolitik 2013-2016 Beskæftigelsesplan 2015 Arbejdsmarkedscenter Ringsted Byrådet den 6. oktober 2014
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Beskæftigelsespolitik 2013 2016 og beskæftigelsesplan 2015... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2015... 3 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2015... 4 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015... 5 3.1. Udvikling i beskæftigelsen... 5 3.2. Den demografiske udvikling... 9 3.3. Unge, uddannelse og offentlig forsørgelse... 10 3.4. Aktivitetsparate modtagere af langvarig offentlig forsørgelse... 15 3.5. Udfordringer på sygedagpengeområdet... 17 3.6. Jobparate borgere og langtidsledighed... 19 3.7. Samarbejdet med virksomhederne... 21 3.8. Integration... 24 3.9. Resumé af hovedudfordringer... 26 4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 27 4.1. Indsats i forhold til Ministermål 1 om unge... 27 4.1.1. Strategi for ungeenhedens målgruppe: 18-29-årige uden uddannelse... 27 4.1.2 Implementering af strategien... 29 4.1.3. Indsats overfor åbenlyst uddannelsesparate... 30 4.1.4. Indsats overfor uddannelsesparate... 31 4.1.5. Indsats overfor aktivitetsparate... 32 4.1.6. Indsats overfor øvrige målgrupper i ungeenheden... 32 4.1.7. Strategi for unge med kompetencegivende uddannelse... 33 4.1.8. Indsats overfor unge med kompetencegivende uddannelse:... 34 4.2. Indsats i forhold til Ministermål 2 om langvarige modtagere af offentlig forsørgelse... 35 4.2.1. Strategi for indsatsen overfor langvarige modtagere af offentlig forsørgelse... 35 4.2.2. Indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagere over 30 år... 36 4.2.3. Ressourceforløb og rehabilitering... 37 4.2.4. Indsatsen overfor sygedagpengemodtagere... 38 4.3. Indsats i forhold til Mål 3 om langtidsledigheden... 39 4.3.1. Strategi for indsatsen overfor langtidsledige... 39 4.3.2. Indsatsen overfor langtidsledige... 39 4.4. Indsats i forhold til Mål 4 om virksomhedsindsatsen... 41 4.4.1. Strategi for virksomhedsindsatsen... 41 4.4.2. Indsatsen overfor virksomhederne... 41 Høringssvar til beskæftigelsesplan 2015... 42 Bilag 1: Samlet oversigt over mål i beskæftigelsesplan 2015... 42 Bilag 2: Tidsfrister for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2015... 43 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 2
1. Beskæftigelsespolitik 2013 2016 og beskæftigelsesplan 2015 1.1. Indledning I Ringsted er der i henhold til Byrådets beslutning i 2012 udarbejdet en beskæftigelsespolitik for 2013-2016. Beskæftigelsespolitikken understøtter Ringsted Kommunes vision fra 2012, Hjertet ligger i midten, som helhed, og understøtter herunder især visionerne: I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling, Erhvervslivet kan ikke komme udenom Ringsted samt nøgleordet mangfoldighed. Beskæftigelsespolitikken omfatter alle områder af beskæftigelsesindsatsen for alle kommunens borgere, herunder også beskæftigelsesindsatsen på områderne: Handicap, integration, unge og førtidspension. Beskæftigelsespolitikken indeholder en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som kommunen står over for i de kommende fire år. Herunder skal kommunen i henhold til ansvars- og styringsloven udarbejde en beskæftigelsesplan for 2015. Beskæftigelsesplanen er kommunens strategi for, hvordan de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015 skal imødegås. Byrådet skal godkende beskæftigelsesplanen inden den 15. oktober. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Vurderingen af de lokale udfordringer samt fastsættelsen af niveauer for de årlige ministermål følger den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet og har 2 overordnede formål: At bidrage til at skaffe virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for At bidrage til at borgerne kommer ud på eller tilbage på arbejdsmarkedet Herunder skal indsatsen også bidrage til at give borgerne mulighed for at tilegne sig de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. 1.2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplanen skal ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde 1 : Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen: Offentliggøres ved vedtagelsen af budget 2015. Endelig omfatter beskæftigelsesplanen 2 bilag: Bilag 1: Samlet oversigt over mål i beskæftigelsesplan 2015 Bilag 2: Tidsfrister for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2015 1 Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1541 af 16/12/2013 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 3
2. Beskæftigelsesministerens mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, socialeller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 4
3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015 3.1. Udvikling i beskæftigelsen Ringsteds ambition er at være en vækstkommune med planer om en udvidelse af boligområderne samt erhvervssektorerne. Ringsted har en aktiv markedsføringsstrategi med henblik på at tiltrække nye virksomheder, og beskæftigelsespolitikken har til formål at bidrage til kommunens vision om et stærkt samspil mellem erhvervslivet, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Arbejdsmarkedet blev i efteråret 2008 ramt af en lavkonjunktur som medførte stigende ledighed og faldende beskæftigelse, hvilket har præget arbejdsmarkedet frem til 2014, hvor udviklingen igen så småt er ved at vende. I Beskæftigelsesregionens seneste prognose fra juni 2014, som bygger på et nyt overordnet ledighedsskøn fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, forudses det, at kommunerne får et kraftigere fald i bruttoledigheden end tidligere antaget. Ringsted Kommune forventes nu at få et ledighedsfald på omkring 170 personer i perioden fra 4.kvt. 2013 til 4.kvt. 2015, svarende til et fald på omkring 18 %. Baggrunden for denne udvikling er, at: Ringsted Kommune ventes at få en stigning i beskæftigelsen for kommunens borgere på omkring 200 personer i perioden fra 4. kvt.2013 til 4. kvt. 2015 Kommunen forventes samtidig at få en svag stigning i arbejdsstyrken, hvilket vil give et mindre fald i ledigheden. Den stigende arbejdsstyrke skyldes, at der forventes at blive lidt flere personer i den erhvervsaktive alder frem mod 4.kvt. 2015 Samlet set vil stigningen i beskæftigelsen dog være kraftigere end stigningen i arbejdsstyrken, hvilket vil betyde, at der vil komme en faldende ledighed i kommunen Figur 1. Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Ringsted Kommune, 16-64 år 17.500 7,0% Antal personer 17.000 16.500 16.000 15.500 15.000 14.500 14.000 Ultimo 2007 Arbejdsstyrken Beskæftigede Ledighedsprocent Ultimo 2008 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Kilde: Beskæftigelsesregionens arbejdskraftbalance, juni 2014 Ultimo 2014 Ultimo 2015 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Ledighedsprocent BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 5
De igangsatte og kommende større offentlige anlægsarbejder i Østdanmark, som Femern Bælt, statsfængslet på Nordfalster, sygehusbyggerier, MetroCity ringen samt større togbane- og motorvejsanlæg forventes at skabe såvel direkte som afledt beskæftigelse i de kommende år i hele Østdanmark. Også i Ringsted forventes nu en mindre stigning i antallet af arbejdspladser. Se figur: Figur 2: Ringsted Kommune og Østdanmark: Udvikling i antal 'arbejdspladser', 16-64 år 105 Beskæftigede efter arbejdssted 100 Indekseret udv.: ultimo 2008=100 95 90 85 80 75 Ringsted Kommune 70 Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Beskæftigelsesregionens arbejdskraftbalance, juni 2014 Østdanmark Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Den største efterspørgsel vil omfatte faglærte og højtuddannede, som f.eks. elektrikere og struktører, men der forventes også en vis efterspørgsel efter specialarbejdere, f.eks. kranførere og maskinførere. For Ringsted Kommune forventes det især, at strukturinvesteringerne vil give en afledt effekt, hvor lokale virksomheder vil kunne fungere som underleverandører, og hvor der vil komme øget efterspørgsel efter service og handel på det lokale arbejdsmarked. Derudover kan den øgede beskæftigelse forventes at skabe et øget antal elev- og lærlingepraktikpladser for unge og voksenlærlinge. Se figur for udvikling i beskæftigelsen: Figur 3: Ringsted Kommune og Østdanmark: Udvikling i antal beskæftigede, 16-64 år Indekseret udv.: ultimo 2008=100 105 100 95 90 85 80 75 70 Ultimo 2007 Ultimo 2008 Ultimo 2009 Beskæftigede efter bopæl Ringsted Kommune Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Kilde: Beskæftigelsesregionens arbejdskraftbalance, juni 2014 Ultimo 2013 Østdanmark Ultimo 2014 Ultimo 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 6
Med kontanthjælpsreformens ikrafttrædelse januar 2014 har arbejdsmarkedscentret desuden sat øget fokus på uddannelse til alle unge under 30 år, og med det seneste forslag til en kommende beskæftigelsesreform for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse forventes yderligere et forstærket fokus på uddannelse også til denne gruppe. Ledige ufaglærte vil modtage en målrettet vejledning mod uddannelser med gode jobmuligheder og efter behov blive omfattet af en fastholdelsesindsats i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. På denne baggrund forventes således også en stigende tilgang til uddannelse i 2015. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af beskæftigede fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal 2013 fordelt på brancher. Som det ses, er beskæftigelsen stigende inden for flere private brancher som landbrug, bygge-anlæg og privat service, mens beskæftigelsen har været faldende i industri, handel/transport og offentlig service samt i uoplyst, som er øvrige mindre erhverv. Samlet er der sket et fald i både beskæftigelse og i antallet af arbejdspladser frem til 3. kvt. I 2013 i såvel Ringsted som i Østdanmark. Faldet i arbejdspladser har især ramt industrien, mens der har været en fremgang for landbrug, privat- og offentlig service samt uoplyste. Disse jobåbninger kan være besat af såvel indpendlere som af borgere i Ringsted Kommune: Figur 4: udvikling i antal lønmodtagere og antal job i Ringsted 2011 2013: Lønmodtagere (bopæl) Job (arbejdssted) Udv. Udv. Udv. Udv. Antal 3kv11 3kv12 Antal Antal 3kv11 3kv12 3. kv. til til Udv. 3. kv 3. kv. til til 2011 3kv12 3kv13 i alt 2013 2011 3kv12 3kv13 Fuldtidslønmodtagere i Ringsted 13.033-1,0% -0,6% -1,6% 12.828 11.334-1,0% 0,7% -0,3% 11.298 Fuldtidslønmodtagere i Østdanmark 973.389-0,1% 0,0% -0,2% 971.760 983.018 1,4% -0,2% 1,3% 995.570 Berørte lønmodtagere i Ringsted fordelt efter branche: - Landbrug mv. 183-3% 9% 6% 194 196-2% 5% 4% 203 - Industri mv. 2.064-1% -1% -2% 2.013 2.508-5% 0% -5% 2.391 - Bygge/anlæg 1.103 1% 2% 3% 1.132 1.526-6% 6% 0% 1.519 - Handel/transport 3.780 0% -1% -1% 3.732 3.157 1% -2% -1% 3.120 - Privat service 3.202 0% 1% 1% 3.239 2.085-2% 11% 8% 2.258 - Offentlig service 4.898-2% -1% -2% 4.785 4.000 2% 3% 5% 4.205 - Uoplyst 343-28% 18% -15% 293 25 28% 84% 136% 59 Berørte lønmodtagere i alt 15.573-1,3% 0,1% -1,2% 15.388 13.497-1,1% 3,1% 1,9% 13.755 Kilde: M-ploy april 2014 Udv. i alt Antal 3. kv 2013 Globaliseringen har medført, at ufaglærte jobs i tiltagende grad er forsvundet fra Danmark og samtidig betyder den demografiske udvikling, at store årgange af velkvalificeret arbejdskraft vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden for det kommende årti. På såvel kortere som længere sigt forventes der derfor at opstå en stigende ubalance mellem arbejdskraftens kvalifikationer og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Der forventes især mangel på faglærte og overskud af personer med videregående uddannelser. Dette gab er en af de væsentligste udfordringer, der skal håndteres gennem beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrets opgave er således at begrænse den nuværende ledighed samtidig med, at der fortsat fastholdes arbejdskraft i de brancher, som inden for få år forventes at mangle arbejdskraft. Efter en lang periode med relativt høj og uændret ledighed fra ca. 2009 til udgangen af 2012 viser ledigheden i Ringsted for ledige og langtidsledige nu en faldende tendens. Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 7
Figur 5: udvikling i antal langtidsledige og øvrige bruttoledige (ledige med og uden aktivering) i Ringsted, jan. 2008 dec. 2013 Kilde: Beskæftigelsesregionen, Statusoverblik januar 2014 Denne faldende tendens er blevet yderligere bekræftet af den seneste prognose for ledigheden fra juni 2014, som også er vist i figur 1, side 5. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 8
3.2. Den demografiske udvikling Den demografiske udvikling medfører, at der vil være et faldende antal borgere under 40 år og et stigende antal over 40 år frem til 2015. Samtidig er en stigende andel af borgere på offentlig forsørgelse. Som vist på side 5, Figur 1 er der pr. 1. halvår 2014 en svag stigning i arbejdsstyrken, men som figuren nedenfor viser, sker der samtidig en stigning i antallet af borgere udenfor arbejdsstyrken: Figur 6: Indekseret udvikling i befolkningen uden for arbejdsstyrken i Ringsted og Østdanmark, 2007-2015 Kilde: Beskæftigelsesregionens arbejdskraftbalance, juni 2014 Siden 2012 har der været flere offentligt forsørgede end beskæftigede i Ringsted Kommune og denne udvikling forventes at fortsætte. Der skal derfor påregnes en øget forsørgerbyrde for erhvervsaktive borgere fremover. Dette skaber et behov for at udvide arbejdsudbuddet blandt personer i den erhvervsaktive alder i de kommende år. De seneste års reformer har alle til formål at afbøde konsekvenserne af den demografiske udvikling, dæmme op for tilgangen til varig offentlig forsørgelse og sikre, at flest mulige borgere bliver i arbejdsstyrken længst muligt. Reformerne er herunder: tilbagetrækningsreformen, hvor efterløns- og pensionsalderen er udsat førtidspensions- og fleksjobreformen, hvor borgere via ressourceforløb skal styrkes til at bibeholde en vis grad af selvforsørgelse kontanthjælpsreformen, hvor borgeren med uddannelsespligt og adgang til tværgående indsats skal kvalificeres sig til at komme ind på arbejdsmarkedet den kommende sygedagpengereform og senest beskæftigelsesreformen, hvor hhv. sygemeldte og arbejdsløshedsdagpengemodtagere skal modtage en mere målrettet indsats mod hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 9
3.3. Unge, uddannelse og offentlig forsørgelse Ringsted har en lavere andel af borgere under uddannelse end gennemsnittet for Østdanmark, men kommunen har siden 2010 formået at øge andelen af unge i uddannelse. Samtidig har antallet af unge ledige været stigende frem til 2013, og kommunen har derfor haft et skærpet fokus på at fastholde og videreudvikle en helhedsorienteret indsats med det formål, at få unge på offentlig forsørgelse tilbage i uddannelsessystemet. Beslutningen om at indføre sociale klausuler i kommunale kontrakter med fokus på virksomhedernes sociale ansvar skal blandt andet medvirke til at skabe opkvalificerings- og elevpladser til ledige og uddannelsessøgende. Samlet skal uddannelsesindsatsen bidrage til at sikre, at flest mulige unge bliver en kvalificeret og erhvervsaktiv del af den kommende arbejdsstyrke. Uddannelsesindsatsen gennemføres i et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedscentret, uddannelsesinstitutionerne og ungdommens uddannelsesvejledning, og på sigt også i et tættere samarbejde med de faglige organisationer. Formålet er at vejlede og fastholde unge i uddannelse samt udvikle voksen- og efteruddannelsestilbud til voksne ledige, så de kan finde job inden for områder med behov for arbejdskraft. Se figur om uddannelsesbaggrund nedenfor: Figur 7: Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund (16-64 år) i Ringsted og Østdanmark, nov. 2012: 40% Ufaglært Faglært Vid. Udd. Uoplyst 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ringsted Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, BRHS marts 2014 Østdanmark Unge i Ringsted har fortsat et lavt uddannelsesniveau, og især unge kontanthjælpsmodtagere er dårligt funderede til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Indsatsen skal tage sit udgangspunkt i folkeskolerne, hvor børnene skal modtage den grundlæggende undervisning, som sætter dem i stand til at blive optaget på en kompetencegivende uddannelse. Unge kontanthjælpsansøgere, som ikke har et tilstrækkeligt læse-, skrive-, eller regneniveau, bliver tilbudt forberedende undervisning eller ordblindeundervisning, indtil de er i stand til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Figuren nedenfor viser, at den samlede ungdomsuddannelsesprocent for de 18-24-årige i Ringsted er steget fra 77 pct. i 2012 til godt 80 pct. i 2014. Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 10
Figur 8: Uddannelsesstatus, uddannelsesprocent og udvikling for 18-24-årige, marts 2012-2014: Kilde: UU-uddannelsesstatistik, juni 2014 Regeringens fastsatte mål om at 95 pct. af alle ungeårgange i 2020 skal have en ungdomsuddannelse opgøres af undervisningsministeriet og måles på det forventede uddannelsesniveau 25 år efter afgangen fra 9. klasse. De seneste offentliggjorte tal for kommunerne er fra 2012, hvor Ringsted samlet nåede 91,7 pct. Det er en stigning fra 77 pct. i 2010, hvor den første måling blev foretaget. Imidlertid kan det ses af nedenstående figur, at uddannelsesprocenten for piger ligger over 95, mens den for drenge ligger på 91 og er faldende. Det forventes på den baggrund, at Ringsted har mulighed for at nå målet, men der er en betydelig udfordring i uddannelsesindsatsen overfor drenge og unge mænd: Figur 9: Det fremtidige uddannelsesniveau blandt unge i Ringsted og Østdanmark 25 år efter afgang fra folkeskolen: Kilde: Undervisningsministeriets Profilmodel 2014 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 11
Beregninger af uddannelsesbalancen for Østdanmark viser, at der i de kommende år bliver et øget overskud af ufaglært arbejdskraft og underskud af især arbejdskraft med faglært uddannelse. Tabellen nedenfor viser, at der i Østdanmark i 2020 vil være et overskud på godt 50.000 ufaglærte og et underskud på knap 12.000 faglærte, mens der vil være nogenlunde balance for personer med kort videregående uddannelse, som er akademiuddannelser til f.eks. markedsføringsøkonom, datamatiker, tandplejer, byggetekniker, laborant, procesteknolog og mange flere. Der vil ligeledes være overskud af personer med mellemlange uddannelser, som f.eks. lærere og pædagoger samt lange videregående uddannelser, som f.eks. jurister, økonomer og gymnasielærere inden for f.eks. sprog og samfundsfag, mens der forventes at være mangel på visse typer af ingeniører og læger. Se tabel: Tabel 1: Uddannelsesbalancer i Østdanmark på den lange bane Østdanmark Udbud Efterspørgsel Balance 2011 2020 udv. I pct 2011 2020 udv. I pct 2020 Ufaglært, studenter mv 419.305 430.356 2,6% 402.910 378.954-5,9% 51.402 Faglærte 396.551 374.343-5,6% 383.227 386.221 0,8% -11.878 KVU 65.074 73.290 12,6% 63.325 73.160 15,5% 130 MVU 225.130 262.112 16,4% 220.131 257.627 17,0% 4.485 LVU 161.218 218.640 35,6% 157.194 209.236 33,1% 9.404 I alt 1.267.278 1.358.741 7,2% 1.226.787 1.305.198 6,4% 53.543 Kilde: Beskæftigelsesregionen, 24. marts 2014 Det er derfor afgørende for Ringsteds ufaglærte ledige borgere, at de bliver kvalificerede til at varetage de jobfunktioner, der vil præge fremtidens arbejdsmarked, og hvor der forventes mangel på faglært arbejdskraft. Arbejdsmarkedscentret vil derfor yderligere styrke indsatsen for at opkvalificere de ledige ved at tilbyde kompetenceafklaring på en erhvervsskole, når det vurderes, at den lediges erhvervserfaring kan suppleres med et skoleforløb, der kan føre til en erhvervskompetencegivende uddannelse. For unge på erhvervsuddannelsesforløb er det en udfordring, at der er stor mangel på praktikpladser. Det blokerer for mange unges mulighed for at færdiggøre deres ønskeuddannelse og bidrager til at øge manglen på faglærte. I takt med at antallet af praktikpladssøgende stiger, øges manglen på praktikpladser. Se figur: Figur 10: Antallet af oprettede praktikpladser og praktikpladssøgende i Ringsted, januar 2007 november 2013 Antal 70 60 50 40 30 20 10 0 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 Praktiksøgende inkl. skolepraktik Kilde: M-ploy april 2013 Antal 70 Indgåede aftaler pr. mnd. 60 50 40 30 20 10 0 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 12
Ringsted har i 2014 opnået et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, men har fortsat en høj andel i forhold til klyngen og Østdanmark. Samlet er der 12,4 pct. af de unge på offentlig forsørgelse i Ringsted mod 10,2 i klyngen og 9,1 i Østdanmark. Se figur: Figur 11: Andel 16-29 årige, der modtager offentlig forsørgelse, april 2014 Kilde: Beskæftigelsesregionen, Statusoverblik juni 2014 De seneste tal fra april 2014 viser dog et betydeligt fald på 16,8 pct. på midlertidige ydelser og et fald på 3,6 pct. på permanente ydelser fra april 2013 til april 2014, hvilket giver et samlet fald på 14,8 pct. Til sammenligning har klyngen i samme periode et samlet fald på 8,8 pct. og Østdanmark et fald på 9,5 pct. Se tabel nedenfor: BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 13
Tabel 2: Unge under 30 år fordelt på ydelse Kilde: Beskæftigelsesregionen, Statusoverblik juni 2014 Det skal bemærkes, at tendensen i 1. halvår af 2014 er, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er faldende, men indsatsen for at få unge optaget på- og fastholdt i uddannelse er en absolut hovedudfordring i indsatsen for at begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 14
3.4. Aktivitetsparate modtagere af langvarig offentlig forsørgelse Ringsted har historisk set altid haft et højt antal førtidspensionister, hvilket skyldes flere faktorer, herunder har arbejdsmarkedet i Ringsted tidligere været præget af brancher som landbrug, industri, bygge og anlæg samt transport, som typisk har beskæftiget personer med et lavt uddannelsesniveau, og som giver nedslidning af arbejdskraften. Endvidere har kommunen prioriteret at have gode skole- og botilbud til børn og unge med funktionsnedsættelser, som fortsat udbygges, hvilket dels kan tiltrække familier med funktionshæmmede børn og føre til, at de unge bliver boende i Ringsted efter endt skolegang. Endelig har kommunen etableret og udbygget antallet af boliger under Mariehjemmene, som er bofællesskaber til unge førtidspensionister. I de seneste år har kommunens fokus på området imidlertid ført til et fald i tilgangen til varig forsørgelse under ét, herunder også i et vist omfang til et fald i antallet af førtidspensioner. I forbindelse med Førtidspensions- og fleksjobreformen i januar 2013 er tilgangen til førtidspension yderligere faldet, mens der har været til tilgang af fleksjobbevillinger og til den nye ressourceforløbsydelse. Det stagnerende arbejdsmarked har fra 2008 forårsaget en høj ungeledighed samt mangel på elev- og lærlingepladser. Herudover er der sket en stigning i antallet af unge med psykiske diagnoser, som har vanskeligt ved at fastholde deres uddannelsesforløb og dermed søger kontanthjælp. Også unge under 30 år er derfor af flere forskellige årsager i risiko for at ende i længerevarende offentlig forsørgelse. Antallet af personer på offentlig forsørgelse fra januar 2013 til januar 2014 er faldet en smule fra godt 4.000 til knap 4.000 personer, heraf er knap halvdelen på varig forsørgelse. Ift. de varige ydelser er der sket en stigning på i alt 24 personer på ledighedsydelse, som er personer som er bevilget fleksjob, men som fortsat er ledige, samt en stigning på 22 personer i fleksjob. Udviklingen i Ringsted følger ikke umiddelbart udviklingen i Østdanmark, da der er tale om meget små antal i Ringsted, hvilket giver store procentvise udsving. Samtidig er der sket et fald på 66 i antallet af personer på førtidspension. Her har Ringsted haft et større fald end klyngen af sammenlignelige jobcentre, men et mindre fald end Østdanmark generelt. Som det ses af tabellen nedenfor har Ringsted en lidt højere andel af befolkningen på såvel midlertidige som permanente ydelser: Tabel 3: Fuldtidspersoner i Ringsted på offentlig forsørgelse fordelt på ydelse Kilde: Beskæftigelsesregionen: Statusoverblik, januar 2014 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 15
Mens tabelen ovenfor viser antallet af fuldtidspersoner, viser tabellen nedenfor tilgang af personer til førtidspension. Faldet i tilgang er for alle aldersgrupper lavere i Ringsted end i både klyngen og Østdanmark. Dette skal ses i sammenhæng med Ringsteds særlige historik med mange sociale tilbud og brancher med høj grad af nedslidningsrisiko. Se nedenfor: Tabel 4: Tilgang til førtidspension i Ringsted fordelt på alder Kilde: Beskæftigelsesregionen: Statusoverblik, januar 2014 Som den følgende tabel viser, er der i 2013 registret i alt 14 personer i ressourceforløb i Ringsted. Der var ved iværksættelsen af førtidspensions- og fleksjobreformen i alle kommuner forudsat et langt højere antal ressourceforløb, end der faktisk blev iværksat, hvilket dels skyldes, at kommunerne har skullet etablere et helt nyt redskab i en helt ny tværgående kommunal struktur, og at borgerne også var uforberedte på konsekvenserne af reformen. Samtidig er den lovgivningsmæssige ret til førtidspension ikke ændret ved reformen. Borgerne har fortsat samme ret til førtidspension, som de hidtil har haft: Tabel 5: Antal personer og fuldtidspersoner i ressourceforløb Kilde: Beskæftigelsesregionen: Statusoverblik, januar 2014 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 16
3.5. Udfordringer på sygedagpengeområdet Antallet af sygemeldte har været stabilt gennem 2013, men mens der har været et fald i antallet af nysygemeldte, har der været en stigning i antallet af sygedagpengesager over 26 og 52 uger. Til sammenligning har både klyngen og Østdanmark en højere andel af nysygemeldte og en lavere andel af sager over 52 uger end i Ringsted. Se tabel: Tabel 6: sygedagpengeforløb fordelt på varighed, november 2013 Kilde: Beskæftigelsesregionen: Statusoverblik, januar 2014 Der er samtidig en høj andel af arbejdsstyrken, der er sygemeldt i Ringsted sammenlignet med klyngen og Østdanmark. Figuren nedenfor viser, at 3,1 pct. af arbejdsstyrken er sygemeldt mod 2,5 pct. i Østdanmark som helhed. Dette bekræfter, at Ringsted Kommune har en udfordring i forhold til at få nedbragt sygefraværet: Figur 12: Sygefraværets andel af arbejdsstyrken fordelt på klyngen og Østdanmark, december 2013 Kilde: Beskæftigelsesregionen: Statusoverblik, januar 2014 Sygedagpengereformen, som træder i kraft delvist 1. juli 2014 og delvist 1. januar 2015, indebærer blandt andet, at der efter 22 uger skal ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge, hvor det efter tidligere regler skete efter 52 uger. Der indføres en ny forlængelsesårsag for personer, der lider af en livstruende alvorlig sygdom. Herudover kommer nye regler for tilbud til sygemeldte samt for refusion af sygedagpenge. Sygemeldte, som ikke kan afsluttes eller forlænges ved den 22. uge, overgår til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælp (Uden formue- eller ægtefælleafhængighed). Hvis der ikke kan ske en afslutning af sygemeldingen inden for 5 måneder, skal den sygemeldte fremover tilbydes en tværgående indsats i form af et jobafklaringsforløb. Herefter skal sagen inden for 4 uger behandles i et rehabiliteringsteam, som indstiller til en indsatsplan. Herefter overdrages sagen til en koordinerende sagsbehandler, som iværksætter og følger op på planen sammen med borgeren. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 17
Det vurderes, at en stor del af de sygemeldte borgere vil få ret til forlængelse, når de revurderes ved de 22 uger, samt at der vil være behov for udvikling af nye tilbud til jobafklaringen, hvilket kan få betydning for udgifterne på sygedagpengeområdet. De nærmere konsekvenser af sygedagpengereformen er fortsat under beregning her medio 2014. Indsatsen overfor sygemeldte er et led i den samlede indsats for at begrænse tilgangen til varig forsørgelse, da erfaringen viser, at det efter en længerevarende sygemelding kan være vanskeligt at komme tilbage i ordinær beskæftigelse. Desuden vil indsatsen for at få sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet bidrage til at begrænse de offentlige udgifter og øge arbejdskraftudbuddet. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 18
3.6. Jobparate borgere og langtidsledighed Langtidsledigheden har under lavkonjunkturen fra 2008 til 2013 været generelt stigende og med afkortningen af dagpengeretten fra 4 til 2 år er kravet om en tidlig og effektiv indsats for at komme tilbage i job blevet mere aktuel for de berørte borgere. Jobcenter Ringsted har allerede siden 2010 haft fokus på langtidsledige via en særlig indsats med virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder, da erfaringen viser, at denne indsats har størst effekt for såvel job- som aktivitetsparate ledige, som efter langvarig ledighed kan have behov for en ekstraordinært støttende indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Som nævnt på side 5 er der fra 2014 tegn på en faldende ledighed og langtidsledighed samt en stigende beskæftigelse i Københavnsområdet, men i øvrigt stagnerende eller faldende beskæftigelse i resten af Østdanmark. De private sektorer, som i høj grad tidligere har beskæftiget ufaglært arbejdskraft, har nu en faldende beskæftigelse i Danmark. Det er derfor en udfordring for beskæftigelsesområdet at sikre, at arbejdskraften får de kvalifikationer, der kan matche det nuværende arbejdsmarkedsbehov. Landtidsledigheden i Ringsted ligger lavt ift. andre sjællandske kommuner, hvilket kan hænge sammen med, at Ringsteds borgere traditionelt har en høj geografisk mobilitet, hvilket også underbygges af de høje tal for udpendling til andre kommuner. Figuren nedenfor viser andelen af langtidsledige i december 2013 fordelt på en klynge med sammenlignelige kommuner samt Østdanmark. Som én af de kommuner med laveste langtidsledighed på 1,5 pct. ligger Ringsted lige under klyngens gennemsnit og noget under Østdanmark på 1,9 pct.: Figur 13: Andelen af langtidsledige i december 2013 fordelt på kommuner: Kilde: Beskæftigelsesregionen: Statusoverblik, januar 2014 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 19
Langtidsledigheden fordeler sig dog ujævnt på de forskellige ydelsesgrupper. Tabellen nedenfor viser udviklingen i langtidsledigheden fra december 2012 til december 2013 fordelt på ydelse. Der er i perioden et fald for dagpengemodtagere og en kraftig stigning for kontanthjælpsmodtagere, som alt andet lige typisk har de dårligste kvalifikationer ift. arbejdsmarkedet. En lignende udvikling kan ses i klyngen af sammenlignelige jobcentre, mens stigningen for kontanthjælpsmodtagere i Østdanmark generelt har været mindre markant: Tabel 7: Udvikling i langtidsledigheden fra december 2012 til december 2013 fordelt på ydelse: Kilde: Beskæftigelsesregionen: Statusoverblik, januar 2014 Det er derfor en særlig udfordring at forebygge og begrænse langvarig ledighed for kontanthjælpsmodtagere, og det er en forudsætning for at opnå effekt, at indsatsen målrettes motivation og progression i f.eks. forberedende voksen- og ordblindeundervisning samt faglig opkvalificering. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 20
3.7. Samarbejdet med virksomhederne Arbejdsmarkedscentret har siden jobcentrets oprettelse i 2007 haft fokus på samarbejdet med virksomhederne og har i løbet af 2013 og 2014 styrket dette samarbejde, bl.a. ved at øge niveaet for rekrutteringsservice til virksomhederne. Virksomhedsindsatsen tager udgangspunkt i et samarbejde mellem alle aktører på beskæftigelsesområdet. Herunder deltager arbejdsmarkedscentret i et tværkommunalt netværk og i samarbejde med virksomheder, a-kasser og sjællandske uddannelsesinstitutioner, og internt samarbejdes med erhvervsforum og andre relevante tværgående netværk i kommunen. Det er arbejdsmarkedscentrets opgave at levere den service, virksomhederne efterspørger. En analyse af virksomhedernes behov har vist, at der i særlig grad efterspørges forskellig bistand til rekruttering og i mindre grad rådgivning om opkvalificering, jobrotation og information om arbejdsmarkedet. Se figur: Figur 14: Virksomhederne efterspørger bestemte services efterspørgslen er i høj grad bestemt af kendskab Kilde: M-ploy april 2013 Arbejdsmarkedscentret er en del af et nyoprettet jobberedskab på Sjælland, som koordineres via Beskæftigelsesregionen. I forhold til formidlingsservicen overfor virksomhederne tilbydes blandt andet screening af lediges CV er og henvisning af ledige til jobsamtaler i virksomhederne. De største brancher i Ringsted er handel og transport samt offentlig service med hhv. 23 og 31 pct. af de samlede antal arbejdspladser, mens bygge og anlæg tegner sig for 10 pct. Tabellen nedenfor viser antal arbejdspladser i de Østsjællandske kommuner fordelt på brancheandele. Se tabel nedenfor: BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 21
Tabel 8: Antal arbejdspladser i de Østsjællandske kommuner fordelt på brancheandele i 2013 Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, BRHS marts 2014 Anm.: Opgørelsesmetoden varierer fra opgørelsen i figur 2, side 6, så antallet af arbejdspladser i de 2 opgørelser kan ikke umiddelbart sammenlignes. Ministerens mål for samarbejde med virksomhederne er i 2014 opgjort som samarbejdsgrad, som er andelen af virksomheder, der har et samarbejde med et eller flere jobcentre lokalt eller eksternt i andre kommuner. Med en samarbejdsgrad på 42 pct. ligger virksomhederne i Ringsted over niveauet for Østdanmark, og virksomhederne har også en høj grad af samarbejde udenfor kommunen. Det bidrager både til at virksomhederne kan finde den bedst kvalificerede arbejdskraft til virksomheden og til at styrke arbejdskraftens geografiske mobilitet. Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 22
Figur 15: Virksomhedernes samarbejdsgrad i de Sjællandske kommuner i 2013 Procent Procent 50 6 5 7 6 7 8 9 11 10 9 13 11 13 10 6 3 4 10 10 7 5 6 7 10 8 5 32 32 32 34 35 38 38 38 40 40 41 41 41 42 43 44 45 50 39 40 40 7 30 30 10 9 8 7 8 12 12 8 20 10 13 12 16 23 29 27 25 28 26 18 23 26 30 37 20 10 18 20 23 10 0 0 Solrød Roskilde Greve Lejre Vordingborg Sorø Guldborgsund Odsherred Køge Stevns Slagelse Kalundborg Faxe Ringsted Holbæk Næstved Lolland Østdanmark Samarbejder kun eksternt Samarbejder kun lokalt Kilde: M-ploy april 2013 Samarbejder lokalt og eksternt Der er samtidig en høj andel af arbejdsstyrken, der er sygemeldt i Ringsted sammenlignet med klyngen og Østdanmark. Som figur 12, side 17 viser, er 3,1 pct. af arbejdsstyrken er sygemeldt mod 2,5 pct. i Østdanmark som helhed. Dette bekræfter, at Ringsted Kommune har en udfordring i forhold til at få nedbragt sygefraværet. Dette skal ske som led dels i sygedagpengeindsatsen og dels i virksomhedsindsatsen, hvor der er fokus på fastholdelse af sygemeldte i job og etablering af jobafklarende forløb. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 23
3.8. Integration Integrationsindsatsen i arbejdsmarkedscentret er målrettet mod tilbud om danskundervisning og for jobparate borgere også virksomhedsrettet undervisning med sprogpraktik, indtil borgeren har opnået et niveau, som gør det muligt at komme ind på arbejdsmarkedet. Borgere, som har problemer udover ledighed, herunder flygtninge, modtager derudover tilbud om en tværgående indsats ud fra deres individuelle behov. Denne indsats vil blive fortsat og med det øgede fokus på uddannelse til unge, forventes det, at andelen af efterkommere i job vil blive øget, efterhånden som uddannelsesniveauet også vil være stigende for denne målgruppe. Et vigtigt aspekt af indsatsen for at øge arbejdsudbuddet er integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lavere end beskæftigelsen blandt etniske danskere og indvandrere fra vestlige lande. Se figur: Tabel 9: Befolkning og beskæftigede (16-64 år) i Ringsted fordelt efter herkomst, nov. 2012 Beskæftigelsesfrekvens Ringsted Befolkningen Antal beskæftigede I alt Mænd Kvinder Indvandrere fra 450 313 137 73% 616 vestlige lande Indvandrere fra 660 331 329 47% 1.418 ikke-vestlige lande Efterkommere fra 16 10 6 52% 31 vestlige lande Efterkommere fra 253 142 111 59% 432 ikke-vestlige lande Personer med 13.912 7.235 6.677 75% 18.634 dansk oprindelse I alt 21.131 15.291 8.031 7.260 72% Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, BRHS marts 2014 Alle borgergrupper har haft et fald i deres beskæftigelsesfrekvens siden lavkonjunkturens start i 2008, men forskellen mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og de øvrige grupper er ikke udlignet. Det fremgår af tabellen nedenfor, at der er 640 fuldtidspersoner fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i januar 2014. Fuldtidspersoner er sammentalte perioder for alle på offentlig forsørgelse i perioden. Det faktiske antal personer berørt af offentlig forsørgelse vil derfor være højere end antallet af fuldtidspersoner. I alt er 33,2 pct. af Ringsteds befolkning fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse i januar 2014. Det samlede tal for hele Ringsteds befolkning ligger på 18,9 pct. inklusive personer fra ikke-vestlige lande (jf. tabel 2, side 13). Se figur nedenfor: BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 24
Tabel 10: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse fordelt på ydelse, jan. 2013-jan. 2014 Kilde: Faktaark, Arbejdsmarkedet i tal, BRHS marts 2014 Gruppen af indvandrere og efterkommere og herunder især flygtninge har som udgangspunkt andre grundlæggende udfordringer end etniske danskere og dermed en højere andel på varig offentlig forsørgelse. Det er således imidlertid stadig væsentligt i indsatsen at have fokus på at øge beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og tilsvarende at få nedbragt andelen af offentligt forsørgede indvandrere og efterkommere. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 25
3.9. Resumé af hovedudfordringer På baggrund af den beskrevne arbejdsmarkedssituation i Ringsted Kommune vurderes hovedudfordringerne på beskæftigelsesområdet at være følgende: Hidtidig faldende beskæftigelse, som dog vurderes at være på vej op igen Faldende antal lokale arbejdspladser Den demografiske udvikling, hvor den svagt stigende arbejdsstyrke ikke forventes at udligne stigningen i antallet af borgere udenfor arbejdsstyrken Et lavt uddannelsesniveau for såvel voksne som unge En høj andel af borgere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken En høj andel af aktivitetsparate og sygemeldte borgere på langvarig offentlig forsørgelse En høj andel af nydanskere borgere i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken Høj langtidsledighed for jobparate kontanthjælpsmodtagere Virksomhedssamarbejde målrettet virksomhedernes behov Det er arbejdsmarkedscentrets vurdering, at den beskrevne situation vil præge situationen på beskæftigelsesområdet i de kommende år, og den beskæftigelsespolitiske indsats har fokus på at imødegå disse udfordringer og tilrettelægge en indsats, der inden for det muliges rammer kan bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked med flest mulige borgere i varig selvforsørgelse. Med forbehold for ændringer i rammer, lovgivning og politiske fokusområder vil denne indsats fortsætte den samme driftsikkerhed og evne til fleksibilitet og tilpasning, som har været jobcentrets hidtidige kendetegn. De fastsatte ministermål for 2015 matcher i høj grad de nævnte hovedudfordringer for Ringsted. Derudover vil den beskæftigelsespolitiske strategi og indsats i 2015 tage udgangspunkt i følgende igangværende og kommende rammer for beskæftigelsesområdet: Fortsat implementering af førtidspensions- og fleksjobreform Fortsat implementering af kontanthjælpsreformen Implementering af sygedagpengereformen Implementering af reform på a-dagpengeområdet Implementering af forventet reform af refusionsreglerne Øvrige kommende ændringer som følge af arbejdet med kontanthjælpsområdet i Carsten Koch udvalget Med forbehold for disse kendte og evt. nye ukendte reformer på beskæftigelsesområdet, vil beskæftigelsesplanens beskrivelse af udfordringer og strategi i forhold til ministermålene være gældende for den overordnede indsats i 2015. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 26
4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4.1. Indsats i forhold til Ministermål 1 om unge Unge, uddannelse og offentlig forsørgelse: Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Hovedudfordring: Et lavt uddannelsesniveau for såvel voksne som unge 4.1.1. Strategi for ungeenhedens målgruppe: 18-29-årige uden uddannelse Beskæftigelsesindsatsens kerneopgave ift. ungeindsatsen er at bidrage til, at unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, bliver selvforsørgende og i stand til at mestre deres liv. Mål for alle unge fra 18-29 år er således en proces i 2 trin: 1. Erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Selvforsørgelse Det er beskæftigelsessystemets opgave at tilrettelægge en indsats for unge, der søger kontanthjælp som følge af ledighed, f.eks. efter frafald fra en uddannelse, herunder skal unge uden en kompetencegivende uddannelse gives et uddannelsespålæg og evt. opkvalificeres alment og personligt til at blive optaget på og gennemføre en uddannelse. Ved tilmelding til ungeenheden vurderes det, om den unge har kompetencer svarende til en 9. klasses afgangseksamen, og hvis der er tvivl om dette, skal den unge læse-, skrive-, og regnetestes som led i indsatsen. Disse tests viser, at en del af de unge har almene kompetencer langt under 9. klasses niveau. Det betyder, at det bliver beskæftigelsessystemets opgave at tilrettelægge en langsigtet almen opkvalificering, med henblik på at den unge efterfølgende kan blive optaget på en uddannelse. Målet om en kompetencegivende uddannelse og efterfølgende selvforsørgelse for alle unge kan således ikke nås ved en isoleret beskæftigelsesrettet indsats. En forebyggende indsats, som forhindrer, at de unge overhovedet kommer i berøring med beskæftigelsessystemet kunne være at udvikle en samlet helhedsorienteret strategi BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 27
med en fælles ansvarlighed på tværs af kommunens børne-, skole-, social- og arbejdsmarkedscentre. En samlet helhedsorienteret indsats som inddrager såvel folkeskole, UU og beskæftigelsesområdet vurderes således at være en væsentlig forudsætning for at få styrket de unges uddannelsesmuligheder og dermed deres mulighed for varig selvforsørgelse. Som udgangspunkt må det sikres, at alle unge gennemfører folkeskolen på et almenfagligt niveau, som giver dem mulighed for at gå videre til en ungdoms- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som igen kvalificerer dem til at komme ind på arbejdsmarkedet. I dette forløb skal de unge have adgang til en kvalificeret uddannelsesvejledning, så frafald og slip i uddannelsen så vidt muligt undgås. Hertil skal det sikres, at alle familier får de bedst mulige vilkår for at sikre deres børn en tryg og sund opvækst. Endelig skal der arbejdes målrettet på at tiltrække flere erhvervsuddannelsesområder og en erhvervslinje til Ringsted kommune, for at skabe større rummelighed i det lokale uddannelsesmiljø. Ungeenheden samarbejder tæt med andre kommuner og uddannelsesinstitutioner for at øge tilgangen til og fastholdelsen på både ungdomsuddannelser og kompetencegivende uddannelser. Indsatsen overfor de unge er differentieret ift. de unges uddannelsesparathed og personlige ressourcer, og omfatter en vifte fra uddannelsespålæg med mentorstøtte til ordinære uddannelser, erhvervsgrunduddannelse og særligt tilrettelagt uddannelse, EGU og STU, for unge med særlige behov. Uddannelsesparate unge kan derudover tilbydes nytteaktivering som et virksomhedspraktikforløb frem til uddannelsesstart. Strategien for nytteaktivering er at det gives som et tilbud på linje med uddannelsesforberedende undervisning, så den unge kan vælge det tilbud, der aktuelt er bedst egnet til at styrke den unges kompetencer. Desuden screenes alle unge, som kun har folkeskole som afsluttende skolegang for læse-, skrive-, regnevanskeligheder, samt for ordblindhed efter behov. Hvis testen viser behov for det, tilbydes undervisning samt deltagelse i projekter med uddannelsesforberedende aktiviteter med henblik på indslusning på ordinær uddannelse. Der er desuden et forstærket fokus på at udvikle samarbejdet med uddannelsesstederne omkring fastholdelse af unge i uddannelsessystemet, f.eks. ved frafald på grund af manglende praktikplads. Fastholdelsesstøtten kan bl.a. gives som misbrugsrådgivning, mentorstøtte, samt bo- og familiestøtte. Endelig samarbejdes med kriminalforsorgen for at sikre unge den bedst mulige indslusning til civilsamfundet efter afsoning. De unges vej til uddannelse skal styrkes ved gennem en individuel visitation at give tilbud om et personligt-, socialt-, og alment kompetenceløft, som bidrager til at den unge kan træffe et realistisk uddannelsesvalg og kan fastholdes i sit uddannelsesforløb. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 til godkendelse 28
Fremover vil strategien omfatte et samarbejde med VEU-center Øst og Øerne om uddannelsesvejledningen af de 25-29-årige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, da disse ikke er omfattet af UU-vejledningen. I forhold til udviklingshæmmede børn og unge har Ringsteds politik gennem de seneste år været at skabe gode rammer samt skole- og botilbud til denne gruppe af børn og unge. Det betyder, at kommunen tiltrækker familier samt børn og unge med specielle behov. Formålet er bl.a. at skabe arbejdspladser og rummelighed i kommunen og en del af de unge, der har modtaget skolegang i kommunen, bliver boende og modtager botilbud, uddannelsestilbud og andre former for støtte efter det fyldte 18. år. Kommunen har derfor en høj andel af unge på særligt tilrettelagt uddannelse, STU. Elever under 18 år er forældreforsørgede, mens elever over 18 år enten er på kontanthjælp eller på førtidspension. Enkelte af disse unge kan evt. efter gennemført STU gennemføre en kompetencegivende uddannelse i form af en erhvervsgrunduddannelse, EGU. Ringsted Kommunes omsorgsstrategi bidrager til at skabe en rummelig og socialt ansvarlig kommune, men medfører også, at udgifterne til førtidspension er højere end sammenlignelige kommuners. Desuden kan de unges gennemsnitlige uddannelsesniveau være påvirket af, at en del af de udviklingshæmmede unge ikke vil have mulighed for leve op til de centrale krav om kompetencegivende uddannelse. De unge under ungeenhedens beskæftigelsesindsats omfatter i henhold til loven de 18-29-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse og er opdelt i målgrupper efter graden af uddannelsesparathed. Ungeanalysen fra juni 2014 har vist at unge, såvel uddannelses- som aktivitetsparate har en høj grad af forventning til at komme i job eller uddannelse, hvilket er et positivt udgangspunkt for ungeenhedens indsats. Hver målgruppe i ungeenheden modtager en målrettet indsats i et team af medarbejdere, som trinvist skal motivere og klargøre den unge til at vælge og blive optaget på en uddannelse. Sager på social-, myndigheds-, og ydelsesområdet varetages sideløbende og så vidt muligt i sammenhæng med den beskæftigelsesrettede indsats, så den enkelte unge oplever en helhedsorienteret koordineret indsats i forhold til den unges forskellige problemområder. Nedenfor beskrives indsatsen for hver enkelt målgruppe i ungeenheden samt samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. 4.1.2 Implementering af strategien De unge, som er i kontakt med Ungeenheden kommer med mange forskelligartede problemstillinger og behov. De unge er i en livsfase, hvor der sker store forandringer i- og omkring dem, samtidig med at de skal træffe en række afgørende valg for deres fremtid: De skal løsrive sig fra forældrene, finde og opbygge en egen identitet, skabe sig et netværk, stifte egen familie og opbygge en selvstændig tilværelse. Deres forudsætninger for at håndtere disse problemstillinger er meget varierede og opbakningen fra familie og netværk er ligeledes meget svingende. Alle disse unge skal indpasses i ungeenhedens indsats og så vidt muligt opfylde målet 2015 om til at godkendelse gennemføre en kompetencegivende uddannelse og blive selv- 29 BESKÆFTIGELSESPLAN forsørgende, ud fra hver deres individuelle forudsætninger.