Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000

Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 PLS RAMBØLL Management Marts 2001

Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000 PLS RAMBØLL Management Marts 2001

Indhold Side 1. Formål med undersøgelsen... 1 2. Konklusioner... 2 2.1. Flaskehalse på det offentlige arbejdsmarked... 2 2.2. Flaskehalse på det private arbejdsmarked... 3 2.3. Rekrutteringskanaler på det offentlige og private arbejdsmarked... 5 2.4. Afhjælpning af flaskehalsproblemer på det offentlige og private arbejdsmarked6 2.5. Arbejdskraftbehov på det offentlige og private arbejdsmarked... 6 2.6. Flaskehalse på det offentlige og private IT-arbejdsmarked... 6 3. Flaskehalse og rekruttering i offentlige institutioner... 8 3.1. Offentlige institutioners mangel på arbejdskraft... 8 3.2. Offentlige institutioners mangel på arbejdskraft opgjort på antal personer... 11 3.3. Offentlige institutioners rekrutteringskanaler... 14 3.4. Offentlige institutioners vurdering af mulighederne for at afhjælpe flaskehalsproblemer... 17 3.5. Offentlige institutioners nuværende og fremtidige arbejdskraftbehov... 19 3.6. Opsummering... 19 4. Flaskehalse og rekruttering i private virksomheder... 20 4.1. Private virksomheders mangel på arbejdskraft... 20 4.2. Private virksomheders mangel på arbejdskraft opgjort på antal personer... 24 4.3. Private virksomheders rekrutteringskanaler... 27 4.4. Private virksomheders vurdering af mulighederne for at afhjælpe flaskehalsproblemer... 30 4.5. Private virksomheders nuværende og fremtidige arbejdskraftbehov... 32 4.6. Opsummering... 33 5. Flaskehalse på IT-arbejdsmarkedet... 34 5.1. Det offentlige arbejdsmarked... 34 5.2. Det private arbejdsmarked... 34 5.3. Opsummering... 35

1. Formål med undersøgelsen I denne rapport præsenteres resultaterne fra PLS RAMBØLLs undersøgelse af flaskehalsproblemer på det offentlige og private arbejdsmarked oktober/november 2000. Flaskehalse på arbejdsmarkedet indebærer, at private og offentlige virksomheder forgæves har søgt arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer. Konsekvensen af flaskehalse kan blive tab af produktion og lønpres. Derfor er det vigtigt at følge udviklingen i efterspørgslen på arbejdskraft. Denne undersøgelse belyser flaskehalssituationen på det offentlige og det private arbejdsmarked, herunder hvilke typer arbejdskraft der efterspørges forgæves. Undersøgelsen skal ses som et redskab til at styrke og målrette arbejdsmarkedsindsatsen på centralt og regionalt niveau. Undersøgelsen er gennemført af PLS RAMBØLL Management for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultaterne er indhentet blandt et meget stort og repræsentativt udsnit af offentlige institutioner (1.981 gennemførte interview) og private virksomheder (3.926 gennemførte interview) 1. I 1999 omfattede en tilsvarende undersøgelsen godt 1.000 interview i hver af de to kategorier. Årets undersøgelse er således en betydelig udvidelse sammenlignet med hidtidige undersøgelser. Udvidelsen er bl.a. foretaget med henblik på at kunne udskille flaskehalsproblemer i de forskellige regioner. Opdelingen i rapporten på henholdsvis det offentlige og det private arbejdsmarked skyldes, at de to arbejdsmarkeder er forskellige, f.eks. med hensyn til overenskomster, ansættelsesforhold, personalesammensætning og kvalifikationskrav. Hermed bliver også mangelsituationerne forskellige, ligesom også redskaberne til at imødekomme flaskehalsproblemer er forskellige. Samtlige resultater i rapporten er systematisk blevet analyseret for sammenhænge med branche/sektor, størrelse, landsdel, region og for de private virksomheder også eksportandel. Undersøgelsens resultater er endvidere systematisk blevet sammenholdt med resultaterne for 1999, hvor datamaterialet gør en sådan sammenligning mulig. Til rapporten findes et bilagsmateriale indeholdende en nærmere redegørelse for undersøgelsens metode, bortfald, spørgeskema samt det tabelmateriale, rapportens konklusioner baserer sig på. 1 Interviewene er for de private virksomheder gennemført i perioden 7. november til 1. december 2000 og for de offentlige institutioner i perioden 14. november til 8. december 2000. Spørgsmålene er formuleret således, at de private og offentlige virksomheder er blevet spurgt til deres rekrutteringssituation og -aktiviteter i perioden fra en måned før interviewtidspunktet og frem til dette (efterfølgende vil dette blive betegnet som undersøgelsesperioden ). Spørgsmålene om rekruttering angiver således et øjebliksbillede. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 1

2. Konklusioner Flaskehalsundersøgelsen 2000 viser, at omfanget af flaskehalsproblemerne på det offentlige arbejdsmarked generelt er aftaget sammenlignet med 1999. Således kan der i 2000 ikke generelt konstateres alvorlige flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked. Undersøgelsen viser imidlertid også, at der for nogle faggrupper stadig findes mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derimod er flaskehalssituationen på det private arbejdsmarked forværret for det faglærte område sammenlignet med undersøgelsen i 1999. Situationen er stort set uændret for arbejdskraftmanglen for højere uddannede og ufaglærte på det private arbejdsmarked. Samlet set viser undersøgelsen, at flaskehalssituationen for hele det danske arbejdsmarked ikke har ændret sig nævneværdigt siden 1999. Dette resultat understøttes af udviklingen på arbejdsmarkedet de seneste år, som har været præget af en svagt faldende ledighed samt en fortsat stigning i beskæftigelsen. Undersøgelsen viser dog, at der på enkelte områder er sket markante ændringer i flaskehalssituationen på både det offentlige og private arbejdsmarked, hvilket fremgår nedenfor. 2.1. Flaskehalse på det offentlige arbejdsmarked 10% af de offentlige institutioner, der indgår i undersøgelsen, har i undersøgelsesperioden haft flaskehalsproblemer, det vil sige forgæves søgt at rekruttere den ønskede arbejdskraft. Dette er et fald sammenlignet med 1999, hvor andelen udgjorde 16% af samtlige offentlige institutioner. Knap halvdelen af de offentlige institutioner oplyser, at de i undersøgelsesperioden har efterspurgt arbejdskraft. Rekrutteringssituationen for disse institutioner fremgår af figur 2.1.1. Figur 2.1.1: Rekrutteringssituationen for offentlige institutioner med behov for arbejdskraft inden for den seneste måned Har rekrutteret, men med besvær 22% Rrekrutteret uden besvær 50% Rekrutteret forgæves 20% På forhånd opgivet at rekruttere 8% Figur 2.1.1 I figuren ses det, at 20% af de offentlige institutioner forgæves har rekrutteret arbejdskraft. Da figuren kun afspejler de institutioner, der har behov for arbejdskraft (nemlig ca. halvdelen af alle institutioner jf. teksten ovenfor figuren), svarer dette til, at 10% af samtlige institutioner har oplevet flaskehalsproblemer. N=863 2 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

Som det fremgår, har halvdelen af de offentlige institutioner, der har haft behov for arbejdskraft inden for de seneste måneder, rekrutteret denne uden besvær. Hver femte institution angiver at have ansat arbejdskraft inden for de seneste måneder med besvær, mens en tilsvarende andel forgæves har søgt at rekruttere arbejdskraft i perioden. Derudover har 8% af de offentlige institutioner på forhånd opgivet at rekruttere den ønskede arbejdskraft, til trods for at de mangler arbejdskraft. Undersøgelsen viser, at offentlige institutioner i undersøgelsesperioden forgæves har søgt at rekruttere ca. 2.600 personer. Omfanget af flaskehalsproblemer er dermed blevet reduceret i forhold til 1999, hvor arbejdskraftmanglen inden for den offentlige sektor blev anslået til omkring 3.000 personer. Manglen på arbejdskraft fordeler sig på ca. 1.600 højere uddannede, ca. 700 faglærte og ca. 300 ufaglærte. Inden for sundhedsområdet er manglen på sygeplejersker faldet, mens manglen på læger er steget markant fra ca. 100 i 1999 til ca. 300 i 2000. Denne mangel findes fortrinsvis på Øerne. På børnepasningsområdet er manglen på arbejdskraft (fortrinsvis uddannede pædagoger) reduceret fra omkring 2.000 personer i 1999 til ca. 800 i 2000. På folkeskoleområdet mangles omkring 500 lærere, hvilket er ca. 1/3-del mere end i 1999. Andre undersøgelser har peget på, at en stor andel af lærerne inden for de kommende5 10årviltrækkesigtilbagefraarbejdsmarkedet. Flaskehalsundersøgelsen antyder, at mangelsituationen på området kan blive mere udbredt de kommende år. 2.2. Flaskehalse på det private arbejdsmarked 9% af de private virksomheder, der indgår i undersøgelsen, har i undersøgelsesperioden haft flaskehalsproblemer, det vil sige forgæves søgt at rekruttere den ønskede arbejdskraft. Dette er stort set samme niveau som for de offentlige institutioner. Situationen på det private arbejdsmarked er ikke ændret markant fra 1999, hvor 8% af de private virksomheder angav, at de forgæves havde søgt efter arbejdskraft. Samlet angiver godt 1/3-del af de private virksomheder, at de i undersøgelsesperioden har efterspurgt arbejdskraft. Rekrutteringssituationen for disse virksomheder fremgår af figur 2.2.1. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 3

Figur 2.2.1: Rekrutteringssituationen for private virksomheder med behov for arbejdskraft inden for den seneste måned Har rekrutteret, men med besvær 27% Har rekrutteret uden besvær 39% Rekrutteret forgæves 19% På forhånd opgivet at rekruttere 15% Figur 2.2.1 I figuren ses det, at 19% af de private virksomheder forgæves har rekrutteret arbejdskraft. Da figuren kun afspejler de virksomheder, der har behov for arbejdskraft (nemlig ca. hver tredje virksomhed, jf. teksten ovenfor figuren), svarer dette til at 9% af samtlige private virksomheder har oplevet flaskehalsproblemer. N=1.488 Som det fremgår, har 39% af de private virksomheder, der har haft behov for arbejdskraft, rekrutteret denne uden besvær. Ca. 1/4-del har ansat med besvær, ca. 1/5-del har forgæves forsøgt at rekruttere, og 15% har på forhånd opgivet at rekruttere den ønskede arbejdskraft, til trods for at de mangler arbejdskraft. Undersøgelsen viser, at de private virksomheder i undersøgelsesperioden i alt forgæves har forsøgt at rekruttere ca. 28.000 personer fordelt på forskellige brancher. Manglen på arbejdskraft er dermed steget med ca. 5.000 personer i 2000 sammenlignet med 1999, hvor undersøgelsen viste, at der manglede ca. 23.000 personer i private virksomheder. I 1998 blev manglen anslået til kun at være omkring 10.000 personer. Denne stigning i arbejdskraftmangel dækker over, at flaskehalssituationen stort set er uændret for højere uddannede og ufaglærte, mens der er sket en markant stigning i manglen på faglært arbejdskraft. Virksomhederne mangler således ca. 5.000 højere uddannede, ca. 17.500 faglærte og knap 5.500 ufaglærte. Undersøgelsen bekræfter således de senere års tendens til mangel på faglært arbejdskraft. Det fremgår af undersøgelsen, at manglen særligt er øget for faglærte inden for Bygge- og anlægsvirksomhed (mangler 5.200 personer), Jern- og metalvirksomhed (mangler 2.000 personer) samt inden for Engros- og detailhandel (mangler 3.900 personer). Dette svarer til, at der mangler 4% af det samlede antal beskæftigede inden for Bygge- og anlægsvirksomhed og 1% af det samlede antal beskæftigede inden for Jern- og metalvirksomhed samt Engros- og detailhandel. 4 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

Særligt mangel på arbejdskraft inden for IT-branchen har haft arbejdsmarkedspolitisk bevågenhed de seneste år. Undersøgelsen bekræfter, at der er flaskehalsproblemer for visse fagområder inden for denne branche. Således er efterspørgslen efter højere uddannet arbejdskraft inden for IT-branchen høj, idet lidt over halvdelen af IT-virksomhederne i undersøgelsesperioden har haft behov for at ansætte nye medarbejdere. Op mod halvdelen af denne efterspørgsel har været forgæves. Virksomhederne mangler således ca. 1.900 højere uddannede IT-medarbejdere, svarende til 13% af det samlede antal beskæftigede på området. Langt den største mangel på IT-personale ses i Storkøbenhavns-regionen. Ser man på flaskehalsproblemer for højereuddannet personale i den private sektor, kan det konstateres, at ingeniørerne skiller sig ud. Således er det for dén faggruppe, der er sket den største stigning i manglen på arbejdskraft. Der mangles nu ca. 1.300 ingeniører, svarende til ca. 3% af det samlede antal beskæftigede ingeniører. Heraf mangles ca. 400 personer inden for forretningsservice. Blandt ufaglærte er manglen på specielt procesoperatører steget fra 1999 til 2000, og udgør nu ca. 850 personer, hvilket svarer til ca. 6% af det samlede antal beskæftigede procesoperatører. Over 90% af denne mangel er på Øerne. 2.3. Rekrutteringskanaler på det offentlige og private arbejdsmarked Af undersøgelsen fremgår det, at private virksomheder og offentlige institutioner generelt benytter en bred vifte af rekrutteringskanaler. Følgende hovedtendenser kan identificeres: Aviser angives stadig som den mest benyttede rekrutteringskanal både for offentlige institutioner og private virksomheder, men andelen som angiver at benytte Internettet i rekrutteringen er næsten fordoblet i løbet af det seneste år. Ca. 1/3-del af de offentlige institutioner og 1/4-del af de private virksomheder benytter således nu Internettet til rekruttering af arbejdskraft. Ca. 1/3-del af de offentlige institutioner og ca. 1/4-del af de private virksomheder, som har rekrutteret via Internettet, har anvendt AF s job- og CV-bank på nettet. Godt 1/4-del af de offentlige institutioner og private virksomheder, som har ansat medarbejdere i undersøgelsesperioden, har anvendt AF som led i rekrutteringen. Andelen ligger på linie med resultatet fra 1999. Af de lidt over 5% af offentlige institutioner og private virksomheder, som har valgt at inddrage AF mere aktivt i rekrutteringsforløbet (f.eks. jobrotation, jobtræning og efteruddannelse), vurderer over halvdelen, at AF enten har bidraget til en løsning af ar- Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 5

bejdskraftproblemet, eller at AF s medvirken på sigt vil bidrage til at løse rekrutteringsproblemerne. 2.4. Afhjælpning af flaskehalsproblemer på det offentlige og private arbejdsmarked Både offentlige institutioner og private virksomheder angiver, at det største problem i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere er ansøgernes manglende faglige kvalifikationer i forhold til de job, der rekrutteres til (angives af ca. halvdelen). Ansættelse af seniorer er - som sidste år den mulighed, flest offentlige institutioner og private virksomheder er parate til at anvende i tilfælde af rekrutteringsproblemer. Offentlige institutioner er også i høj grad parate til at foretage en bredere geografisk søgning. Private virksomheder er derimod i høj grad parate til at efteruddanne allerede ansatte samt anvende overarbejde for de allerede ansatte. I forhold til sidste år viser undersøgelsen følgende hovedtendenser: På det private område er der sket et mærkbart fald i virksomhedernes parathed til at løse flaskehalsproblemer via overarbejde for de allerede ansatte. Interessen for at ansætte personale, som mangler nogle af de ønskede kvalifikationer, er også faldet forholdsvis markant, særligt på det private område. I forhold til undersøgelsen for 1999 er offentlige institutioner og private virksomheder i højere grad parate til at ansætte flygtninge og indvandrere. 2.5. Arbejdskraftbehov på det offentlige og private arbejdsmarked Ligesom sidste år vurderer omkring halvdelen af de offentlige institutioner og private virksomheder, at rekrutteringssituationen er uforandret i forhold til for et år siden. En lidt større andel private virksomheder vurderer dog, at det i 2000 er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft, end det var tilfældet for et år siden. Ca. 1/3-del af de private virksomheder og 1/5-del af de offentlige institutioner vurderer, at de i det kommende år vil øge antallet af medarbejdere. 2.6. Flaskehalse på det offentlige og private IT-arbejdsmarked Undersøgelsen viser, at der ikke er nævneværdig mangel på IT-personale på det offentlige arbejdsmarked. På det private arbejdsmarked kan der konstateres en mangel på ar- 6 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

bejdskraft, specielt inden for selve IT-branchen. Således dokumenterer undersøgelsen, at der er en betydelig mangel på højtuddannet IT-personale så stor at den påvirker store dele af IT-branchen. Det vurderes, at IT-virksomhederne mangler ca. 1.900 højtuddannede personer, svarende til ca. 13% af det samlede antal beskæftigede højtuddannede i branchen. Manglen findes først og fremmest i Storkøbenhavns-regionen. Også virksomheder inden for Forretningsservice mangler højtuddannede IT-medarbejdere, mens virksomheder inden for Engros- og detailhandel i nogen grad mangler faglærte ITmedarbejdere. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 7

3. Flaskehalse og rekruttering i offentlige institutioner I dette kapitel præsenteres undersøgelsens resultater for offentlige institutioner. 2 3.1. Offentlige institutioners mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft fordelt på offentlige institutioner Som det fremgår af nedenstående figur 3.1.1, angiver 10% af samtlige offentlige institutioner, at de i undersøgelsesperioden forgæves har søgt at besætte én eller flere stillinger. Sammenlignet med 1999 er der sket et fald, idet der dengang var 16% af de adspurgte institutioner, der forgæves havde søgt efter arbejdskraft. Det er særligt store institutioner, amtslige institutioner 3 og institutioner på Øerne (specielt Storkøbenhavns-regionen), der forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft i 2000. Figur 3.1.1: Andelen af offentlige institutioner, som forgæves har søgt arbejdskraft i forhold til samtlige offentlige institutioner Total Højere uddannede Faglærte Ufaglærte 2000 1999 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Figur 3.1.1 viser den samlede andel institutioner, som forgæves har søgt nye medarbejdere inden for den seneste måned, samt andelen som forgæves har søgt højere uddannede, faglærte og ufaglærte. Alle procenter er udregnet i forhold til det totale antal institutioner. N=1.981 Som det fremgår, forekommer faldet i institutionernes efterspørgsel primært for højere uddannet personale. Afdækkes rekrutteringssituationen for samtlige offentlige institutioner, der medvirker i undersøgelsen, fremgår det, at 4% af de offentlige institutioner på forhånd har opgivet at re- 2 Undersøgelsen omfatter ikke alle institutionstyper på det offentlige arbejdsmarked. Således er udvalgt 7 områder, hvor der erfaringsmæssigt eksisterer flaskehalsproblemer. Derfor indgår kun institutioner med én eller flere ansatte inden for følgende områder i undersøgelsen: Ældre-/hjemmepleje, børnehave/vuggestue/integreret inst., folkeskoler, VUC-skoler, handels-/ tekniske skoler, gymnasier/hf samt sygehuse. 3 Amtslige institutioner udgøres i denne undersøgelse af VUC-skoler, gymnasier/hf og sygehuse. 8 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

kruttere arbejdskraft alene på grund af en forventning om, at arbejdskraften ikke findes (5% i 1999). Problemet er størst på sygehusområdet og mere på Øerne end i Jylland. Undersøgelsen viser desuden, at 38% af de offentlige institutioner har ansat nye medarbejdere inden for den seneste måned, heraf er ca. 2/3-dele af rekrutteringerne sket uden besvær og 1/3-del med besvær. Hovedtendensen for de offentlige institutioner, der havde besvær med at rekruttere arbejdskraft, kan kort skitseres som: 60% af de offentlige institutioner har måttet nedjustere krav til faglige kvalifikationer. 58% angiver, at rekrutteringen har taget længere tid end forventet. 18% måtte nedjustere krav til de alment menneskelige kvalifikationer. 11% var nødsaget til at hæve lønnen. Det er interessant, at 11% af de offentlige institutioner angiver, at de har været nødsaget til at hæve lønnen, da det ikke er et redskab, offentlige institutioner har tradition for at benytte i en rekrutteringssituation. Næsten halvdelen af de offentlige institutioner, som har hævet lønnen for at tiltrække, arbejdskraft ligger i Storkøbenhavns-regionen. Derudover kan det konstateres, at det primært er højere uddannede inden for ældreområdet. Denne undersøgelse synes således at indikere, at indførelsen af Ny løn i 1998 i den offentlige sektor nu i en vis grad anvendes i de offentlige institutioners forsøg på at undgå flaskehalsproblemer. Mangel på arbejdskraft fordelt på personer Samlet tilkendegiver 44% af de offentlige institutioner, at de har haft behov for at rekruttere arbejdskraft i undersøgelsesperioden. Nedenfor angives, hvordan det samlede behov for arbejdskraft fordeler sig på forskellige rekrutteringssituationer. Bemærk at nedenstående tal kun dækker over de offentlige institutioner, der i undersøgelsesperioden har haft behov for at rekruttere arbejdskraft. Tallene her er således ikke direkte sammenlignelige med de foregående tal, der beskriver rekrutterings- og flaskehalssituationen for samtlige offentlige institutioner. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 9

Figur 3.1.2: Rekrutteringssituationen for offentlige institutioner med behov for arbejdskraft inden for den seneste måned Har rekrutteret, men med besvær 22% Rrekrutteret uden besvær 50% Rekrutteret forgæves 20% På forhånd opgivet at rekruttere 8% Figur 3.1.2 I figuren ses det, at 20% af de offentlige institutioner forgæves har rekrutteret arbejdskraft. Da figuren kun afspejler de institutioner, der har behov for arbejdskraft (nemlig ca. halvdelen af alle institutioner, jf. teksten ovenfor figuren), svarer dette til, at 10% af samtlige institutioner har oplevet flaskehalsproblemer. N=863 Som det ses af figur 3.1.2, har omkring halvdelen af institutionerne med arbejdskraftbehov i undersøgelsesperioden rekrutteret uden besvær. Ca. hver femte har haft rekrutteringsvanskeligheder, men har trods besvær ansat arbejdskraft. Lægges grupperne Forgæves søgt og På forhånd opgivet sammen, ses det, at godt 1/4-del af den samlede rekruttering har været ramt af egentlige flaskehalsproblemer. Nedenstående figur 3.1.3. viser andelen af de offentlige institutioner, der har haft behov for at rekruttere arbejdskraft og andelen, der forgæves har søgt at rekruttere arbejdskraft. I de efterfølgende tabeller på de kommende sider vises herefter det antal personer, de offentlige institutioner mangler fordelt på uddannelsesgrupper og stillingstyper. Figur 3.1.3: Offentlige institutioners behov for og mangel på arbejdskraft opdelt på sektorer Ældre-/hjemmepleje Børnehave/vuggestue/ integreret inst. Folkeskole VUC-skoler Handelsskoler og tekniske skoler Gymnasier/HF Sygehuse Af figur 3.1.3 fremgår, hvordan det samlede behov for arbejdskraft fordeler sig på forskellige sektorer samt hvordan andelen, som forgæves har søgt arbejdskraft, fordeler sig, ligeledes på sektorer. N=1.981 0% 20% 40% 60% 80% Samlet efterspørgsel på arbejdskraft Har forgæves søgt 10 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

Som det fremgår af figur 3.1.3, har 83% af alle sygehuse efterspurgt personale inden for den seneste måned. Det er samtidig også sygehusene, som oftest forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft (49% af alle sygehuse). Som det fremgår af nedenstående tabel 3.2.a, er det dog ikke et stort antal personer, sygehusene mangler. I vurderingen af sygehusenes mangelsituation skal der tages højde for, at sygehusene generelt er større arbejdspladser, som ansætter mange forskellige personalegrupper, og alene af denne grund vil sygehusene oftere end de små og mindre funktionsopsplittede institutionstyper opleve en mangelsituation. De offentlige institutioner blev i undersøgelsen spurgt om, hvorvidt manglen på arbejdskraft har fået dem til at opgive udfordringer eller nye initiativer. 35% af de institutioner, som i undersøgelsesperioden forgæves har søgt arbejdskraft, og 23% af de institutioner, som på forhånd har opgivet at rekruttere, angiver, at manglen har fået dem til at opgive udfordringer eller nye initiativer. En stor del af de adspurgte offentlige institutioner vurderer altså, at den forgæves søgning efter arbejdskraft har haft en negativ effekt på institutionen. Af nedenstående afsnit fremgår det, hvor mange personer der mangles på det offentlige arbejdsmarked. Som det ses, er der imidlertid ikke tale om en omfattende mangel, hvorfor egentlige flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked må vurderes til at være begrænsede. 3.2. Offentlige institutioners mangel på arbejdskraft opgjort på antal personer I nedenstående tabel 3.2.a fremgår de offentlige institutioners vurderinger af antal personer, der mangles, fordelt på uddannelsesgrupper. Tallene er beregnet for alle offentlige institutioner i landet ved at vægte antal institutioner og antal efterspurgte personer i undersøgelsen i forhold til det samlede antal offentlige institutioner og ansatte i landet (populationen). 4 4 Det skønnede antal er behæftet med nogen usikkerhed. Dette skyldes, at antallet af institutioner, der angiver at mangle arbejdskraft, er begrænset, hvilket gør en opregning til alle institutioner usikker. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 11

Tabel 3.2.a: Estimeret mangel opgjort i antal personer på sektorer (for hele populationen) Sektor Højere Faglærte Ufaglærte Mangel Ansatte uddannede total total* Ældre-/hjemmepleje 50 400 20 470 112.656 Børnehave/vuggestue/int. inst 550 50 250 850 67.892 Folkeskole 650 50 50 750 82.072 VUC-skoler 0 0 0 0 3.320 Handelsskoler og tekniske skoler 20 150 0 170 28.822 Gymnasier/HF 0 0 0 0 9.936 Sygehuse 350 50 0 400 124.220 Ialt 1.620 700 320 2.640 428.918 * Antallet af beskæftigede i populationen er beregnet på baggrund af det totale antal ansatte, som de interviewede institutioner har oplyst i forbindelse med undersøgelsen. Som det fremgår af tabel 3.2.a, er den totale mangel på arbejdskraft inden for de undersøgte sektorer af offentlige institutioner opgjort til i alt ca. 2.600 personer på landsplan, fordelt med ca. 1.600 højere uddannede, 700 faglærte og 300 ufaglærte. De ca. 250 ufaglærte personer, som mangles inden for daginstitutionsområdet, er primært pædagogmedhjælpere (ca. 170) og rengøringsassistenter (ca. 30). Manglen på pædagogmedhjælpere er relativt størst i Ribe og Ringkøbing-regionerne. Højere uddannede mangles primært inden for daginstitutionsområdet (pædagoger) og i folkeskoler (lærere). Faglærte mangles primært inden for ældre-/hjemmepleje. Ufaglærte mangles primært inden for daginstitutionsområdet (pædagogmedhjælpere). 5 Som det fremgår af tabel 3.2.b, er manglen på højere uddannede faldet fra ca. 1.800 personer i 1999 til ca. 1.600 personer i 2000. Opdelt på faggrupper mangler der følgende: Tabel 3.2.b: Estimeret mangel på højere uddannet personale opgjort i antal personer (for hele populationen) Faggruppe Mangel Stigning i Antal beskæftigede Mangel i % 2000 % ifht 99 i population* af beskæftigede Pædagoger 700-40% 52.909 1% Folkeskolelærere 500 29% 72.224 1% Læger 300 311% 11.162 3% Sygeplejersker 150 1% 39.364 0% IT-personale 10-52% 1.257 1% * Antal beskæftigede opgjort i januar 1999, oplysninger fundet via Danmarks Statistik (RAS). 5 Der er ikke mange faglærte inden for daginstitutionsområdet. De ca. 50 faglærte medarbejdere, som mangles inden for dette område, er f.eks. personale til at undervise, social- og sundhedsassistenter, håndværkere og gartnere. 12 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

Som det ses af tabellen, synes der ikke at være markante mangelproblemer for nogle af de højere uddannede faggrupper på det offentlige arbejdsmarked. Set i lyset af de senere års opmærksomhed på flaskehalsproblemer for IT-personale 6, er det bemærkelsesværdigt, at her heller ikke for denne faggrupper kan spores mangel på personale i den offentlige sektor. Tabel 3.2.b viser dog, at manglen på læger er steget markant fra 1999 til 2000. Således at der nu i offentlige institutioner mangles i alt 3% af den samlede arbejdsstyrke af læger. Manglen er størst på Øerne, idet 2/3-dele af manglen findes her. Manglen på faglært personale i den offentlige sektor er faldet fra ca. 900 personer i 1999 til ca. 700 7 personer i 2000. Som det fremgår af nedenstående tabel 3.2.c, er der heller ikke nævneværdig mangel på faglært arbejdskraft sammenholdt med det samlede antal beskæftigede på de enkelte områder. Tabel 3.2.c: Estimeret mangel på faglært personale opgjort i antal personer (for hele populationen) Faggruppe Mangel Stigning i Antal beskæftigede Mangel i % 2000 % ifht 99 i population* af beskæftigede Social- og sundhedsassistenter 200-20% 19.000*** 1% Social- og sundhedshjælpere 200 uoplyst 32.000*** 0% Undervisning 150-9% uoplyst / Køkkenassistenter 20-44% 4.165 0% Håndværkere 10 ** 12.436 0% * Antal beskæftigede opgjort i januar 1999, oplysninger fundet via Danmarks Statistik (RAS). ** Ingen mangel på personale i denne faggruppe i 1999. *** Antal baseret på oplysninger fra FOA. 6 IT-personale opfattes bredt som personer med IT-specifik viden og dækker i denne undersøgelse følgende uddannelses- og fagkategorier: Database-administratorer, Driftsassistenter, Driftsledere, Informatikassistenter, IT-systemanalytikere, ITsystemkonstruktører, IT-systemplanlæggere, Netværksadministratorer, Netværksspecialister, Planlæggere, Supervisorer, Systemadministratorer, Systemprogrammører, Systemspecialister, Dataloger, Datamatikere, Datanomer, Integratorer, Multimedieastronauter, Web-designere, Web-mastere, Web-programmører, ITassistenter, IT-brugerkonsulenter, Visualizere, IT-projektledere, Konsoloperatører, Maskinoperatører og Konsoloperatører. 7 I tabel 3.2.c er kun medtaget de faggrupper, hvor der mangles 10 eller flere personer. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 13

Ifølge nedenstående tabel 3.2.d er manglen på ufaglærte faldet fra ca. 500 personer i 1999 til ca. 300 8 personer i 2000. Således er der heller ikke for ufaglærte registreret en decideret mangelsituation for nogle af de undersøgte områder: Tabel 3.2.d: Estimeret mangel på ufaglært personale opgjort i antal personer (for hele populationen) Faggruppe Mangel Stigning i Antal beskæftigede Mangel i % 2000 % ifht 99 i population* af beskæftigede Pædagogmedhjælpere 150-47% 30.000*** 0% Rengøringsassistenter 50-54% 53.063 0% Hjemmehjælpere 20 ** 18.119 0% Køkken/kantineassistent/medhjælper 10 ** uoplyst / * Antal beskæftigede opgjort i januar 1999, oplysninger fundet via Danmarks Statistik (RAS). ** Ingen mangel på personale i denne faggruppe i 1999. *** Antal baseret på oplysninger fra PMF. Som det fremgår af ovenstående, er flaskehalssituationen på det offentlige arbejdsmarked generelt blevet forbedret i 2000 sammenlignet med 1999, idet manglen på arbejdskraft er faldet inden for stort set alle områder. Det samlede billede i 2000 er dermed, at der ikke kan konstateret alvorlige flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked. Undtaget er dog faggrupperne læger, folkeskolelærer og pædagoger, idet der stadig er mangel på disse i den offentlige sektor. 3.3. Offentlige institutioners rekrutteringskanaler De rekrutteringskanaler, de offentlige institutioner anvender, fremgår af tabel 3.3.a. I tabellen opdeles resultaterne på institutioner, som forgæves har søgt arbejdskraft, institutioner som har ansat medarbejdere med besvær og endelig institutioner, som har ansat medarbejdere uden besvær. Tabel 3.3.a: Udvalgte rekrutteringskanaler Type Annoncer Internet AF- AF- åbne Fagblade Kommuner Uformelle Andre i aviser formidling tilbud kanaler kanaler Forgæves forsøgt 58% 41% 23% 16% 44% 11% 31% 11% Har ansat, men med besvær 59% 28% 18% 21% 35% 10% 43% 12% Har ansat uden besvær 60% 25% 9% 10% 25% 8% 42% 6% Samlet (forgæves og ansat) 60% 29% 14% 14% 32% 8% 42% 10% N forgæves søgt = 201, N har ansat, men med besvær = 228, N har ansat, uden problemer = 512, N samlet = 831. * Tallene i tabellen summer ikke til 100%, fordi nogle institutioner har benyttet mere end én af kanalerne. ** Andre kanaler er blandt andet private konsulenter og kommuner. 8 I tabel 3.2.d er kun medtaget de faggrupper, hvor der mangles 10 eller flere personer. 14 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

Som det ses af tabellen, er annoncer i aviser stadig den mest benyttede rekrutteringskanal for de offentlige institutioner, idet 60% benytter denne kanal. Dette er imidlertid et ret stort fald sammenlignet med undersøgelsen i 1999, idet andelen her var oppe på 93% De store institutioner benytter oftere avisannoncer end de små institutioner. 9 Andelen af offentlige institutioner, der bruger Internettet som rekrutteringskanal, er derimod steget til 29%, hvor det kun var 14% af de offentlige institutioner, der brugte denne mulighed i 1999. Det er også her oftere de store institutioner end små institutioner, der benytter Internettet. Det kan undre, at hele 41% af de offentlige institutioner, som forgæves har søgt arbejdskraft, har benyttet Internettet som rekrutteringskanal. Det må dog formodes, at Internettet benyttes som redskab til at kunne omfatte en større målgruppe, når institutionerne har besvær med at rekruttere medarbejdere. Ligeledes fremgår det, at AF benyttes mere af offentlige institutioner, der forgæves har søgt arbejdskraft, og institutioner, der har ansat med besvær sammenlignet med institutioner, der har ansat uden besvær. Dette kan indikere, at de offentlige institutioner først forsøger at rekruttere via aviser og mere uformelle kanaler, mens AF først inddrages ved konstatering af problemsituationer. Hvilket understøttes af, at institutioner, som har søgt forgæves og institutioner, som har ansat med besvær generelt har brugt flere forskellige kanaler end institutioner, for hvem rekrutteringen lykkedes. Eller sagt med andre ord: Jo højere en offentlig institution når i problemhierarkiet for rekruttering, jo flere kanaler tages i anvendelse. 9 Ændringer i spørgsmålsformulering og spørgeskemaets design i forhold til undersøgelsen for 1999 betyder generelt, at andelen, som angiver at have benyttet de forskellige rekrutteringskanaler, påvirkes i nedadgående retning. Ændringerne findes dog ikke at kunne forklare det kraftige fald i andelen, som angiver at have brugt aviser, eller påvirke det generelle billede i øvrigt. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 15

Undersøgelsen for 2000 er udvidet i forhold til undersøgelsen i 1999, idet der denne gang også spørges til offentlige institutioners brug af Internettet. Resultaterne fremgår af nedenstående figur 3.3.1. Figur 3.3.1: Fordeling af offentlige institutioners brug af Internettet i forbindelse med rekruttering Samlet forgæves søgt og har ansat AFs job- og CV-bank Andre jobbanker på Internettet Egen hjemmeside på Internettet Figur 3.3.1 viser den relative fordeling mellem institutionernes brug af AF s job- og CVbank, andre jobbanker på Internettet og institutionernes egne hjemmesider. N=244 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: Tallene summerer til mere end 100, da institutionerne har kunnet angive flere svarmuligheder. Som det fremgår, har 29% af de offentlige institutioner, som har brugt Internettet, benyttet AF s job- og CV-bank på Internettet. 56% har benyttet andre jobbanker på Internettet og 38% har brugt egen hjemmeside. Små institutioner anvender i højere grad end store institutioner AF s job- og CV-bank. Omvendt benytter store institutioner oftere egne hjemmesider. De offentlige institutioner er også blevet spurgt, om de har inddraget AF i en mere aktiv rolle i rekrutteringsforløbet. 10 I den forbindelse har 7% af institutionerne, som forgæves søgte, inddraget AF mere aktivt. Af disse vurderer 8 ud af 10 institutioner, at samarbejdet med AF var en positiv oplevelse. Ligeledes vurderer 6 ud af 10 institutioner, at samarbejdet med AF på sigt vil bidrage til at løse problemet. For de institutioner, hvor rekrutteringen lykkedes, har 4% inddraget AF mere aktivt i processen. 10 F.eks. ansættelse i tilskudsjob, jobrotation, efteruddannelse, vikarløsninger, emnesøgning, udformning af jobannoncer. 16 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

3.4. Offentlige institutioners vurdering af mulighederne for at afhjælpe flaskehalsproblemer De offentlige institutioner, som i undersøgelsen har angivet, at de forgæves har søgt arbejdskraft eller på forhånd har opgivet at søge, er i dette års undersøgelse blevet bedt om at vurdere en række forholds betydning for deres problemer med at tiltrække arbejdskraft. Figur 3.4.1: Andel af offentlige institutioner med arbejdskraftmangel, som angiver følgende områder som årsag til, at arbejdskraften ikke kan tiltrækkes Ansøgerne har ikke levet op til vores krav til alment menneskelig kvalifikationer (f.eks. samarbejdsevne og fleksibilitet) Ansøgerne har ikke levet op til vores krav til faglige kvalifikationer Ansøgerne har ikke levet op til vores krav til relevant erhvervserfaring Institutionens arbejdstider gør det sværtattiltrækkederetteansøgere Institutionens lønniveau gør det svært at tiltrække de rette ansøgere Figur 3.4.1 viser, hvilke årsager institutionerne angiver til, at de har haft problemer med at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. N=258 Vores geografiske placering gør det sværtattiltrækkederetteansøgere 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Som det fremgår af figur 3.4.1, angiver de offentlige institutioner primært ansøgernes manglende faglige kvalifikationer som begrundelse for, at de har haft problemer med at rekruttere arbejdskraft (40%). Specielt uddannelsesinstitutioner angiver denne begrundelse for rekrutteringsproblemerne. Derudover angiver hver tredje offentlige institution, at deres lønniveau er en årsag til rekrutteringsproblemer. Det drejer sig primært om institutioner på Øerne. Institutionens geografiske placering nævnes af mange i Jylland som et problem. Ligeledes nævner særligt institutioner inden for ældre-/hjemmeplejen ofte arbejdstider som et problem for at rekruttere arbejdskraft. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 17

Alle de offentlige institutionerne, der indgår i undersøgelsen, er blevet bedt om at angive, hvilke redskaber de vil være parate til at anvende i tilfælde af rekrutteringsproblemer. I nedenstående figur 3.4.2 fremgår besvarelserne. Figur 3.4.2: Indeks* blandt samtlige offentlige institutioner for, i hvor høj grad man i tilfælde af rekrutteringsproblemer vil være parat til, at Ordne problemerne via overarbejde til de ansatte Ansætte seniorer (50+) Anvende efteruddannelse af allerede ansatte Ansætte arbejdskraft med manglende kvalifikationer Ansætte flygtninge/indvandrere Søge bredere geografisk Anvende internt jobskifte og omplacering Ansætte langtidsledige Figur 3.4.2 viser, i hvor høj grad de offentlige institutioner vil medvirke til løsning af flaskehalsproblemer via en række indsatser og redskaber (indeksberegning). N=1.981 Ansætte handicappede Tilbyde højere løn 2000 1999 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 * Note: Indekset er baseret på et gennemsnit af samtlige offentlige institutioners besvarelse på en fempunktsskala med yderpunkterne (1) Slet ikke og (5) I meget høj grad, hvor 1 svarer til 0 på figurens skala, og 5 svarer til 100. Som det fremgår af figuren, er der kun sket mindre forskydninger siden 1999 i institutionernes parathed til at anvende disse forskellige tiltag i forbindelse med rekrutteringsproblemer. Dette er ikke overraskende, idet flaskehalsproblemerne på det offentlige arbejdsmarked, som tidligere nævnt, ikke har ændret sig markant siden 1999 og endog er svagt faldende på de fleste områder. En bredere søgning geografisk og ansættelse af seniorer er - som sidste år - de offentlige institutioners foretrukne bud på en konkret indsats for at imødegå rekrutteringsproblemer (begge indeks 62). Særligt på sygehusene og inden for ældre-/hjemmeplejen er man parat til at ansætte seniorer ved rekrutteringsproblemer. Som sidste år kommer efteruddannelse af allerede ansatte (indeks 60) og ansættelse af flygtninge og indvandrere (indeks 59) ind på tredje- og fjerdepladsen over foretrukne løsninger på flaskehalsproblemer. Dog ses det for begge grupper, at de i højere grad ønsker at benytte disse sammenlignet med sidste år. Som for et år siden angiver færrest institutioner, at de er parate til at tilbyde højere løn for at tiltrække den efterspurgte arbejdskraft, idet kun 1/6-del angiver denne mulighed som aktuel i forbindelse med rekrutteringsproblemer. Dog synes der at være en stigende ten- 18 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

dens til at tilbyde højere løn ved rekrutteringsvanskeligheder. Dette kan indikere, at udbredelsen af Ny løn i den offentlige sektor så småt er ved at slå igennem. Derudover kan nævnes, at sammenlignes ovenstående med figur 3.4.1, hvor ca. 1/3-del af institutionerne netop angiver lønniveauet som årsagen til rekrutteringsproblemer, indikerer undersøgelsen endvidere, at offentlige virksomheder i højere grad bør udnytte mulighederne ved Ny løn, når de har rekrutteringsvanskeligheder. 3.5. Offentlige institutioners nuværende og fremtidige arbejdskraftbehov I forbindelse med de offentlige institutioners vurdering af rekrutteringssituationen i dag sammenholdt med situationen for et år siden, er der en klar overvægt af offentlige institutioner (over halvdelen), der mener at rekrutteringssituationen vil være den samme. Dog mener knap en 1/3-del, at det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i dag end for et år siden. Det er fortrinsvis store offentlige institutioner (amtslige institutioner og folkeskoler), der vurderer, at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft. Sammenlignet med undersøgelsen i 1999 er der dog ikke sket de store ændringer. Vedrørende personaleudvidelse angiver 17% af de offentlige institutioner, at de vil øge antallet af medarbejdere i det kommende halve år (16% i 1999). Derforuden forventer 8% af de offentlige institutioner at ansætte flere elever/lærlinge i det kommende halve år, end institutionerne sædvanligvis har haft. 11 3.6. Opsummering Som det fremgår af dette kapitel 3, viser undersøgelsen, at der på det offentlige arbejdsmarked generelt ikke kan konstateres alvorlige flaskehalsproblemer. Manglen på arbejdskraft på det offentlige arbejdsmarked er derimod faldende, således mangler der i 2000 kun ca. 2.600 personer, hvorimod der i 1999 manglede ca. 3.000 personer. Manglen på arbejdskraft er mest markant blandt de højere uddannede (læger, folkeskolelærer og pædagoger), men der kan også spores en mindre mangel på faglært arbejdskraft. Undersøgelsen bekræfter således tidligere undersøgelsers konstatering af, at der mangler læger, ligesom manglen på folkeskolelærere er stigende. 11 Resultatet kan ikke sammenlignes direkte med sidste års resultat, da der er ændret væsentligt i spørgsmålsformuleringen. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 19

4. Flaskehalse og rekruttering i private virksomheder I dette kapitel præsenteres undersøgelsens resultater for private virksomheder. 12 4.1. Private virksomheders mangel på arbejdskraft Mangel på arbejdskraft fordelt på private virksomheder Som det fremgår af nedenstående figur 4.1.1, angiver 9% af samtlige private virksomheder, at de i undersøgelsesperioden forgæves har søgt at besætte én eller flere stillinger. Sammenlignet med 1999 er der ikke sket en markant ændring, idet der dengang var 8%, der forgæves havde søgt at rekruttere arbejdskraft. Det er særligt store virksomheder, virksomheder på Øerne og virksomheder inden for IT-branchen, der forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft. Figur 4.1.1: Andelen af private virksomheder, som forgæves har søgt arbejdskraft i forhold til samtlige private virksomheder Total Højereuddannede Faglærte Ufaglærte 2000 1999 Figur 4.1.1 viser den samlede andel af virksomheder, som forgæves har søgt nye medarbejdere inden for den seneste måned samt andelen, som forgæves har søgt højere uddannede, faglærte og ufaglærte. Alle procenter er angivet i forhold til det totale antal virksomheder. N=3.926 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% Som det ses af figuren, er faglærte den eneste faggruppe, hvor der er sket en stigning i andelen af private virksomheder, der forgæves at søgt at rekruttere arbejdskraft i 2000 sammenlignet med 1999. Afdækkes rekrutteringssituationen for samtlige private virksomheder, der medvirker i undersøgelsen, fremgår det, at ligesom for de offentlige institutioner har 4% af de private 12 Undersøgelsen omfatter ikke alle brancher på det private arbejdsmarked. Således er der til undersøgelsen udvalgt 11 brancher, hvor der erfaringsmæssigt eksisterer flaskehalsproblemer. Derfor indgår kun virksomheder med én eller flere ansatte inden for følgende brancher i undersøgelsen: Træ- og møbelindustri, Jern- og metalindustri, Øvrig fremstillingsindustri, Bygge- og anlægsvirksomhed, Engros- og detailhandel, Hotel- og 20 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management

virksomheder på forhånd undladt at rekruttere arbejdskraft alene på grund af en forventning om, at arbejdskraften ikke findes. Dette er et fald i forhold til 1999, hvor andelen, der havde opgivet at rekruttere arbejdskraft på trods af arbejdskraftmangel, var 9%. Det er overvejende private virksomheder på Øerne (og her primært i Frederiksborg-regionen), der på forhånd har opgivet at rekruttere arbejdskraft. Endvidere har mange private virksomheder inden for Bygge- og anlægsvirksomhed og virksomheder med en eksportandel over 50% af produktionen 13 i højere grad end andre på forhånd opgivet at rekruttere arbejdskraft. Det skal i øvrigt nævnes, at virksomheder, som har rekrutteret forgæves eller som har opgivet at søge på forhånd, forventer at ansætte flere voksenlærlinge i det kommende halve år end sædvanligt, sammenlignet med de resterende virksomheder. Undersøgelsen viser desuden, at 31% af de private virksomheder har ansat nye medarbejdere inden for den seneste måned. Heraf er ca. 60% af rekrutteringerne sket uden besvær og 40% med besvær. Hovedtendenserne for de private virksomheder, der havde besvær med at rekruttere arbejdskraft, kan kort skitseres som: 66% angav, at det havde taget længere tid end forventet. 48% måtte nedjustere krav til de faglige kvalifikationer. 39% af virksomhederne var nødsaget til at hæve lønnen. 19% måtte nedjustere krav til alment menneskelige kvalifikationer. Sammenlignet med det offentlige område er der væsentligt flere private virksomheder, der anvender lønstigning som redskab til at undgå rekrutteringsproblemer (39% af virksomheder, 11% af institutioner). Dette er ikke overraskende, idet de private virksomheder ofte har større frihed til at anvende dette redskab. De private virksomheder har primært været nødsaget til at hæve lønningerne for faglært arbejdskraft, mens de offentlige institutioner - som nævnt i kapitel 3 - primært anvendte redskabet for højere uddannede. Geografisk er lønstigningerne primært anvendt af private virksomheder i Storkøbenhavns-regionen. Engros- og detailhandel er den branche, hvor relativt flest virksomheder har anvendt redskabet. Det skal ligeledes fremhæves, at det kun er en relativt beskeden andel af ITvirksomhederne, som angiver, at de måtte hæve lønnen i forbindelse med rekrutteringsproblemer. restaurationsvirksomhed, Transport- og televirksomhed m.v., Bank-/finans- og forsikringsvirksomhed, ITvirksomhed, Forretningsservice samt Forlystelser og film. 13 Denne gruppe betegnes herefter som eksportvirksomheder. Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management 21

Mangel på arbejdskraft fordelt på personer Samlet angiver 38% af de private virksomheder, at de har haft behov for at rekruttere arbejdskraft i undersøgelsesperioden. Nedenfor angives, hvordan det samlede behov for arbejdskraft fordeler sig på forskellige rekrutteringssituationer. Bemærk at nedenstående tal kun dækker over de private virksomheder, der i undersøgelsesperioden har haft behov for at rekruttere arbejdskraft. Tallene her er således ikke direkte sammenlignelige med de foregående tal, der beskriver rekrutterings- og flaskehalssituationen for samtlige private virksomheder. Figur 4.1.2: Rekrutteringssituationen for private virksomheder med behov for arbejdskraft inden for den seneste måned Har rekrutteret, men med besvær 27% Har rekrutteret uden besvær 39% Rekrutteret forgæves 19% På forhånd opgivet at rekruttere 15% Figur 4.1.2 I figuren ses det, at 19% af de private virksomheder forgæves har rekrutteret arbejdskraft. Da figuren kun afspejler de virksomheder, der har behov for arbejdskraft (nemlig ca. hver tredje virksomhed, jf. teksten ovenfor figuren), svarer dette til, at 9% af samtlige private virksomheder har oplevet flaskehalsproblemer. N=1.488 Som det ses af figur 4.1.2, har 39% af de private virksomheder med arbejdskraftbehov i undersøgelsesperioden rekrutteret uden besvær. Ca. 1/4-del har haft rekrutteringsvanskeligheder, men har trods besvær ansat arbejdskraft. Lægges grupperne Forgæves søgt og På forhånd opgivet sammen, ses det at ca. 1/3-del af den samlede rekruttering har været ramt af egentlige flaskehalsproblemer. For det offentlige arbejdsmarked er det kun ca. 1/4-del af de offentlige institutioner, der har haft decideret flaksehalsproblemer, jf. kapitel 3. Nedenstående figur 4.1.3 viser andelen af private virksomheder, der har haft behov for at rekruttere arbejdskraft, samt andelen, der forgæves har rekrutteret arbejdskraft. I de efterfølgende tabeller på de kommende sider vises herefter det antal personer, virksomhederne mangler, fordelt på uddannelsesgrupper og stillingstyper. 22 Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked 2000, PLS RAMBØLL Management