Fakta om Korsør. Bilag til rapport Fakta om Korsør

Fakta om Korsør Bilag til rapport Fakta om Korsør 1. Til- og fraflytteranalyse (2013) 2. Analyse af pendlingsmønster (2013) 3. Sundhedsprofil, region Sjælland (2014) Center for Vækst og Plan Februar 2015

Til- og fraflytter analyse Slagelse kommune Side 1

Indhold Til- og fraflytter analyse Denne rapport viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i perioden 16-09-2013 til 01-10-2013. Rapporten er anonymiseret og er udarbejdet af analysevirksomheden E-Opinion Aps. Antal besvarelser Rapporten bygger på i alt 400 svar, hvor 315 har været i den ønskede målgruppe. Analysen tager således udgangspunkt i 162 respondenter der er flyttet fra Slagelse kommune samt 129 der er flyttet til Slagelse kommune, mens de resterende 24 enten er intern flytning (4) eller ikke entydigt om fra/til flytning (20). Den sidste gruppe er kendetegnet ved, at de har sagt Ja til at være flytte til/fra Slagelse kommune, men det har ikke været muligt at bestemme, om der er tale om en til eller fra flytning. 450 400 400 Total Ja Nej 350 300 315 350 300 250 200 315 250 200 150 162 129 150 100 100 50 0 Er du flyttet til eller fra Slagelse kommune indenfor de sidste 2 år? 85 50 0 Fra Slagelse kommune Til Slagelse kommune 4 20 Interne flytning Ikke entydigt Total Signifikans Rapporten bygger på i alt 400 svar ud fra 1795 mulige (918 flyttet fra Slagelse og 877 flyttet til Slagelse). Ved anvendelse af et 95 procent konfidensniveau, har man ret 19 ud af 20 gange i sine forudsigelser, og det anses normalt som tilstrækkeligt også i videnskabeligt arbejde. Den statistiske usikkerhed på et 95 procent konfidensniveau ligger i analyse omkring +- (-5%), afhængig af antal svar på det enkelte spørgsmål. Der er meget større sandsynlighed for, at den sande værdi ligger centralt i konfidensintervallet end i intervallets yderpunkter. Resultaterne kan således beskrives som signifikant og afdækkende for målgruppen. Repræsentativ Rapporten bygger på i alt 400 svar ud fra 1795 mulige (918 flyttet fra Slagelse og 877 flyttet til Slagelse). Type Undersøgelse Målgruppen Lejlighed 53% 51% Parcelhus 29% Rækkehus 9% 16% Studiebolig 4% - Gård 6% 4% Andet 8% - Det ses fra tabellen, at vores stikprøve er repræsentativ, da der er overensstemmelse mellem fordelingen i stikprøven og fordelingen i populationen. Konklusion Analysens resultater er valide og dækkende for en til fraflytter analyse i Slagelse kommune. Side 2

Til- og fraflytter analyse Alder 10 9 8 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 7 58% 62% 53% 4 3 27% 27% 28% 18% 14% 12% 1% 1% 0-20 år 21-40 år 41-60 år >60 år Køn 10 9 8 7 4 3 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune Mand Kvinde Familiestand 10 9 8 7 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 4 43% 39% 39% 48% 3 21% 19% 32% 23% 23% Gift Samlevende Single Andet 4% 3% 5% Side 3

Til- og fraflytter analyse Beskæftigelsesforhold 10 9 8 7 4 3 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 63% 55% 19% 17% 17% 16% 6% 6% 7% 7% 1% 2% 3% 4% 1% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 2% Uddannelsesniveau: 10 9 8 7 4 3 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 28% 25% 22% 23% 19% 19% 15% 17% 13% 15% 12% 13% 13% 8% 9% 6% 6% 6% 7% 6% 1% 1% 1% 2% 2% 2% Uddannelsesniveau på ægtefælle eller samlever? 10 9 8 7 4 3 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 3 3 29% 17% 16% 17% 12% 13% 12% 13% 14% 11% 6% 8% 7% 7% 8% 7% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 2% Side 4

Til- og fraflytter analyse Børn: 10 9 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 8 7 73% 71% 74% 4 3 27% 29% 26% Ja Nej Alder børn: 10 9 8 7 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 4 35% 41% 35% 39% 3 31% 29% 11% 8% 14% 19% 22% 16% 0 år - 3 år 4 år- 6 år 7 år- 15 år > 16 år Husstandsindkomst årlig (DDK) 10 9 8 7 4 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 3 11% Under 100.000 DDK 22% 22% 22% 18% 19% 19% 17% 16% 100.001-200.001-300.001-200.000 DDK 300.000 DDK 400.000 DDK 13% 11% 11% 400.001-500.000 DDK 7% 3% 500.001-650.000 DDK 6% 6% 6% 5% 6% 5% 650.001-800.000-800.000 DDK 999.999 DDK 2% 2% 1% over 1.000.000 DDK Side 5

Til- og fraflytter analyse Type [Nuværende bolig] 10 9 8 7 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 53% 55% 4 3 22% 19% 11% 9% 9% 8% 9% 8% 6% 7% 4% 4% 5% 3% Lejlighed Parcelhus Rækkehus Studiebolig Gård Andet Type [Tidligere bolig] 10 9 8 7 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 52% 52% 53% 4 3 25% 27% 26% 9% 9% 8% 7% 4% 5% 6% 7% 4% 3% 2% 3% Lejlighed Parcelhus Rækkehus Studiebolig Gård Andet Side 6

Til- og fraflytter analyse Er du involveret i lokalsamfundet i Slagelse Kommune? Kun respondenter der er flyttet til Slagelse kommune er adspurgt. 10 9 8 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 7 68% 68% 4 3 32% 32% Ja Nej Vil du anbefale andre at bo i Slagelse Kommune? 10 9 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 85% 8 7 4 78% 74% 3 26% 22% 15% Ja Nej Hvor mange år har du boet det sidste sted? 10 9 8 7 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 4 3 21% 18% 21% 36% 4 33% 16% 18% 12% 28% 24% 34% Under 2 år 2-5 år 5-10 år Over 10 år Side 7

Til- og fraflytter analyse Har du familie i Slagelse Kommune? 10 9 8 7 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 57% 59% 4 3 Ja 41% 43% Nej Har det haft betydning for dit valg om at flytte fra / til kommunen? 10 9 8 7 4 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 44% 3 3 29% 21% 14% 11% Ja Nej Hvor bor du om 5 år - Slagelse kommune? 10 9 Total Flytte fra Slagelse kommune Flytte til Slagelse kommune 10 8 7 67% 72% 4 3 28% 33% Ja Nej Side 8

Til- og fraflytter analyse Hvor stor betydning har det for dig at bo inden for 1 km til: Ingen betydning Lille betydning Middel betydning Stor betydning Meget stor betydning Område Total Fra Til Total Fra Til Total Fra Til Total Fra Til Total Fra Til Skole 39% 33% 46% 5% 4% 5% 12% 12% 11% 25% 26% 24% 19% 25% 15% Daginstitution 48% 4 57% 6% 6% 6% 12% 13% 12% 18% 21% 14% 16% 11% Gymnasium 44% 35% 53% 7% 6% 9% 19% 22% 16% 18% 23% 14% 12% 15% 8% Videregående udd. 34% 25% 43% 9% 9% 21% 25% 16% 21% 22% 21% 15% 19% 11% Indkøb 5% 5% 5% 3% 3% 3% 18% 22% 41% 41% 44% 31% 33% 26% Skov 8% 6% 12% 9% 5% 29% 32% 22% 32% 3 36% 23% 22% 24% Strand 9% 9% 16% 18% 15% 32% 32% 29% 23% 21% 26% 19% 22% Station 11% 11% 11% 7% 7% 6% 17% 16% 34% 34% 34% 31% 28% 33% Byliv 11% 11% 11% 9% 12% 31% 31% 33% 3 32% 28% 18% 17% 16% Shopping 8% 6% 9% 9% 7% 11% 35% 34% 37% 32% 36% 26% 17% 17% 16% Natteliv 28% 27% 28% 23% 22% 26% 22% 23% 22% 18% 19% 15% 9% 9% Sportsfaciliteter 15% 14% 16% 12% 14% 33% 32% 33% 27% 29% 23% 14% 15% 15% Hovedveje/motorvej 11% 12% 12% 12% 3 33% 26% 32% 28% 39% 15% 18% 12% Arbejdsplads 15% 8% 9% 6% 17% 17% 19% 26% 27% 26% 34% 38% 29% Samlet betydning fra 0 (Ingen betydning) til 4 (Meget tor betydning) Betydning (0-4) Område Total Fra Til Indkøb 2,90 2,94 2,83 Station 2,68 2,62 2,71 Arbejdsplads 2,56 2,74 2,36 Skov 2,51 2,50 2,55 Shopping 2,42 2,51 2,29 Byliv 2,34 2,36 2,26 Strand 2,28 2,22 2,36 Hovedveje/motorvej 2,27 2,32 2,29 Sportsfaciliteter 2,13 2,20 2,08 Skole 1,81 2,06 1,57 Videregående udd. 1,75 2,02 1,48 Natteliv 1,57 1,64 1,51 Daginstitution 1,48 1,74 1,15 Gymnasium 1,47 1,77 1,14 Flytte fra Region Procent Region Sjælland 8 Region Hovedstaden Region Syddanmark 7% Region Midtjylland 1% Region Nordjylland 1% Flyttet til Region Procent Region Sjælland 72% Region Hovedstaden 17% Region Syddanmark 7% Region Midtjylland 2% Region Nordjylland 2% Side 9

ANALYSE AF DET TVÆRKOMMUNALE PENDLINGSMØNSTER SLAGELSE KOMMUNE OKTOBER 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 1 2 Pendlingsmønsteret i Slagelse Kommune... 2 2.1 Pendlernes destinations- og bopælskommuner... 3 2.2 Pendlernes transportmønster... 5 2.3 Pendling fordelt på aldersgrupper... 6 2.4 Pendling fordelt på køn... 8 2.5 Pendling på tværs af indkomst... 9 2.6 Pendling efter familiesituation... 11 2.7 Pendling efter branche... 12 2.8 Pendling fordelt på uddannelse... 16 2.9 Pendling efter virksomhedsstørrelse... 19 3 Pendlernes tilhørsforhold til Slagelse Kommune... 22 3.1 Familierelationer og rodfæstethed... 24 3.2 Fleksibilitet i færden... 26 3.3 Bylivpulsen... 27 3.4 Naturen og dens mellemrum... 29 4 Sammenfatning... 31 4.1 Sats på de fire tilhørsværdier i Slagelse Kommune... 32 4.2 Tænk i nærmiljøer frem for kommunegrænser... 34 4.3 Imødekom først beboerens trivsel, dernæst pendlerens... 34

1 Indledning Slagelse Kommune har bedt NIRAS om en analyse af pendlingsmønsteret i kommunen, for at afdække i hvilket omfang og hvem, der pendler til og fra kommunen og hvorfor. Pendlingsanalysen skal bidrage med information om pendlingsmønster og motiver og give inspiration til initiativer, der kan medvirke til at gøre kommunen attraktiv for pendlergrupperne og bidrage til at fastholde og lokke beboere til kommunen. Analysen er gennemført i to dele. Første del baserer sig på statistiske specialkørsler fra Danmarks Statistiks dataregistre, for at beskrive det overordnede pendlingsmønster det vil sige hvor mange pendlere der er, hvor pendler de til og fra, og hvad der karakteriserer dem. Der er benyttet de seneste tilgængelige data, som er fra 2011. Den anden del baserer sig på kvalitative interviews med en række ind- og udpendlere, der giver indsigt i holdninger og motiver hos pendlergrupper i kommunen. Analyserne munder ud i et opsamlende afsnit kapitel 4 der ud over de mest markante resultater fra registerudtrækkene opstiller en række opmærksomhedspunkter, som Slagelse Kommune kan benytte i sin fremadrettede indsats for at tiltrække flere borgere til kommunen. Interviewpersonerne til de kvalitative interviews er blevet udpeget på baggrund af henvendelse til store virksomheder i Slagelse og i omegnskommunerne. De er gennemført i umiddelbar forlængelse af, at de kvantitative data er indhentet og analyseret. Spørgeguiden til interviewene er vedhæftet som bilag til rapporten. I analysen forstås pendlere både som udpendlere dvs. folk der er bosat i Slagelse Kommune og som enten arbejder eller studerer uden for kommunegrænsen, og indpendlere dvs. folk der ikke er bosat i Slagelse kommune, men som enten arbejder eller studerer i kommunen. Pendlingsafstanden er opgjort af Danmarks statistik. Der er benyttet to metoder. For de erhvervsarbejdende er pendlingsafstanden beregnet som den vejmæssige afstand mellem bopæl og arbejdssted. For de studerende er der valgt den vejmæssige afstand mellem bopæl og til uddannelseskommune. 1

2 Pendlingsmønsteret i Slagelse Kommune I 2011 var antallet af udpendlere 13.063, hvoraf 858 var studerende. Antallet af indpendlere var 10.941, hvor 1.336 heraf var studerende. Hvor der altså er mærkbart flere erhvervsbeskæftigede, der pendler ud end ind i kommunen, forholder det sig omvendt med de studerende. Slagelses netto-indpendling af studerende skyldes blandt andet professionshøjskolen og Syddansk Universitets afdeling i kommunen. Figur 2.1: Udvikling i antal ind- og udpendlere 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Studerende Beskæftigede 2000 0 Udpendlere Indpendlere I figuren herunder vises hvorledes udviklingen af pendlere er sket i de seneste fem år. Figur 2.2: Udvikling i antal ind- og udpendlere 2

Antallet af indpendlere faldt jævnt med ca. 5 % fra 2008 til 2011. Antallet af udpendlere faldt mere kraftigt i årene 2008 og 2009, hvorefter der siden 2010 er tegn på at folk pendler længere, og flere i Slagelse Kommune får ansættelse uden for kommunen. Denne udvikling svarer godt til den almindelige trend for de større provinsbyer i Danmark. Den gennemsnitlige pendlingsafstand kan ses i figuren herunder. Figur 2.3: Udvikling i gennemsnitlig pendlingsafstand Udpendlere bevæger sig længere end indpendlerne. Hvor den gennemsnitlige pendlingsafstand for udpendlere i 2011 var 59 km, var den for indpendlere 47 km. Forskellen er øget over den analyserede periode. Hvor indpendlerne i dag altså bor tættere end tidligere på deres arbejdsplads, er udpendlerne altså villige til at arbejde længere væk end tidligere. 2.1 Pendlernes destinations- og bopælskommuner I figuren herunder ses de 20 primære destinationskommuner, hvor folk i dag pendler til. Det ses, at udpendlere primært pendler til København. I 2011 pendlede 1.693 personer imellem Slagelse Kommune og Københavns Kommune. Efter København følger de tre nabokommuner Sorø, Næstved og Kalundborg, imens der også er en markant udpendling til Ringsted Kommune. Udpendlingsfrekvensen til andre kommuner er noget lavere. 3

Figur 2.1.1: Primære destinationskommuner for udpendlere (2011 Det er bemærkelsesværdigt, at kun en mindre del (399 personer) pendler til Odense Kommune. Tilsyneladende udgør omkostningerne forbundet med at krydse Storebælt fortsat en væsentlig barriere for at pendle til Danmarks tredje største by. I figuren herunder viser bopælskommunen for de pendlere, der arbejder eller studerer i Slagelse Kommune. Figur 2.1.2: Bopælskommune for indpendlere (2011) Bopælskommunerne for indpendlere, ligner på mange måde destinationskommunen for udpendlere, da indpendlere primært kommer fra de samme 5 kommuner, som udpendlerne pendler til. Det bemærkes dog, at pendlingsfrekvensen fra Københavns Kommune er noget mindre, og at de tre nabokommuner Kalundborg, Sorø, Næstved skiller sig ud som de klart primære bopælskommuner for indpendlere. Også her ligger Odense Kommune bemærkelsesværdigt lavt. 4

2.2 Pendlernes transportmønster Det har ikke ud fra datamaterialet været muligt at undersøge, hvilket transportmiddel pendlerne typisk benytter, når de pendler. Af figuren nedenfor ses imidlertid de landsdækkende tendenser taget fra DTU s Transportvaneundersrøgelse 2012. Af de blå søjler fremgår andelen af rejserne, af de røde fremgår hvor stor en andel af det samlede antal km, der bliver dækket ved brug af det pågældende transportmiddel. Figur 2.2.1: Fordeling af pendlerrejser på transportmidler 2012 9 8 7 4 3 Andel af rejser Andel af km Bilpassager Cykel Gang Kollektiv trafik Bilfører Kilde: DTU s Transportvaneundersøgelse 2012, Faktaark om pendling i Danmark Det fremgår, at langt de fleste anvender bilen og langt de fleste kører alene som bilførere. En del pendlere cykler, men turene er naturligt relativt korte. En stor del benytter også den kollektive trafik. DTU s transportvaneundersøgelse dækker samtlige pendlere, ikke kun de tværkommunale pendlere. Da tværkommunale pendlere typisk vil være blandt dem, der pendler længst, må det forventes at bilen og den kollektive transport fylder mere for det segment. 5

2.3 Pendling fordelt på aldersgrupper I figuren herunder ses pendlingsdestinationen for udpendlere opdelt på aldersgrupper. Figur 2.3.1: Pendlingsdestination for udpendlere fordelt på aldersgrupper (2011) Det ses, at der er en rigtig stor del af de studerende, der pendler til Københavns Kommune. Ialdersgruppen 36-50 år er det særligt Kalundborg, Sorø og Københavns Kommune der pendles til, men ellers ses der ikke nogen klar systematik. Studerende har som primært mål Københavns Kommune, men også Næstved Kommune synes at tiltrække forholdsvis mange. Næste figur viser bopælskommunen for indpendlere 6

Figur 2.3.2: Bopælskommune for indpendlere fordelt på aldersgrupper (2011) For aldersgrupperne 36-50 år og 51-65 år ses det, at de arbejdende pendlere i markant højere grad kommer fra Næstved, Sorø og Kalundborg Kommune end fra de andre kommuner. For de andre aldersgrupper er forskellene mindre udtalte. Ved at sammenligne de to ovenstående figurer bemærkes det, at der er langt flere studerende der pendler ind til kommunen end væk fra kommunen. Pendlere pr. aldersgrupper fordelt på pendlingsafstande er illustreret i figuren herunder. Den viser andelen af pendlere i hver aldersgruppe, ud af det samlede antal pendlere, der pendler den givne distance. 7

Antal pendlere Antal pendlere Figur 2.3.3: Pendlingsafstand fordelt på aldersgrupper (2011) 10 9 8 7 4 3 65+ år 51-65 år 36-50 år 26-35 år 0-25 år 0-25 km 26-50 km 51-75 km 76-100 km 100+ km Aldersgrupper Der er relativt mange unge personer, der pendler meget langt hver dag, og der er en overvægt af 36-50 årige blandt de, der pendler 25-50 km hver dag, men der ses ikke noget tydeligt mønster i alders betydning for pendlingsafstanden. 2.4 Pendling fordelt på køn I dette afsnit undersøges pendlingsmønsteret, opdelt på pendlernes køn. Figur 2.4.1: Antal pendlere fordelt på køn og alder (2011) 6000 5000 4000 3000 2000 Mænd Kvinder 1000 0 0-25 år 26-35 år 36-50 år 51-65 år 65+ år Aldersgrupper For alle aldersgrupper gælder det, at der er flere mænd der pendler tværkommunalt, end der er kvinder, om end forskellen synes at være større for den ældre generation (aldersgrupperne 36-50 år og 51-65 år) end for den yngre. 8

Antal pendlere Antal pendlere Den procentvise fordeling af mænd og kvinder på pendlingsafstand er opgjort nedenfor. Figur 2.4.2: Pendlingsafstand fordelt på køn (2011) 10 9 8 7 4 3 0-25 km 26-50 km 51-75 km 76-100 km 100+ km Aldersgrupper Kvinder Mænd Mænd pendler ifølge analysen længere end kvinder. Andelen af mænd stiger støt, som afstanden øges. Hvor mænd udgør 48% af de tværkommunale pendlere, der tilbagelægger 0-25 km, udgør de 68% af pendlerne, der har en afstand på mere end 100 km. 2.5 Pendling på tværs af indkomst Nedenfor vises pendlingsdestinationen for udpendlere opdelt på indkomster. Figur 2.5.1: Pendlingsdestination for udpendlere på tværs af indkomst (2011) 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Under 200 tkr./år 200-350 tkr./år 350-500 tkr./år Over 500 tkr/år 0 København Kommune Sorø Kommune Kalundborg Kommune Næstved Kommune Ringsted Kommune Destination Note: Indkomsten er opgjort som den skattepligtige bruttoindkomst før fradrag 9

Antal pendlere Der er en tendens til at særligt personer i de to yderkategorier pendler til Københavns Kommune dvs. personer med en årlig indkomst på under 200.000 kroner eller en årlig indkomst på over 500.000 kroner. En stor del af førstnævnte er formentlig studerende. For de andre destinationer er mønsteret i grove træk det samme, med klart flest tværkommunale pendlere med en indkomst på 200.000-500.000 kroner om året. Figur 2.5.2: Bopælskommune for indpendlere på tværs af indkomst (2011) 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Under 200 tkr./år 200-350 tkr./år 350-500 tkr./år Over 500 tkr/år 0 København Kommune Sorø Kommune Kalundborg Kommune Næstved Kommune Ringsted Kommune Destination Note: Indkomsten er opgjort som den skattepligtige bruttoindkomst før fradrag Figuren for indpendlere viser overordnet det samme mønster. De fleste pendlere har ikke overraskende en årlig indkomst på 200.000-500.000 kroner, men der er blandt indpendlere en forholdsvist stor andel pendlere med en indkomst på under 200.000 kroner årligt. Jf. Figur 2.2.2 skyldes det formentligt de mange studerende, der pendler til Slagelse Kommune. I den næste figur er antallet af pendlere opgjort efter andelen af deres personlige indkomst i den totale husstandsindkomst. Figuren viser med andre ord, om det at man bidrager meget eller lidt til den samlede husstands indkomst har betydning for, om man pendler tværkommunalt. Bemærk at kun husstande med mere end en voksen er taget med i analysen. Det skyldes, at personer der bor alene pr. definition bidrager med 10 af husstandsindkomsten, og at inddrage dem i figuren ville give et misvisende billede af sammenhængen. 10

Antal pendlere Antal pendlere Figur 2.5.3: Antal pendlere, fordelt efter den personlig indkomsts andel af husstandsindkomsten (2011) 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 0-25 % 26-51-75% 76-10 Indkomsts andel af husstandsindkomst Note: Indkomsten er opgjort som den skattepligtige bruttoindkomst før fradrag Ifølge analysen er der en klar tendens til at de tværkommunale pendlere bidrager med den største andel af den årlige husstandsindkomst. Det er tilsyneladende er klart økonomisk motiv til pendlingen. Folk pendler længere, jo højere løn de kan tjene. 2.6 Pendling efter familiesituation Der er tilsyneladende også en sammenhæng mellem hvor langt folk pendler i forhold til hvor mange hjemmeboende børn i familien har. Figur 2.6.1: Pendlingsafstand efter antal hjemmeboende børn (2011) 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Ingen 1 barn 2 børn 3 børn 4 eller flere børn Antal hjemmeboende børn 0-25 km 26-50 km 51-75 km 76-100 km 101+ km 11

Antal pendlere Analysen peger på at de fleste tværkommunale pendlere kommer fra familier, hvor man ingen hjemmeboende børn har. Der synes ikke at være nogen klar systematik i, at personer fra familier med mange børn pendler længere eller kortere end personer med få børn. I figuren herunder undersøges om der er en sammenhæng mellem pendlernes køn og antallet af hjemmeboende børn. Figur 2.6.2: Kønsfordeling blandt pendlere efter antal hjemmeboende børn (2011) 10 9 8 7 4 3 Ingen børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn Antal hjemmeboende børn Kvinder Mænd Umiddelbart er der ikke nogen tendens til at antallet af børn har indflydelse på om det fortrinsvis er mænd eller kvinder der pendler. 2.7 Pendling efter branche Figur 2.7.1 nedenfor viser antal pendlere fordelt på brancher. Der er til brancheopdelingen anvendt Danmarks Statistiks standardopdeling, om end nogle af de mindre kategorier er blevet slået sammen i kategorien Andet. 12

Figur 2.7.1: Antal pendlere fordelt på branche (2011) 0 500 1000 1500 2000 2500 Indpendlere Udpendlere Sundhed og socialvæsen Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Transport Videnservice Finansiering og forsikring Handel Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Hoteller og resaturanter Andet Personer der pendler til Slagelse Kommune er primært beskæftiget indenfor sundhed og socialvæsen, handel og offentlig administration, samt forsvar og politi.. Personer der pendler væk fra kommunen er også i høj grad beskæftiget indenfor sundhed, socialvæsen og handel, men blandt udpendlerne findes der ligeledes mange, der er beskæftiget indenfor industri og videnservice. I næste figur nedenfor fremgår pendlingsdestinationen for udpendlere fordelt på brancher. Figuren fortæller formentlig noget om, indenfor hvilke brancher de pågældende kommuner står stærkt relativt til Slagelse Kommune. 13

Figur 2.7.2: Pendlingsdestination for udpendlere fordelt på branche (2011) Sundhed og socialvæsen Handel Offentlig administration, forsvar og politi Industri Undervisning Bygge- og anlægsvirksomhed Transport Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Videnservice Hoteller og resaturanter Finansiering og forsikring Andet 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 Ringsted Kommune Næstved Kommune Kalundborg Kommune Sorø Kommune Københavns Kommune Det fremgår af figuren at pendlere til Næstved og Sorø kommuner i særlig høj grad er beskæftiget indenfor sundhed og socialvæsenet. I Kalundborg er det særligt pendlere, der er beskæftiget indenfor industri. Personer beskæftiget indenfor offentlig administration, forsvar og politi samt finansiering og forsikring pendler i høj grad til Københavns Kommune, men også mange i kategorien Andet pendler til Københavns Kommune. Det omfatter især personer inden for information og kommunikation. Samme analyse for indpendlerne ses af figuren nedenfor. 14

Figur 2.7.3: Bopælskommune for indpendlere fordelt på branche (2011) Sundhed og socialvæsen Handel Offentlig administration, forsvar og politi Industri Undervisning Bygge- og anlægsvirksomhed Transport Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Videnservice Hoteller og resaturanter Finansiering og forsikring Andet 0 100 200 300 400 500 Ringsted Kommune Næstved Kommune Kalundborg Kommune Sorø Kommune Københavns Kommune Indpendlere der er beskæftiget indenfor sundhed, socialvæsen og handel kommer primært fra Næstved, Kalundborg og Sorø Kommune. De fleste personer beskæftiget indenfor offentlig administration, forsvar og politi kommer i høj grad fra Næstved og Københavns Kommune, imens mange der er beskæftiget indenfor industrien kommer fra Kalundborg Kommune. Det er bemærkelsesværdigt, at der både er mange ind- og udpendlere beskæftiget indenfor industrien, der kommer fra/kører til Kalundborg Kommune ligesom rigtigt mange personer beskæftiget indenfor sundhed og socialvæsen kommer fra/kører til enten Næstved Kommune eller Sorø Kommune. 15

2.8 Pendling fordelt på uddannelse I figuren herunder ses ind- og udpendlernes uddannelsesbaggrund. Figur 2.8.1: Uddannelsesbaggrund for ind- og udpendelere i Slagelse Kommune ( 2011) 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Indpendlere Udpendlere Der er flest personer med en erhvervsuddannelse blandt udpendlerne. 36 % af indpendlerne og 41 % af udpendlerne har en erhvervsuddannelse som baggrund. Gruppen af personer alene med en grundskoleuddannelse udgør den næststørste gruppe og gruppen med mellemlange videregående uddannelser er den tredje største. 16

Figur 2.8.2: Pendlingsdestination for udpendlere fordelt på uddannelsesgrupper (højest fuldførte uddannelse 2011) Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Sorø Kommune Københavns Kommune Kalundborg Kommune Næstved Kommune Ringsted Kommune Pendlingsdestinationen fordeler sig nogenlunde ligeligt indenfor de enkelte kategorier. De mest markante udspring gælder indenfor kategorien af folk med en ungdomsuddannelse eller en lang videregående uddannelse, hvor en stor del af personerne pendler til Københavns Kommune. I figuren herunder vises samme tabel for indpendlere. 17

Figur 2.8.3: Bopælskommune for indpendlere fordelt på uddannelsesgrupper (højest fuldførte uddannelse 2011) Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Sorø Kommune Københavns Kommune Kalundborg Kommune Næstved Kommune Ringsted Kommune Personer med en grundskole-, erhvervs- eller mellemlang videregående uddannelse kommer primært fra nabokommunerne Kalundborg, Sorø og Næstved kommuner. Personer med en ungdomsuddannelse eller en lang videregående uddannelse synes at rejse længere. I disse grupper er Københavns Kommune i særlig høj grad repræsenteret til sammenligning af nabokommunerne. Generelt er der meget få indpendlere med en kort videregående uddannelse. I næste figur vises hvordan uddannelsesbaggrunden har betydning for hvor langt folk pendler. Den er vist som andel af det totale antal pendlere i hver uddannelseskategori. 18

Figur 2.8.3: Pendlerne fordelt på pendlingsafstand og uddannelselsesbaggrund (2011) Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Kort Videregående Uddannelse Mellemlang Videregående Uddannelse Lang Videregående Uddannelse 3 4 7 8 9 10 0-25 km 26-50 km 51-75 km 76-100 km 100+ km Generelt har personer med en grundskoleuddannelse, en erhvervsuddannelse eller med en mellemlang videregående uddannelse kortere til deres arbejdsplads, end pendlere i de øvrige kategorier. Det er personer med en lang videregående uddannelse, der pendler længest. Alene 62 % af disse har mere end 50 km til deres arbejdsplads. 2.9 Pendling efter virksomhedsstørrelse Et områdes adgang til større virksomheder har betydning for pendlingsmønsteret. I hvor høj grad pendlingsafstanden hænger sammen med arbejdspladsernes størrelse, ses af de følgende tre figurer herunder. 19

Antal pendlere Antal pendlere Figur 2.9.1: Pendlingsafstand efter virksomhedsstørrelse (opgjort som antal ansatte personer (2011) 10 9 8 7 4 3 101+ km 76-100 km 51-75 km 26-50 km 0-25 km 1-5 ansatte 6-25 ansatte 26-50 ansatte 51-100 ansatte 101-500 ansatte Over 500 ansatte Antal ansatte i virksomheden Af figuren ses tydeligt, at personer der er beskæftiget hos store virksomheder pendler længere. Det kunne altså tyde på en hvis offervillighed i forhold til at pendle langt, hvis man har mulighed for at arbejde for en større virksomhed. Figur 2.9.2: Pendlingsdestinationer efter virksomhedsstørrelse (opgjort som ansættelsesforhold (personer) i år pr. 2011) 700 600 500 400 300 200 100 København Sorø Kalundborg Næstved Ringsted 0 1-5 ansatte 6-25 ansatte 26-50 ansatte 51-100 ansatte Antal ansatte i virksomheden 101-500 ansatte Over 500 ansatte 20

Antal pendlere Det ses først og fremmest, at der er meget få personer, der pendler til virksomheder på mindre end 6 ansatte. Derudover ses det, at de der pendler til Københavns Kommune som regel pendler til store virksomheder på mere end 100 ansatte. Figur 2.9.3: Bopælskommune efter virksomhedsstørrelse (opgjort som ansættelsesforhold (personer) i år pr. 2011) 600 500 400 300 200 100 København Sorø Kalundborg Næstved Ringsted 0 1-5 ansatte 6-25 ansatte 26-50 ansatte 51-100 ansatte Antal ansatte i virksomheden 101-500 ansatte Over 500 ansatte Det fremgår, at særligt personer beskæftiget ved virksomheder med 6-500 ansatte kommer fra Sorø, Kalundborg og Næstved Kommune. For de helt store virksomheder på mere end 500 personer, er det mere jævnt fordelt. Personer der pendler fra Københavns Kommune er fortrinsvist beskæftiget hos de helt store virksomheder. 21

3 Pendlernes tilhørsforhold til Slagelse Kommune En række faktorer lader sig ikke undersøge direkte via tilgængelige databaser. Det gælder særligt forhold som holdninger og motivationer for pendling, herunder hvad pendlerne oplever som attraktivt ved Slagelse Kommune, hvad de mener, at kommunen mangler, og hvad der har betydning for, om de på sigt bliver boende, flytter til eller flytter væk fra kommunen. For at afdække disse forhold har NIRAS gennemført kvalitative dybdeinterview med borgere, der dagligt pendler ind eller ud af Slagelse Kommune. Informanternes daglige pendlertid går fra 30 min. til 4 timer. Interviewene er foregået telefonisk af NIRAS hold af antropologer og sociologer, og har været af 30-60 minutters varighed. Interviewene har taget udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, der sikrede, at vi kom rundt om de relevante emner, men som samtidig gav plads til at gå i dybden med oplevelser, sammenhænge og nærmiljøer, der viste sig særligt betydningsfulde for den enkelte pendler. På baggrund af interviewene med pendlerne står det klart, at bestemte værdier, holdninger og hverdagsprioriteter har betydning for det tilhørsforhold, som ind- og udpendlere har til Slagelse Kommune. Mens nogle af de interviewede pendlere føler sig meget tæt knyttet til området, geografien og de fællesskaber, som de finder i Slagelse Kommune, finder andre pendlere stærkere tilknytning til andre byer og steder. Fælles for alle de interviewede er imidlertid, at der eksisterer et betydeligt overlap i de værdier, som har vist sig betydningsfulde for deres oplevelse af at høre til et bestemt sted. Disse værdier kan betegnes tilhørsværdier, fordi de udgør det bånd, der binder mennesker sammen med bestemte steder. Overordnet har der vist sig fire tilhørsværdier, som præger pendlerne til og fra Slagelse Kommune. Selvom det kan være fristende at sidestille værdierne med bestemte idealiserede pendlertyper eller befolkningssegmenter, er det karakteristisk for værdierne, at de netop går på tværs af pendlergrupper. Værdiernes betydning og gennemslagskraft varierer ofte afhængig af pendlerens alder, livsfase og livshistorie, og mens tilknytningsværdierne til tider overlapper og supplerer hinanden, er de andre gange i intern konkurrence hos pendlerne. Inden vi ser nærmere på hvordan, introduceres tilhørsværdierne enkeltvis: 22

Familierelationer og rodfæstethed. Den familieorienterede tilknytning til et område er stærk, når pendleren enten har familiære rødder i området og en livshistorie, der er tæt sammenvævet med et bestemt geografisk område (oprindelse), eller når vedkommende har familiære eller familielignende relationer i området, der opleves som værdifulde for at opretholde en meningsfuld dagligdag (netværk). Den familieorienterede tilknytning trives især i byer og steder, hvor pendleren oplever, at bestemte historier mødes. Et sted opleves med andre ord betydningsfuldt, når det har en central beliggenhed i en personlig livshistorie. Fleksibilitet i færden. For pendlere, der værdsætter fleksibilitet højt, er tilhørsforholdet især stærkt til et område, der udgør et praktisk udgangspunkt for at nå andre steder. Oplevelsen af effektivitet, når man er på farten, og gode infrastrukturelle løsninger tilskrives stor betydning. Denne tilhørsværdi trives steder, der opleves tilgængelige, og som enten i geografisk eller symbolsk forstand opleves tæt beliggende i forhold til andre områder af stor betydning. Bylivspulsen. Den bylivsorienterede tilknytning til et område er stærk, når byrummet byder på bestemte kvaliteter enten i form af et stort og varieret udbud i detailhandlen og det lokale forretnings- og kulturliv (shopperen), eller i form af bestemte byrumskvaliteter der skaber stemning, atmosfære og miljø (slentreren). For shopperen er byens sjæl lig med byens puls, og tilknytningsværdien trives i et dynamisk bymiljø, der er rigt på forretnings- og kulturtilbud. For slentreren er byens sjæl lig med byens historie, og tilknytningsværdien trives de steder, hvor byrummets kvaliteter er bedst bevaret og potentialerne tydeligst udfoldede. Natur og geografiske mellemrum. Den naturorienterede tilknytning er stærk i områder, der byder på spændende naturomgivelser såvel som kvalitet i de geografiske mellemrum, det vil sige områder, der forbinder de naturskønne interessepunkter og sites. Pendlingen præges af, at den ikke udelukkende handler om at komme fra a til b, men at der lægges vægt på bestemte kvalitet i de omgivelser, pendlingen foregår i, eller muligheden for direkte at interagere med disse - enten ved at stoppe op, når man alligevel er på vej, eller ved at tage på udflugter til bestemte naturskønne destinationer. Denne tilhørsværdi trives, når landskaber og sites byder på gode anledninger til at dvæle ved, beskue, færdes i og udforske bestemte naturskønne områder. 23

Det er vigtigt at understrege, at de fire tilhørsværdier ikke er unikke for Slagelse Kommune. Værdierne beskriver noget generelt om menneskers evne til at knytte bånd til bestemte steder - de være sig sociale, praktiske, økonomiske, livshistoriske eller symbolske. Det betyder, at tilhørsværdierne både har en forklaringskraft i forhold til, hvorfor nogle beboere i Slagelse Kommune føler en stærk tilknytning til området, og sandsynligvis ikke flytter derfra, såvel som hvorfor nogle udpendlere er tilbøjelige til at flytte derfra, eller visse indpendlere aldrig har overvejet at flytte til området. I det følgende uddybes de fire tilhørsværdier enkeltvis. Samtidig gives konkrete eksempler på, hvilke styrker og mangler der specifikt gælder Slagelse kommune og de tre større byer i området Slagelse, Korsør og Skelskør i forhold til at skabe et gunsigt miljø for at tilhørsværdierne trives hos beboere i området og kommunens indpendlere. Til slut gives konkrete eksempler på initiativer, der på baggrund af interviewene har vist sig at have potentiale til at styrke tilknytningen i området såvel som at tiltrække nye beboere til kommunen. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at undersøgelsens mindre skala gør, at det ikke er muligt at sige noget udtømmende om kvaliteterne og udfordringerne i kommunen. Derfor kan arbejdet med at eksplicitere disse med fordel fortsættes i kommunalt regi og blandt lokale interessenter med udgangspunkt i de tilknytningsværdier, som undersøgelsen har synliggjort. Hvis man forstår tilhørsværdierne hvad der knytter mennesker til bestemte byer og steder er det nemlig muligt aktivt at tage stilling til, hvilken kommunal profil det er hensigtsmæssigt fremadrettet at efterstræbe i området, såvel som hvilke praktiske faciliteter, services eller miljøer, det er vigtigt at pleje og fremdyrke, hvis man vil tiltrække nye beboere til området. Det handler med andre ord om at have øje for de ressourcer, der allerede eksisterer i området, såvel som at gribe det potentiale, der ligger i at skabe endnu bedre betingelser for, at tilhørsværdierne kan trives i Slagelse Kommune. 3.1 Familierelationer og rodfæstethed Vi bosatte os for 20 år siden, nu er vi her og flytter os ikke så meget. (Kvindelig udpendler i 50 erne) Hvis det ikke var fordi, at familien var meget her omkring, så var der ikke meget rod. (Mandlig udpendler, 52 år) Lige nu og her er det bare vigtigt at bo tæt på familie. Det er praktisk og hyggeligt. (Kvindelig udpendler i 40 erne) 24

Interviewer: Hvad betyder mest, når du skal vælge, hvor du vil bo? Det er, at min hverdag fungerer. Både for mig og min familie. Jeg ville gøre meget for min familie. Hvis det ikke fungerede, ville jeg være fuldstændig ligeglad med hvor, jeg boede. (Kvindelig udpendler, 48 år) Interviewer: Har du af og til overvejet, at flytte fra Slagelse? Ja ikke fra kommunen men fra Slagelse. Mine forældre bor 10 km væk. For mig betyder det meget, at jeg kender lokalområdet som min egen bukselomme. (Kvindelig udpendler i 50 erne) En stor del af de interviewede pendlere oplever, at det er familien og familielignende relationer, der udgør det tætteste bånd til det sted, de bor. Når det gælder overvejelser om at flytte til eller fra et sted, udgør familierelationer og rodfæstethed ofte en stabiliserende faktor, der gør, at disse pendlere vil være tilbøjelige til at blive et sted, hvor de én gang har fundet sig til rette. Lidt forsimplet sagt betyder det, at når den familieorienterede tilhørsværdi er stærk, vil udpendlere, som bor i Slagelse Kommune være tilbøjelige til at blive boende i mange år frem. Det, at Slagelse har udgjort en arena for centrale begivenheder i disse menneskers livshistorie, gør dem mere tilbøjelige til også fremadrettet at føle sig knyttet til området. Som en kvindelig udpendler i 40 erne udtrykker det: Vi har boet i Slagelse i godt tyve år. Jeg mødte min mand, der boede i Slagelse. Jeg er selv oprindeligt fra Ringsted. Jeg var ikke endt i Slagelse, hvis ikke jeg havde mødt min mand. Omvendt er indpendlere, der især er knyttet til et område i kraft af bestemte familiære relationer, yderst vanskelige at tiltrække til Slagelse. Disse indpendlere vil nemlig være tilbøjelige til at forblive steder, hvor de har et eksisterende netværk. Nye familier opstår imidlertid hele tiden, og for at tiltrække indpendlere, der især knyttes til et område gennem stærke familierelationer, er det derfor vigtigt, at Slagelse Kommune opleves som et sted, hvor familier kan trives. Denne tilhørsværdi er som nævnt især af betydning, når det gælder om at fastholde beboere i kommunen. For Slagelse Kommune gælder det om at værne om og fremme de ressourcer og kvaliteter i kommunen, der gør det let at være familie i Slagelse. Fx er familiemennesket afhængig af, at kommunens infrastruktur gør byen tilgængelig og let at komme til og fra. Det betyder, at selvom fleksibilitet i færden og gode infrastrukturelle løsninger ikke er det første og det vigtigste for udpendlere, der især knytter sig til området gennem familierelationer og rødder, er det en forudsætning for, at de kan trives i Slagelse og forbliver i kommunen. Hvis det hverdagen ikke fungerede, ville jeg være fuldstændig ligeglad med hvor, jeg boede, som én kvindelig udpendler på 48 år, udtrykker 25

det. De praktiske rammer for familielivets trivsel er nemlig en forudsætning for, at disse udpendlere fortsat fastholdes i kommunen. 3.2 Fleksibilitet i færden Jeg foretrækker Slagelse frem for Næstved. Det kan godt være, at de kan tilbyde det samme. Men beliggenheden er bedre i Slagelse. Det er lettere at komme til København eller Odense. (Mandlig udpendler, 58 år) Det er nemt at komme til toget, når du skal til København, Ringsted eller et eller andet. Det er utrolig nemt. Byen Slagelse har ikke det allerbedste ry, men den ligger centralt. Det er nemt at komme til Fyn, Jylland og København. God placering. (Kvindelig udpendler i 40 erne) Til at starte med da jeg boede i Slagelse læste jeg i København, og det skulle ligge tæt på offentlig transport. (Kvindelig udpendler i 50 erne) Det, at bo i Slagelse by, gør det meget nemmere, når man har børn. Man skal ikke ligge og køre. Vi er meget aktive mennesker. Hvis jeg boede ude på landet og skulle være afhængig af en bil... Man skal kunne cykle eller gå. Begge mine børn spiller meget håndbold. Det er vigtigt, at de selv kan cykle. Det gør tingene meget nemmere, at man bor inde i en radius af alt inden for fem kilometer, så de ikke skal cykle på landeveje. Det betyder meget for os, at det er inde for en radius af fem kilometer. (Kvindelig udpendler, 40 år) For mange pendlere er Slagelse by og Slagelse kommune kendetegnet ved en central beliggenhed. Centralitet betyder imidlertid mere end én ting for Slagelse, og nedenfor uddybes tre former for centralitet, som er med til at gøre området attraktivt for pendlere, der værdsætter stor fleksibilitet i deres færden. For det første opleves Slagelse by som et slags knudepunkt for de omkringliggende byer. Slagelse som by forbindes via Vestmotorvejen og gode kollektive transportforbindelser til Odense mod vest og Københavnsområdet mod nordøst. Slagelse by befinder sig desuden midt mellem regionale hovedbyer så som Kalundborg (nord), Ringsted (øst) og Næstved (syd). I den forstand er byen centralt beliggende forstået som at byen geografisk befinder sig et centralt sted. For det andet opleves Slagelse Kommune som en central indgang til flere af landets regioner. Især udpendlere peger på, at Slagelse som område giver gode pendlermuligheder til store dele af landet, herunder både Region Hovedstaden, Region Syd og Midtjylland. Slagelse Kommune har en styrke i, at området appellerer dels til den fleksible arbejdsstyrke, der ugentligt pendler i forskellige retninger, fx som en kvindelig udpendler på 48 år, der fortæller, at hun benytter alle de store færdselsformer i Danmark og ugentligt pendler til både København 26

og Jylland og hver fjortende dag pendler til Jægerspris. Dels er området attraktivt for udpendlere, som gerne vil holde mange muligheder åbne for at søge arbejde i mange dele af landet, fx som en mandlig udpendler på 58 år beskriver. Pendleren flyttede til Slagelse i 1978 fordi Slagelse lå godt i forhold til at vælge job efter uddannelse, og uddyber: Man kan nemt rejse til jobs. Der er lige langt til Kalundborg og Næstved. Samtidig er det nemt at komme til København og Odense. Det ligger meget centralt jobmæssigt. Mens de førstnævnte udpendlere aktivt benytter sig af Slagelse Kommunes fleksible forbindelser, benytter sidstnævnte udpendlere sig af forestillingen om øget fleksibilitet i Slagelse Kommune og de muligheder, der knytter sig hertil. For det tredje er området kendetegnet ved, at det er centralt beliggende i symbolsk forstand. Slagelse-områdets centrale geografiske beliggenhed, som er beskrevet ovenfor, og de effektive infrastrukturelle forbindelser til store dele af landet er med til at skabe en fortælling om Slagelse-egnen, der gør, at flere udpendlere er tilbøjelige til at opleve afstandene til de omkringliggende områder kortere, end de er i geografisk forstand. Dette bliver tydeligt, når en mandlig udpendler på 58 år eksempelvis fortæller, at han ser det som en mulighed at pendle fra Slagelse til København, men at Næstved fx ville være for langt væk. Beliggenheden er bedre i Slagelse, som han påpeger. Kilometermæssigt såvel som tidsmæssigt med den offentlig transport, er der imidlertid ikke nogen besparelse ved at bo i Slagelse frem for Næstved. Men Slagelses symbolske centralitet - forestillingen om en mere central beliggenhed i kraft af geografisk og infrastrukturel centralitet - er med til at skabe en stærk tilknytning til området navnlig blandt udpendlere, der pendler til mange forskellige områder eller som ønsker at holde alle muligheder åbne. 3.3 Bylivpulsen Det betyder noget, at Slagelse er en pæn by. Det er nok fordi, at centrum hænger sammen at der er det dér handelsliv og strøg. Det giver et hyggeligt bymiljø, at de er i nærheden af hinanden. (Kvindelig udpendler, 32 år) Slagelse kommune har det hele: Kultur, idræt både til børn og voksne og et rigt handelsliv. (Kvindelig udpendler, 40 år) Slagelse er mere den by, hvor tingene sker. Vil man noget, så er det dér, hvor tingene sker. Vi er tæt på alting i Slagelse by. Vi er tæt på butikker. Den dag, vi bliver gamle, behøver vi ikke flytte. Der er alle faciliteter: ældreboliger og plejehjem og det er specielt også en fordel, at vi ikke er afhængige af bil, og har et stort område af butikker. (Kvindelig udpendler, 48 år) 27

Indfaldsvejen til Slagelse er noget frygteligt slum. Korsør er gået lidt i gang. Men den følelse har jeg slet ikke, når jeg kommer til Skelskør. De har styr på deres idyl. De sender det signal, de gerne vil sende. Det er det Skelskør kan - det dér hygge. Korsør vil gerne være en maritim by. Men det potentiale er uudnyttet. (Kvindelig udpendler i 50 erne) Uha, altså byen Korsør er tom. Der sker noget ved stationen, og der sker noget midt i byen. Men væk fra de steder, hvor folk normalt hænger, der sker der ikke noget. Der er helt tomt. Jeg er der kun for at arbejde, og så hjem igen. Jeg gør alt i København undtagen arbejde. Jeg handler ind her, løber ærinder, benytter mig af kulturtilbud her. Alt. (Kvindelig indpendler, 25 år) Historisk set har Slagelse været en vigtig handelsby for omegnen. Byens handelsidentitet hænger stadig ved, navnlig hos udpendlere i området som har kendt Slagelse fra barns ben. Som én mandlig udpendler på 58 år udtrykker det: Jeg er vokset op på egnen. Slagelse var handelsbyen. Dér tog vi til for at handle. I dag forbindes byen fortsat med et stort og varieret i handelsliv for beboere i området, og Slagelse fremhæves både for forretningslivet i gågaden og Vestsjællandscentret. Flere beboere fremhæver, at Slagelse er en by, der har det hele. Med det hele refereres ikke blot til forretningslivet, men også til de institutioner, det kræves for på sigt at kunne forestille sig et meningsfuldt liv. Det være sig ældreboliger, plejehjem og ældrevenlige transportmuligheder. Desuden fremhæves forskellige kulturelle aktiviteter, herunder biografbesøg, happenings og sports- og musiktilbud, som betydningsfulde for at kunne trives i hverdagen. Oplevelsen af at Slagelse byder på det hele er imidlertid ikke delt af de indpendlere, der indgår i undersøgelsen. Deres referencepunkt er Københavnsområdets mange kulturtilbud og varierede forretningsliv, og Slagelse kan ikke konkurrere med storbyens dynamik og uforudsigelighed. Som en mandlig indpendler på 27 år fra København udtrykker det: Slagelse er måske ikke henvendt til folk, der er så eksperimenterende. De folk fra Slagelse kan godt lide en café, hvor der er noget neonlys, og så kan man gå videre på diskotek. Og så er det, som det plejer at være. Og i København ved du ikke om biksen nede på hjørnet sælger ulovlige dåsecolaer. I København ved man sgu aldrig, hvad der sker. Det er mere poleret i Slagelse... Jeg har nogle andre holdninger til, hvad byen skal kunne. Til trods for uenigheden om, hvorvidt Slagelses kultur- og forretningsliv er tilstrækkelig mangfoldigt og dynamisk, er det en generel pointe, at bylivet har stor betydning for, hvor attraktivt området opleves. Det er således vigtigt at værne om den puls, der eksisterer i byen. Flere udpendlere pointerer desuden, at byen mister noget sjæl i takt med, at specialbutikker lukker til fordel for etable- 28

ringen af større butikskæder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en tendens, der ensretter forretningslivet, på sigt er med til at ind- og udpendleres tilhørsforhold til byen gøres mere sårbart. Pendlernes oplevelse af Skelskør og Korsør adskiller sig markant fra de indtryk, som Slagelse by efterlader. Det ligger uden for denne undersøgelses formål, at gå i dybden med hvordan de forskellige byer i området enkeltvis profilerer sig. Men én pointe står klar på baggrund af pendlernes beskrivelser af de tre større byer i Slagelse Kommune (Slagelse, Skelskør og Korsør), nemlig at: For at føle sig godt tilpas i byens liv er det vigtigt, at byerne forstår at udgøre en ramme om en bylivskultur, der gør brug af byens rumlige og arkitektoniske potentialer. Således efterspørger flere pendlere eksempelvis et mere udnyttet havnemiljø i Korsør, ligesom Skelskør omvendt fremhæves som det gode eksempel på en by, der har formået at skabe en atmosfære, der modsvarer byens rumlige kvaliteter. Som en kvindelig udpendler i 50 erne påpeger om Skelskør: De har styr på deres idyl. 3.4 Naturen og dens mellemrum Der skal være kort vej til vandet, der hvor jeg bor. Allerhelst noget skov. Det var der så ikke. Men der er meget med naturen. De kulturelle tilbud er slet ikke noget for mig. Men cykelstier og dejlige skove, gode naturoplevelser, det betyder meget mere. (Kvindelig udpendler i 50 erne) Jeg er med i Slagelse løbekub og løber i skoven to gange om ugen og går tur med vores hund på stranden. Mine forældre har et sommerhus ved stranden, som vi også bruger meget. (Kvindelig udpendler, 40 år) Vi min kone og jeg har tit talt om, at Skelskør er tiltrækkende. Lige ud til vandet, det kunne jeg godt tænke mig. Ellers har vi overvejet at flytte nordpå uden for kommunen. Ud til Storebælt. Men jo ældre man bliver, desto mere trækker det, at bo tæt på en by. Som pensionist. Det vil være lidt modstridende at flytte til stranden. Transporten ville være en barriere. Overvejende vil vi nok blive boende i Slagelse, fordi det ville være nemt som ældre. Med transport og indkøb tæt på. (Mandlig udpendler, 58) Skovene er også flotte, men jeg har ikke været der. (Mandlig indpendler, 27 år) Flere udpendlere fremhæver, at det er vigtigt for dem, at bo et sted, hvor der er grønt. Slagelse Kommune fremhæves for sine gode skove og fredede naturområder. En særlig styrke i området er den lange kystlinje ud mod Storebælt, der for mange tilflyttere har været en motiverende faktor for at bosætte sig i netop denne kommune. Historier om nem adgang til frisk luft, muligheden for at 29

komme til vandet og løbeture i skoven fylder meget i udpendlernes beskrivelser af området. Mens naturen gør området attraktivt, er det for nogle udpendlere en overvejelse, at naturoplevelser ikke må blive en barriere i forhold til fleksible transportmuligheder og let adgang til bylivets handelsmuligheder. Fx beskriver en mandlige udpendler, at han med sine 58 år oplever, at pensionisttilværelsen nærmer sig. I den forbindelse er det en vigtig overvejelse, at naturskønne omgivelser og en tilværelse ved havet ikke må gå på bekostning af fleksibiliteten i hans daglige færden. Således er den natur-orienterede tilhørsværdi stærkest i bestemte livsfaser eller blandt aldersgrupper, hvor naturen ikke spænder ben for fleksibiliteten (fx hvor den daglige transport foregår i privat bil eller med cykel). Omvendt er de naturskønne kvaliteter ikke noget, der nu og her har potentiale til at tiltrække de indpendlere, som har deltaget i denne undersøgelse. Det er ikke usandsynligt, at Slagelse Kommunes naturområder har potentiale til at tiltrække andre og nye pendlergrupper. For at have en bred appel er det imidlertid vigtigt, at naturen ikke blot anvendes og iscenesættes som udflugtsmål, der passivt kan beskues. Naturskønne områder har potentiale til at tiltrække andre målgrupper til området, end de passive betragtere. Dette forudsætter dog, at der skabes mulighed for at interagere med og udforske naturen. Som en kvindelig udpendler i 50 erne beskriver det, er det muligheden for at være aktivt tilstede i naturen, der giver naturoplevelsen kvalitet: Jeg gider ikke at gå tilbage igen. Nej jeg vil gå et andet sted hen, udfordres. Jeg vil gå et nyt sted hen. Det er vigtigt, at jeg kan se noget andet end det, jeg ser fra min bil. Hvis du nogensinde er sejlet i kano, så ved du, at når du kommer ned i åen, så ser du noget helt andet, end når du går på stier. Så ser du landskabet på en helt anden måde. Og det er den oplevelse sammenhæng mellem de forskellige byer og landsbyer, jeg savner. Vi skaber for lidt sammenhæng. Der er med andre ord et potentiale i at sikre, at naturområder hænger godt sammen og også byder på oplevelser inde imellem de større sites. Et eksempel på et tiltag i Slagelse Kommune, der netop har formået at udnytte naturens mellemrum, er Fodsporet en sti, der løber mellem Slagelse, Næstved og Korsør. Her er små legepladser flettet sammen af en naturskøn sti, der i sig selv byder på en god naturoplevelse. 30