Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Relaterede dokumenter
Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

KONFERENCE 4. OKTOBER 2016

Økologisk Landsforening

Det økologiske marked

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Landmandens stemme -

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Øko 25 år FVM factfile

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Fem fælles MÅLSÆTNINGER BORNHOLM. 1:..tilbyder DK s bedste fødevaremiljø. 2:..producerer DK s bedste fødevarefortælling

Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Inspirationskilder til. Fremtidens fællesskabsvirksomheder

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

10. November 2016 Gustaf Bock Chefkonsulent DET ØKOLOGISKE MARKED

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

De nye Kostråd set fra Axelborg

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Samarbejdsaftale for Madfællesskabet

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Notat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

De økologiske arketyper

Ideer fra Matrix projektet

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Kostpolitik ved egenproduktion

Elke og Hermann Lorenzen

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Læs og lær om. bondegårdens dyr

fdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011

Fra landets haver til byens maver

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Det store regnestykke

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

NATURLIGVIS INFORMATION TIL DIG OM MADEN PÅ KALØ

Turisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst muligheder og potentialer. Vi arbejder for turismen

Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Belgien og Luxembourg

København som Markedsby udvikling og etablering af en robust organisering af lokale torvedage og madmarkeder.

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Hvor er Økologien på vej hen?

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

Andagt vedrørende madspild og gud

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

Udvalget for Landdistrikter og Øer ULØ alm. del Bilag 158 Offentligt

Motiver for økologisk drift i Danmark

2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Campus Bornholm kantiner

Mange omlægningstjek i 2017 Af Sandie Holm

Økologi i Italien. Statskonsulent Søren Skafte, Rom. Økologikongressen november Kgl. Danske Ambassade Rom

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Strategi for skolemad

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER

Coop og økologien Madmanifestet og ny økovision

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Økologisk Markedsnotat

Kvægbedriftens klimaregnskab

Transkript:

Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet

Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker forsyning, bidrager til bedre madkultur, og forbinder by med land Borgerne får mere tryghed og friske, bæredygtige økologiske fødevarer til deres måltider, og mulighed for et forhold til producenterne Kort sagt større bæredygtighed

Madens tilblivelse er hverken sund for mennesker eller klode

ØKOLØFT - 90% økologi i Københavns Kommune En omlægning af hoveder og gryder Anne-Birgitte Agger, 2012

Nøgletal Københavns kommune køber samlet ind for 300+ mio. kr. Det svarer til 7.200+ tons fødevarer Det svarer til 2.500 ha landbrugsjord Ca. 1/6 del af Lejres areal eller ca. 1/12 af Bornholms

Vi vil gøre madens kilo til landbrugets hektar Kilo Hektar

Københavns mad og landbrugets hektar ) Prognose for samlet madforbrug i Region H (1,7 mio mennesker) - hvor mange hektar skal der til? Region H - Borgere (900.000.000) Udbytter og areal Økoprocenter Hektar øko Grundvand Fødevareemner Netto kg Kg/enhed/ år Enheder Svind1) Netto Brutto2) KBH Madhus tal sum l/ha4) % ha ha Øko% DK-Ø% ha 1500000 Brød gryn mel mv 130.786.330 Kg korn pr ha 3500 10 61656 71521 20 75 10728 16.092.323.661 Mælkeprodukter 228.813.559 Kg mælk /Ko 8000 3 47650 55274 20 100 11055 16.582.248.075 Ost 19.380.383 Kg mælk /Ko 8000 3 35407 41072 20 80 6572 9.857.295.026 Smør 18.380.106 Biprodukt 0 0 20 100 0 0 Grøntsager 141.289.247 kg/ha 10000 25 17661 20487 20 75 3073 4.609.561.684 Nødder 2.875.799 kg/ha 2000 0 0 20 0 0 0 Frugt 105.904.418 kg /ha 7000 30 19668 22815 20 50 2281 3.422.225.618 Marmelade/Andet frugt 15.504.307 kg /ha 7000 30 2879 3340 20 75 501 751.515.897 Nudler/ris/pasta 26.257.294 0 0 20 10 0 0 Kartofler 95.026.396 kg /ha 17500 20 6516 7559 20 100 1512 2.267.601.318 Fisk 27.757.710 0 0 20 60 0 0 fjerkræ 7.502.084 Fe/kg kød fe 22506252 10 11003 12764 20 50 1276 1.914.531.814 oksekød 14.629.064 Biprodukt 0 0 20 100 0 0 kalv/ Kødkvæg 5.751.598 Fe/kg kød fe 28757988 10 10659 12365 20 100 2473 3.709.405.390 svin 13.753.821 Fe/kg kød fe 41261462 10 19255 22336 20 100 4467 6.700.730.826 lam 1.000.278 Fe/kg kød fe 5001389 10 1375 1595 20 100 319 478.632.954 charcuteri 18.630.175 Biprodukt 0 0 20 80 0 0 Æg 16.254.515 Høns incl opdræt 7000 10 22006 25527 20 100 5105 7.658.127.258 Olie 10.502.917 Vi. Raps 2500 10 13864 16082 20 25 804 1.206.155.043 I alt 900.000.000 269.601 312.737 50.167 75.250.354.565

Nøgletal hektar jord øko hektar i alt hektar Sjællands ha (inkl Bornholm) 572.000 24.000 Lejre ha 15160 1.796 Bornholms ha 33000 1392 samlet lejre og Bornholm 48160 3.188

De første tal på vægten Københavns Madforbrug Madforbruget i Københavnsområdet Hvor meget spiser vi i KBH? Tons mad årligt hektar i alt Tons mad ved 20% øko hektar øko ved 20% 1,7 mio mennesker, 365 dage, 1,5 kg mad pr. dag 900.000 312.737 180000 50.167

De første tal på vægten ØKOLOGISK OG LOKALT POTENTIALE aktører på banen indkøb i kg indkøb i kr øko% ha i alt øko ha dk Københavns Kommunens indkøb 7.198.000 300 mio 90 2501 1891 Region H, sygehusene 3028665 90-125 mio 60 1365 527,8 Meyers kantiner i KBH 4179791 45 1662 423 Coop's øko i KBH 36.000.000 100 13677 9998 samlet potentiale 50.406.456 19205 12839 eksklusiv kaffe/te, øl og vin

Nyt madfællesskab 1:1 Set fra byen Offentlige køkkener Kommuner Irma Restauranter Bagerier Supermarkeder Madmarkeder COOP Fødevarefællesskaber Tivoli Region H Årstiderne Madlejrskoler Folkekøkkener Boligforeninger Byhaver Kantineoperatører Socialøkonomiske virksomheder Meyers Roskilde festival Hoteller

Forsamlingshus om MADMARKEDER Københavns Madhus 2015

HVAD ER ET MARKED? Hvorfor skal vi have lokale markeder? Hvor stor en del af vores forsyninger skal komme fra lokale markeder? Hvordan undgår vi at lokale markeder bliver distortion for madnørder? Hvordan undgår at det bliver et kræmmermarked med Kina plastik legetøj Hvordan undgår vi at det bliver en mega size traditionel kiosk

HVAD ER LOKALE VARER? Hvor langt fra kommer de?

SPØRGSMÅL Hvilken support er nødvendigt for at få flere markeder? Hvad kan kommunen gøre for at bakke op? (Hvor er de i vejen og går forkert til værks?) Hvad skal primært være op til det private initiativ? Hvordan sikres at markederne er for fødevarer og at disse bliver lokale og økologiske? Skal der være en kvalitetsstandart? (må man sælge alt). Er der forskel på store og små? Hvordan sikrer vi at madmarkederne ikke bliver for de rigeste, men til gavn for alle? Hvad har landbruget brug for? Hvem gør hvad? Skal Landmænd være købmænd? Hvad er lokale varer? Hvor langt fra kommer de?

HVAD ER LOKALE VARER? Er det et spørgsmål om afstande? Er det et spørgsmål om forsynings-sikkerhed Lokal lokalt (en varer der handles helt lokalt i det område de er dyrket) Lokaliserbar varer Location, location, location - Tydelig oprindelse og rejse - Reduktion af transport tid(bæredygtighed) Geografi, Terroir