DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet: Hvad vi ved, og hvad vi ikke ved Servicesektorens rolle Produktivitetskommissionens arbejde
Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi?
Produktivitetsudviklingen i Danmark har været elendig siden midten af 90 erne Indeks 1995 = 100 140 135 130 125 120 115 110 105 100 BNP per arbejdstime, 1995-2010 95 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Danmark Tyskland Sverige USA St orbrit annien Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra OECD.
og det er ikke kun et konjunkturfænomen Vækst i konjunkturrenset BNP per beskæftiget Pct., år-år 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Konjunkturrenset BNP per beskæftiget = potentielt BNP divideret med den strukturelle beskæftigelse. Kilde: Danmarks Nationalbank.
Hvad bestemmer indkomsten per indbygger? Produktion per indbygger = produktion per arbejdstime (produktivitet) x arbejdstimer per beskæftiget x beskæftigelsesfrekvens Realindkomsten per indbygger påvirkes også af bytteforholdet over for udlandet og af formueindtægter fra udlandet Men: Produktivitetsvækst er det eneste, der kan sikre vedvarende vækst i velstanden
Forskellige produktivitetsmål Arbejdsproduktiviteten kan øges ved, at vi investerer mere i realkapital og humankapital (uddannelse) Men det kræver, at vi giver afkald på forbrug her og nu Det mest ægte mål for produktiviteten er totalfaktorproduktiviteten (TFP), der angiver, hvor stor en produktion vi får ud af det samlede input af arbejdskraft og kapital
Totalfaktorproduktiviteten: Et mål for vor uvidenhed Væksten i TFP måler den stigning i produktionen, der ikke skyldes vækst i input af arbejdskraft og kapital Væksten i TFP er et mål for alt, hvad der gør vores produktion mere effektiv (tekniske fremskridt, bedre organisation og ledelse mm.) Den ringe danske produktivitetsudvikling skyldes især, at væksten i TFP er gået helt i stå
Kilder til vækst i arbejdsproduktivitet i den private sektor i Danmark Pct. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 1975-95 1995-2009 Kapit alint ensit et Uddannelsesniveau Tot alf akt orprodukt ivit et Vækst i arbejdsprodukt ivit et i alt Kilde: Danmarks Nationalbank.
Blandt de rige lande har kun Danmark, Italien og Spanien haft fald i TFP BIDRAG TIL VÆKST I PRODUKTION PR. TIME I DEN PRIVATE SEKTOR, 1995-2007 Pct. Kapitalintensitet Uddannelse TFP Vækst i output pr. time i alt Belgien 1,3 0,2 0,1 1,7 Danmark 1,1 0,1-0,2 1,0 Finland 0,4 0,1 2,8 3,3 Frankrig 0,7 0,3 0,9 2,0 Holland 0,5 0,4 1,1 2,1 Italien 0,6 0,1-0,4 0,4 Spanien 0,9 0,4-0,6 0,6 Sverige 1,6 0,3 1,4 3,3 Storbritannien 1,2 0,4 1,0 2,6 Tyskland 1,0 0,0 0,7 1,7 USA 1,2 0,3 1,2 2,6 Østrig 0,5 0,1 1,5 2,2 Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra EU KLEMS-databasen. Produktionen er målt ved BVT.
Produktivitetsmysteriet
Hvordan forklarer vi faldet i TFP? En lang række forhold kan påvirke TFP, bl.a. Forskning og udvikling (men her ligger DK pænt) Spredningseffekter af uddannelse (men vi bruger relativt mange penge på uddannelse) Spredningseffekter af investering i ny teknologi, fx investering i IT (men vi har investeret relativt meget i IT)
Har vi været for dårlige til at opgradere vores arbejdsstyrke? Tilsyneladende ikke! Andel af befolkning med videregående uddannelse Pct. af 25-64 årige 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Danmark Finland Frankrig Tyskland Holland Norge USA Kilde: Danmarks Nationalbank.
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Forsknings- og udviklingsindsats: Danmark catcher up (og mystikken breder sig!) 35 Akkumuleret investering i forskning og udvikling i procent af den private sektors værditilvækst 30 25 20 15 10 5 0 Danmark Tyskland Holland Sverige USA Kilde: Det Økonomiske Råd.
Arbejdsmarkedsfleksibilitet og konkurrence Det fleksible danske arbejdsmarked gør det relativt nemt at sluse arbejdskraft fra lavproduktive til højproduktive jobs (og forskning viser, at det faktisk har bidraget til produktivitetsvæksten mystikken øges) Forskningen viser, at skærpet konkurrence typisk giver højere produktivitet, og her har Danmark måske et problem!
Prisforskelle i en række EU-lande, 2009 Afvigelse ifth. EU7-gns., pct. 15 Varer 10 5 0-5 -10 Danmark Italien Finland Frankrig Belgien Tyskland Holland Prisforskellene er korrigeret for forskelle i indirekte skatter og velstandsniveau. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Servicesektorens rolle
Input af arbejdskraft i den private sektor Andel af præsterede timer 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 75 77 79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 Primære erhverv Indust ri, energi- og vandf orsyning Bygge- og anlæg Serviceerhverv Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra Danmarks Statistik.
Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv. Råst of udvinding Indust ri Energi- og vandf orsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og rest aurat ion Transport, post og tele Finansiering og f orret ningsservice Personlige tjenester M arkedsmæssig økonomi i alt Vækst i arbejdsproduktivitet inden for brancher, 1975-2010 Pct. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0-2 -4 Gns. årlig vækst rat e, 1975-95 Gns. årlig vækst rat e, 1995-2010 Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra Danmarks Statistik.
It alien Tyskland Spanien Danmark Belgien Finland Frankrig Sverige Holland USA St orbrit annien Servicesektorens bidrag til den samlede produktivitetsvækst i den private sektor Gns. årligt bidrag, procent point 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1975-95 1995-2007 Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på EU KLEMS-databasen.
Kan den ringe produktivitetsvækst i servicesektoren bl.a. skyldes for lidt konkurrence? Priserne på serviceydelser i Danmark er relativt høje Ifølge Verdensbanken har Danmark relativt mange reguleringsmæssige barrierer mod import af serviceydelser
Prisforskelle i EU, 2009 Afvigelse ifth. EU7-gns., pct. Tjenester Afvigelse ifth. EU7-gns., pct. Varer 15 15 10 10 5 5 0 0-5 -5-10 -10 Danmark Finland Frankrig Italien Belgien Holland Tyskland Danmark Italien Finland Frankrig Belgien Tyskland Holland Prisforskellene er korrigeret for forskelle i indirekte skatter og velstandsniveau. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Produktivitetskommissionen
Produktivitetskommissionens opdrag Hvorfor har den danske produktivitetsudvikling været så ringe? Hvad kan der gøres ved det? Herunder: Hvordan kan vi måle produktiviteten i den offentlige sektor? Hvordan kan vi øge effektiviteten i den offentlige sektor?
Kommissionens arbejdsform Kommissionen vil søge en løbende dialog med omverdenen, bl.a. gennem Delrapporter, konferencer, seminarer, foredrag, hjemmeside mm. Kommissionen vil inddrage relevant ekspertise udefra, herunder fra et internationalt ekspertpanel Kommissionen vil indkalde synspunkter fra relevante organisationer og institutioner Slutrapporten skal afleveres inden udgangen af 2013
Skuden kan vendes!
Svenskerne sakkede bagud, men har indhentet os igen Dollar, PPP 40.000 BNP per indbygger (købekraftkorrigeret) 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 Danmark Sverige
Finnerne havde en krise, men kom stærkt igen Indeks 1990 = 100 150 Indeks for BNP per indbygger (købekraftkorrigeret) 140 130 120 110 100 90 80 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Finland USA Kilde: Danmarks Nationalbank.
Når svenskerne og finnerne kunne lave en turn-around så kan Danmark også gøre det! Men det kræver, at ambitionsniveauet løftes over en bred front Lad os arbejde sammen om dette!
Tak for opmærksomheden!