Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Relaterede dokumenter
Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til toårigt forsøg med. Fælles prøve i fysik/kemi og tilbudsfaget naturfag i 10. klasse. i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Eksempel på opgivelse til fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi/mbb-cfu

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning

Evaluering af fællesfaglig undervisning

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til folkeskolens prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi - 9. klasse

Vejledning til folkeskolens prøver i fagene fysik/kemi, biologi og geografi - 9. klasse

Fællesfaglige fokusområder

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Vejledning til folkeskolens prøve i fysik/kemi klasse

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Fysik/kemi Fælles Mål

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

INFO OM EKSAMEN I 9.X Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Prøverne i naturfagene maj og ændringer de kommende år

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

Fysik/kemi. Måloversigt

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Færdigheds- og vidensområder

Biologi Fælles Mål 2019

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Prøver Evaluering Undervisning

Geografia rsplan for 7. kl

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensområder

Nyt om naturfag (UVM)

Fælles undervisning frem mod fælles prøve

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 29. november 2017, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

Årsplan for biologi/geografi i 7.8.kl. på Herborg Friskole

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Geografi

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 28. november 2018, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

ÅRSPLAN Geografi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Årsplan i biologi klasse

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Årsplan i geografi klasse

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Biologi 9. klasse årsplan 2018/2019

Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Geografi Fælles Mål 2019

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Transkript:

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Forår 2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC

Links til bekendgørelse og vejledning https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=176719 http://uvm.dk/uddannelser/folk eskolen/folkeskolensproever/forberedelse/proevevejle dninger

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Frivillig 2016 Obligatorisk juni 2017 Der skal opgives minimum 4 fællesfaglige forløb. Opgivelserne skal repræsentere stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse, dvs. forløbene skal være gennemført i 9. klasse, evt. i 8. klasse, derfor skal der planlægges over flere år. Maj-Britt Berndtsson, pædagogsik konsulent for naturfag CFU UCC

Grupperprøve eller individuel prøve Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper (2-3 elever pr. gruppe) med individuel bedømmelse. Afgørelse herom skal være truffet senest 5 hverdage inden, der trækkes fokusområder. 4-6 elever er oppe til prøven samtidig (grupper og solister) Prøven varer 2 timer inkl. karaktergivning

Lodtrækning mellem fokusområderne Eleverne trækker individuelt eller i grupper lod imellem minimum fire fokusområder, som de aflægger prøve indenfor. Lodtrækning tidligst 1. april Eleverne skal være bekendt med opgivelserne før de trækker fokusområde.

Forberedelse til prøven i fagtimerne i april-maj Indenfor det lodtrukne fokusområde formulerer eleverne en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi, som de via egne undersøgelser fordyber sig i og planlægger, hvordan de vil belyse den naturfaglige problemstilling under prøven. Når eleven/elevgruppen har afleveret, og læreren endeligt har godkendt problemstillingen og arbejdsspørgsmålene, så kan dette ikke ændres.

Uddybende spørgsmål Eksaminator/eksaminatorerne udarbejder på baggrund af elevens/gruppens naturfaglige problemstilling et antal for eleven ukendte og uddybende spørgsmål, som successivt kan stilles til eleverne i løbet af prøven med henblik på at synliggøre omfanget af elevens naturfaglige kompetence i sammenlignelige kontekster. Undersøgelseskompetence: Hvis I skulle undersøge - - -, hvad forventer I så der sker Modelleringskompetence: Hvordan kan I beskrive - -, hvis vi vælger et andet - - Perspektiveringskompetence: Hvad gør man for at ---------- i andre lande Kommunikationskompetence: Giv et godt naturfagligt argument for at vi skal - -

Sendes til censor så denne har den i hænde senest 14 dage før prøven: opgivelser elevernes naturfaglige problemstillinger elevernes arbejdsspørgsmål eksaminators uddybende spørgsmål

Emne/tema: Problemstilling: Arbejdsspørgsmål: Fysik/kemi Biologi Geografi

Fra prøvevejledningen(1) Fokusområde: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Problemstilling: Hvordan kan bæredygtig fødevareproduktion tage højde for en stigende befolkningsudvikling? Arbejdsspørgsmål: Fysik/kemi Biologi Geografi Kan kunstgødning produceres bæredygtigt? Hvilke indholdsstoffer bør sunde fødevarer indeholde og i hvilken sammensætning?(bio)?? Hvilke vækst-betingelser har almindeligt dyrkede afgrøder som ris, byg og hvede?? Hvad er baggrunden for det stigende befolkningsantal, og hvor finder denne stigning sted i verden???

Fra prøvevejledningen (2) Fokusområde: Den enkelte og samfundets udledning af stoffer Problemstilling: Hvilke samfundsmæssige konsekvenser kan klimaforandringer have pga. udledning af CO2 og andre stoffer til atmosfæren? Arbejdsspørgsmål: Fysik/kemi Biologi Geografi Hvad er drivhuseffekt, og er det et nyt fænomen? Hvordan kan den menneskelige påvirknining af drivhusefffekten mindskes?(geo bio)? Hvordan bidrager kvægog svineproduktion til at øge drivhuseffekten??? Hvad er årsagen til stigende vandstand i havene, og hvilke områder er særligt udsatte? (f/k) Hvor kommer klimaflygtninge fra?

Fra mbb s klasse Fokusområde: Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår - både til nytte og til skade. Problemstilling: Hvilken betydning har det om vi udsættes for meget eller lidt sollys? Arbejdsspørgsmål: Fysik/kemi Biologi Geografi Hvad er lys og hvordan kan det undersøges? Hvordan virker solcreme? Hvordan virker UV-perler? Hvordan udvikles hudcancer?(mutationer) Hvordan dannes D- vitamin? Hvilken betydning har hudfarven? Er der vinterdepressioner? Hvor på kloden er man mest udsat for UV lys? (Lys-infaldsvinkler, Ozonlag, årstider)

Eleverne prøves i de naturfaglige kompetencer Der skal vises følgende kompetencer: Undersøgelseskompetence: fx Kan de udføre forsøg, samle data og konkludere Modelleringskompetence: fx Kan de bruge modeller i deres beskrivelser og og forklaring Perspektiverings kompetence: fx Kan de sætte deres emne ind i en større sammenhæng Kommunikationskompetence: fx Kan de udtrykke sig med fagbegreber, naturfaglige forklaringer og beskrivelser

Vurderingskriterier (prøvebekendtgørelsen) Eleven prøves i hvor høj grad denne: udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling

Kendetegn ved karakteren 12 - Eleven udviser kompetence inden for de fire naturfaglige kompetenceområder, undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation i sin belysning af den naturfaglige problemstilling - - Eleven kan inddrage relevante dele af fysik/kemi, biologi og geografi til belysning af den naturfaglige problemstilling - - Eleven viser indgående kendskab til fænomener, processer, stoffer og/eller materialer, der anvendes til at belyse den naturfaglige problemstilling - - Eleven kan argumentere med anvendelse af fagenes terminologi - - Eleven kan med stor sikkerhed gennemføre praktiske naturfaglige undersøgelser, herunder forsøg til belysning af den naturfaglige problemstilling - - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af den naturfaglige problemstilling - - Eleven har et godt kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet - - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler

Opgivelser 7 5-4 Alsidigt sammensat stof dækkende de 4 fælles kompetenceområder Skal omfatte tekster og minimum 3 eksempler på andre udtryksformer end tekst Skal repræsentere stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse Organiseres tværfagligt i minimum 4 forskellige fokusområder, som har dannet udgangspunkt for den tværfaglige naturfagsundervisning Temaerne i fokusområderne skal have en sådan karakter, at de til prøven giver mulighed for at arbejde med et fordybelsesområde, der inddrager alle naturfag i relevant omfang. De samlede tekster og andre udtryksformer på tværs af de opgivne fokusområder til prøven skal være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biologi og geografi i forhold til det vejledende timetal for fagene på 7. 9. klassetrin. ( 7-5-4 dvs. 44% fysik/kemi - 31% biologi - 25% geografi ) Eleverne skal være bekendt med opgivelserne før de trækker fokusområde.

Opgivelser Fokusområde: Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Fagspecifik kompetence fysik/kemi: Eleven har viden om fissionsprocesser. Eleven kan forklare udviklingen og perspektiver i udnyttelsen af kernekraft, herunder med animationer og simuleringer. Eleven har viden om ioniserende strålings vekselvirkning med organisk og uorganisk materiale. Eleven kan skelne mellem naturlig og menneskeskabt ioniserende stråling. Fagspecifik kompetence biologi: Eleven har viden om miljøpåvirkninger og genmanipulations mulige indflydelse på evolution. Eleven kan diskutere konsekvenser af miljøpåvirkninger og genmanipulation i forhold til evolutionær udvikling Eleven har viden om biologiske baggrunde for sundhedsproblemstillinger. Eleven kan forklare miljø- og sundhedsproblemstillinger lokalt og globalt Fagspecifik kompetence geografi: Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet. Eleven kan med modeller forklare pladetektonikkens indflydelse på levevilkår

Fysik/kemi: Kosmos C s. 13-25 Radioaktivitet og Radioaktivitet i brug (+øvelser) Xplore Fysik/kemi 9 s. 17-21 Helsefysik og anvendelse af radioaktivitet Under Hiroshimas sky (video) Kosmos B s.74, 79-81 Elektromagnetisk stråling Biologi: Bios C Evolution s. 107-117 Genetik s. 128-129 Viten.no Emne: Cellen - DNA og mutationer (Hjemmeside) Kræft - en historie om muterede gener - case fra skoletjeneste KU Skoletjeneste KU: Muterede gener videovejledninger til DNA-fingerprint Geografi: Radon i Danmark (sammenskriv fra Geoviden 4, 2010) Geografi.gyldendal.dk - Emne: Den levende jord Pladetektoniske plastmodeller Animationer af jordskælv og tsunami: http://educypedia.karadimov.info/education/geologyanimationsdisast ers.htm Jordskælvet i Japan (video)

Prøveafvikling: Ved prøvens begyndelse afleverer eleven/gruppen en kortfattet oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst med angivelse af, hvilke undersøgelser eleven/gruppen vil inddrage inden for hvert af følgende naturfaglige kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Oversigten, som kan bestå af både tekst og illustrationer, danner sammen med den naturfaglige problemstilling og de tilhørende arbejdsspørgsmål udgangspunkt for prøveafholdelsen.

Digital enkeltfagsprøve i fysik/kemi Med henblik på at sikre, at elevernes opnåelse af de enkelte fags færdigheder, viden og kundskaber dokumenteres gennem afholdelse af enkeltfaglige prøver, er der en skriftlig digital 30 minutters prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Prøven udtrækkes i fagblokken naturfag: fysik/kemi, biologi, geografi, mundtlig matematik, idræt. Der udtrækkes kun én prøve.

Eksempel på digital fysik/kemi-prøve: https://elev.pilot.xn--testogprverngb.dk/eksempel/fysik-kemi-eksempel1