Evaluering af arbejdsmiljøreformen

Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Slutrapport September 2010 i samarbejde med

COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Arbejdstilsynet Evaluering af arbejdsmiljøreformen Slutrapport September 2010 Dokument nr. Slutrapport Revision nr. 04 Udgivelsesdato 21. september 2010 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PEA LW; HJL; MIGN PEA

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Resumé 4 3 Indledning 8 3.1 Baggrunden for evalueringen 8 3.2 Evalueringen 18 4 Materialer og metoder 22 5 Varsling af screening 30 5.1 Indledning 30 5.2 Om virkemidlet og effekter af virkemidlet 30 5.3 Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat 31 5.4 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat 43 5.5 Sammenfatning 46 6 Screening 48 6.1 Indledning 48 6.2 Om virkemidlet og effekter af virkemidlet 48 6.3 Screening og grøn smiley 50 6.4 Screening og 1-2 formelle påbud 51 6.5 Screening og meddelelse om tilpasset tilsyn 52 6.6 Sammenfatning 55 7 Tilpasset tilsyn 59 7.1 Indledning 59 7.2 Om virkemidlet og effekter af virkemidlet 59 7.3 Tilpasset tilsyn og grøn smiley 61 7.4 Tilpasset tilsyn og almindelige påbud 64 7.5 Tilpasset tilsyn og rådgivningspåbud 69 7.6 Sammenfatning 80

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 2 8 Påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning 84 8.1 Indledning 84 8.2 Om virkemidlet og effekter af virkemidlet 84 8.3 Påbudt autoriseret arbejdsmiljørådgivning 87 8.4 Sammenfatning 109 9 Smiley-ordningen 112 9.1 Indledning 112 9.2 Om virkemidlet og effekter af virkemidlet 112 9.3 Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat 115 9.4 Virksomheder uden arbejdsmiljøcertifikat 116 9.5 Sammenfatning 119 10 Længerevarende effekter af virkemidlerne 121 10.1 Indledning 121 10.2 Om virkemidlerne og effekter af virkemidlerne 122 10.3 Effekter på kort sigt 122 10.4 Effekter på længere sigt 124 10.5 Sammenfatning 131 11 Diskussion, relatering og perspektivering 138 11.1 Indledning 138 11.2 Selvvurderede effekter versus reelle effekter 138 11.3 Betydningen af selvvurderede effekter 140 11.4 Vurdering af effekterne af virkemidlerne 140 11.5 Vurdering af rådgivningen 143 11.6 Vurdering af indfrielsen af intentionerne 146 11.7 Forbedringsmuligheder 154 12 Konklusion 156 12.1 Indledning 156 12.2 Svarene på evalueringsspørgsmålene 156 12.3 Svarene på de tværgående evalueringsspørgsmål 158 12.4 Effekt af arbejdsmiljøreformen 161 12.5 Anbefalinger 161 Bilagsfortegnelse Bilag 1. Publikationer fra evalueringen 163 Bilag 2. Projektorganisationen bag evalueringen 164

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 3 1 Forord VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har ønsket arbejdsmiljøreformen evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere effekten af de virkemidler, som reformen omfatter, med henblik på, at virkemidlerne og arbejdsmiljøindsatsen i det hele taget kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov herfor. Denne rapport formidler hovedresultaterne fra evalueringen, der har været delt op i en række delundersøgelser. Rapporten bygger en række delrapporter og arbejdspapirer, jf. bilag 1. Rapporten er skrevet, så den kan læses uden forudgående kendskab til delrapporterne og arbejdspapirerne. Ønsker man et detaljeret indblik i materialer, metoder og resultater fra den samlede evaluering af arbejdsmiljøreformen, er der dog ingen vej uden om i det mindste de fire delrapporter. Evalueringen er gennemført af COWI A/S i samarbejde med Alectia A/S (tidligere JobLiv Danmark as) og TeamArbejdsliv ApS. Projektledelsen er varetaget af seniorprojektleder, cand.polyt. Per Tybjerg Aldrich, COWI. Projektgruppen har derudover gennem hele evalueringen bestået af projektleder, farmaceut, ph.d. Lone Wibroe, Alectia og arbejdslivsforsker, cand.techn.soc., ph.d. Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv. Den samlede projektorganisation fremgår af bilag 2. Denne rapport er skrevet af Per Tybjerg Aldrich og kvalitetssikret af Lone Wibroe, Hans Jørgen Limborg og Mikkel Gudmundsson. Evalueringen ville ikke være blevet til noget, hvis ikke repræsentanter for de mange medvirkende virksomheder havde taget sig tid til at besvare vores spørgsmål og tage imod vores besøg. De takkes derfor for deres indsats.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 4 Baggrund 2 Resumé VK-regeringen indgik den 4. februar 2004 en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, jf. afsnit 3.1. Formålet med reformen er at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. Formålet er også, at den del af arbejdsmiljøindsatsen, som Arbejdstilsynet står for, skal målrettes virksomheder, som ikke kan selv og måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Evalueringen Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret, jf. afsnit 3.2. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Evalueringen omfatter en række delundersøgelser, jf. kapitel 4. Formålet er at belyse følgende evalueringsspørgsmål: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? - Er effekterne afhængige af, hvornår virksomhederne kan forvente at blive screenet, dvs. har det nogen betydning, om virksomhederne står i begyndelsen (2005-2006) eller i slutningen (2007-2008) på den offentlliggjorte plan for screening af brancherne, eller de blot ved, at de skal screenes engang i perioden 2005-2011? Hvilken effekt har screeningsbesøget på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? Hvilken effekt har det på de screenede virksomheders arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at det vil gennemføre et tilpasset tilsyn? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet giver virksomheden et rådgivningspåbud?

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 5 Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at de modtager rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse (målt på antal ansatte), sektor (privat/offentlig), branche og BST-pligt (pligt/ikke-pligt)? Er effekterne afhængige af kvaliteten af en virksomheds arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde, dvs. er effekterne af virkemidlerne afhængige af, hvor godt arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet er, før virksomheden udsættes for virkemidlerne? Har virkemidlerne en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? Efter aftale med Arbejdstilsynet er det næstsidste spørgsmål om effekternes afhængighed af kvaliteten af virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før udsættelsen for arbejdsmiljøreformens virkemidler taget ud af undersøgelsen, da der ikke er indsamlet valide data om virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før reformen. Effekter på kort sigt af de enkelte virkemidler Effekterne af de enkelte virkemidler eller rettere: mix af virkemidler som evalueringsspørgsmålene sætter fokus på, kan sammenfattes i nedenstående Tabel 2.1, jf. kapitel 5-11. Tabellen angiver, i hvor store andele af virksomhederne der ses effekter på virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter, arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde som følge af virkemidlerne. Der er tale om minimumsandele, idet der er tale om virksomhedernes egne vurderinger af effekterne, og idet det har vist sig, at virksomhederne ofte underrapporterer om effekter på arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde sammenlignet med evaluators arbejdsmiljøkonsulenter.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 6 Tabel 2.1 Effekten af de forskellige mix af virkemidler på virksomhedernes arbejdsmiljøaktiviteter, arbejdsmiljø, arbejdsmiljøarbejde samt arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Virkemiddelmix Effekt på Aktivitet Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde Varsel af screening 34 % 12 % 19 % 20 % Varsel af screening + screening + grøn smiley 4/5 1/5 (virk.) 3/5 (eval.) 2/5 (virk.) 2/5 (eval.) - Varsel af screening + screening + 1-2 formelle påbud + gul smiley Varsel af screening + screening + meddelelse om tilpasset tilsyn Varsel af screening + screening + meddelelse om tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + grøn smiley Varsel af screening + screening + meddelelse om tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + almindelige påbud + gul smiley Varsel af screening + screening + meddelelse om tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + rådgivningspåbud + rød smiley Varsel af screening + screening + meddelelse om tilpasset tilsyn + tilpasset tilsyn + rådgivningspåbud + rød smiley + autoriseret arbejdsmiljørådgivning 97 % 20 % 29 % 32 % 74 % 27 % 30 % 40 % 54 % 34 % 37 % 42 % 97 % 47 % 52 % 64 % 98 % 60 % 59 % 69 % - 59 % 49 % 72 % Effekter på lang sigt af virkemidlerne Overordnet konklusion Tabellen viser den kortsigtede effekt af virkemidlerne, dvs. effekten kort efter, at fx et påbud er efterkommet. Men evalueringen viser, at virkemidlerne ofte også har en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Dette betyder for de fleste virksomheder, at arbejdsmiljøet er blevet mere sikkert og sundt. For mange virksomheder betyder det tillige, at deres vilje og evne til at udvikle deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde er blevet styrket. Den overordnede konklusion på evalueringen er således, at effekten på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde af arbejdsmiljøreformen er, at: en stor del af virksomhederne får forbedret deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. virksomheder med det største potentiale for forbedringer får de største forbedringer. også "bløde" virkemidler som varsling af screening, meddelelse om tilpasset tilsyn og gode råd under tilsynsbesøgene fører til forbedringer af arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 7 Fremmede forhold Den langsigtede effekt af virkemidlerne fremmes, når virksomheder: oplever, at de modtager råd og vejledning fra Arbejdstilsynet under tilsynsbesøgene. oplever, at de har en god dialog med Arbejdstilsynet under tilsynsbesøgene. inddrager ekstern arbejdsmiljøekspertise i forberedelserne til det tilpassede tilsyn. accepterer Arbejdstilsynets eventuelle påbud og forstår, at de vedrører væsentlige arbejdsmiljøproblemer. oplever, at deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde bliver forbedret, når de følger Arbejdstilsynets råd og vejledning eller efterkommer Arbejdstilsynets påbud. får et mere systematisk arbejdsmiljøarbejde gennem virkemiddelforløbet. Hæmmende forhold Anbefalinger Den langsigtede effekt hæmmes af de modsatte forhold og af, at virksomheder forholder sig meget påbudsorienteret til deres arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. Med "påbudsorienteret" menes, at de gør præcist det og kun det, som de får påbud om at gøre, og de gør det, fordi de skal, og ikke fordi de kan eller vil se det fornuftige i at gøre det. Det anbefales bl.a., at: det overvejes at fokusere tilsynsindsatsen i endnu højere grad end hidtil på virksomheder med alvorlige arbejdsmiljøproblemer/manglende vilje og evne til at sikre et godt arbejdsmiljø. det undersøges, hvordan Arbejdstilsynet under tilsynsbesøg kan kommunikere med virksomheden, så den oplever, at den har en god dialog med Arbejdstilsynet, og at den modtager råd og vejledning fra Arbejdstilsynet, og så den forstår, at eventuelle påbud vedrører væsentlige arbejdsmiljøforhold, og hvorfor rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver eventuelt er nødvendig. det vurderes, om den tilsigtede effekt af arbejdsmiljø-smiley'en er opnået, og hvis ikke, at det så overvejes enten at opgive smiley-ordningen eller at ændre den, så effekten øges.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 8 3 Indledning 3.1 Baggrunden for evalueringen Aftale om arbejdsmiljøreform Forligspartiernes pressemeddelelse 3.1.1 Arbejdsmiljøreformen Den 4. februar 2004 indgik VK-regeringen en aftale om en ny arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Reformen blev annonceret således: "Et epokegørende sporskifte i arbejdsmiljøindsatsen: For første gang nogensinde vil arbejdsmiljøet blive gået efter på samtlige landets virksomheder." 1 De vigtigste principper i arbejdsmiljøreformen blev videre fremlagt således: "Forligskredsen har lagt særlig vægt på at anerkende og understøtte den enkelte virksomheds engagement og ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. Forebyggelse er et helt centralt element i reformen. Samtlige landets virksomheder screenes i løbet af de kommende syv år. Derefter screenes alle virksomheder mindst hvert tredje år. Ingen virksomheder ved præcist, hvornår de vil blive screenet. Og selv virksomheder, der allerede er blevet screenet, ved ikke, hvornår Arbejdstilsynet igen kommer på besøg. Reformen sætter fokus på arbejdsmiljøindsatsen ude på de enkelte virksomheder. Der indføres en arbejdsmiljø-smiley, som synliggør virksomhedernes arbejdsmiljø. Smiley-ordningen sætter sammen med screeningen fokus på det faktiske arbejdsmiljø ude på virksomhederne, og motiverer virksomhederne til dagligt at sikre deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. Reformen betyder, at den eksisterende BST-pligt bliver overflødig. Alle virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, bliver pålagt at bruge kvalificeret og autoriseret rådgivning. Mange BST'er gør et godt stykke arbejde, og de 1 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Politisk aftale om arbejdsmiljøreform. Pressemeddelelse. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004 18:40.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 9 nuværende BST'er vil umiddelbart efter ansøgning kunne blive autoriseret som rådgivere i det nye system." 2 Ministerens kommentar I en kommentar til aftalen om reformen udtalte daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen bl.a.: "Det er et lille skridt i retning af et mere liberalt samfund og et syvmileskridt på vejen mod at sikre alle medarbejdere et godt arbejdsmiljø. [ ] Det er slut med at skære alle virksomheder over én kam. Man kan altså ikke i branchekoderne læse om arbejdsmiljøet ude på de enkelte virksomheder. Derfor skal Arbejdstilsynet nu besøge alle virksomheder. Har virksomheden problemer med arbejdsmiljøet, vil der blive fulgt op, indtil problemerne er løst. Viser det sig, at virksomheden har brug for rådgivning, vil Arbejdstilsynet også pålægge virksomheden at søge kvalificeret rådgivning. Dermed sikrer vi, at alle virksomheder får den rådgivning, de har brug for. Og i modsætning til i dag sikrer vi også, at de rent faktisk bruger rådgivningen." 3 Aftalen Selve aftaleteksten forklarer i detaljer om reformen. Allerede i indledningen forklares Arbejdstilsynets rolle således: "Arbejdstilsynets primære opgave er derfor at påse, at virksomhederne løfter deres ansvar for arbejdsmiljøet at virksomhederne gør, hvad de kan for at forudse arbejdsmiljøproblemer for ad den vej at forebygge og sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøindsatsen målrettes således virksomheder, som ikke selv kan og hvad værre er måske heller ikke vil sørge for, at deres medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsmiljø." 4 Formålet med reformen Om formålet med reformen hedder det bl.a.: "Arbejdsmiljøindsatsen skal nytænkes. Det er der behov for. Det hidtidige arbejdsmiljøsystem er ikke gearet til at sikre et godt arbejdsmiljø. Selv om der igennem mere end 20 år har været fokus på at vende skades- og ulykkesstatistikkerne, er der alligevel ikke sket tilfredsstillende forbedringer. Vi skal ganske enkelt blive bedre til at: 2 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Politisk aftale om arbejdsmiljøreform. Pressemeddelelse. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004 18:40. 3 Claus Hjort Frederiksen (2004): Epokegørende arbejdsmiljøreform. Pressemeddelelse. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004 18:52. 4 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en arbejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 1.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 10 Forudse, forebygge og forhindre samt mindske og afhjælpe arbejdsmiljøproblemer Forhindre gentagelse af allerede kendte arbejdsmiljøproblemer på såvel tekniske, medicinske, som psykosociale områder. Denne reform søger derfor at påvirke holdninger hos arbejdsgivere og arbejdstagere, så de i den daglige egenindsats på virksomhederne bliver mere opmærksomme på arbejdsmiljøet og gør, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø. [ ] Vi ønsker derfor en arbejdsmiljøindsats, hvor den daglige egenindsats på virksomhederne er omdrejningspunktet, alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø, arbejdsmiljøindsatsen synliggøres med smileys, og hvor der gås i dybden med de virksomheder, der ikke har sikret deres medarbejdere et godt arbejdsmiljø. På den måde sikres det, at der tages hånd om arbejdsmiljøet på alle danske arbejdspladser. Reformen bygger på følgende principper: Fokus på den enkelte virksomhed. Alle virksomheder får gennemgået deres arbejdsmiljø. Ressourcerne bruges på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Alle virksomheder, der har brug for rådgivning, skal også bruge rådgivning. Virksomhederne kan vælge den autoriserede rådgiver, der bedst kan hjælpe dem til et godt arbejdsmiljø. [ ] Ved at tilrettelægge indsatsen ud fra disse principper styrkes den forebyggende arbejdsmiljøindsats, så medarbejderne sikres et sikkert og sundt arbejdsmiljø." 5 5 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en arbejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 2.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 11 Screening og arbejdsmiljø-smiley Screening og smiley-ordningen udpeges som de vigtigste virkemidler i reformen: "Kernen i denne nye aftale om en ny arbejdsmiljøreform er en screening af alle virksomheder i landet og indførelse af smileys. Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet kan se, hvilke virksomheder der har behov for et gennemgribende tilsynsbesøg. Screening er et prioriteringsredskab. Screening skal hjælpe med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få set arbejdsmiljøet efter i sømmene. Med screeningen tages der udgangspunkt i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. Det er der god fornuft i. For det er arbejdsmiljøets tilstand ude på den enkelte arbejdsplads, der har betydning for medarbejdernes ve og vel. Ikke virksomhedens branchekode. [ ] Virksomheder, der kan dokumentere, at de prioriterer et godt arbejdsmiljø, belønnes. Det kan virksomhederne dokumentere med et arbejdsmiljøcertifikat. Disse virksomheder får en grøn smiley. [ ] Alle virksomheder, der ikke har orden i arbejdsmiljøet, får et gennemgribende tilsyn. Har virksomheden behov for rådgivning, vil virksomheden blive pålagt at søge og bruge autoriseret rådgivning. Er arbejdsmiljøet ikke i orden, får virksomhederne enten en gul eller en rød smiley. [ ] Mange virksomheder både kan og vil sørge for et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Dem er der ikke behov for at bruge ressourcer på. Derfor fritages virksomheder for screening, hvis de har fået arbejdsmiljøcertifikat som bevis på, at de arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. De certificerede virksomheder får regelmæssigt kontrolleret arbejdsmiljøet af de certificerede organer for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdstilsynet besøger naturligvis også de certificerede virksomheder ved alvorlige ulykker og klager. Andre virksomheder vil gerne, men ved måske ikke, hvordan de opnår et godt arbejdsmiljø. De har brug for hjælp. Den hjælp får de nu i form af en gennemgang af arbejdsmiljøet og kvalificeret rådgivning tilpasset virksomhedens behov. Endelig findes der virksomheder, som hverken kan eller vil sørge for et ordentlig arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Med den nye reform endevendes deres

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 12 arbejdsmiljø fra A til Z, og de pålægges at søge intensiv rådgivning. De følges tæt. Helt tæt. Og der følges op. Helt op. Arbejdsmiljøindsatsen vil altså blive målrettet de virksomheder, der ikke selv kan eller vil leve op til deres ansvar og give deres medarbejdere et sikkert og sundt arbejdsmiljø." 6 Screeningen Screeningen forklares videre således: "Det skal være slut med, at arbejdsmiljøsyndere går fri, samtidig med at der bruges ressourcer på virksomheder med et pletfrit arbejdsmiljø. Derfor skal alle virksomheder have tjekket deres arbejdsmiljø, så ressourcerne kan målrettes de virksomheder, der ikke lever op til deres ansvar på arbejdsmiljøområdet. Sådan sikrer vi bedst et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Derfor skal alle virksomheder screenes. Sløser virksomheden med arbejdsmiljøet, vil arbejdsmiljøet blive gået efter i sømmene. Der sker ved et intensivt tilsyn, et såkaldt tilpasset tilsyn, hvor der føres tilsyn med alle væsentlige problemer i virksomheden. Virksomheden vil blive pålagt at søge rådgivning efter behov, og de mest belastede virksomheder vil blive fulgt tæt af Arbejdstilsynet, indtil arbejdsmiljøet er i orden, og virksomheden selv er i stand til at tage hånd om arbejdsmiljøet. Med screeningen prioriteres arbejdsmiljøindsatsen. Fårene skilles fra bukkene. Screeningen hjælper med at finde frem til de virksomheder, der har behov for at få endevendt deres arbejdsmiljø. Screeningsprocessen indrettes, så ingen virksomheder ved præcist, hvornår de screenes. Men ét er sikkert. Med reformen kommer Arbejdstilsynet på besøg. Derfor vil ingen kunne føle sig "fredet" af Arbejdstilsynet. Det gælder også efter en screening. For screeningen suppleres med en ekstra kontralindsats. Arbejdstilsynet vil løbende kontrollere arbejdsmiljøet på alle virksomheder for at sikre det bedst mulige arbejdsmiljø for medarbejderne. Så ikke engang virksomheder, hvor arbejdsmiljøet var i orden ved sidste screening, slipper for kontrol. Når reformen er indfaset, vil alle virksomheder få besøg af Arbejdstilsynet mindst hvert tredje år. [ ] Det er effektiv forebyggelse. Virksomhederne får et meget stort incitament til at sørge for, at den forebyggende indsats er i orden, så arbejdsmiljøet er pletfrit, arbejdsulykkerne minimeres, og sygefraværet og nedslidning reduceres. [ ] 6 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en arbejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 3-4.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 13 Screeningen starter i brancher, der er særligt belastede i forhold til de fire højt prioriterede områder: Alvorlige ulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og psykisk arbejdsmiljø, og i de BST-pligtige brancher. [ ] Pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste udfases løbende fra 1. januar 2005 til udgangen af 2008. Udfasningen tilrettelægges sådan, at pligten for den enkelte virksomhed ophæves samtidig med, at virksomheden screenes af Arbejdstilsynet. [ ] Arbejdstilsynet vil løbende vurdere relevante instrumenter til supplering af screeningen, herunder fx muligheden for at bruge selvangivelse." 7 Arbejdsmiljørådgivning Den nye form for arbejdsmiljørådgivning beskrives bl.a. således: "For at sikre en bedre forebyggelse omlægges rådgivningspligten, så den fremover omfatter alle virksomheder, der har behov for rådgivning. Uanset branchekode. Omlægningen indebærer også, at virksomhederne får pligt til at bruge rådgivning. Og ikke kun til at betale for den. [ ] Rådgivningspligten kan pålægges i to situationer: Rådgivning til løsning af et problem gives, hvis Arbejdstilsynet har konstateret overtrædelse af arbejdsmiljøloven vedrørende virksomhedens faktiske arbejdsmiljø, som virksomheden har vanskeligt ved at løse uden brug af rådgiver. Fx problemer med det psykiske arbejdsmiljø, ensidigt gentaget arbejde, ventilation eller akustik. Rådgivning over en periode gives, hvis virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, og hvis virksomhedens faktiske arbejdsmiljø samtidig er dårligt. Påbud om rådgivning over en periode kræver altså, at virksomhedens arbejdsmiljø er utilfredsstillende i forhold til to overordnede områder. [ ] Virksomheder med under 20 ansatte pålægges rådgivning i et år, mens virksomheder med 20 ansatte og derover pålægges rådgivning i to år. [ ] Brugspligten sikres gennem tilbagemeldinger fra rådgiver, arbejdsgiver og sikkerhedsorganisation/medarbejder til Arbejdstilsynet." 8 7 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en arbejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 7-8.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 14 Arbejdsmiljø-smiley Smiley-ordningen forklares i detaljer således: "Virksomhedernes arbejdsmiljø skal synliggøres. Ved at synliggøre arbejdsmiljøet med en smiley-ordning motiveres virksomhederne til at arbejde frem mod og fastholde en høj arbejdsmiljøstandard. Når arbejdsmiljøindsatsen synliggøres, kan både medarbejdere, kunder og offentligheden i øvrigt følge med i, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Det giver virksomhederne endnu en god grund til at anstrenge sig for at blive så gode som muligt. Der indføres tre Smiley'er på arbejdsmiljøområdet. Grøn Smiley gives til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat [ ]. Smiley'en signalerer, at virksomheden arbejder seriøst og målrettet med arbejdsmiljøet. [ ] Gul Smiley gives, når Arbejdstilsynet har givet et påbud. Den gule Smiley fjernes, når virksomheden har efterkommet påbudet. [ ] Rød Smiley gives til virksomheder, der har fået påbud om rådgivning for en periode. Når virksomheden har løst de faktiske arbejdsmiljøproblemer, der har været med til at udløse den røde Smiley, erstattes den med en gul Smiley. Den gule fjernes, når pubudet om rådgivning for en periode er efterkommet. [ ] Smiley'erne og dato for screening offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside. Aftaleparterne vil senere drøfte, om virksomhederne skal forpligtes til at offentliggøre Smiley'en på anden måde, hvis offentliggørelsen af smiley på AT's hjemmeside vurderes ikke at have en tilstrækkelig effekt. [ ]" 9 Udmøntning i nye og ændrede regler Reformen er efterfølgende udmøntet i nye og ændrede regler i arbejdsmiljølovgivningen. De fleste nye regler, som følger af arbejdsmiljøreformen, er trådt i kraft pr. 1. juli 2004 eller 1. januar 2005. 8 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en arbejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 9-10. 9 Jens Vibjerg, Lars Barfoed, Bent Bøgsted & Anders Samuelsen (2004): Aftale om en arbejdsmiljøreform. Beskæftigelsesministeriet 4. februar 2004, side 11.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 15 Aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 3.1.2 Serviceeftersynet af arbejdsmiljøreformen Den 4. oktober 2006 blev partierne bag arbejdsmiljøreformen og Socialdemokraterne enige om at justere arbejdsmiljøreformen. 10 Hensigten med justeringen er, at screeningen skal blive grundigere, og at Arbejdstilsynet kan give flere påbud. Justeringerne af arbejdsmiljøreformen sammenfattes således: "Partierne er blevet enige om at justere arbejdsmiljøreformen på følgende elementer: Screening, så Arbejdstilsynet har mere fokus på selve arbejdsmiljøet under besøget på virksomheden. Rådgivning, så Arbejdstilsynet får større mulighed for at pålægge virksomhederne at bruge rådgivere til at få løst arbejdsmiljøproblemerne. Smiley-ordningen, så gode virksomheder tilgodeses i Smiley-ordningen og det bliver tydeligt, når en virksomhed ikke har orden i arbejdsmiljøet. Certificerede virksomheder får et særligt nyt symbol." 11 Screeningen Ændringerne af screeningen er nærmere beskrevet således: "Der er enighed om, at screeningsmetoden justeres på følgende måde: Screeningen gøres mere grundig, så der ses på alle de væsentlige arbejdsmiljøforhold under screeningen. Der er således ikke længere tale om en "stopprøve", hvor Arbejdstilsynet forlader virksomheden, når den tilsynsførende blot har fundet ét forhold, som fx manglende APV eller manglende organisering af sikkerhedsarbejdet. Arbejdstilsynet kan allerede ved screeningen afgive påbud for overtrædelse af få formelle regler, fx om APV og organisering af sikkerhedsarbejdet, når arbejdsmiljøforholdene på virksomheden i øvrigt er i orden, og der derfor ikke er behov for et efterfølgende tilsyn. Arbejdstilsynet laver en grundig afdækning af APV- og SIO-krav allerede ved screeningen med henblik på at kunne afgive påbud. Psykisk arbejdsmiljø medtages ved samtlige screeninger [ ]. 10 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Pressemeddelelse - Flere penge til arbejdsmiljø betyder færre nedslidte. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006 17:47. 11 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Pressemeddelelse - Flere penge til arbejdsmiljø betyder færre nedslidte. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006 17:47.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 16 Der bliver mulighed for, at små virksomheder - primært inden for byggeog anlægsområdet - med under 10 ansatte kan kontaktes telefonisk inden screeningen med henblik på at få oplyst, hvor virksomheden udfører arbejde de kommende dage, så Arbejdstilsynet bedre kan finde de virksomheder, der hele tiden skifter arbejdssted. Selve screeningen gennemføres uanmeldt." 12 Baggrunden for disse ændringer beskrives således: "Screening er et prioriteringsværktøj, som skal finde de virksomheder, der har behov for et grundigt tilsyn (et tilpasset tilsyn). Frem til den 20. september 2006 er der gennemført 36.138 screeninger, hvoraf ca. 60 % førte til, at virksomheden blev udtaget til et tilpasset tilsyn. [ ] Langt de fleste virksomheder udtages til tilpasset tilsyn, fordi virksomheden ikke har en APV eller APV'en er mangelfuld. Ved mange af de efterfølgende tilpassede tilsyn har virksomheden ikke haft andre arbejdsmiljøproblemer, og ofte er APV'en bragt i orden inden tilsynet. En anden erfaring er, at mange virksomheder har relativt få ansatte, og arbejdsmiljøet kan derfor hurtigt overskues ved screeningen. Disse virksomheder har fået to besøg: en screening og et efterfølgende tilpasset tilsyn, uden at det har resulteret i andet end et APV-påbud eller ingen reaktioner. Det har givet især de små virksomheder den opfattelse, at tilsynet er bureaukratisk." 13 Det væsentligste udbytte af ændringerne er, at "ressourcerne i højere grad [vil] kunne målrettes og prioriteres mod de virksomheder, der har væsentlige materielle arbejdsmiljøproblemer." 14 Rådgivningen Ændringerne af rådgivningssystemet beskrives i detaljer således: "Der er enighed om, at rådgivningssystemet justeres på følgende måde: De to eksisterende rådgivningspåbud (problempåbud og periodepåbud) erstattes af tre nye typer rådgivningspåbud, så rådgivningspåbudene kan afgives i flere situationer end i dag. De tre nye typer rådgivningspåbud er: 12 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006. 13 Beskæftigelsesministeriet (2006): Serviceeftersyn af screening. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006. 14 Beskæftigelsesministeriet (2006): Serviceeftersyn af screening. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 17 1) rådgivningspåbud over for komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, hvor problemet er, at det kan være vanskeligt at finde en varig løsning på arbejdsmiljøproblemet, 2) rådgivningspåbud over for mange arbejdsmiljøproblemer, hvor problemet er, at virksomheden overtræder arbejdsmiljøreglerne i flere tilfælde (fx 5) og 3) rådgivningspåbud over for gentagne arbejdsmiljøproblemer, hvor problemet er, at der er mange overtrædelser (fx 15) af arbejdsmiljøreglerne i virksomhedens produktionsenheder. Det vil ikke længere være en betingelse for nogen af de tre nye typer af rådgivningspåbud, at virksomheden både skal have problemer med det formelle og det materielle arbejdsmiljø. Det betyder fx at materielle problemer kan udløse et rådgivningspåbud, selv om APV'en er i orden. Rådgivningspligten, dvs. virksomhedens pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når der er afgivet rådgivningspåbud, justeres, så pligten bliver mere fremadrettet, idet der sættes fokus på APV og SIO i forbindelse med rådgivningspligten. Rådgivningspligten koncentreres om revision af virksomhedens APV med henblik på at forebygge, at de samme problemer opstår igen, og ved gentagne påbud skal pligten fokusere på at få opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen." 15 Smiley-ordningen Ændringerne i smiley-ordningen forklares således: "Der er enighed om at smileyordningen justeres på følgende måde: Den grønne smiley gives til virksomheder, der efter den nye mere grundige screening ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Den gule smiley gives til virksomheder, der har fået et strakspåbud eller et almindeligt påbud. Den røde smiley gives til virksomheder, der har fået et forbud eller et af de tre nye typer rådgivningspåbud. Virksomheder med dokumentation for et særligt højt arbejdsmiljøniveau (arbejdsmiljøcertificerede virksomheder) får et nyt symbol. 15 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 18 De arbejdsmiljøproblemer, som de gule og røde smiley'er udløst af, (fx støj eller problemer inden for det psykiske område) vil blive offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside i en minimumsperiode på 6 måneder." 16 Udbyttet af ændringerne beskrives således: "Med den foreslåede justering bliver smileyordningen langt mere i overensstemmelse med den måde, virksomheder, borgere og medier naturligt tolker ordningen på. Endvidere giver smileyordningen med justeringen et stærkt og dynamisk incitament for virksomhederne til at have fokus på arbejdsmiljøet og overholde arbejdsmiljøloven. Ved hele tiden at overholde arbejdsmiljøloven belønnes virksomheden med en grøn smiley, som til gengæld løbende kan erstattes med en gul eller rød smiley i fx minimum et halvt år, hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljøloven på virksomheden." 17 Udmøntning i nye og ændrede regler "Serviceeftersynet" af arbejdsmiljøreformen er udmøntet i en række nye regler, som er trådt i kraft 1. april 2007. 3.2 Evalueringen 3.2.1 Overordnet formål Arbejdstilsynet har ønsket, at arbejdsmiljøreformen bliver evalueret. Evalueringen skal bruges til at vurdere de virkemidler, som reformen omfatter, og deres indvirkning på arbejdsmiljøindsatsen med henblik på, at virkemidler og indsats kan blive justeret eller forbedret, hvis der er behov for det. Det overordnede evalueringsspørgsmål er: Hvilken effekt har arbejdsmiljøreformen på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? I forlængelse af dette overordnede evalueringsspørgsmål er der formuleret en række uddybende evalueringsspørgsmål. Disse spørgsmål belyses gennem en række delundersøgelser, jf. kapitel 4. Evaluering af arbejdsmiljøreformen Evalueringsspørgsmål 3.2.2 Evalueringsspørgsmål De konkrete evalueringsspørgsmål er: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? 16 Jens Vibjerg, Thomas Adelskov, Bent Bøgsted, Jakob Axel Nielsen & Elisabeth Geday (2006): Aftale om justering af arbejdsmiljøreformen. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006. 17 Beskæftigelsesministeriet (2006): Serviceeftersyn af smileyordningen. Beskæftigelsesministeriet 4. oktober 2006.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 19 - Er effekterne afhængige af, hvornår virksomhederne kan forvente at blive screenet, dvs. har det nogen betydning, om virksomhederne står i begyndelsen (2005-2006) eller i slutningen (2007-2008) på den offentlliggjorte plan for screening af brancherne, eller de blot ved, at de skal screenes engang i perioden 2005-2011? Hvilken effekt har screeningsbesøget på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? Hvilken effekt har det på de screenede virksomheders arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at det vil gennemføre et tilpasset tilsyn? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet giver virksomheden et rådgivningspåbud? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at de modtager rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver? Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse (målt på antal ansatte), sektor (privat/offentlig), branche og BST-pligt (pligt/ikke-pligt)? Er effekterne afhængige af kvaliteten af en virksomheds arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde, dvs. er effekterne af virkemidlerne afhængige af, hvor godt arbejdsmiljøet og/eller arbejdsmiljøarbejdet er, før virksomheden udsættes for virkemidlerne? Har virkemidlerne en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? Efter aftale med Arbejdstilsynet er det næstsidste spørgsmål om effekternes afhængighed af kvaliteten af virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før udsættelsen for arbejdsmiljøreformens virkemidler taget ud af undersøgelsen, da der ikke er indsamlet valide data om virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før reformen. Flow-diagram over virkemiddelforløbet Figur 3.1 illustrerer, hvilket forløb og hvilke virkemidler der sættes fokus på i evalueringen. Den illustrerer dog ikke, hvordan virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat friholdes for virkemiddelforløbet. Figuren viser, at en virksomhed i udgangspunktet har et arbejdsmiljø og et arbejdsmiljøarbejde, som er upåvirket af virkemidlerne.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 20 Arbejdstilsynets varsling Virksomhedens AM/AMA før varsling Virksomhedens forberedelse til screening Virksomhedens AM/AMA ved screening Arbejdstilsynets aktivitet Udfald af screening Grøn smiley Udtaget til TT 1-2 formelle påbud Virksomhedens forberedelse til TT Virksomhedens efterkommelse af påbuddene Virksomhedens AM/AMA ved tilpasset tilsyn Virksomhedens opfølgning på screeningen Arbejdstilsynets aktivitet Udfald af TT Ingen påbud Almindelige påbud Rådgivningspåbud Alm. + rådgivn.påbud Virksomhedens opfølgning på TT/påbud Arbejdsmiljørådgivers aktivitet Virksomhedens AM/AMA efter opfølgning Figur 3.1 Virkemiddelforløbet, som evalueringen sætter fokus på.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 21 Varsling af screening Screening Grøn smiley 1-2 formelle påbud Udtagelse til tilpasset tilsyn Tilpasset tilsyn Grøn smiley Påbud Så bliver den udsat for det første virkemiddel i form af Arbejdstilsynets varsling af, at det screener alle virksomheder (uden arbejdsmiljøcertifikat). Dette får eventuelt virksomheden til at forberede sig til screeningen, og dette kan føre til en forbedring af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Herefter bliver virksomheden udsat for det næste virkemiddel i form af Arbejdstilsynets screening. Screeningen afsluttes med, at Arbejdstilsynet enten giver virksomheden en grøn smiley, fordi der ikke er konstateret overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, giver virksomheden 1-2 formelle påbud, fordi der er konstateret 1-2 mangler i egenindsatsen, eller meddeler virksomheden, at den er udtaget til et tilpasset tilsyn, fordi der er konstateret, eller fordi der er mistanke om væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Hvis virksomheden får en grøn smiley behøver den ikke foretage sig yderligere, og dens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde vil forblive uforandret. Virksomheden kan imidlertid også vælge frivilligt at følge op på screeningen og gennemføre nogle arbejdsmiljøaktiviteter. Dette kan føre til forbedringer af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Hvis virksomheden modtager 1-2 formelle påbud er den forpligtet til at efterkomme påbuddene. Dette bør som minimum føre til en forbedring af dens arbejdsmiljøarbejde, da det jo netop er påbud om egenindsatsen, og kan også føre til forbedringer af arbejdsmiljøet, hvis den forbedrede egenindsats resulterer i nye løsninger i arbejdsmiljøet. Hvis virksomheden er blevet udtaget til et tilpasset tilsyn vælger den eventuelt at forberede sig til det. Dette kan ligeledes føre til forbedringer af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Herefter bliver virksomheden udsat for det næste virkemiddel i form af Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn. Det tilpassede tilsyn afsluttes med, at Arbejdstilsynet enten giver virksomheden en grøn smiley, fordi der ikke er konstateret overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, eller giver virksomheden påbud, herunder bl.a. almindelige påbud og rådgivningspåbud, fordi der er konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Hvis virksomheden får en grøn smiley behøver den ikke foretage sig yderligere, og dens arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde vil forblive uforandret. Virksomheden kan imidlertid også vælge frivilligt at følge op på det tilpassede tilsyn og gennemføre nogle arbejdsmiljøaktiviteter. Dette kan føre til forbedringer af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde. Hvis virksomheden modtager påbud er den forpligtet til at efterkomme påbuddene. Dette bør føre til en forbedring af dens arbejdsmiljø og/eller arbejdsmiljøarbejde afhængig af, hvad der er givet påbud om. Hvis virksomheden har modtaget rådgivningspåbud, er den forpligtet til at konsultere en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og efterkommelsen af påbuddet bør føre til forbedringer af såvel arbejdsmiljø som arbejdsmiljøarbejde.

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 22 Opdeling i delundersøgelser Delundersøgelserne 4 Materialer og metoder For at besvare evalueringsspørgsmålene så hurtigt som muligt og på det bedst mulige grundlag er evalueringen delt op i en række delundersøgelser. Hver delundersøgelse har til formål at besvare udvalgte evalueringsspørgsmål på grundlag af en udvalgt metode og i forhold til en udvalgt population af virksomheder. Ud over at give svar på evalueringsspørgsmålene så hurtigt som indfasningen af arbejdsmiljøreformen tillader det, giver denne fremgangsmåde også mulighed for metode-, datakilde- og forskertriangulering. Tabel 4.1 giver en oversigt over de delundersøgelser, som evalueringen er delt op i. Tabel 4.1 Oversigt over delundersøgelserne, som evalueringen af arbejdsmiljøreformen er delt op i, og hvilke evalueringsspørgsmål, de belyser, hvilke datakilder og metoder de benytter, og hvordan de afrapporteres. Del-us. Evalueringsspørgsmål for samlet del-us. Datakilde og metode Afrapportering 1 1B1 2: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet varsler, at alle virksomheder bliver screenet? 7: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en smiley? 9: Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse, sektor, branche og BST-pligt? Spørgeskema til 447 virksomheder fordelt på tre grupper: (1) Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. (2) BST-pligtige virksomheder, der screenes i 2006. (3) Ikke BST-pligtige virksomheder med uoplyst screeningstidspunkt. 1B2 Telefonenquete med 150 deltagende virksomheder (ud af en pulje på 300), der umiddelbart står over for at skulle screenes. 8: Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes - arbejdsmiljø og arbejdsmiljøar- bejde? Samlet analyse af resultaterne fra delundersøgelse 1B1 og 1B2. 3 3B 3: Hvilken effekt har screeningsbesøget på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? 3C 4: Hvilken effekt har det på de screenede virksomheders arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Arbejdstilsynet meddeler, at det vil gennemføre et tilpasset tilsyn? 5: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Casestudier omfattende 39 virksomheder, der er blevet screenet eller har haft tilpasset tilsyn efter 1. april 2007. Telefonenquete med 401 deltagende virksomheder (ud af en pulje på 800) inden for samme population som i delundersøgelse 3B. Arbejdspapir November 2006 Arbejdspapir November 2007 Delrapport Marts 2008 Arbejdspapir Maj 2008 Arbejdspapir November 2008

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 23 Del-us. Evalueringsspørgsmål for samlet del-us. Datakilde og metode Afrapportering 3D Arbejdstilsynet giver dem rådgivningspåbud? der har haft tilpasset tilsyn, men som ikke Telefonenquete blandt 96 virksomheder, 7: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at Samlet analyse af resultaterne fra delun- har modtaget påbud. - deres arbejdsmiljø synliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside i form af en dersøgelse 3B, 3C og 3D. smiley? 8: Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? 9: Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse, sektor, branche og BST-pligt? 4 4A 6: Hvilken effekt har det på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde, at de modtager rådgivning fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver? 4C 4D 8: Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? 9: Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse, sektor, branche og BST-pligt? Casestudier omfattende 30 virksomheder med udståede rådgivningspåbud. Omfatter telefoninterview med den involverede arbejdsmiljørådgiver i hver case. Telefonenquete med 415 deltagende virksomheder (ud af en pulje på 800) inden for samme population som i delundersøgelse 4A. Casestudier omfattende 25 virksomheder med udståede rådgivningspåbud. Omfatter telefoninterview med den involverede arbejdsmiljørådgiver i hver case. - Samlet analyse af resultaterne fra delundersøgelse 4A, 4C og 4D. 5 5A 11: Har virkemidlerne en langsigtet effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? 5B 5C Samlet analyse 8: Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? 9: Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse, sektor, branche og BST-pligt? Telefonenquete blandt 13 af de virksomheder, som medvirkede i delundersøgelse 3B. Telefonenquete blandt 15 af de virksomheder, som medvirkede i delundersøgelse 4A. Telefonenquete blandt 16 af de virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, som medvirkede i delundersøgelse 1B1. - Samlet analyse af resultaterne fra delundersøgelse 5A, 5B og 5C. 1: Hvilken effekt har arbejdsmiljøreformen på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? 8: Hvilke forhold henholdsvis fremmer og hæmmer virkemidlernes effekt på virksomhedernes arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde? 9: Er effekterne afhængige af virksomhedsstørrelse, sektor, branche og BST-pligt? Samlet analyse af resultaterne af delundersøgelse 1, 3, 4 og 5. Arbejdspapir Nov. 2006 Delrapport Maj 2009 Arbejdspapir Sep. 2008 Arbejdspapir Juni 2009 Arbejdspapir Oktober 2006 Delrapport Sep. 2009 Arbejdspapir Juni 2009 Arbejdspapir Juni 2009 Arbejdspapir Juni 2009 Delrapport Dec. 2009 Slutrapport Februar 2010

Evaluering af arbejdsmiljøreformen - slutrapport 24 Delundersøgelserne i forhold til virkemidlerne og virksomhedernes aktiviteter Gennem de forskellige delundersøgelser sættes der med forskellige formål og med forskellige dataindsamlings- og analysemetoder fokus på forskellige dele af (virkemidler i) arbejdsmiljøreformen. Figur 4.1 illustrerer, hvor de forskellige delundersøgelser har deres fokus i forhold til virkemidlerne og de aktiviteter, som de forventes at udløse i virksomhederne. Generel information om arbejdsmiljøreformen og dens virkemidler Arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde før reformen/virkemidlerne Varsling af screening Arbejdsmiljøcertifikat Forberedelse til screening Delundersøgelse 1B1 Spørgeskema 2006 447 virksomheder Delundersøgelse 1B2 Telefoninterviews 2007 150 virksomheder Screening Forberedelse til Tilpasset Tilsyn Tilpasset Tilsyn Opfølgning på Tilpasset Tilsyn Delundersøgelse 3D Telefoninterviews 2006 96 virksomheder Tilsynsrapport og eventuelt påbud Opfølgning på påbud Delundersøgelse 3B Casestudier 2007-2008 39 virksomheder Delundersøgelse 3C Telefoninterviews 2008 401 virksomheder Smiley Evt. aftale med autoriseret arbejdsmiljørådgiver Modtagelse af tilbagemelding om aftale med autoriseret arbejdsmiljørådgiver Løsning af problem(er) og efterkommelse af påbud Delundersøgelse 4D Casestudier 2006 25 virksomheder Modtagelse af tilbagemelding om efterkommelse af påbud Tilbagemelding om efterkommelse af påbud Delundersøgelse 4A Casestudier 2008 30 virksomheder Delundersøgelse 4C Telefoninterviews 2008-2009 415 virksomheder Kontrolbesøg Arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde efter virkemidlerne Delundersøgelse 5 Telefoninterviews 2008-2009 44 virksomheder Figur 4.1 Oversigt over forløbet af virkemidler i arbejdsmiljøreformen, de aktiviteter i virksomhederne, som virkemidlerne forventes at udløse, og delundersøgelserne i evalueringen. Delundersøgelserne i forhold til forskellige populationer De forskellige delundersøgelser sætter også fokus på forskellige populationer af danske virksomheder. Figur 4.2-Figur 4.8 illustrerer, hvilke populationer, som omfattes af de forskellige delundersøgelser.