Det lokale beskæftigelsesråd

Relaterede dokumenter
Det lokale beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd

REFERAT. Bemærkninger: Hans Jørgen Andersen deltog som suppleant for Helle B. Nielsen

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Det Lokale Beskæftigelsesråd

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Beskæftigelsesudvalg

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 18. december 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Arbejdsmarkedsudvalget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Resultatrevision 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Referat af Lokalt Beskæftigelsesråds møde den kl. 16:00 i Byrådsstuen Iver Huitfeldt

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Resultatrevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Det Lokale Beskæftigelsesråd

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Resultatrevision for Helsingør 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Resultatrevision 2011

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Det Lokale Beskæftigelsesråd

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Referat fra LBR mødet den 28. september 2009

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til politisk udvalg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Resultatrevision 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Det lokale beskæftigelsesråd

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Resultatrevisionen for 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Resultatrevision Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Transkript:

REFERAT Det lokale beskæftigelsesråd Mødedato: Tirsdag den 6. december 2011 Mødested: Jobcenter Haderslev, mødelokale 1-2 Starttidspunkt: Kl. 10:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:40 Afbud: John Lauridsen, Teddy Pedersen, Helle B. Nielsen, Per Birkelund, Finn Lykkeskov. Fraværende: Anni Schondelmeier Bemærkninger: Hans Jørgen Rømer Andersen deltog for Helle B. Nielsen

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 192. Godkendelse af dagsorden 212 193. Godkendelse af referat 212 194. Seniorjob 212 195. Projektet "Mobication fra grundskole til erhvervsliv" 214 196. Budgetoversigt 2011 216 197. Foreløbig bevilling til Det lokale beskæftigelsesråd 2012 217 198. Status - Projekt Kompetencer i Vækst 218 199. Status - Haderslev Kommunes Mentornetværk 219 200. Nye udfordringer nye jobs, når det handler om mentale helbredsproblemer 220 201. Slutevaluering på Lokal beskæftigelsesprognose og indsats i Haderslev Kommune 223 202. Ansøgning "Virksomhedsindsats for udsatte unge mellem 18 og 29 år 224 203. Mødekalender 2012 225 204. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere 226 205. Oprettelse af virksomhedspraktikpladser i Haderslev Kommune 227 206. Opfølgning på Beskæftigelsesindsatsen november 2011 229 207. LBR Nøgletal fra DA 231 208. Orientering fra administrationen 232 209. Orientering og spørgsmål fra medlemmer 232 210. Eventuelt 233 Bilagsoversigt 234 Underskriftsside 235 211

192. Godkendelse af dagsorden DIJEST Godkendt 193. Godkendelse af referat DIJEST Godkendt Bilag: 1 LBRreferat111011.pdf (204127/11) 194. Seniorjob DILOHE / 10/21815 Efter loven om seniorjob, Lov nr. 1543 af 20. december 2006, kan ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse få ansættelse i et seniorjob, når de er fyldt 55 år ved udløbet af deres dagpengeperiode. Det er en betingelse for retten til et seniorjob, at de ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Kommunen har pligt til at ansætte personer med bopæl i kommunen i et seniorjob i kommunen senest 2 måneder efter den dag, hvor personen har anmodet herom, dog tidligst ved udløbet af dagpengeperioden. Kommunen skal tilbyde ansættelse på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til personer, der er fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, samt deltidsansættelse til deltidsforsikrede medlemmer. 212

Kommunen fastsætter jobbets indhold og omfang efter samtale med ansøgeren og under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser. Repræsentanter for de ansatte i den kommunale virksomhed, hvori der tilbydes et seniorjob, deltager i fastlæggelsen af indholdet af seniorjobbet for at sikre, at jobbet har et rimeligt indhold. Løn- og arbejdsvilkårene for personer i seniorjob skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Personer, der ansættes i seniorjob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere. Ansættelsen i seniorjob skal ophøre på den dato, hvor personen når efterlønsalderen. Ansættelsen skal også ophøre hvis personen afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af jobcentret, eller hvis personen på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til sin arbejdsløshedskasse eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen. Økonomiske forhold Som resultat af forhandlingerne om DUT-kompensationen til kommunerne er der regnet med en gennemsnitlig lønudgift på 300.000 kr. pr. helårsperson i et seniorjob (2006 plniveau). Kommunen får et årligt tilskud fra staten på 110.000 kr. (niveau 1. januar 2006) pr. helårsstilling i et seniorjob, svarende til 128.000 niveau 2011. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse, der varer mindre end et år, eller ved ansættelse på mindre end fuld tid. Kommunen bliver kompenseret for de resterende merudgifter over bloktilskuddet. For 2011 er der afsat et budget på 1 mio. kr. I 2012 og årene frem er der afsat 2,049 mio. kr. Haderslev Kommune har i dag 2 personer ansat på seniorjob. Procedure Sagen har været behandlet i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 1. juni 2011. Sagen behandles i Det lokale beskæftigelsesråd den 6. december 2011 efter forespørgsel på rådets sidste møde og personalechef Lars Bang deltager under behandling af punktet. Lars Bang, Personalechef Helge Gellert, Stabs- og Arbejdsmarkedschef Erhvervs- og Borgerservice, indstiller at orienteringen tages til efterretning 213

Alle henvendelser sker til jobcentret. Når jobcentret har afdækket, hvad den ledige ønsker af job, rettes der henvendelse til forhandlingsteamet i Løn og Personaleafdelingen, der så finder et passende job i Haderslev Kommune. Så længe de 2,049 mio. kr. ikke er forbrugt, vil de etablerede seniorjob være ekstranormeringer. Når der er forbrugt mere end 2,049 mio. kr. skal der tages stilling til både finansiering og hvordan ansættelsen påvirker normeringerne. LBR anbefaler, at det uforbrugte beløb i 2011 overføres til 2012. 195. Projektet "Mobication fra grundskole til erhvervsliv" DIJEST Projektet Mobication fra grundskole til erhvervsliv er et samarbejdsprojekt og et skoleudviklingsprojekt, som har til hensigt at forbedre erhvervsskolernes optag af elever og til hensigt at forberede eleverne i grundskolen på kravene på det fremtidige arbejdsmarked. Projektet sigter også mod, at elever, som foretrækker en mere praktisk end boglig tilgang til læring, tilgodeses og dermed motiveres for forbedrede skolepræstationer og oplever større trivsel. Projektet ønsker at synliggøre mulighederne i erhvervslivet for eleverne i 7. til 9. klassetrin for derved at kvalificere elevernes valg af uddannelsesretning på deres rejse gennem uddannelsessystemet Begrebet mobication er et nyere uddannelsesfagligt begreb, som er sammensat af de engelske ord mobility og education, som sammentrukket bliver til begrebet mobication. Begrebet dækker således over, at man i et fremtidigt arbejdsmarked både skal være flytbar (mobil) og villig til at erhverve sig nye faglige og personlige færdigheder gennem uddannelse. Nyere undersøgelser viser, at kommende arbejdstagere må forvente at skulle skifte arbejde og jobspor ca. 8 gange i deres kommende arbejdsliv. (f.eks. prof. Ove Kaj Pedersen; Copenhagen Business Scholl). Talemåden skomager bliv ved din læst er således forældet af både facebook, realityshows og globalisering. Projektet ønsker at forberede eleverne på grundskoleniveau på denne virkelighed, hvor netop omstillingsfærdigheder bliver afgørende for ikke bare personlig succes, men også 214

for danske erhvervslivs succes i international konkurrence. Projektet skal på denne måde understøtte, at lokale skole- og uddannelsesinstitutioner bliver attraktive, og medvirker til, at et bæredygtigt befolkningsgrundlag i Haderslev Kommune opretholdes. Lokalt er projektet forankret ved Ungdommens Uddannelsesvejledning i Haderslev, som leder processen i et 2½årigt forløb i et samarbejde mellem folkeskoler, ungdomsuddannelser erhvervsliv. For at sikre projektet den nødvendige fremdrift, er det afgørende at det lokale erhvervsliv støtter projektet og aktivt byder ind med lokale samarbejdstilbud på de enkelte skoler og på kommunalt plan. På sigt skal projektet også være med til at sikre en øget gennemførelsesfrekvens hos unge i ungdomsuddannelserne (95 % målsætningen), og at der findes fleksible og tilpassede løsninger for elever og unge med særlige behov for anderledes tilrettelagt undervisning. Historik I begyndelsen af januar 2011 blev der indsendt 43 projektideer til styregruppen for den regionale uddannelsespulje i Region Syddanmark. Af disse blev 18 udvalgt til at modtage støtte fra den regionale pulje. Hensigten med de mange projektansøgninger var at komme med lokale bud på, hvorledes regeringens overordnede målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Inden indsendelsen af projektbeskrivelsen medio april 2011 har lokale samarbejdspartnere: EUC syd, Haderslev Handelsskole, SOSU, LBR, skoleafdelingen, Dansk Industri og Håndværksrådet udtrykt stor interesse for projektet. Regionsrådet tog på mødet den 27. juni 2011 stilling til projektansøgninger og bevilgede 3.100.000 kr. til projektet og sammenkædede samtidigt projekt med et tilsvarende projekt ansøgt fra Fredericia og Middelfart kommuner. Således bliver der tale om et tværkommunalt projekt med fælles styregruppe, fælles målsætning og strategi, men med lokale variationer bl.a. med baggrund i forskelle i lokal erhvervsstruktur. I oktober 2011 blev en lokal projektleder ved UU Haderslev ansat, og de første kontakter etableret og de mange relevante lokale aktører på politisk, organisatorisk og institutionsmæssigt niveau aktiveret. Birgitte Clemmensen præsenterer projektet på mødet. Økonomiske forhold Projektet berører ikke LBR s økonomiske ramme. Birgitte Clemmensen, Leder - Ungdommens Uddannelses Vejledning (UU) Claus Qvortrup, Projektleder Mobication fra grundskole til erhvervsliv 215

Erhvervs- og Borgerservice, indstiller Præsentation af projektet tages til efterretning Claus laver beskrivelse af konkrete tiltag, som LBR drøfter på næste møde. Præsentationen taget til efterretning. 196. Budgetoversigt 2011 DIJEST / 06/2784 Budgetoversigt 2011 er vedlagt. Jesper Stockmarr Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning Godkendt Bilag: 1 LBR budget 2011_181111.pdf (231816/11) 216

197. Foreløbig bevilling til Det lokale beskæftigelsesråd 2012 DIJEST / 06/2784 Efter 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, afsættes der årligt et beløb til de lokale beskæftigelsesråd til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i brev (vedlagt bilag) udmeldt fordelingen af midlerne for 2012. Den samlede bevilling er fordelt efter samme fordelingsnøgle, som anvendes ved opgørelse af det kommunale bloktilskud. Det skal bemærkes, at udmeldingen er med forbehold for finanslovens endelige vedtagelse. Endvidere kan der forekomme mindre justeringer i beløbene som følge af den endelige gennemgang af kommunernes tilbagebetaling af midler for 2010. Kommunen betaler udgifterne ved rådets virksomhed, herunder varetagelse af administration, regnskab, revision m.m. af tilskuddet. Tilskuddet kan ikke anvendes til denne administration. Ligeledes kan honorarer, kørselsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste til medlemmer ikke afholdes over tilskuddet, herunder heller ikke honorar til den PLO udpegede repræsentant. Det lokale beskæftigelsesråd kan til det efterfølgende år overføre op til 25 pct. af den i bevillingsåret udmeldte bevilling. Økonomiske forhold Den foreløbige bevilling for 2012 lyder på kr. 1.847.620. Den endelige bevilling i 2011 var på kr. 1.254.982 Helge Gellert Erhvervs og Borgerservice, indstiller: at orienteringen tages til efterretning. Godkendt 217

Bilag: 1 Foreløbig bevillingsudmelding til LBR 2012 (2).pdf (209403/11) 2 Foreløbig LBRfordeling2012 (209402/11) 198. Status - Projekt Kompetencer i Vækst Dinics / 11/6832 Projekt Kompetencer i Vækst, statusrapport november 2011 Projekt Kompetencer i Vækst er et 3 årigt projekt med start den 1. marts 2011. Ideen med projektet er at danne et partnerskab mellem kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer. Partnerskabet skal arbejde med at imødegå de stigende udfordringer med manglende kvalifikationer i arbejdsstyrken, herunder medvirke til at udarbejde strategier for kompetenceudvikling i 30 40 virksomheder. Dernæst udvikles projekter/uddannelsestilbud, der på sigt medvirker til at højne kompetenceniveauet af arbejdsstyrken, herunder konkret udvikling af jobrotation, således at ledige kan matches i virksomhederne i rotationsfasen. Økonomiske forhold Der er bevilget i alt kr. 1.577.250 for et 3-årigt projekt. Fordelt på følgende: 2010 på kr. 160.250 er godkendt og afholdt 2011 på kr. 516.000 er godkendt og afholdt 2012 på kr. 506.000 2013 på kr. 395.000 Beløbene afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. Procedure Helge Gellert, Stabs- og Arbejdsmarkedschef Niels Chr. Sørensen, Projektleder 218

Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Sagen tages til efterretning Godkendt Bilag: 1 Bilag 1 statusrapport november 2011 (231021/11) 199. Status - Haderslev Kommunes Mentornetværk DILSKO / 11/7077 Implementering og udvikling af Haderslev Kommunes mentornetværk vokser og udvikles i en positiv retning. Mentornetværket som nu er bestående af virksomhedsmentorer, sociale mentorer og uddannelsesmentorer er ved at vise sin effekt med hensyn til, at mentorerne bruger hinanden på tværs af fagområderne. Den opnåede effekt kommer den unge og borgeren til gode, idet der arbejdes med en helhedsorienteret beskæftigelsesrettet løsning. Mentornetværket er nu bestående af 178 mentorer, fordelt indenfor de 3 mentorkompetencer. Der er uddannet 66 nye mentorer i 2011. Basisuddannelsen i mentorskab og tilvalgsmoduler fordeler sig på følgende måde: Basisuddannelse i mentorskab 3 dage, Tilvalgsmoduler i coaching, Særligt tilrettelagt 1 dags forløb for uddannelsesmentorer, afholdt 3 forløb afholdt 1 forløb afholdt 1 forløb Fremadrettet arbejdes der med flere tiltag i mentornetværket både med implementering, forankring og udvikling. 219

Mentoruddannelsen arbejdes der fremadrettet med udvikling af 1 dags forløb til alle 3 kompetenceområder. Økonomiske forhold Der er bevilget i alt kr. 795.000. Fordelt på følgende: 2010 på kr. 135.000 er godkendt og afholdt 2011 på kr. 440.000 er godkendt og afholdt 2012 på kr. 220.000 Beløbene afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. Helge Gellert Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Sagen tages til efterretning Godkendt Bilag: 1 Status mentor til LBR 2011 (231927/11) 200. Nye udfordringer nye jobs, når det handler om mentale helbredsproblemer DIJEST Projekt Nye udfordringer nye jobs, når det handler om mentale helbredsproblemer omhandler to indsatser: 1. Hele Pakken, der henvender sig til ledelse og medarbejdere på virksomheder i Haderslev Kommune. I Hele Pakken indgår forumteater, faktaviden om mentale angst og depression, gruppearbejde om forebyggelse og en fleksibel 220

værktøjskasse målrettet trivsel og forebyggelse af mentale helbredsproblemer på virksomhederne. Succeskriteriet er i 2011 3-4 arrangementer og 3-5 arrangementer i 2012. Efterspørgslen har været større end forventet og når ved afslutningen af 2011 9 arrangementer. Virksomhed Deltagere Handleplan Sønderjysk Landboforening, ansatte konsulenter mv. 80 2 fyraftensmøder, kommunikation og faktaviden om angst og depression Sygehus Sønderjylland, medicinsk afdeling 45 Arbejde med begejstring, trivsel og nye udfordringer og ny kultur Arbejdsmarkedsskolen 60 Venter Gram Skole med 56 Venter omliggende børneinst. Små og mellemstore virksomheder, politi og 60 Opfølgning hos ISS og Politiet, Lindab m.fl. UcSyd Land og Liv, landmænd 60 Venter Mentornetværket 70 Afholdes 12.12.2011 Der er to forberedende besøg før et arrangement og et opfølgningsbesøg. På den måde bliver det det, der fylder mest, der kommer på dagsorden. Arrangementerne afholdes enten i arbejdstiden eller som fyraftensmøder. Ledelse og medarbejdere taget et fælles ansvar for afviklingen og opfølgningen i MEDregi. Indholdet evalueres højt og det er blevet mere legalt at tale om mentale udfordringer på arbejdspladsen, fortæller flere deltagere. Mange af deltagerne har haft mentale helbredsproblemer inde på egen krop, selvoplevet, som pårørende eller som kollega. 2. I form til job, der er et motionstilbud til sygemeldte borgere med angst, stress og depression. Motionstilbuddet har til formål, at den enkelte borger oplever at få det bedre både fysisk og mentalt og bliver i stand til hurtigere at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der tilbydes tre måneders træning i træningscenter efter en indledende motiverende samtale. 16 personer har afsluttet et tre måneders motionsforløb og 33 er i øjeblikket aktive med motion i et motionscenter. Motionsforløbene evalueres for psykisk velbefindende og jobsituation før og efter motionstilbuddet. Alle har fået det bdre. Tilknytningen til arbejdsmarkedet har ændret sig til i højere grad at være aktive på arbejdsmarkedet. Det kan være som delvis raskmeldt, fuld raskmeldt, virksomhedspraktik, aktivering eller jobsøgende. Motionstilbuddet nyder stor anerkendelse o form af mødet med andre, at bestemme over sin egen dag, noget at stå op til og et møde med anerkendelse. 221

Motionstilbuddet efterspørges i højere grad end de planlagte 80 motionsforløb for den toårige projektperiode. Der udarbejdes en ny status, primo 2012, når de første 50 forløb er evalueret. Projektleder Annette Brandi deltager under behandling af dette punkt. Økonomiske forhold Der er bevilget i alt kr. 500.000. Fordelt på følgende: 2010 på kr. 140.000 er godkendt og afholdt 2011 på kr. 160.000 + 40.000 = 200.000 er godkendt og afholdt 2012 på kr. 200.000 + 40.000 = 240.000 Der blev tilvalgt motion til projektet, der udgør kr. 80.000 for hele projektperioden. Disse vil være fordelt på 2011 og 2012. Beløbene afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. Procedure Helge Gellert Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Sagen tages til efterretning Der er bevilget kr. 500.000 + 80.000 kr. til motion. Der er således bevilget kr. 580.000 i alt til hele projektet. Regnskabet skal gennemgås og der redegøres for hvor mange uforbrugte midler der er til disposition i 2012, inden der træffes yderligere beslutninger i LBR. 222

201. Slutevaluering på Lokal beskæftigelsesprognose og indsats i Haderslev Kommune DILSKO / 11/7155 Projektet havde det formål, at være tænketank og idebringer til beskæftigelsesindsatsen, nedsættelse af forum som kunne skabe dynamik og være medspiller i de udfordringer som beskæftigelsesområdet indeholder. Større synliggørelse af beskæftigelsesindsatsen internt og eksternt. Projektet er ikke helt blevet som tænkt, men er forbedret på flere områder. Projektets deltagere i de to nedsatte forum Udviklingsforum for beskæftigelsesindsat og prognose og Virksomhedspanel for Haderslev kommune, har været positive for at være tænketank og inspirator for Haderslev Kommune Begge forum har været aktive medspillere og har deltaget med bidrag til bla.: Aktiveringsindsatsen (reorganiseringen af aktiveringsområdet) Jobplaner i jobcentret Den fremtidige beskæftigelsesindsats (input til beskæftigelsesplanen 2012) Kobling mellem erhvervspolitik, beskæftigelsespolitik og uddannelse (input til erhvervspolitikken i Haderslev Kommune) De samlede bidrag og resultater fra deltagerne, bliver der arbejdet videre med i beskæftigelsesindsatsen og erhvervspolitikken for Haderslev Kommune. Udviklingsforum for beskæftigelsesindsat og prognose, vil blive forankret i jobcentret og staben for Erhvervs- og Borgerservice. Virksomhedspanelet vil blive forankret hos Punkt h. Økonomiske forhold Der er bevilget i alt kr. 282.500. Fordelt på følgende: 2010 på kr. 150.000 er godkendt og afholdt 2011 på kr. 132.500 er godkendt og afholdt Beløbene afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. 223

Helge Gellert Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at LBR tager slutevalueringen til efterretning. Godkendt Bilag: 1 Slutevaluering beskæftigelsesprojekt til LBR 2011 (231928/11) 202. Ansøgning "Virksomhedsindsats for udsatte unge mellem 18 og 29 år DIJEST På baggrund af LBR s tilkendegivelse på sidste møde, om at gøre en særlig indsats for de unge, har jobcentret udarbejdet en ansøgning. Ansøgningen sætter særligt fokus på de unge og hvordan de i højere grad kan placeres i virksomhedsforløb. Haderslev Kommune afholdte den 16. november 2011 i samarbejde med Virksomhedsnetværket for socialt ansvar (VINSA) en minikonference om unge med særlige behov. På konferencen deltog alle der er omkring de unge. Erfaringerne, de gode ideer og input fra dagen er indarbejdet i ansøgningen. Forud for minikonferencen har jobcentret lavet sagsgennemgang af 500 borgere på kontanthjælp fra 18-29 år. Resultatet vil blive gennemgået på mødet. Økonomiske forhold Der ansøges om kr. 290.000 ekskl. moms for 2012, der afholdes indenfor LBR s økonomiske ramme. Helge Gellert 224

Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at LBR bevilger kr. 290.000 for 2012 til gennemførelse af projekt Virksomhedsindsats for udsatte unge imellem 18 og 29 år. Godkendt Bilag: 1 Ansøgning Unge virksomhedsindsats.pdf (234227/11) 203. Mødekalender 2012 DIJEST Der foreslås følgende mødekalender for 2012, hvor alle møder er om tirsdagen. Møderne starter kl. 10.00 og vil have en varighed omkring 2-3 timer. Datoerne er planlagt, så der tages højde for vigtige beslutningsdatoer i de politiske udvalg og ved høring af beskæftigelsesplan og resultatrevision. LBR s årlige seminar afholdes i fællesskab med LBR og Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv. Derudover er der fællesseminar med jobcentre og Arbejdsmarkedsudvalgene i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Helge Gellert Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Mødekalender 2012 godkendes Godkendt 225

Bilag: 1 LBR mødekalender 2012.pdf (238393/11) 204. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere DIJEST / 09/8540 Formål med aktiveringstilbuddet. Det følger af 32.1.2 og 32.3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, bl.a. i form af særligt tilrettelagte forløb for at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Aktiveringstilbuddet skal gives med det formål at forbedre de lediges muligheder for at komme ud af ledigheden og opnå arbejde så vidt muligt på ordinære vilkår. Derfor er det et krav, at det særligt tilrettelagte forløb tilrettelægges ud fra de lediges aktiveringsbehov og ikke ud fra et ønske om et behov for at få et stykke arbejde udført. I praksis vil der ofte være en kvalitetsforskel på, hvad det særligt tilrettelagte forløb og en virksomhed på markedet kan levere, fordi det er behovet for at aktivere de ledige, der er afgørende for forløbene. Det kan vise sig ved omfanget, kvaliteten og stabiliteten i det leverede arbejde. Konkurrenceforvridende. Det følger af 33, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte forløb eller uddannelsesforløb ikke må være konkurrenceforvridende. Det særligt tilrettelagte forløb skal forstyrrer markedet mindst muligt. Derfor er kommunen forpligtet til løbende at have overblik over de private leverandører, som tilbyder tilsvarende arbejde til samme modtagerkreds. Der er således ikke noget i vejen for, at kontanthjælpsmodtagere udfører arbejde der normalt ikke udføres af andre og det i øvrigt ikke kan betragtes som konkurrenceforvridende. Procedure Sagen behandles i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 23. november 2011 og i Det lokale beskæftigelsesråd den 6. december 2011. 226

Helge Gellert Erhvervs- og Borgerservice, indstiller at orienteringen tages til efterretning. Godkendt 205. Oprettelse af virksomhedspraktikpladser i Haderslev Kommune DILOHE / 11/4560 Af lov om aktiv beskæftigelsesindsats 49 a fremgår, at kommunen skal underrette Det lokale beskæftigelsesråd, om anvendelse af virksomhedspraktikpladser. Kommunen skal underrette rådet en gang om måneden. Der er i oktober 2011 oprettet 94 virksomhedspraktikpladser. Det er stigning på 8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Ser man på perioden januar oktober, er der i 2011 oprettet 87 virksomhedspraktikpladser i gennemsnit. For samme periode 2010, blev der oprettet 81 pladser. Figur 1. viser udviklingen i antal praktikpladser i Haderslev Kommune 227

Stigningen ligger hovedsageligt på de kommunale arbejdspladser. På erhvervsområderne er det fortrinsvist grupperne kontor og administration, Pædagogisk og socialt arbejde samt Salg og indkøb hvor der ses en positiv udvikling. Det er hovedsageligt modtagere af kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge der er i praktik. Bilag 1, Virksomhedspraktikpladser oktober, viser antallet af praktikpladser fordelt på forsørgelsesydelse, virksomhedstyper, erhvervsområde samt virksomheder. Helge Gellert Erhvervs- og Borgerservice indstiller, at Orienteringen tages til efterretning Der gives en status på, om personerne i virksomhedscentre kommer i job efterfølgende. Orientering taget til efterretning. 228

Bilag: 1 Virksomhedspraktikpladser oktober 2011.pdf (234758/11) 206. Opfølgning på Beskæftigelsesindsatsen november 2011 DILOHE / 11/8772 Beskæftigelsesregion Syddanmark har offentliggjort opfølgningsrapporten på beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune pr. november 2011. Af rapporten fremgår de centrale nøgletal om beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune, klyngen og Region Syddanmark. Rapporten udarbejdes kvartalvist og indeholder en kort status for de fire ministermål, samt fokus på særlige temaer. Denne gang, unge jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt permanente ydelser og risikogrupper. Beskæftigelsen er i Haderslev siden finanskrisen start (august 2008) faldet med 9 pct. Det er mere end såvel klyngen, samt Region Syddanmark. Over det seneste år er beskæftigelsen i Haderslev stort set uændret. En fremskrivning af beskæftigelsen i Haderslev viser, at den samlede beskæftigelse i kommunen forventes at stige med ca. 2 pct. frem mod år 2020. De brancher der antalsmæssigt forventes at vokse mest, er handel og bygge- og anlæg, samtidig forventes der et fald i beskæftigelsen inden for offentlig administration, landbrug og nærings- og nydelsesmiddel. Unge jobklare ledige Over det seneste år, er der færre unge jobklare ledige i Haderslev. Antallet er faldet med ca. 13 pct. Dermed udgør 6,9 pct. af de unge i Haderslevs arbejdsstyrke, ledige på dagpenge eller på kontanthjælp. De unge jobklare fylder dermed mindre i Haderslev end i klyngen. De unge der bliver ramt af ledighed er gennemsnitlig på ydelsen i 16,5 uger. Det er en halv uge kortere end klyngen som helhed og sammenlignet med året før, er den gennemsnitlige tid også faldet. Permanent forsørgelse Set i forhold til sammenlignelige jobcentre, har Haderslev en relativ lav andel af befolkningen på permanente ydelser og i risikogrupperne. Over det seneste år er antallet stort set uændret. Der har dog været en forskydning mellem grupperne. Således at der er kommet færre på permanente ydelser og færre er i langvarige sygedagpengeforløb, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledigheden er steget. Status for ministermål: 229

Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt. Arbejdskraftreserven i Haderslev det vil sige personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år reduceret med 6,6 pct. Dette er mere end såvel klyngen som Syddanmark. Udviklingen viser en stigning i antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere på 8 pct., mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er faldet med 33 pct. Ministermål 2: Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt. Haderslev har det seneste år oplevet et fald i antal personer på permanente ydelser. Såvel klyngen som Syddanmark oplever i samme periode en stigning. For Haderslev dækker reduktion både over et fald i antallet af personer på førtidspension, og personer på fleksjob og ledighedsydelse. Tilgangen er ligeledes reduceret, særligt på førtidspensionsområdet. Ministermål 3: Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Det seneste år har der været en lille stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Haderslev. Samme udvikling ses for klyngen samt Syddanmark. Der har været et fald i de jobklare unge, samt i de midlertidigt passive, medens der har været en stigning i antallet af indsatsklare kontanthjælps-modtagere og unge på førtidspension. Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Der er i det seneste år kommet flere ikke-vestlige indvandre og efterkommere på offentlig forsørgelse i Haderslev. En stigning i antallet af midlertidig passive, sygedagpengemodtagere og flere på førtidspension. Dermed er der kommet flere der kræver særlig fokus. Tendensen er dog ens for såvel Haderslev, som klyngen og Syddanmark. Procedure Sagen behandles i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 23. november 2011 og i Det lokale beskæftigelsesråd den 6. december 2011. Helge Gellert Erhvervs- og Borgerservice, indstiller at orienteringen tages til efterretning 230

Godkendt Bilag: 1 Opfølgningsrapport på Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune 4. kvartal 2011 (227809/11) 207. LBR Nøgletal fra DA DIJEST / 08/36496 Dansk Arbejdsgiverforening (DA) udarbejder hvert kvartal kommenterede nøgletal om jobcentrene, som DA s repræsentanter i LBR, kan bruge i LBR-arbejdet som opfølgning på jobcentrets indsats og resultater samt til at fastholde vigtige arbejdsgivertemaer på LBR s dagsorden. DA kommenterede nøgletal indeholder: Indsats og økonomi Ministermålene Rettidighed Forgæves rekrutteringer I 3/2011 udgave af DA s nøgletal, har DA kommenteret følgende: 1. Haderslev fortjener ros for den samlede placering på ministermålene, hvor jobcentret ligger nr. 2 ud af 12, hvilket ses på side 4 i rapporten. Særligt godt er det, at jobcentret har reduceret alle fire ministermål. 2. I forhold til tidligere er kommunens beskæftigelsesindsats udmærket hvad angår rettidighed. Som det fremgår på side 7 ligger kommunen nu nummer 4 ud af 12. På side 3 fremgår det samtidigt, at Haderslev er -6,5 mio. kr. og -13,0 mio. kr. billigere end sammenlignelige kommuner indenfor hhv. A-dagpenge- og kontanthjælpsområdet. Procedure Sagen behandles i Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv den 2. november 2011 og i Det lokale beskæftigelsesråd den 6. december 2011. Helge Gellert 231

Erhvervs- og Borgerservice, indstiller at orienteringen tages til efterretning Godkendt Bilag: 1 Haderslev_2011_3_Nøgletal.pdf (203764/11) 208. Orientering fra administrationen DIJEST Vinder Årets sociale virksomhed og årets mentor Organisering i jobcentret Helge Gellert orienterede om, at jobcentret bliver omorganiseret, så der fremover er 3 afdelinger og ikke som i dag 4 afdelinger. Virksomhedsservicen styrkes og jobcentret tilpasses de stigende krav fra omverden. Jens Peter Gram, Årets mentor Gram Equipment, Årets sociale virksomhed Helge Gellert orienterede og gav status om LM Projektet. 209. Orientering og spørgsmål fra medlemmer DIJEST 232

Keld Pedersen oplyste, at der mangler folk til beton-sjak. Der afdækkes om LM projektet kan bruges i denne sammenhæng. Britta Nielsen oplyste, at Projektet om udfaldstruede ledige får fuld opbakning fra a- kasserne, der har været samlet omkring projektet. På næste møde orienteres om de nye arbejdsmarkedsreformer. August Kragh udtrykte stor ros til Helge Gellert og Jesper Stockmarr, for de pæne resultater der er skabt i jobcentret. 210. Eventuelt DIJEST - 233

Bilagsoversigt 193. Godkendelse af referat 1. LBRreferat111011.pdf (204127/11) 196. Budgetoversigt 2011 1. LBR budget 2011_181111.pdf (231816/11) 197. Foreløbig bevilling til Det lokale beskæftigelsesråd 2012 1. Foreløbig bevillingsudmelding til LBR 2012 (2).pdf (209403/11) 2. Foreløbig LBRfordeling2012 (209402/11) 198. Status - Projekt Kompetencer i Vækst 1. Bilag 1 statusrapport november 2011 (231021/11) 199. Status - Haderslev Kommunes Mentornetværk 1. Status mentor til LBR 2011 (231927/11) 201. Slutevaluering på Lokal beskæftigelsesprognose og indsats i Haderslev Kommune 1. Slutevaluering beskæftigelsesprojekt til LBR 2011 (231928/11) 202. Ansøgning "Virksomhedsindsats for udsatte unge mellem 18 og 29 år 1. Ansøgning Unge virksomhedsindsats.pdf (234227/11) 203. Mødekalender 2012 1. LBR mødekalender 2012.pdf (238393/11) 205. Oprettelse af virksomhedspraktikpladser i Haderslev Kommune 1. Virksomhedspraktikpladser oktober 2011.pdf (234758/11) 206. Opfølgning på Beskæftigelsesindsatsen november 2011 1. Opfølgningsrapport på Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune 4. kvartal 2011 (227809/11) 207. LBR Nøgletal fra DA 1. Haderslev_2011_3_Nøgletal.pdf (203764/11) 234

Underskriftsside Finn Lykkeskov Formand Keld Pedersen August Kragh Anni Schondelmeier Britta H. Nielsen Ejnar Skytte Ankersen Hans Bondo Hansen Helle B. Nielsen John Lauridsen John Carstensen Per Birkelund Teddy Pedersen Reza Shanjani /Jesper Stockmarr 235