mit fbe Forsvarets bygnings- og etablissementstjenestes medarbejderblad Tema KONKURRENCEUDSÆTTELSE Først spøgte rygterne. Så kom beslutningen. Nu venter alle så på, hvad, hvornår og hvordan konkurrenceudsættelsen af FBE s etablissementsdrift kommer til at se ud. Der er mange uvisheder og underlige udtryk, men i dette nummer af Mit FBE bestræber vi os på at gøre dig lidt klogere. pms431 pms2757 o210 Mød en udstikker Til driftsseminar i Skive Sund opskrift Energisparekampagner skal bredes ud Hvad laver de i FÆLSU?
LEDER Konkurrenceudsættelse. Det er et ord, som I efterhånden har hørt mange gange, og det vil sikkert ikke blive mindre i den kommende tid. Ordet fremkalder måske bekymrede miner hos nogle af jer, for hvad kommer konkurrenceudsættelsen af etablissementsdriften til at betyde for jer? Det er ikke til at sige præcist på nuværende tidspunkt, da det vil afhænge af, om vi i FBE vinder. Temaet i dette blad vil kunne gøre jer lidt klogere på nogle af de begreber, der dukker op i kølvandet på en konkurrenceudsættelse. Jeg er bekendt med, at arbejdet med udbudsmaterialet skrider fremad. Den selvstændige projektorganisation i Forsvarskommandoen, der varetager udbuddene, laver et stort og seriøst stykke arbejde. Det gør de med god hjælp fra de medarbejdere, som FBE har udlånt til projektorganisationen. Her i FBE sidder vi ikke på hænderne og venter på udbudsmaterialet. Virksomheden skal være gearet til at afgive et konkurrencedygtigt kontrolbud. Når vi har muligheden for at beholde opgaven på egne hænder, så agter vi at forfølge den mulighed. Det har blandt andet betydet, at vi har fremskyndet nogle af de tiltag, som skal gøre os i stand til bedre at kunne tage konkurrencen op med de private firmaer. Helt konkret har vi allerede nu udpeget Michael Bondegaard Når vi har muligheden for at beholde opgaven på egne hænder, så agter vi at forfølge den mulighed til at stå i spidsen for oprettelsen af Regionscenter Øst. Jeg er vis på, at han med sin store erfaring med etablissementsdrift og kontrolbud vil kunne give vore konkurrenter kamp til stregen. Der er også andre store emner på dagsordenen i disse tider. Der er lavet et flot stykke arbejde af medarbejdere i FBE i forbindelse med forligsimplementeringsoplægget og etablissementsundersøgelsen. Oplægget gives nu videre til politikerne, som skal tage den videre debat. I de næste måneder, hvor politikerne debatterer Forsvarets oplæg med et aktivt pressekorps på sidelinjen, så gælder det for os i FBE om at bevare fokus på vores daglige arbejdsopgaver og gode service til vore kunder. Preben Elnef Chef for Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste Mit FBE 2/maj 2010 Udgivet af: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Telefon: 9924 1111 www.forsvaret.dk/fbe Ansvarshavende redaktør: Torsten Cumberland Jacobsen, fbe-chlesek Redaktion & layout: Carsten Randers, fbe-les05 Cecilia Honores Lyng, fbe-les08 Marianne Bue Lønskov, fbe-les04 Mads Albrektsen, fbe-lesun BUCHS AS, Randers Korrektur: Marianne Olesen, fbe-pd02 Forsidekollage: Henrik Huus Mikkelsen, BUCHS AS Tryk: BUCHS AS, Randers Oplag: 4.400 stk. Næste nummer udkommer: August 2010. Deadline for indkomne forslag 16. juli 2010
- - Endelig er Nimbus ankommet, og det er tid Da Viborg Kommune pålagde Flyvestation Karup at analysere det spildevand, der afledes i forbindelse med helikoptervask, viste ind- - - - næsten 100 procent for cadmium. Projektet blev gennemført takket Vi valgte derfor inddampning som rensemetode. Der blev etableret - fbe-lddski være et godt samarbejde mellem LSE Mit FBE i nye klæder Sidste efterår blev der lavet en læserundersøgelse af Mit FBE. Efter analysen af resultaterne og vurdering af nogle af jeres mange gode forslag, så er der denne gang lavet nogle ændringer i bladet. Eksempelvis er en side med Kort Nyt afløst af to siders Landet Rundt, mens Kend din kollega er afløst af Det bedste ved mit arbejde er. Helt nye elementer er besøgsserien En hverdag hos, Sund Opskrift, fotokonkurrencen på bagsiden og Etablissementet, som er et kort faktuelt portræt af et af FBE s mange etablissementer. Vi håber, at I tager vel imod de nye tiltag. God læsning. 6 En hverdag hos Mit FBE har tilbragt en arbejdsdag med rengøringsholdet ved LSE Holstebro. Hør dem fortælle om blandt andet tidlige mødetider, efteruddannelse, arbejdsskader, konkurrenceudsættelse og meget mere. LANDET RUNDT LANDET RUNDT Import af gasolie med nye pumper Tekst Jens Kristian Riisager fbe-lsefrh11 Foto Kaj Ove Jensen fbe-chlsefrh E n o p d a t e r i n g a f F l å d e s t a t F i r e o d n e- medarbejdernes, entreprenørernes På det tidspunkt var der næsten gået b l e v b e s t i l t c a. 5 0 0 g 0 a s m o l i e, s o m lettere forsinket ankom 6. marts med E n i m p o r t i n v o l v e s r t e o r t s e t a l t p e r s o n e l f r a S E L F r e d e r i k s h a v n s d r i f t s afdeling. Denne gang var det ekstra at tage de nye boosterpumper i brug. Kl. 16.10 var den første trosse i land, og kl. 16.30 var Nimbus fortøjet. Losseslangen blev forbundet med kajanlægget, og kl.18.20 startede skibets og flådestationens pumper op. Lossetiden var anslået til 12 timer. Fra havneområdet til tankområdet er der ca. 5 kilometer og en højdeforskel på 80 meter. Der er derfor behov for kraftige pumper for at transportere olien. Under indpumpningen kontrollerede medarbejderne igennem. Under hele indpumpning- diverse brønde, hvor røret er ført en var rør, slanger, brønde og modtagetank under konstant opsyn. Et uheld eller brud kan få katastrofale K l. 6. 0 0 n æ s t e d a g s m o r g e n v -a r s k i bage på et forløb, hvor der var flere et helt år, siden vi sidst havde haft miljømæssige konsekvenser. en gasolieimport, så beholdningen på tankområdet var meget lav. Der b e t t ø m t f o r o l i e, o g v i k u n n e s e t i l rikshavns oliefordelingssystem var ved at være tilendebragt. Forløbet skibet Nimbus. forskellige småhændelser, som bå- havde strakt sig over ca. 5 år, hvor lærte af, men alt i alt var forløbet og skibsbesætningernes tålmodighed ofte havde været sat på prøve. I den sidste fase blev de store spændende, idet de nye computerker i LSE Frederikshavns værksted, bejdet fik vi alle morgenrundstyk- boosterpumper udskiftet, og først styrede pumper skulle vise deres inden vi trætte kunne tage hjem kl. i marts var de klar til at blive brugt værd. Hvis der skete forsinkelser, 08.00 med tanken om et vel udført for første gang. ville skibet afkræve os betaling. stykke arbejde. de entreprenøren og medarbejderne tilfredsstillende. Efter afrigningsar- Spejderlejr forberedt i tre år 2 4. j u l i - 1. a u g u s t i å r a K f F h U o M l d - e s s p e j d e r n e s k o r p s l e j r p å S k i v e Ø v e l råde. Der er etableret en stor bus- sesterræn. Projektet er et samar- busser ad gangen samt en stor fødevareterminal, som skal modtage KFUM-spejderne i Danmark, Skive de utallige tons fødevarer, der skal fortæres under lejren. Det har været en stor udfordring at deltage i et sådant projekt med logistik, el, vand, forplejning, veje, søg under lejrens afvikling. affaldshåndtering, toiletforhold, lejrplads, transport, aktivitetsmuligheder og meget mere. Samtidig der vil blive brugt 2.000 m³ vand. ter i samme område. Det har således også været en god uddannelse og IT til brug for lejren. mune. På det praktiske område har vi forberedt ca. 125 hektar af vores øvelsesplads, så de primære veje i interesseorganisationer. medarbejderne ved LSE Skive, som terrænet er i optimal stand. Der er sideløbende med deres daglige arbejde har afsat tid. Vi ser dog også udlagt store græsarealer, som kan Under lejren er det vurderet, at der anvendes til teltlejr, og der er forberedt pladser til blandt andet parke mindre end 168 tons affald ved få vores øvelsesområde tilbage til vil være behov for at få fjernet ik- frem til at få projektet afviklet og 2.100 tømninger af containere, og glæde for soldaterne. bejde mellem Landsorganisationen Kommune og FBE (LSE Skive). Lejren kan rumme 20.000 spejdere og skal danne rammen for KFUM-spejdernes 100-års jubilæum. Der forventes op t i l 1 0. 0 0 0 f a m i l i e m e d l e m m e r p å b e Forberedelserne har stået på i tre år, hvor LSE Skive har deltaget i utallige m ø d e r m e d s p e j d e r n e o g S k i o v m e - K kering, campingvogne og sceneom- Tekst Carl Peter Nielsen Foto Karl Vinther fbe-lseski64 holdeplads med plads til ca. 20 store skal vi stadig kunne uddanne solda- i samarbejde på tværs af forskellige Dyr helikopter vask i Karup blev undgået Kasernemester Carl Peter Nielsen (tv) og sagsbehandler Erik Jørgensen besigtiger det terræn, som ejendomsservicetekniker Erik Thorsen (i blåt) har forberedt til lejren. Der nedgraves vandledninger, strøm Opgaven har været en udfordring for 9 holdet af c admium sig at v ære meget højt. et inddampningsanlæg i en lille ny bygning i forlængelse af Hangar 22. Tekst Pia Egekvist Helmert fbe-lscmj04 Foto Michael Damkjer fbe-lseka12 Helikoptervask kunne have været blevet en dyr fornøjelse. Vi kunne vælge at fortsætte med at bortskaffe spildevandet som affald, men den årlige udgift beløb sig til 1,1 millioner kroner. F o r a t f å t i l l a d e l s e t i l a t a f l e d e s p i l- devandet til offentlig kloak var det nødvendigt at rense spildevandet 4 Landet Rundt miljø og Eskadrille 722 (redningshe- Bygningen indeholder også en opbevaringstank til beskidt vand, en bortskaffes ca. 1 m opkoncentrelikopterne). Der skal fremover kun rensetank og en koncentrattank. I ret spildevand årligt, og det meste hangaren, hvor der vaskes, findes af vaskevandet genbruges. destillattanken til det rene vand. Det betyder en årlig udgift på kun Anlægget kører med vandgenbrug, 48.000 kroner. Dermed forventes etableringsudgiften på 2,2 millioner kroner at være tjent hjem i lø- ning i form af et aktivt kulfilter og UV-anlæg. bet af 2-3 år. h v o r f o r d e r e r e t a r b e l t e e k s t r a r e n s Karup, LSC Midtjylland, BSC Midtjylland, Forsvaret Center for Arbejds- Landet Rundt P å d i s s e s i d e r b r i n g e r v i - h i s t o rier, som FBE s medarbejdere selv har skrevet om nogle af de ting, der foregår landet rundt. Har du forslag til en historie, så skriv til FBE-KOMMUNIKATION-DL. 4 mit fbe 5 forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 6 En hverdag hos rengøringsholdet ved LSE Holstebro Sig goddag til udstikkerne De fleste FBE ere er civile, og alle har en udstikker. Hør mere om deres arbejde, og hvad du kan bruge dem til. 8 Stort driftsseminar i Skive 9 Udstikkerne i Forsvaret TEMA Konkurrenceudsættelse 10 Så er der igen bud efter FBE 10 Tidslinje for konkurrenceudsættelse 11 Udbuddets faser 12 Hvem er FBE s konkurrenter? 14 Begrebsforvirret? læs videre her 15 Hvordan foregår en virksomhedsoverdragelse? 18 Hvem er FÆLSU? Hør mere om, hvad fællessamarbejdsudvalget eller FÆLSU egentlig er. Vi har også spurgt medlemmerne af FÆLSU, hvad der er det vigtigste for netop dem som medlemmer af udvalget. 16 Hvad mener du? 17 Energisparekampagner skal bredes ud 17 Sygefraværsstatistik 18 Vejen til medarbejderindflydelse 20 Det bedste ved mit arbejde er 21 Etablissementet 21 Sund Opskrift 22 Navne 24 Klik og vind - fotokonkurrence 21 Sund opskrift Få ideér til en sundere kost. Lav en af retterne fra Sund Kantines koncept. Denne gang er det kalkungryde med peberfrugt, 7-kornsris og asparges/ spinatsalat.
LANDET RUNDT Endelig er Nimbus ankommet, og det er tid at tage de nye boosterpumper i brug. Kl. 16.10 var den første trosse i land, og kl. 16.30 var Nimbus fortøjet. Losseslangen blev forbundet med kajanlægget, og kl.18.20 startede skibets og flådestationens pumper op. Lossetiden var anslået til 12 timer. Import af gasolie med nye pumper Tekst Jens Kristian Riisager fbe-lsefrh11 Foto Kaj Ove Jensen fbe-chlsefrh En opdatering af Flådestation Frederikshavns oliefordelingssystem var ved at være tilendebragt. Forløbet havde strakt sig over ca. 5 år, hvor medarbejdernes, entreprenørernes og skibsbesætningernes tålmodighed ofte havde været sat på prøve. I den sidste fase blev de store boosterpumper udskiftet, og først i marts var de klar til at blive brugt for første gang. På det tidspunkt var der næsten gået et helt år, siden vi sidst havde haft en gasolieimport, så beholdningen på tankområdet var meget lav. Der blev bestilt ca. 5000 m 3 gasolie, som lettere forsinket ankom 6. marts med skibet Nimbus. En import involverer stort set alt personel fra LSE Frederikshavns driftsafdeling. Denne gang var det ekstra spændende, idet de nye computerstyrede pumper skulle vise deres værd. Hvis der skete forsinkelser, ville skibet afkræve os betaling. Fra havneområdet til tankområdet er der ca. 5 kilometer og en højdeforskel på 80 meter. Der er derfor behov for kraftige pumper for at transportere olien. Under indpumpningen kontrollerede medarbejderne diverse brønde, hvor røret er ført igennem. Under hele indpumpningen var rør, slanger, brønde og modtagetank under konstant opsyn. Et uheld eller brud kan få katastrofale miljømæssige konsekvenser. Kl. 6.00 næste dags morgen var skibet tømt for olie, og vi kunne se tilbage på et forløb, hvor der var flere forskellige småhændelser, som både entreprenøren og medarbejderne lærte af, men alt i alt var forløbet tilfredsstillende. Efter afrigningsarbejdet fik vi alle morgenrundstykker i LSE Frederikshavns værksted, inden vi trætte kunne tage hjem kl. 08.00 med tanken om et vel udført stykke arbejde. Tekst Pia Egekvist Helmert fbe-lscmj04 Foto Michael Damkjer fbe-lseka12 Helikoptervask kunne have været blevet en dyr fornøjelse. Dyr helikopter Da Viborg Kommune pålagde Flyvestation Karup at analysere det spildevand, der afledes i forbindelse med helikoptervask, viste indholdet af cadmium sig at være meget højt. Vi kunne vælge at fortsætte med at bortskaffe spildevandet som affald, men den årlige udgift beløb sig til 1,1 millioner kroner. For at få tilladelse til at aflede spildevandet til offentlig kloak var det nødvendigt at rense spildevandet 4 mit fbe
LANDET RUNDT Spejderlejr forberedt i tre år Tekst Carl Peter Nielsen fbe-lddski Foto Karl Vinther fbe-lseski64 24. juli-1. august i år afholdes KFUMspejdernes korpslejr på Skive Øvelsesterræn. Projektet er et samarbejde mellem Landsorganisationen KFUM-spejderne i Danmark, Skive Kommune og FBE (LSE Skive). Lejren kan rumme 20.000 spejdere og skal danne rammen for KFUM-spejdernes 100-års jubilæum. Der forventes op til 10.000 familiemedlemmer på besøg under lejrens afvikling. Forberedelserne har stået på i tre år, hvor LSE Skive har deltaget i utallige møder med spejderne og Skive Kommune. På det praktiske område har vi forberedt ca. 125 hektar af vores øvelsesplads, så de primære veje i terrænet er i optimal stand. Der er udlagt store græsarealer, som kan anvendes til teltlejr, og der er forberedt pladser til blandt andet parkering, campingvogne og sceneom- råde. Der er etableret en stor busholdeplads med plads til ca. 20 store busser ad gangen samt en stor fødevareterminal, som skal modtage de utallige tons fødevarer, der skal fortæres under lejren. Det har været en stor udfordring at deltage i et sådant projekt med logistik, el, vand, forplejning, veje, affaldshåndtering, toiletforhold, lejrplads, transport, aktivitetsmuligheder og meget mere. Samtidig skal vi stadig kunne uddanne soldater i samme område. Det har således også været en god uddannelse i samarbejde på tværs af forskellige interesseorganisationer. Under lejren er det vurderet, at der vil være behov for at få fjernet ikke mindre end 168 tons affald ved 2.100 tømninger af containere, og Kasernemester Carl Peter Nielsen (tv) og sagsbehandler Erik Jørgensen besigtiger det terræn, som ejendomsservicetekniker Erik Thorsen (i blåt) har forberedt til lejren. der vil blive brugt 2.000 m³ vand. Der nedgraves vandledninger, strøm og IT til brug for lejren. Opgaven har været en udfordring for medarbejderne ved LSE Skive, som sideløbende med deres daglige arbejde har afsat tid. Vi ser dog også frem til at få projektet afviklet og få vores øvelsesområde tilbage til glæde for soldaterne. vask i Karup blev undgået næsten 100 procent for cadmium. Vi valgte derfor inddampning som rensemetode. Der blev etableret et inddampningsanlæg i en lille ny bygning i forlængelse af Hangar 22. Bygningen indeholder også en opbevaringstank til beskidt vand, en rensetank og en koncentrattank. I hangaren, hvor der vaskes, findes destillattanken til det rene vand. Anlægget kører med vandgenbrug, hvorfor der er etableret ekstra rensning i form af et aktivt kulfilter og UV-anlæg. Projektet blev gennemført takket være et godt samarbejde mellem LSE Karup, LSC Midtjylland, BSC Midtjylland, Forsvaret Center for Arbejdsmiljø og Eskadrille 722 (redningshelikopterne). Der skal fremover kun bortskaffes ca. 1 m 3 opkoncentreret spildevand årligt, og det meste af vaskevandet genbruges. Det betyder en årlig udgift på kun 48.000 kroner. Dermed forventes etableringsudgiften på 2,2 millioner kroner at være tjent hjem i løbet af 2-3 år. Landet Rundt På disse sider bringer vi historier, som FBE s medarbejdere selv har skrevet om nogle af de ting, der foregår landet rundt. Har du forslag til en historie, så skriv til FBE-KOMMUNIKATION-DL. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 5
En hverdag hos... rengøringsholdet ved Mit FBE har tilbragt en arbejdsdag med rengøring blandt en flok gæve midtjyske kvinder. Klokken er seks om morgenen på Holstebro Kaserne, og 12 kvindelige rengøringsmedarbejdere får en kop morgenkaffe i frokoststuen inden dagens arbejde. - Vi starter altid med en kop kaffe, og så ser vi, om alle er her. Hvis der mangler nogen, så bliver deres områder fordelt blandt os andre, fortæller Heidi Jensen. Denne morgen er der heldigvis fuldt hus, og der går ikke lang tid, før kvinderne bevæger sig mod deres respektive områder. Klinisk rent Lis Haagensens første område er infirmeriet. På sekstende år kører hun knap 30 kilometer til tidligt morgenarbejde. - Jeg står op kl. 4.30, men så har jeg til gengæld en lang eftermiddag, efter vi får fri kl. 13.30, så det passer mig fint. Lis Haagensen finder en af de nyindkøbte rengøringsvogne frem. Dem er personalet glade for. Først tørrer hun støv af i modtagelsen. Derefter vasker og tørrer hun gulvet, før hun går videre til selve konsultationslokalerne. Der skal gøres godt rent i de lægelige omgivelser, selv om sygeplejerskerne også har noget af rengøringsansvaret. - Det er lidt nemmere at springe eksempelvis et kontorlokale over, hvis vi har sygdom, men her i infirmeriet skal der altså gøres rent. Brugbar uddannelse I Bygning 26 holder UMAK til, og der er også en del undervisningslokaler. En af folkene i UMAK spørger drillende serviceassistent Marianne Jensen, om hun ikke skal til at komme Bagerst fra venstre: Mary Sandholm, Connie Sørensen, Lis Haagensen, Heidi Jensen, Hanne Nielsen. Forrest fra venstre: Karin Sejbjerg, Vibeke Kappel, Poula Flyvholm, Marina Jørgensen, Marianne Jensen, Linda Graversen i gang. Hun griner og fortæller, at hun er glad for arbejdspladsen. Det er ikke kun på grund af den gode omgangstone på kasernen. Hun er også glad for den uddannelse som serviceassistent, som medarbejderne blev pålagt at tage. - Jeg var lidt skeptisk over at skulle på skolebænken, men det var en oplevelse, som jeg fik en del ud af. Jeg er blevet mere åbenmundet, og så er jeg blevet mere bevidst i brugen af de forskellige rengøringsmidler og rekvisitter, forklarer Marianne Jensen, der også nævner, at hun nu er oplært til at arbejde i kantinen og med affaldssortering. Hårdt for fysikken I et af auditorierne i Bygning 26 er Hanne Nielsen i gang med at vaske gulv. Hun gør to auditorier rent hver morgen, og den begrænsede plads mellem rækkerne har givet både hende og andre en tennisalbue. - Alle har vist lidt skavanker. Det kunne være dejligt at have tid til Connie Sørensen på vej rundt i værkstedsområdet. idræt i arbejdstiden, så kroppen var mere klar. Heldigvis har vi mulighed for gratis at gå til fysioterapeut, hvis vi har nogen problemer, siger Hanne Nielsen. Mere beskidt Marina Jørgensen og Heidi Jensen er ved at gøre rent i entréerne ved cafeteriaet. I kraft af deres uddannelse som serviceassistenter hjælper de også nogle gange til ved kassen 6 mit fbe
LSE Holstebro Tekst og foto Carsten Randers fbe-les05 Lis Haagensen sørger for, at der er klinisk rent i infirmeriet. Det kræver ekstra knofedt, når Poula Flyvholm (tv.), Heidi Jensen og Mary Sandholm skal gøre rent ved belægningsstuerne. i cafeteriaet eller i forbindelse med arrangementer. Heidi Jensen har kun været ansat i FBE i godt to år. Tidligere har hun været beskæftiget med rengøring i det private og hos kommuner. - Der er mere beskidt her ved Forsvaret. Til gengæld har vi tid nok til vores arbejde, bortset fra når vi skal dække ind for nogen i forbindelse med sygdomsperioder, siger Heidi Jensen, før turen går til formiddagspause, hvor snakken går livligt om askesky, LO-overenskomst og Mikkel Kessler. Udlicitering lurer Karin Sejbjerg gør rent på de værelser, som kasernens sergenter og konstabler lejer til indkvartering. De betaler for rengøring på værelset to gange om ugen. Hun har tidligere været udsat for konkurrenceudsættelse, da Holstebro Kaserne var pilotprojekt i forbindelse med et tidligere udbud. - Dengang vandt vi, men nu ligger det og lurer i baghovedet igen. Jeg tænker da over, at vi måske ikke alle kan blive her, og vi er jo ikke helt unge, siger Karin Sejbjerg, der som de fleste andre har været ansat mellem 10-20 år. Allerede nu arbejder Holstebros rengøringspersonale efter samme arbejdstakt som ISS. Det var en del af optimeringen i forbindelse med det tidligere pilotprojekt. Alligevel vil Karin Sejbjerg ærgre sig, hvis eksempelvis ISS vandt et rengøringsudbud. - Så kunne jeg forestille mig, at vi blev sendt til andre steder i byen at gøre rent, hvis der eksempelvis var øvelse. Man vil også miste noget fleksibilitet, hvis vi ikke kan hjælpe i kantinen eller ved store arrangementer. Hjælper hinanden Rengøringspersonalet fungerer i to selvstyrende grupper, hvor alle ved, hvad de andre kan. Det gør det nemmere at planlægge arbejdsdagen, og så hjælper man hinanden om nødvendigt. Denne dag er det blandt andet nødvendigt i de belægningsstuer, hvor det hold, som lige er rejst til Kosovo, har holdt til. Der er Heidi Jensen, Mary Sandholm og Poula Flyvholm i gang med den grundige rengøring. Skosværtepletter sidder overalt, så der skal gnubbes godt igennem. Det er den samme historie, når et nyt hold menige sendes hjem. De er dog blevet bedre til at holde rummene. Rengøringspersonalet er nemlig begyndt at give lidt undervisning, når et nyt hold starter. Men skosværten skal stadig væk. Vikar i udeområder Efter frokost går Connie Sørensen over mod de mest beskidte områder, som er garage- og værkstedsområderne. Hun er ansat som vikar fra et vikarbureau. - Jeg ville gerne fastansættes, men det er svært lige nu. Her er ellers godt at være, for der er meget frihed under ansvar. Connie Sørensen triller rengøringsvognen hen over det ujævne terræn og påpeger, at det ikke var en nem opgave i den lange vinterperiode. Hun bakser vognen ind på et gammelt toilet. - Det ser ikke slemt ud i dag, men om fredagen er håndvasken ofte fyldt med opkast, hvis soldaterne har været i byen torsdag nat. Man ser nogle ting som rengøringsdame, griner hun. Klokken nærmer sig fyraften kl. 13.30, og en stor del af kasernens mange kvadratmeter har igen fået blanke overflader. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 7
Stort driftsseminar i Skive Tekst Frank Jeppesen fbe-chdda Foto Karl Vinther fbe-lseski64 7.-8. april afholdt FBE Driftsdivision et seminar for chefer, ledere og andre nøglemedarbejdere i driftsstrukturen. Seminaret foregik på Skive Kaserne og havde deltagelse af 130 medarbejdere. Formålet med seminaret var at orientere lederkredsen om den forestående organisationsændring og konkurrenceudsættelse. Samtidig skulle man sikre, at lederne blandt andet blev gjort bekendt med diverse regelsæt, der ligger til grund for personalereduktioner, udbud, kontrolbud og virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Seminaret skulle således udbygge ledernes svarberedskab i forhold til faktuelle spørgsmål, som de måtte opleve i dagligdagen. Desuden var formålet at understøtte lederne i at håndtere den kommende proces, så de blev forberedt på reaktionsmønstre i forhold til dem selv og deres medarbejdere. Stor spørgelyst På denne baggrund havde Driftsdivisionen fastlagt et program med primært eksterne indlægsholdere fra Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Center for Arbejdsmiljø og fra centrale chefer og medarbejdere i FBE s øvrige divisioner. Blandt andet gav direktøren for FBE et længere indlæg om sine tanker i forbindelse med organisationsændringerne, udfordringerne og fremtiden for FBE. I forbindelse med de forskellige indlæg var der blandt medarbejderne en meget stor spørgelyst, som samtidig understregede nødvendigheden og relevansen af seminaret. Interessen blev understreget af en stor efterspørgsel på indlægsholdernes briefinger, som siden er sendt til de lokale støttecentre for videre distribution. Der var generelt stor tilfredshed med seminaret, om end nogle spørgsmål ikke kunne besvares, fordi de blandt andet er forligsrelaterede og stadig mangler en politisk stillingtagen. I den forbindelse blev det flere gange understreget, at der er et stort behov for informationer og statusmeldinger. Det gælder også, når der ikke er noget nyt, så medarbejderne ved, at det er derfor, man ikke hører noget. Farvel til Bondegaard Det var sidste seminar som chef for Driftsdivisionen for oberst Michael Bondegaard, som benyttede lejligheden til at takke alle medarbejdere for den store indsats, de har leveret siden FBE s opstart. Samtidig blev den kommende chef for Driftsdivisionen kommandør Michael Flagstad præsenteret for medarbejderne. Kommandør Michael Flagstad kommer fra en stilling som chef for afdelingen for nationale operationer i Forsvarskommandoen, og han tiltrådte som chef for Driftsdivisionen 1. maj. En af grundene til det vellykkede seminar var LSC Midtjyllands og LSE Skives professionelle håndtering og servicering af seminarets deltagere. Rammerne på Skive Kaserne var således optimale i forhold til seminarets gennemførelse. 130 chefer, ledere og andre nøglemedarbejdere deltog i seminaret i Skive. 8 mit fbe
Udstikkerne i Forsvaret Tekst og foto Marianne Bue Lønskov fbe-les04 Trine Koelman og Lone Broegaard Jensen har været ansat som udstikkere i FPT siden 2007 Udstikker smag på ordet! Ikke mange kan være i tvivl om, at det er et ord, der har rod i Forsvaret. Men hvad dækker ordet over? Og hvad kan de cirka 85 procent civile i FBE bruge udstikkerne til? Betegnelsen udstikker stammer fra Søværnet. Udstikkerens arbejde i Søværnet var at udstikke det personel, der skulle være besætningen på et skib. Den betegnelse har efterfølgende vundet udbredelse til resten af Forsvaret, og i dag bruger vi den også om egentlige HR-konsulenter. Udstikkersamtalen De civile udstikkeres arbejde er grundlæggende at ansætte og afskedige. Den civile udstikker er sagsbehandler for typisk 200 ansatte i Forsvaret, og med hver af disse skal udstikkeren holde en årlig udstikkersamtale. Her får den ansatte mulighed for at have en fortrolig samtale med sin udstikker. - Som udgangspunkt er en udstikkersamtale en afklaring af udvikling og karriere. Det sker i samarbejde med den enkelte medarbejder og dennes chef. I samtalen kan parterne også komme ind på generel trivsel på arbejdet, herunder det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Endelig kan emner som planer om senioraftaler eller jobskifte komme på tale, fortæller Lone Broegaard Jensen, der er udstikker for HK ere samt en gruppe af administrative tjenestemænd. Hvis en medarbejder ønsker at videreuddanne sig det kan være en akademiuddannelse eller en HD i organisation og ledelse så sker det også i et samarbejde mellem medarbejderens nærmeste chef og udstikkeren. Chefen godkender deltagelsen i videreuddannelsen, mens udstikkeren står for at finde den relevante uddannelse samt for at få den finansielle del på plads. Det er meningen, at udstikkersamtalen skal holdes en gang årligt. Men denne frekvens har Forsvarets Personeltjeneste (FPT) ikke kunnet holde, siden ordningen blev etableret. - Da FPT blev etableret, havde vi et stort arbejdspres med at ansætte personale, og derfor blev udstikkersamtalerne udskudt. Men nu skulle alle gerne have haft mindst én udstikkersamtale, forklarer Lone Broegaard Jensen. Andre opgaver Udstikkeren har også andre opgaver. Temaer som sygdom, senioraftaler og orlov hører også til deres bord. - I forbindelse med sygdom kommer udstikkeren typisk ind i billedet, hvis en medarbejder ikke længere kan varetage sit job på ordinær vis. Måske skal medarbejderen visiteres til flexjob, og vi skal have et samarbejde med kommunen op at stå. Vi gør selvfølgelig en stor indsats for at få medarbejderen tilbage efter sygdom. Derfor vurderer vi blandt andet mulighederne for eksempelvis nedsat tid, fortæller Trine Koelman, der sidder i det team, der varetager akademikere og al etablissementspersonale. Selv om vi i Forsvaret vil gå langt for at beholde en medarbejder og prøve at finde en løsning, som både passer ind i Forsvarets organisation og den enkelte medarbejders livssituation, så kan det i sidste ende komme til en afskedigelse, og også denne del er udstikkeren involveret i. Organisering og fremtiden De civile udstikkere er inddelt i teams på cirka 13 i hvert team. Samtidig er de delt op på fagområder, sådan at et team eksempelvis koncentrerer sig om HK ere og administrative tjenestemænd, mens et andet varetager de faglærte medarbejdere herunder værkstederne og depoterne. Der er konkrete overvejelser i gang om en ny tilgang til den civile udstikkerrolle, som lægger mindre vægt på den direkte kontakt mellem medarbejder og udstikker og større vægt på direkte støtte til medarbejderens leder. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 9
tema Konkurrenceudsættelse Så er der igen bud efter FBE Konkurrenceudsættelsen på Sjælland og Bornholm står for døren, så private udbydere får mulighed for at byde ind på FBE s drift. På de kommende sider vil vi forsøge at forklare, hvad det hele går ud på. Tekst Carsten Randers fbe-les05 For nogle af jer vækker ordet konkurrenceudsættelse sikkert ikke bekymring. Både før FBE overhovedet blev oprettet, og fra FBE tog sine første spæde skridt som nyoprettet funktionel tjeneste har driften af enkelte etablissementer været konkurrenceudsat. På Holstebro Kaserne var hele driften udbudt som et pilotprojekt før FBE s oprettelse, og efter FBE s oprettelse har driften på flere etablissementer været udbudt enkeltvis. Derfor kan man ikke fortænke folk i at sige det har vi prøvet før. I nogle tilfælde har FBE bevaret opgaverne på egne hænder, mens det andre gange er lykkedes de private udbydere at komme med et så konkurrencedygtigt tilbud, at FBE har måttet slippe tøjlerne. Mange er sikkert med rette også meget optagede af den kommende konkurrenceudsættelse, som i lang tid har svævet over hovedet på mange af FBE s ansatte. Allerede da resultatet af McKinsey Review kom i slutningen af 2008, kunne de fleste se, hvilken vej det bar. Og denne gang var der ikke bare lagt op til, at enkelte etablissementer skulle konkurrenceudsættes. Mens vi venter En udbudsstrategi lod vente på sig i et helt år derefter, og den slags uvished om fremtidsperspektiverne på en arbejdsplads er selvfølgelig ikke rar at gå rundt med i hverdagen. I det nye forsvarsforlig cirka halvvejs i forløbet, blev det dog slået fast med syvtommersøm, at hovedparten af etablissementsområdet skulle konkurrenceudsættes. Da man i efteråret så endelig kom frem til, hvordan konkurrenceudsættelsen skulle foregå, opstod der lynhurtigt nye spørgsmål. For hvordan bliver udbuddet lige strikket sammen? Der står vi nu. Det er selvfølgelig endnu engang kilde til stor usikkerhed, men FBE har fået mulighed for at give kontrolbud og dermed beholde hele eller dele af etablissementsdriften på egne hænder. Tiden frem til udbuddets offentliggørelse kan FBE bruge til at effektivisere og forberede virksomheden til konkurrenceudsættelsen, så de private tilbudsgivere får størst mulig konkurrence. 1 3 Udbudsbekendtgørelse til EU og på hjemmeside 2010 2011 Udsendelse af udbudsmateriale og opfordringsskrivelse 2 DEC JAN FEB MAR APR 3-6 4 Frist for ansøgning om prækvalifikation Skriftlige spørgsmål Besigtigelse 10 mit fbe
Konkurrenceudsættelse tema Udbuddets faser At lave et udbud tager tid. Fra udarbejdelsen af materialet og til det bliver afgjort, hvem der vinder udbuddet, kan der gå 4-24 måneder. De enkelte faser vil blive gennemgået her. Det konkrete udbud af facility management på Sjælland og Bornholm kan vi ikke gå i detaljen med. Vi ved simpelthen ikke nok om den konkrete tidslinje, og hvordan udbuddet rent faktisk kommer til at forløbe. Det nærmeste, vi kommer, er det forventede tidspunkt for udbudsbekendtgørelsen og det forventede tidspunkt for opstart. Men ud fra de tidligere udbud, FBE har kørt, vil vi give et fiktivt bud på, hvordan forløbet kan komme til at se ud. FBE's tidligere udbud har været såkaldte begrænsede udbud, og netop fordi dette eksempel tager udgangspunkt heri, vil eksemplet illustrere reglerne for begrænset udbud, der blandt andet betyder, at tilbudsgiverne skal prækvalificeres. Men mere om disse detaljer nedenfor. 1. Udbudsbekendtgørelse til EU og på hjemmeside EU får tilsendt en meget generel beskrivelse af, hvordan udbuddet er strikket sammen og hvilke tidsfrister, man opererer med. De samme oplysninger lægges ud på FBE hjemmeside, så potentielle tilbudsgivere kan vurdere, om de er interesserede. 2. Frist for ansøgning om prækvalifikation Interesserede tilbudsgivere ansøger om at få lov til at give tilbud. Fristen for denne ansøgning er minimum 30 kalenderdage fra udbudsbekendtgørelsen, men som oftest bliver fristen forlænget, da tilbudsgiverne behøver mere tid til at sætte sig ind i stoffet. Herefter vurderer FKO projektorganisation ansøgerne. Det varer tre-fire uger afhængig af udbuddets kompleksitet. 3. Udsendelse af udbudsmateriale og opfordringsskrivelse De prækvalificerede tilbudsgivere, som FKO projektorganisation har vurderet kan løfte opgaven ud fra de opstillede kriterier, får tilsendt et detaljeret udbudsmateriale og en opfordring til at byde på opgaven. 3.-6. Skriftlige spørgsmål I perioden fra udsendelsen af udbudsmaterialet og frem til tilbudsfristen har tilbudsgiverne mulighed for at stille skriftlige spørgsmål om alt vedrørende udbuddet. 4. Besigtigelse Tilbudsgiverne har mulighed for at besøge etablissementerne, så de kan se de fysiske rammer for, hvad de skal give tilbud på. 5. Ekstra besigtigelse Som regel giver man mulighed for en eller flere ekstra besigtigelser, så tilbudsgiveren kan få afklaret eventuelle nye spørgsmål. Det kan begrænse mængden af skriftlige spørgsmål. 6. Tilbudsfrist Den dag tilbudsgiverne skal aflevere deres tilbud. Den dag ligger minimum 35 dage efter udsendelsen af udbudsmaterialet + dagene anvendt til besigtigelse. Overholdes tilbudsfristen ikke, så er man ude. Det gælder også for kontrolbuddet. Herefter vurderes tilbuddene af FKO projektorganisation. Tidsrammen afhænger af udbuddets kompleksitet. 7. Udsendelse af hensigtserklæring Vinderen af udbuddet offentliggøres. Altså hvem man har til hensigt at indgå kontrakten med. Herefter er der en såkaldt standstill periode på minimum ti dage, hvor andre tilbudsgivere kan gøre indsigelser. Derefter kan kontrakten underskrives. 8. Opstartsmøder Møderne foregår fra kontraktunderskrivelsen og frem til udbuddets opstart. Her afklarer man en eventuel virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og udstyr, der laves sikkerhedsgodkendelser, og man etablerer samarbejdsrelationer. 9. Opstart Den dag, den private virksomhed overtager driften, hvis en sådan vinder udbuddet. 5 Ekstra besigtigelse 6Tilbudsfrist 8 Opstartsmøder Tekst Marianne Bue Lønskov og Carsten Randers fbe-les04 og fbe-les05 MAJ JUN JUL AUG SEP OKT forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Udsendelse af hensigtserklæring 7 9 Opstart 11
tema Konkurrenceudsættelse Nygaard A/S Anlægsgartnervirksomheden er etableret i Horsens i 1979, og siden har Nygaard A/S udviklet sig til en af branchens større aktører, som i højsæsonen beskæftiger omkring 200 medarbejdere landet rundt. Kerneproduktet er vedligeholdelse samt nyanlæg af grønne områder. HedeDanmark A/S Virksomheden er et datterselskab under Foreningen Det Danske Hedeselskab, som blev stiftet i 1866. HedeDanmark har 1.100 ansatte over hele landet og er Danmarks største virksomhed inden for skovbrug og det åbne landskab, og de er en af landets førende virksomheder inden for anlæg, pleje og renhold af offentlige og private, bynære grønne områder. pms431 pms2757 Ejendomsvirke A/S Virksomheden blev stiftet i 1981 som et datterselskab af Rasmussen & Schiøtz med speciale i drift og administration af ejendomme. Siden 2000 ejet af AMBO-Holding A/S. Virksomheden udfører facility management på 233 ejendomme landet over. Ejendomsvirke er lige nu totalleverandør på etablissementerne FMT og FPT i Ballerup. Eurest Services Virksomheden er en del af Compass Group med 360.000 ansatte i 60 lande. Eurest Services har været en spiller på det danske facility management marked siden 2007, og de tilbyder blandt andet kantinedrift, rengøring, vagttjeneste og ejendomsvedligeholdelse. Hvem er FBE s Det er svært at sige, hvem der kommer til at byde på FBE s etablissementsdrift, for der er mange usikre faktorer. Her på siden har vi prøvet at give nogle bud på virksomheder, som kunne tænkes at byde ind, når FBE skal konkurrenceudsættes. Nogle af virksomhederne har tidligere givet bud, når FBE har konkurrenceudsat et område. Andre af virksomhederne har FBE allerede nu kontrakter med i forlængelse af et tidligere udbud. Nogle helt tredje beskæftiger sig blot med de forretningsområder eller ydelser, som forventes at blive en del af udbuddet. Når det så er sagt, er det slet ikke sikkert, at disse virksomheder bliver aktuelle. Det hænger i høj grad sammen med, hvordan udbuddet strikkes sammen. Her er der flere muligheder. Udbuddets form Man kan vælge, at alle opgaverne på etablissementerne skal løses af samme leverandør. Spørgsmålet er så, Coor Service Management Selskabet blev dannet i Sverige i 1998 under navnet Skanska Facilities Management som en del af byggekoncernen Skanska. I dag er ejeren investeringsselskabet Cinven Ltd. Siden starten er virksomheden blevet en af de førende service management aktører i Norden med 4.300 ansatte. ISS Facility Services A/S De er et datterselskab af den verdensomspændende ISS-koncern, der startede som vagtselskab i Danmark tilbage i 1901. I dag beskæftiger virksomheden 480.000 mennesker i 53 lande. Virksomheden er Danmarks største facility services virksomhed med over 11.000 ansatte. ISS har både private og offentlige virksomheder og myndigheder i kundekredsen, som får løst serviceopgaver inden for rengøring, ejendomsdrift, catering og office support. 12 mit fbe
Konkurrenceudsættelse tema IDA Service A/S Virksomheden blev startet i Aalborg i 1984 af den nuværende næstformand i bestyrelsen, Ole Friis. Siden har IDA Service udviklet sig til en af de største servicevirksomheder i Danmark med ca. 1.600 medarbejdere. Forretningsområderne er facility service, rengøring og kantiner. Sontex A/S Virksomheden har til huse i Skovlunde på Sjælland og har aktiviteter hos kunder øst for Storebælt. Sontex ejes af økonomichef Anne Knak og direktør Michael Barth, som har omkring 200 ansatte beskæftiget. De ansatte løser opgaver inden for rengøring, vinduespolering og ejendomsservice. Sontex gør allerede nu rent på Svanemøllen Kaserne. konkurrenter? om man udbyder et etablissement ad gangen, eller om man vælger at udbyde etablissementerne i større samlede puljer. En sådan løsning betyder ikke, at det kun kan være en stor spiller indenfor facility management, som eksempelvis ISS, der kan byde ind på opgaven. En række mindre virksomheder kan eksempelvis indgå i et konsortium eller en sammenslutning, som byder på opgaven. Man kan også vælge at udbyde et enkelt forretningsområde i et større eller mindre geografisk område. Det kunne eksempelvis være rengøring i hele regionen Sjælland/Bornholm eller vinduespolering på Høvelte Kaserne alene. SONTEX A/S Sodexo Virksomheden er en af verdens største servicevirksomheder med mere end 342.000 medarbejdere i 80 lande. Sodexo startede i 1966 som cateringvirksomhed i Marseilles i Frankrig med den nuværende bestyrelsesformand Pierre Bellon i spidsen. I Danmark har virksomheden omkring 400 medarbejdere, som leverer kantine, rengøring og såkaldt integrated facility management til en række danske virksomheder. Forenede A/S Det er et dansk familieforetagende fra 1959, som ejes og ledes af grundlæggeren Peer C. Krogh. Virksomheden har ca. 8.000 medarbejdere og består af syv selskaber i Danmark og Sverige, som tilsammen udgør Nordens største privatejede servicekoncern. Koncernen arbejder med rengøring, kantine, ejendomsservice, omsorg, pleje og vikarservice, og den betjener både private og offentlige virksomheder. Der er mange flere muligheder, men beslutningen om, hvordan udbuddet kommer til at se ud, ligger i sidste ende i hænderne på den afdeling i Forsvarskommandoen, der varetager udbuddet. Deres arbejde har FBE ingen adgang til, så FBE må i lighed med konkurrenterne vente på det endelige udbudsmateriale. Tekst Tekst: Carsten Randers fbe-les05 Alliance+ De er Danmarks tredjestørste rengøringsselskab med mere end 30 års erfaring. Virksomheden beskæftiger mere end 1.500 medarbejdere, som arbejder på små og store danske virksomheder og institutioner som Novo Nordisk og Københavns Kommune. Udover rengøring tilbyder Alliance+ også vinduespolering. Alliance+ er underleverandør på begge områder for Ejendomsvirke på FMT og FPT i Ballerup. Københavns Kantine Service A/S Virksomheden, som blev startet i 1995, har kantinevirksomhed som kerneprodukt. Kundekredsen rummer blandt andet Forsvarskommandoen, hvor fire medarbejdere styrer kantinen. Københavns Kantine Service tilbyder dog også facility service opgaver inden for blandt andet rengøring, vinduespolering, grønt vedligehold, ejendomsservice og snerydning. Det kunne også være Yrsa's Rengøring ApS Slagelse Vinduespolering I/S Suni Catering ApS Dansk Cleaning Service Operon Group Den Hvide Tornado ApS forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 13
tema Konkurrenceudsættelse Begrebsforvirret? læs videre her Tekst Gert Hougaard Sørensen og Marianne Bue Lønskov fbe-dsa10 og fbe-les04 Ord som konkurrenceudsættelse, udbud, kontrolbud og mange flere bliver brugt i flæng. Begreberne er i fokus, fordi meget af driften af etablissementerne på Sjælland og Bornholm skal konkurrenceudsættes. Men hvad betyder de? For at få styr på begreberne holdt Driftsdivisionen i starten af april et seminar for at klæde chefer og ledere på til den kommende konkur- Hvad er et kontrolbud? I al sin enkelthed er et kontrolbud, at FBE byder på at løse en given opgave efter de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med konkurrenceudsættelse og udbud. FBE giver tilbud på de opgaver, vi allerede løser i dag. Konkurrenceudsættelse Kontrolbud renceudsættelse af facility management i FBE. Men for de ansatte, der ikke deltog i seminaret, er her en gennemgang.? Udbud Facility management Hvad er en konkurrenceudsættelse? En konkurrenceudsættelse vil sige, at Forsvarskommandoens Afdeling for Strategisk Driftsudvikling (OSD) udbyder en række af de arbejdsopgaver, som FBE varetager i dag. Med kontrolbuddet byder FBE på opgaverne på fuldstændig lige fod med de eksterne virksomheder. Dermed kan de virksomheder, der har lyst og som kan magte opgaven, give et tilbud på opgaveløsningen. Den virksomhed (enten FBE selv eller en ekstern leverandør), der giver det mest fordelagtige tilbud, får opgaven fremover. Det vil sige det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Derfor spiller prisen en ikke uvæsentlig rolle, men også ting som fleksibilitet og nytænkning har prioritet. Som intern budgiver er FBE underlagt skrappe krav for at undgå en beskydning for urent trav. Det betyder, at det udmærkede samarbejde, der normalt er mellem OSD og FBE, er begrænset til kun at omfatte oplysninger, som også de øvrige tilbudsgivere får. Viser det sig, at FBE s kontrolbud er det mest fordelagtige, annulleres udbuddet, og FBE skal fremover stadig løse opgaven. Vinder FBE? Hvem FBE er oppe imod i udbuddet, ved vi ikke præcist. Men der er ingen tvivl om, at vore civile konkurrenter er dygtige. Driftsdivisionen vil gøre, hvad den kan for at vinde. For at øge chancen for at vinde er det en klar forudsætning, at hele FBE s driftsorganisation kommer med input til, hvor og hvordan vi kan udnytte vore ressourcer bedre, end det sker i dag. Kun i samarbejde med de medarbejdere, der i dagligdagen varetager opgaverne, vil det være muligt at finde det rationale, der i sidste ende betyder, at størstedelen af FBE s medarbejdere fortsat har Forsvaret som arbejdsplads. Vi er så forpligtiget til at udføre opgaven under de konditioner, som vi har skrevet i kontrolbuddet, herunder nøje at efterleve den opstillede økonomi. Hvilke opgaver konkurrenceudsættes? Hvilke opgaver, der skal konkurrenceudsættes, ligger i skrivende stund ikke fast. Men følgende opgaver har været nævnt: Rengøring Kantinedrift Vinduespudsning (løses allerede eksternt) Arealpleje inden for perimeterhegnet Simpelt bygningsvedligehold Affaldshåndtering (frem til opsamlingsplads) 14 mit fbe
Konkurrenceudsættelse tema Tekst Mads Albrektsen fbe-lesun Foto Carsten Randers fbe-les05 Hvordan foregår en virksomhedsoverdragelse? Hvilke rettigheder og pligter har de ansatte i en virksomhedsoverdragelse? Igennem hele processen har de ansatte rettigheder, som den nye virksomhed skal overholde. Ønskes ansættelseskontrakten ændret fra virksomhedens side, inden denne slutter, skal dette varsles med samme varsel som dit opsigelsesvarsel. Det betyder, at en virksomhed ikke bare kan plukke de ansatte ud, som de ønsker at bevare og så afskedige resten. Ved virksomhedsoverdragelse af en medarbejder forpligtiger den nye arbejdsgiver sig til at opretholde samme ansættelsesforhold som i den gamle virksomhed. Saglig opsigelse Der skal påvises saglig grund til en afskedigelse under en virksomhedsoverdragelse, hvilket kunne være en stilling, der blev overflødig i den nye virksomhed. Kan virksomheden ikke sagligt begrunde din opsigelse, kan du tilkendes kompensation for usaglig opsigelse. Det er, som i de fleste andre juridiske spørgsmål, en vurderingssag. Både om man skal have kompensation, og i så fald hvor meget man skal have. En saglig begrundelse for opsigelse kan være, hvis der foreligger økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører en beskæftigelsesmæssig ændring. Der er tale om virksomhedsoverdragelse, når en virksomhed helt eller delvist overtages af en anden virksomhed. For at der kan være tale om en virksomhedsoverdragelse, skal der være økonomisk aktivitet i den organisation, der overtages. Hvis hele eller dele af en virksomhed overtages af en anden virksomhed, så har arbejdsgiveren både ret og pligt til at fortsætte din ansættelse. Det betyder som udgangspunkt, at du ikke kan afskediges grundet en virksomhedsoverdragelse. Det betyder også, at du skal overholde dit eget opsigelsesvarsel. Ansættelsesforhold fortsættes Den nye arbejdsgiver forpligtiger sig til at opretholde det samme ansættelsesforhold, som du havde i den gamle virksomhed. Det gælder alle områder, også eventuelle goder. Det kunne i FBE være den betalte idræt, som skal bibeholdes. Hvis ikke den nye arbejdsgiver vil fortsætte det gode, skal virksomheden kompensere medarbejderne på anden vis. Samme princip gælder for overenskomstbaserede rettigheder. Her kan den private virksomhed vælge at indtræde i den offentlige overenskomst, hvilket den som oftest ikke ønsker. De rettigheder, som følger overenskomsten, eksempelvis betalt frokostpause, vil skulle videreføres som individuelle ansættelsesvilkår minimum frem til overenskomstens udløb. Det er svært at afgøre, hvad en saglig begrundelse kan være i FBE, da det som regel er en vurderingssag. Et eksempel kunne være et privat firma, der vurderer en opgave til at kunne klares med fire ansatte mod tidligere fem. I den sammenhæng er der tale om både en økonomisk og organisatorisk ændring, der vil gøre en afskedigelse saglig. Dog er det ikke lovligt inden for kort tid efter afskedigelsen at ansætte en ny medarbejder til samme funktion, hvis det viser sig, at fire ansatte ikke er nok. I den situation har den afskedigede krav på kompensation fra arbejdsgiveren som følge af usaglig afskedigelse. Virksomhedsoverdragelsesloven er derfor udformet for at beskytte de ansatte i en virksomhedsoverdragelse og sikre, at deres rettigheder overholdes. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 15
tema Konkurrenceudsættelse Hvad mener du? Hvordan ville du have det med at blive virksomhedsoverdraget? Niels Kure, Leder kantine, LSE Vordingborg Det ville jeg have det fint med. Vi mangler folk, så det kan være, at en virksomhedsoverdragelse kan skabe nogle bedre forhold for de ansatte her på stedet. Hvis en privat virksomhed vinder udbuddet, vil der være helt klare regler for, hvad der skal laves og hvor mange hænder, vi har til det. Så ved man, hvad man har at rette sig efter. Det kan give en mere struktureret arbejdsgang. Og de ansatte flytter jo bare med over i det private firma, så jeg har bestemt ikke noget imod det. Vi er jo omstillingsparate, vi er innovative, og vi kan motiveres. Teddy Feltsen, Ejendomsservicetekniker, LSE Ringsted Det vil jeg have det helt fint med. Som jeg ser FBE lige nu, kunne der godt bruges lidt forandring, så jeg ser ikke virksomhedsoverdragelse som noget farligt. Tværtimod tror jeg, at en virksomhedsoverdragelse ville kunne have nogle fordele. Jeg tror, at manden på gulvet ville få flere klare meldinger og flere informationer, hvis man blev virksomhedsoverdraget. Desuden kan det være, at vi ville få klarlagt, hvilke opgaver det forventes, at vi varetager. Helle Hjort Jørgensen, Kantinemedarbejder, LSE Bornholm Det har jeg som sådan ikke noget imod, hvis alternativet er arbejdsløshed, eller at kantinen lukker. Jeg er ikke sikker på, hvad der sker med vores goder og vores pensionsordninger, men jeg syntes, at man skal tænke positivt og ikke blot se på det negative. Jeg har før været i det private og har ikke et problem med at vende tilbage. Lønnen er jo også ofte bedre i det private. Jeg er ikke bange for nytænkning og forandring, så jeg vælger at fokusere på de positive ting, der kan følge med. Tine Aabald, Per Hansen, Flemming Danielsen og Lene Bengtsen, Ejendomsservicegruppen, LSE Kongsøre Vi er en selvfungerende gruppe på fire, der varetager stort set alle områder ude som inde på LSE Kongsøre. Vi går ikke af vejen for at give et nap i de øvrige selvfungerende grupper, især er der ofte brug for en hånd i kabyssen. Vi varetager alt lige fra pejling af brændstof til at sidde i vagten som adgangskontrol. Lige nu er der en del frustration, hvad angår udlicitering og samtidig nedlukning af diverse etablissementer rundt om i landet. Vi håber, at opgaverne fortsat vil blive varetaget af Forsvaret. Vi tror, at det bliver svært for en privat virksomhed at håndtere de mange forskellige opgaver, der varetages på et LSE som Kongsøre. Skulle vi blive virksomhedsoverdraget, må vi til den tid tage det som en udfordring. 16 mit fbe
Energisparekampagner skal bredes ud Hjørring Kaserne har lige haft en. Flyvestation Karup har haft en. Nu skal budskabet om energisparekampagner bredes ud. Sidste sommer gennemførte Flyvestation Karup en energisparekampagne med fokus på elforbruget, hvor energiforbruget blev bragt så meget ned, at den ugentlige besparelse var knap 27.000 kroner. Her i marts måned var der en lignende kampagne på dele af Hjørring Kaserne, hvor den gennemsnitlige besparelse i de involverede bygninger var knap 30 procent i kampagneugerne. FBE s stabschef Claus Uttrup, der som garnisonskommandant på Hjørring Kaserne iværksatte kampagnen, betegner resultatet som værende over al forventning. - Alle de involverede bygninger sparede langt over de fem procent, som var målet. Det var rigtig flot. Projektet har givet gode erfaringer, som vil blive stillet til rådighed for andre energisparekampagner i Forsvaret. Fordelingen af sygefravær pr. medarbejder i FBE følger 80/20-reglen. Det vil sige, at 80 procent af sygefraværet kan henføres til 20 procent af medarbejderne. Grafen er inddelt i kategorier, hvor de medarbejdere, som har flere end 30 og 70 sygedage over en 12-måneders periode, også er dem, som står for ca. 80 procent af sygefraværet. Udviklingen i disse to kategorier er derfor særlig interessant, men det tager lang tid at vende sådan en kurve. Eksempelvis vil det tage en langtidssygemeldt med over 70 sygedage i træk næsten et år uden yderligere sygedage at arbejde sig væk fra de to øverste kategorier i statistikken. I marts måned 2010 var der eksempelvis 93 medarbejdere, som over en 12-måneders periode havde mere end 70 sygedage. Nyt materiale Både i Karup og Hjørring har man lænet sig op af Elsparefondens informationsmateriale og anbefalinger i forbindelse med kampagnerne. Det har været et udmærket udgangspunkt til inspiration, men nu er planen at lave noget materiale, som er mere målrettet mod Forsvaret. Nu hvor de lyse timer er blevet flere, så kan vi godt tænke på, om vi behøver at tænde lyset på kontorerne og gangene Hvordan læses grafen? Tekst Carsten Randers fbe-les05 Chefen for Forvaltningsdivisionens ejendomsinformationsafdeling, Thomas Klingemann, har som Forsvarsministeriets energiansvarlige koordinerende kontaktperson sat et arbejde i gang, der gerne skulle udmønte sig i en slags håndbog, der på det praktiske plan giver nogle anvisninger til at køre en energisparekampagne på et etablissement. - Udover vejledningen forestiller jeg mig, at FBE får lavet sit eget informationsmateriale til kampagnerne, og at vores energifolk vil være tilgængelige med gode råd til kampagnens udformning. Flyvestation Karup har planer om også at gennemføre en energisparekampagne i år, og på Hjørring Kaserne er Claus Uttrup klar til at køre en ny kampagne til efteråret, men indtil da skal man ikke slække på de gode vaner. - Nu hvor de lyse timer er blevet flere, så kan vi godt tænke på, om vi behøver at tænde lyset på kontorerne og gangene. Hvis det er nødvendigt, når man møder, så husk at slukke det, når sollyset bryder frem. Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværs Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefr Fordeling af sygefravær i FBE Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværs 100 % 91 Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken 93 Sygefraværet er registreret som arbejds dage 128 128 Sygefr 90 % over en 12 måneders periode og indeholder Sygefraværsstatistikken 80 % Sygefraværsstatistikken Sygefraværs sygedage, der omfatter: 684 670 Faktisk sygdom Sygefraværsstatistikken 70 % Sygefraværsstatistikken Sygefr Tilskadekomst i tjeneste Sygdom i forbindelse Sygefraværsstatistikken 60 % Sygefraværsstatistikken Sygefraværs med graviditet 56 sygdom Sygefraværsstatistikken 50 % 614 Sygefraværsstatistikken Indeholder ikke afgået personel Sygefr Indeholder ikke vikarer og personel ansat 644 Sygefraværsstatistikken 40 % Sygefraværsstatistikken Sygefraværs på socialt kapitel. Sygefraværsstatistikken 30 % Sygefraværsstatistikken Sygefr Over 70 sygedage Mellem 31 og 70 Sygefraværsstatistikken 20 % Sygefraværsstatistikken Sygefraværs 626 608 Mellem 6 og 30 Sygefraværsstatistikken 10 % Sygefraværsstatistikken Mellem 1 og 5Sygefr 0 sygedage Sygefraværsstatistikken 0 % Sygefraværsstatistikken Sygefraværs Februar 2010 Marts 2010 Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefr 17 Sygefraværsstatistikken Sygefraværsstatistikken Sygefraværs forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste
Vejen til medarbejd Hvad er det vigtigste for dig som medlem af FBE FÆLSU? Preben Elnef Chef FBE og formand for FÆLSU FÆLSU er meget vigtigt for at bevare den nære kontakt til medarbejderne. FÆLSU er medarbejdernes talerør og dermed for mig et naturligt sted at have en god og konstruktiv dialog mellem ledelse og medarbejdere. Claus Uttrup Stabschef i FBE FÆLSU er det sted, hvor ledelse og medarbejdere, i en positiv og konstruktiv ånd, drøfter emner, der i bred forstand har indvirkning på FBE s virksomhed. Hvor mange gange har du ikke hørt, at SU eller FÆLSU er orienteret? Men hvad er det egentlig for noget? Ja, det er faktisk jer medarbejderes talerør i forhold til ledelsen. Axel Lottrup Repræsentant for LSC-strukturen Som repræsentant for LSC-niveauet at kunne bidrage til dialogen og samarbejdet i FÆLSU med særlig vægt på organisationsudviklingen af FBE. Kurt Tjell Langeland Chef for Byggedivisionen For mig er det vigtigt at fokusere på samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse, således at vi i fællesskab kan skabe en arbejdsplads, der på én gang er god for medarbejdere og samtidig på optimal vis løser sine opgaver. Jan Boll Jespersen Fungerende chef for Forvaltningsdivisionen Muligheden for deling af viden er for mig den vigtigste grund til at deltage i FÆLSU. Steen Dall-Hansen Fungerende chef for Administrations- og Handelsdivisionen Det vigtigste for mig er en positiv, konstruktiv og udviklende dialog i udvalget. Torsten Cumberland Jacobsen Chef for Ledelsessekretariatet Det vigtigste ved FÆLSU er for mig, at medarbejdere og ledelse kan drøfte virksomhedens fremtid og udvikling. Kun hvis alle trækker på samme hammel, kan virksomheden konkurrere og være en succes. Morten Kristein Andersen HR-chef i FBE Godt samarbejde mellem arbejdsgiveren og organisationerne. FBE har lige nu ni lokale samarbejdsudvalg (SU). Der er ét for hvert LSC/JHNSG og staben. Derudover er der ét fællessamarbejdsudvalg (FÆLSU), hvis primære funktion er at udvikle samarbejdet i hele FBE, så den enkelte medarbejder gennem påvirkning af egen arbejdssituation kan bidrage til at udvikle FBE. I FBE FÆLSU drøftes de rammer, inden for hvilke ledelse og medarbejdere skal samarbejde om arbejdsog personaleforhold. Ledelsen har ansvaret for, at arbejdspladsen udvikler sig og lever op til omgivelsernes krav og forventninger. Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre arbejdspladsens strategi og mål ud i livet. Her er det vigtigt, at samarbejdet som forudsætning har, at ledelse udøves i dialog med medarbejderne på en motiverende, udviklende og tidssvarende måde, samt at medarbejderne aktivt bidrager til et fremadrettet samarbejde om arbejdspladsens udvikling. FÆLSU i praksis FÆLSU holder møde én gang i kvartalet samt efter behov. På møderne informerer ledelsen om den seneste udvikling, den forventede udvikling i aktiviteter samt den økonomiske situation. Især udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse er af særlig vigtighed, da disse kan føre 18 mit fbe
erindflydelse Tekst Kasper Kampmann Hoppe fbe-les06 Foto Mads Albrektsen fbe-lesun til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold. For FBE s vedkommende kræver et område som udbud og udlicitering særlig opmærksomhed fra ledelsens side. Der ydes en stor indsats for, at informationer gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i FÆLSU, så medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning. Derudover drøftes der forhold i relation til arbejdsmiljø, sygefravær, merarbejde, kompetenceudvikling og politikker generelt. Hvem er repræsenteret? FÆLSU består af repræsentanter fra ledelsen og medarbejdersiden. Chef FBE varetager formandsposten og suppleres af sine divisionschefer. Derudover har LSC-strukturen en repræsentant for at sikre, at driftsstrukturens interesser varetages optimalt. For medarbejderrepræsentanternes vedkommende sammensættes de ud fra antallet af medarbejdere tilknyttet den enkelte organisation. Eksempelvis er 3F klart den største organisation, og de bestrider derfor også næstformandsposten. Små faglige organisationer sikres indirekte medindflydelse gennem kontaktudvalget til FÆLSU. Synspunkter kan således motiveres gennem de formelt tilknyttede organisationer. Alle har dermed en mulighed for at blive hørt. Ledelsessekretariatet varetager sekretariatsfunktionen til FÆLSU, og alt mødemateriale og alle referater er tilgængelige via FBE intranet, så alle har mulighed for at følge med i arbejdet. Hans Børge Mortensen Repræsentant for 3F og næstformand for FÆLSU Jeg vægter samarbejde, medarbejderinddragelse, oplysning/ gensidig medbestemmelse og modspiller/medspiller. Bjarne Terkelsen, Repræsentant for HOD Jeg skal søge indsigt og information på medlemmernes vegne, så jeg i FÆLSU kan bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø for den enkelte. Med arbejdsmiljø mener jeg helt konkret dækkende funktionsbeskrivelser, indeholdende opgave- og ansvarsbeskrivelse samt reel sammenhæng med den oplevede arbejdssituation. Bjørn Nielsen Repræsentant for Centralforeningen for Stampersonel For mig er der ingen tvivl om, at mål og midler ikke hænger sammen for tiden. Derfor ser jeg et stort behov for, at organisationerne holder et vågent øje med, at personellet også i krisetider bliver behandlet ordentligt. FÆLSU er et af de steder, hvor organisationerne har mulighed for at sige fra eller komme med input og gode ideer til andre løsninger. Lis Bjørnestad Repræsentant for FOA Fag og Arbejde At have medindflydelse på medlemmernes/kollegernes arbejdsforhold samt være med til at skabe en attraktiv arbejdsplads, herunder et godt og givtigt arbejdsmiljø. Morten Tving Repræsentant for Forsvarets Civile Etat Det er af yderste vigtighed, at FÆLSU bliver inddraget i udviklingen af den kommende struktur inden for FBE for derigennem i videst muligt omfang at sikre jobtilfredshed, jobudvikling og jobsikkerhed i FBE. Birgit Fabricius Niebuhr Repræsentant for HK Det vigtigste for mig er at sikre ordentlige arbejdsforhold for personalet i hele FBE. Michael Jensen, Repræsentant for Hærens Konstabel- og Korporalforening Det er at have medindflydelse på de politikker, der bliver udarbejdet. Især på arbejdsmiljøområdet. Men det er også for at sikre, at de aftaler om løn- og ansættelsesforhold, som vi har med Forsvaret, bliver fulgt. Henrik Christensen, Repræsentant for Forsvarsarbejdernes Landsorganisation Det er at repræsentere min organisation og dens medlemmer. Det handler primært om deres ansættelsesforhold. Samtidig skal jeg bidrage til, at FBE er en god og tryg arbejdsplads for os medarbejdere. Lars Skouv Christensen Repræsentant for Danmarks Jurist- og Økonomforbund Det er at bibringe ledelsen en forståelse af medarbejdernes dagligdag og desuden bidrage med medarbejdernes vinkel på tingene i beslutningsprocessen, så man i fællesskab kan skabe fornuftige arbejdsvilkår. forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste 19
Det bedste ved mit arbejde er Tekst Cecilia Honores Lyng fbe-les08 Preben Lykkeskov Bahr Ejendomsservicetekniker i LSE Skrydstrup at det er så dejligt varieret. Ikke to dage er ens. Udover de fastlagte rutiner i ugens løb, der ligger som små blokke jævnt fordelt, ved jeg aldrig rigtig, hvad der venter mig, når jeg møder på jobbet. I den del af mit job, der hører til depotet, har jeg en stor kontaktflade med både interne og eksterne kunder. Det giver mig et socialt kick, der er med til at gøre mit arbejde ekstra spændende. Jeg har desuden et tillidshverv som arbejdsmiljørepræsentant og har igennem dette haft mulighed for at sætte mig ind i ting, der har stor betydning for de værdier, jeg repræsenterer at alle kan gå på arbejde uden at komme til skade. Jeg arbejder også med LSE Skrydstrups intranetside. Og det er fedt, at jeg kan kombinere min hobby med it-mediet med mit job. Og så ligger mit job nærmest foran mit hus. Og det er ikke helt uvæsentligt i disse tider, hvor det at fylde brændstof på sin bil ikke er just billigt. Mette Brix Hermansen Overassistent i Byggestøttecenter Nordjylland at jeg har nogle søde og gode kolleger. Tilsammen udgør vi en effektiv kerne her i Byggestøttecenter Nordjylland, hvor vi støtter hinanden i arbejdsopgaverne og i de økonomisk stramme tider i FBE. Stramme tider til trods har vi travlt i hverdagen med mange spændende opgaver, som vi løfter i et godt og konstruktivt fællesskab. John Lyngholm Arentoft Chef for LSE Århus de gode og dygtige ansatte, jeg har og den gejst, de lægger i deres job på trods af de vanskelige vilkår, de for tiden er ud- sat for. Desuden synes jeg, at det bedste ved mit job er friheden, udfordringerne og ansvaret inden for rammerne til selvstændigt at kunne få butikken til at fungere. Det giver mig et drive til hele tiden at have lysten. Mariann Vestergaard Post i LSE Frederikshavn Det hele! Det bedste ved mit arbejde som post ved LSE Frederikshavn er simpelthen den store kontaktflade, jeg har. Til trods for den omskiftelige tid vi lever i inden for Forsvaret, så fornemmer jeg, at folk er positive og gode for en sjov historie, når jeg kommer rundt. Det er spændende at være med til at sørge for, at udsendte soldater rundt om i verden og dem ombord på vores sejlende enheder får post/ julegaver/fødselsdagsgaver fra deres kære derhjemme. Opskrift fra Sund Kantine! Kalkungryde med peberfrugt, 7-kornsris og asparges/spinatsalat. Opskriften er beregnet til 4 personer Kalkungryde: 400 gram kalkunbryst, skåret i strimler 40 gram løg, skåret i strimler 60 gram rød peberfrugt, skåret i strimler 40 gram grøn squash, skåret i tern 100 gram champignoner, skåret i kvarte 200 gram hakkede tomater fra dåse 0,05 dl rapsolie 2 gram karry 3 gram paprika 2 dl vand 10 gram hønsebouillon 40 gram mel, rørt op med koldt vand til jævning 0,5 dl kaffefløde 20 gram honning Salt og peber 7-korns ris: 275 gram 7-korns ris (eller brune ris) 5 dl vand Salt Asparges- og spinatsalat: 100 gram rucola 100 gram babyspinatblade 120 gram grønne slikasparges 6 gram frisk ingefær 20 mit fbe