Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland Italien Schweiz Polen Ungarn Tjekkiet Grækenland Japan Estland Slovakiet Høj aktieindkomstbeskatning bremser mindre virksomheder AF SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, B.SC. POLIT. RESUMÉ I en tid hvor særligt små og mellemstore virksomheder (smv erne) har vanskeligt ved at tiltrække kapital, er der kommet øget fokus på hvad, der kan gøres for disse virksomheders finansieringsproblemer. En oplagt, men overset måde at løse problemet på, er øge incitamentet for private investorer til at investere i aktier. Det foreslås i dette perspektiv, at det kan gøres mere attraktivt at investere i aktier ved at reducere den danske aktieindkomstbeskatning, som hører til i den internationale top, se figur 1. Da smv er i større stil end børsnoterede virksomheder er afhængige af private investorer, vil dette tiltag øge mulighederne for at tiltrække kapital for mindre virksomheder, men uden at man forvrider investorernes investeringsbeslutninger til ugunst for de børsnoterede selskaber. En reduktion af den danske aktieindkomstbeskatning vil øge smv ernes muligheder for at tiltrække kapital uden, at det vil skade de børsnoterede selskaber En sænkelse af den øverste aktieindkomstbeskatning vil samtidig mindske forskellen mellem beskatningen af forskellige typer af kapital, såsom pensioner, boliger og aktier, og dermed vil en større del af husholdningernes opsparing fremadrettet blive investeret i aktier, frem for en passiv kapitalanbringelse i boliger. Hvilket må vurderes at være gunstigt for økonomien og generelt medføre øget produktivitet og velstand. Figur 1 Øverste aktieindkomstbeskatningssats i OECD, 2013 (pct.) 60 50 40 30 20 10 Dansk aktieindkomstbeskatning blandt verdens højeste 0 Kilde: OECD Tax Database. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 8
Kapitalindkomst udgør op mod en tredjedel af den danske nationalindkomst Det Økonomiske Råd vismandsinstitutionen klarlagde i 2008, at afkast formuer af forskellig art udgør imellem en fjerdedel og en tredjedel af den samlede nationale indkomst. i Det betyder i anden række, at beskatning af kapital udgør en væsentlig del af det danske skattesystem. Begrebet kapitalskatter indeholder således en bred vifte af skatter, og omfatter foruden skat på finansielle formuer såsom aktier, obligationer, bankindskud og pensionsopsparing også skat på opsparing i fysisk kapital såsom ejerbolig og kapitalapparat i personligt ejede virksomheder. Kapitalskatter dækker over en bred vifte af skatter Beskatningen af kapital har stor indflydelse på personers og virksomheders investerings- og opsparingsbeslutninger og er derfor af afgørende betydning for virksomhedernes produktivitet og dermed den samlede økonomiske vækst. I sidste ende har det med andre ord også betydning for beskæftigelsen. Som en eftervirkning af finanskrisen er der kommet en mere forsigtig tilgang fra bankernes side til at låne penge ud til virksomheder, og særligt mindre virksomheder har fået sværere ved at låne penge. Dette har skabt opmærksomhed om, hvorledes man kan skaffe kapital til netop denne type af virksomheder. Indeværende perspektiv sætter fokus på den danske aktieindkomstbeskatning, som Dansk Erhverv mener, er medvirkende til at øge finansieringsproblemet for de danske virksomheder. Gældende aktiebeskatningslov hæmmer virksomhedernes finansieringsmuligheder Når man taler om skattebyrden i Danmark, så er det ofte centreret om indkomstskatter og afgifter men sjældent på kapitalbeskatning. Et skatteområde, hvor Danmark ligger særlig højt, er imidlertid på den sammensatte skat på aktieindkomst, som består af henholdsvis aktieindkomstskatten og selskabsskatten. Aktieindkomstbeskatning som middel til at løse mindre virksomheders finansieringsudfordringer Høj dansk sammensat skat på aktieindkomst for personlige aktionærer Skatten er relevant for alle personlige aktionærer, idet overskud i et selskab først bliver beskattet af selskabsskattesatsen på 24,5 pct. og herefter af aktieindkomstbeskatningen på 27/42 pct. Der henvises til figur 2 for en detaljeret beskrivelse af aktieindkomstbeskatningen. DANSK ERHVERV 2
Frankrig USA Danmark Danmark Irland Canada Korea Portugal Belgien Spanien Tyskland Norge Israel Australien Storbritanni Sverige Østrig Holland Luxembourg Japan Italien Finland Chile Slovenien Schweiz Iceland Polen Tyrkiet Grækenland New Zealand Ungarn Tjekkiet Mexico Slovakiet Estland DANSK AKTIEINDKOMSTBESKATNING DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 8 APRIL 2014 Figur 2 Overordnet om den sammensatte aktieindkomstbeskatning Aktieindkomst består af både aktieudbytter udbetalt af selskabet og aktieavancer ved videresalg. Aktieindkomst beskattes progressivt med en skattesats på 27 pct. for aktieindkomster på op til 49.200 kr. og med en skattesats på 42 pct. for aktieindkomster på over 49.200 kr. i 2014. Aktieindkomstbeskatningen indgår ikke i den personlige nettokapitalindkomst modsat renteindtægter, kursgevinster på obligationer, kapitalafkast fra virksomhed mv. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning er den kombinerede selskabs- og aktieindkomstskattesats på henholdsvis 24,5 pct. og 42 pct. og beregnes som følgende: 0,245+(1-0,245)*0,42 = 0,5621 = 56,21 pct. Denne reduceres dog gradvist til 54,76 pct. i 2016, som et led i Vækstplan DK fra foråret 2013, hvor selskabsskatten gradvist bliver reduceret til 22 pct. i 2016, vel og mærke uden at aktieindkomstskatten bliver tilsvarende øget. Kilde: www.skat.dk Den danske sammensatte aktieindkomstbeskatning på 56,21 pct. i 2014, er den tredjehøjeste i OECD. Danmark er kun overgået af Frankrig og USA, se figur 3. Selv med den sænkelsen af den danske selskabsskatten til 22 pct. frem mod 2016, vil Danmark have den tredjehøjeste sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning. I Tyskland og Sverige bliver aktionærer kun beskattet med henholdsvis 48,6 pct. og 45,4 pct. mod de 56,21 pct. i Danmark. OECD-gennemsnittet for denne beskatning lå på 42,2 pct. i 2013. Dansk sammensat aktieindkomstbeskatning på 56,21 pct. i 2014, er den tredje højeste i OECD Figur 3 Sammensat selskabs- og aktieindkomstbeskatning i OECD, 2013 70 60 50 OECD-gennemsnit 2013 (42,2 pct.) 40 30 20 10 0 Kilde: OECD Tax Database. Note: Den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning er beregnet for det øverste progressionstrin. DANSK ERHVERV 3
Den danske selskabs- og aktieindkomstsbeskatning er høj set i et internationalt perspektiv, men den er også relativt høj i forhold til den øverste marginalskat på lønindkomst i Danmark: Satsen for den sammensatte beskatning er på niveau med den øverste marginalskat på lønindkomst i Danmark, hvorimod den sammensatte beskatning af aktieindkomst er væsentlig lavere end den øverste marginalskat på lønindkomst i resten af de nordiske lande, jf. figur 4. Den sammensatte danske aktieindkomstbeskatning adskiller sig væsentligt fra de andre nordiske lande Figur 4 Øverste sammensatte marginalbeskatning af aktieindkomst samt øverste marginalskat på arbejdsindkomst i norden, 2012 80 70 60 50 40 67,0 53,8 48,4 48,2 41,4 57,5 36,0 49,3 43,5 56,9 30 20 10 0 Danmark Sverige Norge Finland Island Gennemsnit (ekskl. DK) Øverste sammensatte aktieindkomstskat (2016) Øverste marginalskat på lønindkomst Øverste sammensatte aktieindkomstskat* Kilde: OECD Tax Database og egne beregninger. Note: Der er benyttet 2012-data i figuren, eftersom marginalskattesatser på lønindkomst for 2013 endnu ikke er offentliggjort af OECD. Den gennemsnitlige sammensatte aktieindkomstskat i norden (ekskl. DK) er i 2013 på 44,6 pct.) Den øverste sammensatte aktieindkomstbeskatning inkluderer både selskabsskatten samt den øverste aktiebeskatning for private. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning i Danmark bliver gradvist reduceret til 54,76 pct. frem mod 2016, som følge af selskabsskattesænkelsen fra 25 pct. til 22. pct. frem mod 2016. * 2014 for DK s vedkommende Symmetrien mellem den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning og den øverste danske marginalskat på lønindkomst i Danmark er ikke tilfældig. Den skyldes, at man i Danmark politisk har ønsket, at det ikke skal være mere fordelagtigt for en hovedaktionær at udbetale udbytte til sig selv frem for løn man har altså ønsket at sidestille aktieindkomst med almindelig indkomst. Denne problemstilling omtales oftest som hovedaktionærproblemet. Symmetri mellem sammensat aktieindkomstbeskatning og øverst marginalskat på lønindkomst skyldes hensyntagen til hovedaktionærproblemet DANSK ERHVERV 4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 DANSK AKTIEINDKOMSTBESKATNING DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 8 APRIL 2014 Den danske måde at løse hovedaktionærproblemet på rammer imidlertid ikke kun hovedaktionærer, men alle aktionærer, og det gør det mindre attraktivt at investere i aktier generelt. Hovedaktionærproblemet er ikke uden betydning, men i eksempelvis de andre nordiske lande synes det ikke at blive vægtet særlig højt, eller også løser de problemet på anden vis. Eksempelvis benytter Sverige sig af et særskilt regelsæt for delejere, i de såkaldte fåmansföretag, hvorved man undgår at straffe helt almindelige aktionærer, der ikke er hovedaktionærer, unødigt hårdt. I Sverige omgår man hovedaktionærproblemet på anden vis Overdrevent hensyn til hovedaktionærproblemet straffer de små aktionærer I Danmark har man gradvist sænket selskabsskatten fra 32 pct. til 24,5 pct. siden år 2000, og vil blive nedsat yderligere til 22 pct. i 2016. Nedsættelserne har været i tråd med Dansk Erhvervs anbefalinger, og en konkurrencedygtig selskabsskat er afgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne på både kort og lang sigt. Hensynet til at sikre en løsning på hovedaktionærproblemet har dog medført, at man i takt med disse sænkelser af selskabsskatten har set sig nødsaget til at fastholde den øverste aktieindkomstskattesats på et højt niveau. Det er derfor i stigende grad aktieindkomstskatten, der opretholder symmetrien mellem den sammensatte aktieindkomstbeskatning og den øverste marginalskat på løn. Figur 5 Aktieindkomskattens andel af den sammensatte selskabs- og aktieindkomstskat, 2000-2016 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Aktieindkomstbeskatningen opretholder i stigenden grad symmetrien mellem den sammensatte aktieindkomstbeskatning og øverste marginalskat på lønindkomst Forskel mellem øverste aktieindkomstskattesats og selskabsskattesats (procentpoint) Aktieindkomstskattesatsens andel af den sammensatte aktieindkomstskat (højre akse) Kilde: OECD, Vækstplan DK og egne beregninger. DANSK ERHVERV 5
Som det fremgår af figur 5, er forskellen i skattesatsen mellem det øverste progressionstrin i aktieindkomstskatten og selskabsskattesatsen gradvist øget fra 8 procentpoint i 2000 til 20 procentpoint i 2016. Dette betyder samtidig, at aktieindkomstsatsens andel af den sammensatte aktieindkomstskattesats bliver øget fra 46 pct. i 200o til 60 pct. i 2016. Det betyder, at for hver 100 kr. hovedaktionæren betaler i sammensat aktieindkomstskat, betales de 60 kr. via aktieindkomstskatten i 2016. Deri ligger naturligvis, at den samlede skattebyrde fra den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning er reduceret i perioden. ii Konsekvensen af, at man i Danmark ønsker at opretholde den direkte symmetri mellem den sammensatte selskabs- og aktindkomstbeskatning og marginalskatten på lønindkomst, er, at den danske aktieindkomstskat bliver fastholdt på et markant højere niveau i forhold til de andre nordiske lande. Den danske selskabsskat er derimod nogenlunde på niveau med de andre nordiske lande, og denne bliver, som en del af Vækstplan DK, yderligere reduceret til 22 pct. fremmod 2016. Dansk aktieindkomstskat på markant højere niveau end andre lande grundet hensynet til symmetrien Figur 6 Selskabsskattesatser og aktieindkomstskattesatser i norden, 2013* Island 20 Norge 28 Sverige 22 30 Finland 24,5 32 Danmark 24,5 42 0 10 20 30 40 50 Aktieindkomstskattesats Selskabsskattesats Kilde: OECD Tax Database. Note: Aktieindkomstskattesatsen er angivet for de øverste progressionstrin. *2014 for DK s vedkommende Figur 6 viser et tydeligt billede af, at de mange almindelige danske aktionærer beskattes relativt hårdt med det ene formål at eliminere hovedaktionærproblemet; et problem, som ikke på samme måde er styrende for skattesatsen i de andre nordiske lande. Hvis Danmark havde som mål at sænke den danske aktieindkomstskat, således at den sammensatte selskabs- og aktieindkomstbeskatning var på niveau med gennemsnittet for de resterende nordiske lande i 2013 (44,6 pct.), ville den øverste aktieindkomstskat skulle sænkes til 27 pct. i 2014. iii Det netop er lig det nederste progressionstrin i den danske aktieindkomstbeskatning og lig med Dansk Erhvervs konkrete forslag. Hensynet til hovedaktionærproblemet rammer de almindelige danske aktionærer Dansk aktieindkomstskat på 27 pct., hvis den sammensatte aktieindkomstbeskatning skal være lige gennemsnittet for norden. DANSK ERHVERV 6
Nuværende skattelovgivning tager ikke hensyn til inflationen Endnu et argument for at sænke aktieindkomstskatten og dermed den sammensatte aktieindkomstskat, er inflationshensynet. De Økonomiske Råd pegede i 2008 på, at den del af et kapitalafkastet, som principielt er en kompensation for prisstigninger, ikke bør beskattes. Eksempelvis korrigeres lønninger løbende for inflationen via årlige lønstigninger (som i nogen grad fastsættes efter inflationsniveauet), hvorved lønindkomstbeskatningen implicit tager højde for inflationspåvirkningen. Kapitalindkomstbeskatning bør kompensere for inflation Denne automatik eksisterer ikke i kapitalindkomstbeskatningen herunder aktieindkomstbeskatningen: Avancer og dividender er ikke inflationskorrigeret. Dermed er aktionærenes avancer og dividender reelt beskattet af den nominelle skattesats plus inflationen. Det er dog yderst vanskeligt at indrette kapitalindkomstbeskatningen som en real beskatning, dvs. korrigere kapitalindkomster for inflation, inden de beskattes. Et alternativ hertil er derfor at beskatte den nominelle kapitalindkomst med en lavere skattesats, hvor inflationspåvirkningen er forsøgt indregnet. Tages der højde for inflationens påvirkning af en investors (reale) afkast, er den effektive realbeskatning af sammensat selskabs- og aktieindkomst på hele 89,0 pct., dvs. markant højere end de 56,21 pct.! Realbeskatning af kapitalindkomst på 89,0 pct. Figur 7 Effektiv realbeskatning af kapitalindkomst Den effektive skattesats er beregnet ved at udregne forskellen på det reale afkast på det pågældende aktiv før skat og efter skat og dividere dette tal med det reale afkast før skat: (( ) ) ( ) hvor τ er lig med den reale skattesats, i er det nominelle afkast, t er den nominelle skattesats for det pågældende afkast, og π er inflationsraten. Der tages altså hensyn til, at inflationen forringer realafkastet ved investeringer. Det antages, at den årlige inflation i gennemsnit er på 1,75 pct., og det nominelle aktieudbytte i gennemsnit er på 4,75 pct. årligt. Kilde: De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken. Senest lokaliseret den 24. marts via www.dors.dk. Note: For yderligere information angående antagelser om inflation, afkast m.v., se: De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken, p. 252. DANSK ERHVERV 7
Inflationshensynet synes de andre nordiske lande i overvejende grad at medtage i deres respektive aktieindkomstbeskatninger. I figur 8a er den faktiske nominelle skattesats på den sammensat selskabs- og aktieindkomst sammenlignet med den beregnede nominelle skattesats. Generelt er de faktiske nominelle satser højere end de beregnede satser, jf. figur 8b. Dog synes der især i Sverige, Finland og Island at være en noget tættere sammenhæng mellem den faktiske nominelle skattesats og den beregnede nominelle skattesats end tilfældet er i Danmark og til dels i Norge. Den sammensatte aktieindkomstbeskatning tager i højere grad hensyn til inflationen i de andre nordiske lande Figur 8a og 8b bekræfter således, at de danske aktionærer for det første beskattes relativt hårdere end tilfældet er i de andre nordiske lande, men ikke også mindst, at den nominelle danske skattesats på sammensat selskabs- og aktieindkomst er utilsigtet højt, eftersom inflationspåvirkningen af det reale afkast ikke er indregnet. Figur 8a Faktisk og beregnet nominel skattesats for den sammensatte aktieindkomstbeskatning, 2012 Figur 8b Forskel mellem den faktiske og beregnede nominelle skattesats, 2012, procentpoint 60 50 40 30 48,4 42,3 54,8 48,2 41,4 36,3 35,4 34,0 36,0 31,1 25 20 15 19,3 14,2 20 10 10 5 6,1 5,1 4,9 0 0 Nominel skattesats (faktisk) Nominel skattesats (beregnet) Kilde: OECD Tax Database, De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken samt egne beregninger. Note: Den beregnede skatteskats er beregnet ud fra betingelsen, at den effektive skattesats er lig den øverste marginalskat på lønindkomst (således at der er symmetri mellem den sammensatte aktieindkomst og øverste marginalskat på lønindkomst) og under bibetingelsen, at inflationsniveauet er lig 1,75 pct. og det nominelle afkast er lig 4,75 pct. i alle landene. *Den faktiske danske nominelle skattesats for Danmark er for 2016, hvor nedsættelsen af selskabsskattesatsen er fuldt indfaset. DANSK ERHVERV 8
Asymmetri mellem aktieindkomstskat og andre kapitalskatter i Danmark Udover at ligge højt i forhold til de andre nordiske lande og ligge højt i forhold til beskatningen af lønindkomst, ligger den danske aktieindkomstskat også højere end beskatningen af andre former for kapitalbeskatning. Skat på aktieindkomst højere end for andre kapitalskatter Skattekommissionen fra 2009 fremførte, at skattesystemet i dag medfører en forvridning af husholdningernes opsparingsbeslutning, idet de forskellige beskatningsformer påvirker nationalformuen og dennes sammensætning. iv Det er således mere gunstigt at spare op i boliger og i pensioner end eksempelvis at købe aktier. En reduktion af spændet mellem beskatningen af afkastet fra henholdsvis pensionsordninger og fri opsparing vil føre til, at husholdningernes formuer omplaceres. Figur 9 Nominelle og effektive skattesatser på forskelle opsparinger (pct.) Nominel sats Real effektiv sats Sammensat selskabs- og aktieindkomstskattesats (2016) 54,76 86,7 Renteindtægt, topskat 1 44,2 70,0 Aktieindkomst, over 49.200 kr. 42,0 66,5 Renteindtægt, bundskat 37,4 59,3 Aktieindkomst, under 49.200 kr. 27,0 42,8 Pension 2 15,3 24,2 Boligbeskatning (Ejendom købt efter 1. juli 1998) 3 14,8 23,4 Boligbeskatning (Ejendom købt før 1. juli 1998) 3 11,8 18,7 Kunst, antikvitet, vin mv. 0 0 Kilde: www.skat.dk, Forsikring og Pension (2012): Pension beskattes hårdere end anden opsparing. Senest lokaliseret 24. marts på: http://www.forsikringogpension.dk/presse/fronter/fronter-2-2013/sider/pensionbeskattes-haardere-end-anden-opsparing.aspx og egne beregninger Note: Effektive reale satser er beregnet ud fra samme principper og antagelser, som dem angivet i figur 2. 1 Skråt skatteloft på 43,5 pct. + kirkeskat på 0,7 pct. 2 Den nominelle skattesats på pensionsopsparinger er sat lig pensionsavanceskatten på 15,3 pct., og det er i øvrigt forudsat, at skattesatsen på hhv. indbetalings- og udbetalingstidspunkt er ens. Det skal dog bemærkes, at den endelige reale effektive skattesats på pensionsopsparinger afhænger af indkomstgruppen, eftersom visse offentlige pensionsydelser aftrappes med indkomsten. Forsikring og Pension (2012) finder således, at den reale effektive beskatning af pensionsopsparing for lav- mellemindkomstgrupper kan være på over 100 pct. afhængigt af indbetalingstidspunktet. 3 Ejendomsværdiskatten er på 1 pct. af ejendomsværdien i 2002 for boliger erhvervet efter 1. juli 1998. For ejendomme erhvervet før 1. juli 1998 er ejendomsværdiskatten på 0,8 pct. Den nominelle sats for boligbeskatningen er beregnet med udgangspunkt i ejendomsværdien i 2012. DANSK ERHVERV 9
En lavere beskatning af aktieindkomst må derfor alt andet lige medvirke, at en større del af husholdningernes opsparing sættes i aktier. For børsnoterede store selskaber vil det næppe få større betydning, da deres investeringssituation styres af det afkast som internationale institutionelle investorer kræver ikke af hensyn til småaktionærer. Mindre danske selskaber er derimod i langt højere grad ejet af personligt beskattede investorer. En sænkelse af aktieindkomstskatten må derfor vurderes at have en potentiel stor betydning for denne type virksomheder. Skattekommissionen fra 2009 opgjorde (side 275, figur 5.2), at ud af husholdningernes opsparing udgjorde boliger 150 pct. af BNP, pensionsopsparing 60 pct. af BNP og aktier 40 pct. af BNP. Der er således et potentiale for, at en større del af husholdningernes formuer kan investeres i aktier. Negative konsekvenser ved høj aktieindkomstskat Den høje aktieindkomstbeskatning reducerer for det første husholdningernes økonomiske incitament til at placere deres opsparing i aktier, ligesom det reducerer eventuelle overskud fra eksisterende aktieporteføljer, som i givet fald kunne være reinvesteret. I begge tilfælde går virksomhederne glip af værdifuld kapital, hvilket i sidste ende reducerer virksomhedernes muligheder for at investere i nyt kapitalapparat m.v., som ville kunne øge virksomhedernes produktivitet og indtjeningsevne. Konsekvensen for Danmark på længere sigt er tab af velstand. Høj beskatning af aktieindkomst forvrider husholdningernes investeringsbeslutninger Betydeligt potentiale for øget opsparing i aktier Høj aktieindkomstbeskatning fortrænger (ny)investeringer I forlængelse heraf fandt den Europæiske Centralbank i 2010, at en generel sænkelse af de danske kapitalskatter, herunder aktieindkomstskatten, vil føre til et positivt nettobidrag til statskassen, da de positive dynamiske effekter vil overstige den umiddelbare provenueffekt ved en sænkelse. ECB-undersøgelsen finder meget store negative velstandseffekter ved høje kapitalskatter. Danmark, som iflg. ECB samlet set har de højeste kapitalskatter i EU-14, kunne derfor opnå en velstandsgevinst ved en generel reduktion af kapitalskatterne. v ECB-undersøgelse finder positiv netteeffekt på skatteprovenuet ved en sænkelse af kapitalskatterne i Danmark ECB-undersøgelsen tillader dog ikke en opdeling af de forskellige kapitalskatter, men på grund af aktieindkomstskatten relative vægt blandt kapitalskatterne i Danmark, burde der være et betydeligt velstandspotentiale ved en sænkelse af denne. DANSK ERHVERV 10
Erstat den nuværende progression med en sats på 27 pct. På baggrund af de finansieringsproblemer som SMV ere har i Danmark, foreslår Dansk Erhverv, at man forenkler aktiebeskatningen ved at fjerne progressionen og samtidig sænke skatten til 27 pct. På denne måde vil man skabe et mere enkelt skattesystem, man vil fjerne forvridninger i skattesystemet, idet der bliver et mindre spænd mellem de forskellige kapitalbeskatningssatser, og endelig vil man kunne sikre SMV ere en lettere adgang til finansiering. En forenkling af aktieindkomst-beskatningen med en fast aktieindkomstskattesats på 27 pct. Aktiebeskatningen ventes at indbringe 12,7 mia. kr. i 2014, hvoraf 10,9 mia. kr. kommer fra progressionsbeskatningen. En enhedssats på 27 pct. mod 27/42 pct. vil i fravær af dynamiske effekter medføre et umiddelbart provenutab efter tilbageløb på 2,9 mia. kr., jf. figur 10. Umiddelbart provenutab på 2,9 mia. efter tilbageløb, men i fravær af dynamiske effekter Figur 10 Umiddelbar provenueffekt ved en afskaffelse af progressionen og en akteindkomstsats på 27 pct. (mia. kr.) Umiddelbar effekt Sænkelse af øverste progressionstrin fra 42 pct. til 27 pct. -3,9-2,9 Uændret sats for nederste progressionstrin 0 0 Samlede provenueffekt -3,9-2,9 Kilde: www.skat.dk og egne beregninger. Note: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i skatteministeriets forventede provenu fra aktieindkomstbeskatningen i 2014. Skatteministeriets 2014 skøn er foretaget i december 2013. Provenueffekten efter tilbageløb er beregnet under forudsætningen, at tilbageløb udgør 24,5 pct. af den varige effekt, jf. svar på SAU nr. 252 af 7. februar 2014. Efter tilbageløb Der må dog forventes at være betydelige dynamiske effekter ved at afskaffe progressionen og sænke satsen til 27 pct. Blandt andet må det forventes, at en del af husholdningernes opsparing bliver omplaceret til aktier, som dog selv efter en nedsættelse til 27 pct. fortsat er højere beskattet end boliger og pensioner. Det vil alt andet lige medføre et positivt provenu for staten. Betydelige dynamiske effekter ved en sænkelse af aktieindkomstskatten Hvis man fortsat ønsker at sikre, at hovedaktionærer ikke udbetaler udbytte frem for løn til sig selv, så kan man vælge at indføre en værnsregel. 75 pct. af provenutabet ved at indføre en enkelt sats vil stamme fra hovedaktionærer, hvilket skatteministeren har bekræftet over for Folketinget. vi En nedsættelse af aktieindkomstskatten, der tager højde for hovedaktionærproblematikken og ligeledes tager højde for de dynamiske effekter, vil derfor medføre et relativt lille provenutab, men være til stor gavn for dansk erhvervsliv. Værnsregler kan evt. sikre at hovedaktionærer ikke udbetaler udbytte til sig selv frem for løn DANSK ERHVERV 11
OM DENNE UDGAVE Høj danske aktieindkomstbeskatning bremser mindre virksomheder er 8. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2014. Redaktionen er afsluttet den 14. april 2014. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til skattepolitisk chef Jacob Ravn på jar@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6272. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon. NOTER i De Økonomiske Råd (2008): Dansk Økonomi, efterår 2008 Konjukturvurdering. Principper i skattepolitikken. Senest lokaliseret den 24. marts via www.dors.dk. ii Den sammensatte selskabs- og aktiebeskatning var i 2000 på 59,2 pct. Den nominelle sats for det øverste progressionstrin i aktiebeskatningen var på dette tidspunkt på 40 pct.. iii Ved en dansk selskabsskattesats på 24,5 pct.; i tilfældet, hvor den danske selskabssats er reduceret til 22 pct., dvs. i 2016, vil aktieindkomstskatten alt andet lige kun skulle sænkes til 29 pct.. iv Skattekommissionen (2009): Lavere skat på arbejde. København: Finansministeriet. v Den Europæiske Centralbank (2010): How far are we from the slippery slope? Working Paper Series Nr. 1174. vi Spørgsmål nr. 255 fra Skatteudvalget til skatteministeren, Folketingsåret 2013/2014. DANSK ERHVERV 12