Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen, specialkonsulent, Landscentret, Økologi. Der er en betydelig spredning i det økonomiske resultat på planteavlsbedrifter. Der er gennemført en sammenligning af de bedste og de dårligste halvdele af planteavlsbedrifter med henholdsvis økologisk og konventionel produktion. Analyserne viser, at driftsformen ikke er afgørende for det økonomiske resultat. Efter nogle år med en væsentlig prisforskel mellem konventionel og økologisk produceret korn, er prisforskellen indsnævret. For alle producenter er det vigtigt at tænke i risikospredning og tilpasning til nye produktionsvilkår og dette ikke mindst for de økologiske producenter. 28 Produktionsøkonomi Planteavl
Resultat af primær drift 2004-2008 1.000 kr. 400 200 0-200 2004 2005 2006 2007 2008 Økologi - bedste halvdel Økologi - rest Konventionel - bedste halvdel Konventionel - rest Figur 6. Resultat af primær drift for henholdsvis økologiske og konventionelle planteproducenter for regnskabsårene 2004-2008. Inddelingen i to grupper er sket ud fra driftsresultatet. Forudsætninger for den økonomiske analyse Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i data fra Landscentrets økonomidatabase under følgende forudsætninger: De økologiske bedrifter i datagrundlaget er planteavlsbedrifter, som har et produktionsomfang svarende til mindst halvtidsarbejde på bedriften. Bedrifterne har den væsentligste indtægt fra planteproduktionen, og resultaterne er således et udtryk for økonomien i markdriften. Dermed er bedrifter, der har en samlet indtægt fra husdyrproduktion, maskinstationsdrift og andre landbrugsindtægter på over 2.500 kr. pr. ha, sorteret fra. Herudover er bedrifter med en omsætning over 20.000 kr. af gartneriafgrøder og sukkeroer ikke medtaget. Udvælgelseskriterierne betyder, at kun et mindre antal økologiske bedrifter indgår i analysen. Derfor må resultaterne tages med det forbehold, som et begrænset datagrundlag giver. Opdelingen er sket på basis af driftsresultatet for hvert enkelt år, og det er derfor ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der indgår i analysen fra år til år. Produktionsøkonomien de seneste fem år I figur 6 præsenteres Resultat af primær drift. Bedrifterne i den bedste halvdel har generelt et lidt større areal. Den største forskel mellem de to grupper er, at bedrifterne i den bedste gruppe har et væsentligt højere bruttoudbytte pr. ha end resten, samtidig med at stykomkostningerne er på samme niveau for de to grupper. Dette gælder for såvel økologiske som konventionelle bedrifter. Bedrifterne er opdelt efter driftsform og derefter i bedste og ringeste halvdel målt på driftsresultat for det enkelte år. For landmænd i den økonomisk bedste halvdel har driftsresultatet over de seneste 5 år lig- Produktionsøkonomi Planteavl 29
get på samme niveau uanset driftsform. I de enkelte år har der været mindre variationer mellem hvilken driftsform, der har været økonomisk mest fordelagtig. Der har været store forskelle mellem årene i resultatet af primærdrift. 2005 og 2006 har økonomisk set været meget skuffende år, hvor de tre øvrige år har givet lidt bedre økonomiske resultater. Over perioden 2004 til 2008 har der også været stor forskel på det gennemsnitlige resultat af primær drift for den bedste halvdel af bedrifterne i forhold til den dårligste halvdel. Over den femårige periode er der typisk mellem 200.000 til 400.000 kr. i forskel. Tallene bag analysen viser også, at den dårligste halvdel vil tære markant på egenkapitalen, især hvis man ligger i denne gruppe nogle år i træk. For bedrifterne i den ringeste halvdel, målt på driftsresultat, har der været en lidt bedre økonomi i den økologiske produktion, også målt på resultat af primær drift. For begge driftsformer har den halvdel, der klarer sig dårligst, i gennemsnit opnået negative resultater af primær drift hvert af årene. For den økonomisk bedste halvdel ligger resultatet for økologisk og konventionel produktion tæt op ad hinanden. De forskelle, der er mellem de enkelte år, udlignes når man ser på gennemsnittet for den seneste femårige periode. Da økonomien i de to driftsformer ligger så tæt, vil en konkret beregning kunne falde ud til begge sider afhængigt af de aktuelle prisforhold, men det er kun et øjebliksbillede. Analysen af de seneste fem års regnskabsresultater understreger, at det for de analyserede bedrifter ikke har været driftsformen, der har været afgørende for det økonomiske resultat. Opdelingen i bedste og dårligste halvdel er foretaget på baggrund af driftsresultaterne, så gældsbyrden på bedriften har haft en betydning for, hvilken halvdel bedriften tilhører. Udviklingen fra 2007 til 2008 i detaljer De økonomiske nøgletal for de bedrifter, der indgår i figur 6 er i 2007 og 2008 specificeret i tabel 11. Bruttoudbytter Bruttoudbyttet på de økologiske bedrifter er faldet med 731 kr. pr. ha fra 2007 til 2008. Forklaringen kan være de bedre afregningspriser på salgsafgrøder i 2007 i forhold til 2008. Samtidig var der tilsået et større areal med vårsæd i 2008 (over 40 pct. af arealet på de økologiske bedrifter i analysen), og specielt vårsæd led under tørken i forsommeren 2008. På de økologiske bedrifter udgør miljøbetinget tilskud og omlægningstilskud ca. 12 pct. af det samlede bruttoudbytte, mens det på de konventionelle bedrifter udgør under 1 %. Stykomkostninger Stykomkostningerne er steget kraftigt fra 2007 til 2008 inden for konventionel planteproduktion. Denne stigning skyldes primært stigende omkostninger til gødning (23 pct.), planteværn (31 pct.) og udsæd (41 pct.). Samlet betyder det 465 kr. pr. ha. Herved opnår økologiske bedrifter i dette år en konkurrencemæssig fordel ved, at det kun er omkostningsstigningen på udsæden (30 pct.), der påvirker den økologiske produktion. De stigende gødningspriser har også haft en betydning for prisen på husdyrgødning, men er først slået igennem i 2009. Dækningsbidrag Fra 2007 til 2008 har der været et fald i dækningsbidraget inden for økologisk planteproduktion på 792 kr. pr. ha. I tilsvarende periode var faldet i dækningsbidraget på de analyserede bedrifter inden for konventionel planteproduktion på 556 kr. pr. ha. Årsagen skal både findes i de førnævnte stykomkostninger for de konventionelle bedrifter, samt lavere bruttoudbytter og højere stykomkostninger for de økologiske. 30 Produktionsøkonomi Planteavl
Tabel 11. Viser udviklingen i de økonomiske nøgletal pr. ha fra 2007 til 2008 inden for henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion. Økologi Konventionel 2007 2008 2007 2008 Antal bedrifter 31 23 550 525 Antal ha 108 102 111 113 - heraf forpagtet ha 51 31,7 34 32,8 Beregnet antal normtimer 1.491 1.431 1.446 1.471 Total økonomi Kr. pr. ha Bruttoudbytte 7.406 6.675 8.474 8.408 - heraf mark 6.785 5.986 7.519 7.445 - heraf økologistøtte og miljø bidrag 840 847 12 29 Stykomkostninger -795-929 -1.900-2.432 Dækningsbidrag 6.312 5.520 6.412 5.856 Kapacitetsomkostninger -4.084-4.620-4.484-4.887 - heraf løn -312-211 -331-273 - heraf maskinstation -866-505 -450-557 - heraf driftsmæssige afskrivninger -1.070-1.547-1.423-1.548 Resultat af primær drift 2.228 900 1.928 970 Afkoblet EU-støtte 2.015 2.520 2.305 2.288 Finansieringsomkostninger -3.017-4.125-2.865-4.384 Driftsresultat 1.227-706 1.367-1.125 Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningerne pr. ha for 2008 er større for bedrifter i den økonomisk dårligste halvdel, og forskellen mellem bedste og dårligste halvdel er størst inden for de konventionelle bedrifter. De kontante kapacitetsomkostninger var for de konventionelle producenter i den bedste halvdel på 2.989 kr. pr. ha, og på 3.720 kr. pr. ha for resten. For økologerne var de samme tal henholdsvis 2.933 kr. pr. ha og 3.314 kr. pr. ha. Det ser således ud til, at lavere kapacitetsomkostninger hos økologer i den dårligste halvdel kan være med til at forklare, at den økologiske produktion klarer sig forholdsmæssigt bedre end den konventionelle. Stigningen i omkostninger til brændstof er slået kraftigt igennem med 160 kr. pr. ha. på de økologiske bedrifter - svarende til en stigning på 65 pct. Vedligehold er ligeledes steget med 213 kr. pr. ha. Maskinstationsudgifter er til gengæld faldet med 360 kr. pr. ha. Herved er der samlet set tale om et konstant niveau inden for de kontante kapacitetsomkostninger. En stigning på 13 % i de samlede kapacitetsomkostninger inden for de økologiske bedrifter fra 2007 til 2008, skal findes i lave driftsmæssige afskrivninger på de økologiske bedrifter i 2007. Den positive stemning, også inden for økologisk produktion, kan have medført øgede investeringer, som har affødt øgede afskrivninger i 2008. Kapacitetsomkostningerne inden for de konventionelle bedrifter er ligeledes steget inden for brændstof. Her er omkostninger til maskinstation fulgt med op fra 2007 til 2008. Produktionsøkonomi Planteavl 31
Angreb af gulrust i vintertriticale i 2009 har givet en påmindelse om, hvor vigtigt risikospredning er i den økologiske produktion. Grundlag for en bedre produktionsøkonomi For at opnå et godt resultat er det centralt at sikre sig en god pris for afgrøderne, specielt i en periode med så store prisudsving. Det er derfor af stor betydning for bedriftens samlede økonomi, at den enkelte producent er bevidst om en god afsætningsstrategi og sørger for at realisere denne. Gruppen med de bedste økologiske driftsresultater har i gennemsnit solgt kornet til 39 kr. mere pr. hkg. i 2007 i forhold til den dårligste halvdel. Den samme store forskel i afregningspris findes ikke hos de konventionelle landmænd. Resultatet af denne analyse adskiller sig fra de typiske produktionsøkonomiske analyser ved, at data stammer fra bedrifter, der ikke har andre væsentlige indtjeningskilder end planteproduktionen. Analysen giver således et direkte billede af økonomien i markdriften, men resultaterne må tages med forbehold, da datagrundlaget er begrænset. De konventionelle bedrifter, der bruges til sammenligning, vil typisk have flere muligheder for at optimere inden for bedriften, mens optimering inden for den økologiske produktionsform typisk vil ske ved at inddrage andre produktionsgrene eller samarbejde med husdyrproducenter. Der indgår desuden ca. 20 gange flere konventionelle bedrifter end økologiske bedrifter i analysen, hvorfor datagrundlaget for de konventionelle bedrifter må betragtes som værende mere robust. 32 Produktionsøkonomi Planteavl
300,00 Kr. pr. hkg Handelspriser for korn 2004-2009 200,00 100,00 0,00 Økologisk byg Økologisk havre Økologisk hvede Konventionel byg Konventionel hvede Figur 7. Prisudviklingen på økologisk og konventionelt korn i perioden dec. 2004 til marts 2009. Økologiske priser er fra DLG s puljeordning. Konventionelle priser er faktiske priser ab gård. Kilde: www. farmtalonline.dk. Økologiske kornpriser i en bølgedal Prisen på økologisk korn er mere end halveret, siden den toppede i foråret 2008. I perioden fra efteråret 2006 til høst 2007 medførte manglen på økologisk korn, at det var dobbelt så dyrt som konventionelt produceret korn. I 2007 steg prisen på det konventionelt producerede korn, så prisforskellen blev indsnævret. I marts 2009 var økologisk produceret korn nede på det niveau, som det havde, før prisstigningerne begyndte i slutningen af 2005. Der har også været perioder, hvor der næsten ikke har været nogen kornhandler. Konventionelt korn er også faldet i den samme periode, men ikke lige så drastisk. Prisforskellen mellem økologisk og konventionelt korn er pt. den laveste i den viste periode fra 2004 til 2009. Se figur 7. Prisudviklingen på økologisk foderkorn Forventningerne ved redaktionens slutning er svagt stigende priser hen mod høst 2009, og prisen på økologisk produceret korn vil formodentligt forblive på et lavt niveau i 2010, i forhold til niveauet i 2007-2008. De foregående års høje priser på økologisk produceret korn har medført en øget produktion i flere lande. Det nuværende lave prisniveau er bl.a. et udslag af, at der skal indfinde sig en ny balance i produktionen. En større samlet produktion i Europa giver et mere stabilt marked, hvor mangel på foderkorn på det danske marked lettere kan afdækkes ved import fra Østeuropa, hvilket er til gavn for den økologiske husdyrproduktion. Fremtidens pris på økologisk korn vil i stor udstrækning være afhængig af mængderne og priserne på østeuropæisk Produktionsøkonomi Planteavl 33
Tabel 12. Det samlede tilskud ved omlægning til økologi ud over enkeltbetaling (kr. pr. ha pr. år). År fra omlægning 1.-2. år 3.-5. år Ny 5-årig periode Miljøbetinget tilskud 750 750 750 Omlægningstilskud 1.050 100 0 I alt 1.800 850 750 Næste mulighed for at ansøge om økologitilskud er sammen med enkeltbetaling i april 2010. Første år med tilskud vil være 2011. økologisk korn. Samtidig kommer fragtudgifterne til at spille en væsentlig rolle for prisfastsættelsen. Et væsentligt parameter i forhold til import er tilliden til økologikontrollen i de lande, hvor produktionen foregår. Hvis denne tillid ikke er til stede, vil dansk produceret økologisk korn kunne handles til en lidt højere pris, end det importerede økologiske korn. Økologiens udvikling - opbremsning i væksten Dansk Landbrug har i 2008 lavet beregninger for økologiens udvikling frem til 2013, og her forudses fortsat vækst for økologisk produktion. Pt. ses dog en opbremsning i væksten. Den tilvækst, der allerede er sket i form af omlægning til produktion af ekstra økologisk mælk fra 2011, og i form af produktion af økologiske slagtekyllinger, forventes at medføre en stigende efterspørgsel efter økologisk foderkorn. Et overslag over balancen mellem produktion af - og efterspørgsel efter økologisk korn antyder dog, at hvis det nuværende areal med økologisk korn opretholdes på niveau med 2008, hvor der blev dyrket ca. 50.000 ha korn inkl. konsumkorn, vil det være nok til også at forsyne de ekstra husdyr i 2011. Opbremsning i væksten inden for økologien har først vist sig i forhold til foderkorn, men der er stadig et stort økologisk marked og en god efterspørgsel efter økologiske produkter. Afmatningen inden for det økologiske marked har indtil nu været begrænset. Tænk i at sikre økonomien Efter et par økonomisk meget gode år skal strategien for bedriften nu lægges om til et marked på lavere blus. Det giver grundlag for en række overvejelser. Det er hensigtsmæssigt at sikre sig en minimumspris for afgrøderne f.eks. gennem kontraktindgåelse. Selv om forventningen er et mere stabilt marked med lavere priser, vil der stadig være sæsonudsving, som fortsat skal udnyttes til at opnå den bedst mulige pris. En vej til at sikre en bedre pris er også, at man har en fornuftig partistørrelse, så partier er mere attraktive for aftageren. I perioder med meget begrænset kornhandel kan det være svært at afsætte små partier. Samtidig skal man ikke satse for ensidigt, men sørge for at sprede risikoen på flere afgrøder. Det økologiske marked er fortsat af en begrænset størrelse, og det giver mulighed for, at der uventet kan opstå en mangelsituation inden for en enkelt afgrøde, som det f.eks. var tilfældet med grynhavre i 2007. En markplan, der er spredt på flere afgrøder, øger muligheden for at ramme ned i et attraktivt marked. Det skal så afvejes mod fordelen ved at opnå tilstrækkelige partistørrelser. Der forventes stigende priser på økologisk kløver og græsfrø, da afsætningen på det økologiske marked går godt. Samtidig er der stigende priser på økologisk protein, som kan øge interessen for bælgsæd, hvis der kan opnås tilstrækkeligt høje udbytter. Tænk langsigtet De høje kornpriser i de foregående år har gjort, at kornarealet har været højere i 2008, hvor det udgjorde 31,2 pct. af det samlede økologiske areal mod 27,3 pct. i 2006. I hektar blev 34 Produktionsøkonomi Planteavl
Tidslinie for afgrødestatus ved omlægning til økologisk produktion 1/8 2010 1/8 2011 1/8 2012 Afsætning af korn og bælgsæd Konventionel afgrøde Omlægningsafgrøde Korn og bælgsæd sået efter denne dato er økologisk Fremavl af korn og bælgsæd produceret i omlægningsperioden, kan anvendes på lige fod med økologisk udsæd. Kornet skal være sået efter påbegyndt omlægning. Afsætning af frøgræs og kløverfrø Konventionel afgrøde Omlægningsafgrøde Frøgræs og kløverfrø høstet efter denne dato er økologisk Græs- og kløverfrø produceret i omlægningsperioden kan anvendes på lige fod med økologisk udsæd. Græsset/kløveren skal være sået efter påbegyndt omlægning. Figur 8. Afgrødestatus ved omlægning til økologisk produktion, omlægning påbegyndt 1. august 2010. Der er indført særlige regler for fremavl pr. 1. januar 2009, som gør fremavl ekstra interessant i omlægningsperioden. Omlægningsafgrøde kan anvendes med en vis andel til fodring af økologiske dyr. Prisen på omlægningsafgrøder er mellem prisen på konventionel og økologisk produktion. der dyrket ca. 10.000 ha mere økologisk korn i 2008 end i 2007. Kornet har fortrængt afgrøder med bedre forfrugtseffekt. En periode med lavere priser på korn gør igen andre afgrøder attraktive og giver en mulighed for at bygge frugtbarheden op. De gode forfrugter vil så kunne danne grundlag for kornproduktion, når priserne bliver bedre igen. Det kræver dog likviditet f.eks. at have en kløvergræsmark som grøngødning. Også frøgræs eller bælgsæd kan være interessante alternativer. For nye økologer er det også vigtigt at bruge omlægningsperioden til at køre sædskiftet i stilling, så der kan høstes gode udbytter, når den første økologiske afgrøde kan sælges. Nye udfordringer i horisonten Der er lavet en politisk aftale om, at økologisk jordbrug skal klare sig uden konventionel husdyrgødning. Det har udmøntet sig i en udfasningsplan, der starter i 2015 og i 2021 stopper anvendelsen af konventionel husdyrgødning helt. Udfasningen kommer til at stille nye krav til specielt de økologisk planteavlsbedrifter for at få økonomien til at hænge sammen. Starter man omlægning i 2010, vil det 5-årige tilsagn løbe til og med 2015. Da omlægningsperioden er 5-årig, er det meget vigtigt med en solid strategi og gode økonomiske udsigter i forhold til alternativer. Produktionsøkonomi Planteavl 35